22.10.2019

.

”Vi står altså overhovedet ikke ved en skillevej. Ingen forskning kan fortælle os, om man skal bruge test eller ej. Det er i sidste ende en politisk beslutning, som politikerne må tage ansvar for i stedet for at skubbe forskningen foran sig som skjold. Testene er blot et datapunkt ud af mange, og de hverken øger eller sænker fagligheden i skolen.”

Kronik af Lene Tanggaard

Det kan simpelthen ikke passe. Sådan tænkte jeg, da jeg så Berlingskes avisoverskrift den 27. september 2019: ”Forskningsprojekt. Nationale test øger elevernes faglighed markant i flere år frem”. Nationale test er ganske enkelt ikke et mål for faglighed i den danske folkeskole. Vores fags formål og mål er først og fremmest langt mere ambitiøse, end nogen test kan indfange. En test siger ydermere intet om et barns faglige udvikling, men i bedste fald noget om status quo på et afgrænset felt. En test er et datapunkt ud af mange i en pædagogisk indsats. Grisen bliver som bekendt ikke tungere af at blive vejet. Med andre ord er det altså kvaliteten i den pædagogiske hverdag, der er interessant, og som skal være vores primære fokus, hvis vi skal udvikle den danske folkeskole. Så kunne vi ikke tage at flytte debatten derhen, inden testbulldozeren kører videre i sit anlagte spor?

Hvor kom vi fra?
For at gøre en lang historie meget kort, så indførte man nationale test i den danske folkeskole i 2010. Det skete efter nogle lidt nedslående Pisa-testresultater i 2000 og 2003. Som et af flere politiske initiativer for at forbedre den danske folkeskoles evalueringskultur, besluttede man at indføre nationale test i 2006, og efter noget teknisk besvær blev de indfaset i 2010. I skrivende stund evaluerer en af den tidligere undervisningsminister nedsat ekspertgruppe de omtalte test, og i foråret viste en rapport fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse med henvisning til læsetesten i 8. klasse, at testene måler upræcist. Berlingskes artikel handler om en ny forskningsartikel, der undersøger, om test har effekt på elevernes senere testresultater. Vi har altså nogle forskere, der undersøger, om testene virker, og så en offentlig og politisk debat om, hvorvidt vi overhovedet skal og kan bruge de nationale test til noget. Men det er interessant, at noget så teknisk som en test i fx læsning eller matematik, kan bringe både offentlighedens og nærmest også forskernes sind i kog, så det hele ender på avisernes forside. Testdebatten er da også et interessant mikrokosmos for, hvad vi overhovedet vil med skolen i det danske samfund.

 

Sagen for mig at se, at Berlingske tager fejl, når de skriver, at testene øger fagligheden markant. Der er, for nu at skære det ud i pap, ingen lærere i den sætning, og der er heller ikke meget faglighed
_______

 

Sagen for mig at se, at Berlingske tager fejl, når de skriver, at testene øger fagligheden markant. Der er, for nu at skære det ud i pap, ingen lærere i den sætning, og der er heller ikke meget faglighed. Tag nu fagformålet for matematik, som kan hentes på Undervisningsministeriets EMU-portal. Der står, at elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Som vi kan læse, så er faget temmelig ambitiøst. En test her eller der burde ikke gøre den store forskel, så hvorfor finder vi et nærmest hadsk forhold til de nationale test blandt flere stemmer i den offentlige debat? De fleste med forstand på pædagogik ved, at testene ikke kan bruges pædagogisk, og at de primært er sat i verden for at politikere og embedsværket kan ”kigge skolen over skuldrene”.

På jagt efter svar i forskningen
Lad os opsøge det forskningspapir, der var tale om i Berlingskes artikel. Papiret om de nationale test med titlen ”Learning from Performance Information” er skrevet af to økonomer fra Aarhus Universitet, Simon Calmar Andersen og Helene Skyt Nielsen, og det er accepteret til publikation i Journal of Public Administration Research and Theory. Papiret bygger på en tese om, at lærere (omtalt som ’front-end workers’) har gavn af testinformation, fordi det kan korrigere eventuelle fejlopfattelser af elevernes niveau. Man kan altså lære via såkaldt performanceinformation, hvilket lyder plausibelt.

