23.02.2019

.

Der bør gennemføres flere reformer i Danmark for at få endnu flere med på arbejdsholdet. Så flere varigt kan forsørge sig selv. For varig beskæftigelse er den bedste vej til højere levestandard for den enkelte – også selvom uligheden vil blive øget en smule.

Kommentar af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

DE DANSKE POLITIKERE misser i øjeblikket en historisk chance for at få tusindvis af danskere fra overførselsindkomst i varig beskæftigelse. Der er i dag ca. 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst. Godt 1,1 millioner er folkepensionister, mens ca. én million danskere i den erhvervsaktive alder er på diverse overførselsindkomster (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, SU-modtagere mv.). Langt fra alle kan komme i job, det er alle enige om, men en del kan. Navnlig nu er en god periode til reformer, da der er stigende mangel på arbejdskraft, (i byggeriet, industrien og serviceerhvervene), hvilket gør det relativt nemt at finde et job. Der er tilmed velbeskrevne reformidéer fra Finansministeriet, Dagpengekommissionen og de økonomiske vismænd mv., der kan øge beskæftigelsen med over 100.000 personer.

Alligevel er reformtempoet gået i stå. Lars Løkke har en målsætning om, at nye reformer skal øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer frem mod 2025, og han har siden 2015 fremlagt mange bud på ambitiøse reformer. Men de er blevet afvist af Danmarks nye stilstands-alliance mellem Mette Frederiksen og DF. Mit udgangspunkt er, at syge og nedslidte skal kunne få en god hjælp af det offentlige (fx førtidspension), men samtidig skal der for alle os med et godt helbred være et betydeligt incitament til at tage et job. Desuden er ydelserne i dag generelt på et pænt niveau. Fx får en kontanthjælpsmodtager med to børn (under kontanthjælpsloftet) udbetalt 18.000 kr. efter skat om måneden. Der er derfor potentiale for flere reformer.

Som nævnt er der imidlertid i øjeblikket meget begrænset interesse for reformer på Christiansborg, men forhåbentlig kommer der mere gang i reformprocessen på den anden side af valget. Politikerne skal i hvert fald ikke kunne bruge manglende inspiration som undskyldning, så nedenfor skitserer jeg et lille udpluk af reformer, der kan gennemføres, hvis man ønsker at få flere i arbejde og øge dansk økonomis vækstpotentiale.

 

I perioden fra 2014-2017 blev efterlønsalderen hævet med to år. Det var en kæmpe succes, fordi seniorerne i stort omfang blot fortsatte i deres eksisterende job
_______

 

DET MEST OPLAGTE forslag er et stop for tilgangen til efterlønnen. Det vil øge beskæftigelsen med 30.000 frem til 2025 ifølge Finansministeriet. Efterlønnere er som regel friske seniorer, der kommer lige fra et job. I perioden fra 2014-2017 blev efterlønsalderen hævet med to år. Det var en kæmpe succes, fordi seniorerne i stort omfang blot fortsatte i deres eksisterende job. Den erfaring understreger, at der i høj grad er brug for seniorer på det danske arbejdsmarked.

Desuden bør man reducere dimittendsatsen (dagpenge for nyuddannede) fra 13.000 kr. til 8.000 kr. om måneden. Det øger beskæftigelsen med 4.000 personer og medfører en besparelse på 1,2 mia. kr. om året for de offentlige kasser. Det skyldes, at flere kommer i job og betaler skat, ligesom der er færre offentlige udgifter til dagpenge. Beregningerne er udført af CEPOS på baggrund af Dagpengekommissionens beregninger. For personer med en lang videregående uddannelse er dimittendledigheden på ca. 25 pct. Det er en alt for høj ledighed, når man tænker på, at der er tale om nyuddannede fra universiteterne. Disse stærke unge kan selvfølgelig sagtens besætte mange af de tusindvis af ledige job, der er i dansk økonomi. Den høje ledighed for nyuddannede hænger sammen med, at en enlig nyuddannet under 30 år kan få 13.000 kr. i dagpenge (brutto), hvor vedkommende tidligere fik ca. 6.000 kr. i SU. Med lavere dimittend-dagpenge øges tilskyndelsen til at tage job, der ikke lige er første-, anden eller tredjeprioritet for den unge – og samtidig giver det en øget tilskyndelse til at starte jobsøgningen, mens man er ved at afslutte sin uddannelse.

Et andet forslag er at reducere dagpengene med 10 pct. En enlig uden børn på maksimale dagpenge tjener kun 300 kr. om måneden (svarende til 10 kr. om dagen) ved at tage et lavtlønsjob ifølge CEPOS’ beregninger på Økonomiministeriets familietypemodel. Det er alt for lidt. 10 pct. lavere dagpenge øger beskæftigelsen med 13.000 personer ifølge Dagpengekommissionen.

 

I forbindelse med den ulighedsdiskussion, der følger af jobreformer, skal man huske på, at der –heldigvis – er en stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen, som indeholder mange personer på offentlig forsørgelse
_______

 

NOGLE VIL INDVENDE, at disse reformer vil øge uligheden og den relative fattigdom i Danmark. Det er rigtigt, at bl.a. lavere dagpenge vil øge uligheden, ligesom da Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i 2013 reducerede kontanthjælpen for de unge under 30 år. Og da Thorning-regeringens skattereform reducerede reguleringen af dagpenge og kontanthjælp for at finansiere bl.a. lavere topskat. Thornings-regeringens motiv var at få flere i beskæftigelse. Det er det også for mig.

I forbindelse med den ulighedsdiskussion, der følger af jobreformer, skal man huske på, at der –heldigvis – er en stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen, som indeholder mange personer på offentlig forsørgelse. Det betyder, at tager man fx dem, der af Danmarks Statistik defineres som relativt fattige (under ca. 120.000 kr. om året efter skat for en enlig), så er er halvdelen ude af gruppen igen efter ét år (studerende er taget ud af regnestykket). Og dem, der havde de 20 pct. laveste indkomster i 2008, oplevede en fremgang på over 100 pct. i realindkomsten frem mod 2017. Dvs. de fik fordoblet deres indkomst. Det skyldes bl.a., at mange af personerne, der i 2008 var på dagpenge, var kommet i beskæftigelse i 2017, hvilket løftede deres indkomst markant. Den store mobilitet ud af lavindkomstgruppen viser, at denne gruppe ikke er hægtet af den økonomiske fremgang, når man ser på en lidt længere periode. Reformer af fx dagpenge kan øge denne mobilitet yderligere, idet Dagpengekommissionen har vist, at lavere dagpenge – ganske naturligt – øger afgangen fra ledighed til beskæftigelse.

Desuden bør man indføre en indslusningsløn for flygtninge. Mange flygtninge kan pga. manglende sproglige udfordringer og erhvervsfaring ikke producere svarende til den reelle mindsteløn på 120 kr. i timen. De kan måske kun producere for 70 kr. i timen. Derfor holdes de uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter bør derfor nå til enighed om en indslusningsløn på fx 70 kr. i timen. Den relativt billige arbejdskraft vil være attraktiv for mange arbejdsgivere, og min vurdering er at flygtningene er motiveret til at arbejde. De kommer sjældent fra et land med kontanthjælp som i Danmark. Min vurdering er, at indslusningslønnen vil få mange tusinder i arbejde, og at de vil stige i løn hurtigt i takt med erhvervserfaringen. Jeg mener ikke, man bør frygte, at udlændingene på arbejdsmarkedet vil presse lønninger ned ad i nævneværdigt omfang. Den videnskabelige litteratur finder ikke, at der er store effekter på lønningerne af indvandring af lavtuddannet arbejdskraft.

Vejen til en god, varig indkomst er, at man kommer i varig beskæftigelse. Og for at det skal lykkes, skal man have fodfæste på løn- og jobstigen. Her kan nye reformer give et løft. ■

 

Vejen til en god, varig indkomst er, at man kommer i varig beskæftigelse. Og for at det skal lykkes, skal man have fodfæste på løn- og jobstigen. Her kan nye reformer give et løft
_______

 

Mads Lundby Hansen (f. 1969), cand.polit., er cheføkonom og vicedirektør i tænketanken CEPOS, hvilket han har været siden CEPOS’ opstart i 2005. I årene 2001-05 var han cheføkonom i Venstre. 1998-2001 var han økonom i Finansministeriet (skattepolitisk kontor) og i årene 1996-98 var han økonom i Økonomiministeriets internationale afdeling. FOTO: Officielt pressefoto.
Artiklen er redigeret af Simon Bækgaard og Jakob Kromann.