Papiret har derfor til formål at undersøge, om det at tage en test i 2010 har effekt på senere testresultater. Rapporten tager afsæt i de nationale test i dansk og matematik, og forskerne udnytter ganske snedigt det systemnedbrud, der var i to uger i marts 2010. Nedbruddet betød, at en gruppe elever, der egentlig var booket i systemet, alligevel ikke kunne tage testen. Hermed fik forskere en kontrolgruppe foræret. De kunne nu se, om de elever, der ikke tog testen i marts 2010, præstererede lige så godt to eller tre år senere (i henholdsvis dansk og matematik), som de elever, der tog testen. Papiret viser, at det ser ud til, at eleverne, som altså tog testen i 2010, præsterede bedre på de efterfølgende test end dem, der ikke tog en test i 2010. Det gælder især for de elever, der ligger i den socioøkonomiske lave ende. Samtidig viser undersøgelsen, at skoler med mange af disse elever, er mere tilbageholdende med at anvende testinformation, og det hele handler om værdien af de såkaldte performance management systemer, som de nationale test er et eksempel på.

 

Hovedproblemet er dog, at vi risikerer at ende op med en alt for snæver forståelse af faglighed, hvor vi misser de mere komplekse og svært målbare elementer af et fag, som fx den del af matematikken eller danskfaget, som gør eleverne i stand til at se sig selv i en større horisont
_______

 

Den slags forskning er værdifuld i sin egen ret, fordi den kan korrigere en naiv testkritik, hvor man bare vil af med testene for enhver pris. For selvom lærerne er det mest nuancerede system, vi har, til at forstå helheden af en elevs faglige udvikling, må vi også erkende, at vi ikke altid ser rigtigt. Her kan de nationale test åbne op for blinde vinkler, hvis de ellers var sat i verden for at blive brugt pædagogisk. Det er nok desværre langt fra sandheden.

Hovedproblemet er dog, at vi risikerer at ende op med en alt for snæver forståelse af faglighed, hvor vi misser de mere komplekse og svært målbare elementer af et fag, som fx den del af matematikken eller danskfaget, som gør eleverne i stand til at se sig selv i en større horisont med sans for det, de endnu ikke ved. Det er muligt, at man med gode testresultater også har øget sin virkelyst og sin evne til at bruge fantasien, men det kan vi basalt set ikke vide. De nationale test siger ikke noget om det, men det er ifølge folkeskolens formålsparagraf noget, som fagene og skolen også skal bibringe eleverne. Berlingskes vinkel reducerer vores faglighedsbegreb, og med al respekt for den økonomiske forskning, så siger den intet om, hvordan det står til med elevernes faglige og personlige dannelse og udvikling i skolen. Deres vinkel er, at ingen tager skade af test, men at nogle vil kunne vinde på test. De har ingen data på elevernes eller lærernes eller forældrenes oplevelser eller på den faktiske brug af test i skolen. Det påstår de heller ikke.

Vi står altså overhovedet ikke ved en skillevej. Ingen forskning kan fortælle os, om man skal bruge test eller ej. Det er i sidste ende en politisk beslutning, som politikerne må tage ansvar for i stedet for at skubbe forskningen foran sig som skjold. Testene er blot et datapunkt ud af mange, og de hverken øger eller sænker fagligheden i skolen. Må jeg foreslå, at vi bringer skolens og fagenes formål, kvaliteten af den pædagogiske hverdag, samt elevernes reelle faglige og personlige udvikling tilbage i fokus. Det er den daglige evalueringskultur i skolen, der gør en forskel for eleverne. Naturligvis kan man bruge tests i den sammenhæng, men de øger ikke i sig selv fagligheden. De kan givetvis øge elevernes testparathed. Elevernes faglighed øges via en mange facetteret indsats fra dygtige lærere og pædagoger, der engagerer sig i reelt i elevernes udvikling i samarbejde med forældre og det omgivende samfund. ■

 

Elevernes faglighed øges via en mange facetteret indsats fra dygtige lærere og pædagoger, der engagerer sig i reelt i elevernes udvikling i samarbejde med forældre og det omgivende samfund
_______

 

Lene Tanggaard er cand.psych., Ph.d., professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet og pr. 1. november rektor for Designskolen i Kolding. ILLUSTRATION: Afgangseksamen i matematik på Toftevangskolen i Birkerød, d. 19. maj, 2017 [foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix]