06.08.2019

„Negative renter er i strid med sund fornuft og sund økonomi og derfor et krisetegn. Når det koster penge at parkere penge, så er fristelsen til at tage ekstra risici ved at købe aktier og fast ejendom uimodståelig, også for ellers forsigtige pensionskasser. Når Tyskland som stat kan låne til negative renter, så er det også svært at få stater til at holde igen med at låne.‟

I denne serie interviewer RÆSONs chefredaktion en række iagttagere om den aktuelle situation i verdensøkonomien. Dette interview er med tidligere chefredaktør og direktør på Dagbladet Børsen, Leif Beck Fallesen.

RÆSON: Længe har masser af iagttagere forudset, at den igangværende vækst (som begyndte langsomt i årene efter finanskrisen) ville gå ned i gear, og nogle har advaret om risikoen for en brat nedtur. Betyder mandagens aktieuro, at det sker nu?
BECK FALLESEN: Nej. Jeg mener, at den aktuelle aktieuro skyldes frygt for, at handelskrigen optrappes i et sådant omfang, at det rammer den globale økonomiske vækst og virksomhedernes muligheder for at tjene penge. Det skal give kursfald på aktier og turbulens, indtil handelskrigen slutter med et eller andet resultat.

RÆSON: Hvad taler for, at krisen kommer nu? Hvad taler imod?
BECK FALLESEN: Krisen kan komme nu, hvis handelskrigen optrappes til et niveau, hvor USA og Kina helt slipper dialogen og indfører toldsatser eller importforbud, som lammer handlen i vigtige varegrupper. Og/eller hvis Trump indfører sanktioner mod virksomheder i andre lande, som handler med Kina. Det taler mod en krise nu, at centralbankerne griber ind og holder hånden under det globale økonomiske opsving. Det taler også mod en krise nu, at Kina ikke ønsker den totale handelskrig og vil søge mod et kompromis.

RÆSON: Over de senere år har verdensøkonomien ikke udviklet sig, som mange forudså (fx: Renten er forblevet lav, inflationen er udeblevet, aktiestigningerne er ikke bremset op). Hvad er det udtryk for? I årevis efter finanskrisen har centralbankerne afventet, at lønniveau og inflation ville stige (hvorefter man ville hæve renten). Hvorfor er det ikke sket? (Og sker det nu? Lønnen fx er steget i USA i juli)
BECK FALLESEN: Det korte svar er, at det ved vi ikke. Centralbankerne har ikke noget svar, de internationale økonomiske organisationer har heller ikke. Økonomerne er uenige, og der er ingen konsensusopfattelse. Jeg mener, at det er tydeligt, at økonomierne har reageret anderledes på finanskrisen, end lærebøgerne har fortalt os, at de burde. Den mest markante afvigelse er efter min opfattelse, at den enorme pengeudpumpning i USA og Europa ikke har ført til inflation. Den økonomiske vækst har heller ikke været ledsaget af lønstigninger, selv ikke i lande som USA og Danmark med meget stor fremgang i beskæftigelsen. At den amerikanske centralbank og formentlig ECB nu sætter renten ned, er et udtryk for opgivelse af forsøget på at normalisere renten på et højere niveau, så der var ammunition til næste krise. Lønnen er begyndt at stige lidt i USA, men væksten er på vej ned.

 

Det afgørende her og nu er handelskrigen og renten. Markederne forventer, handelskrigen kan indkapsles, og at den nuværende lave rente fortsætter længe endnu og muligvis skal yderligere ned
_______

 

RÆSON: Over de sidste halvandet år har USA’s aktiemarked flere gange oplevet bratte fald for så at rette sig igen og sætte nye rekorder. Hvad afgør i øjeblikket, om det går op eller ned? Hvor stor er risikoen for, at aktiemarkederne i dag generelt ligger for højt? (Og: Er det i dag centralbankerne, som gennem renten m.m. holder nedturen fra døren?)
BECK FALLESEN: Målt i forhold til virksomhedernes historiske indtjening er aktiekurserne ikke specielt høje, undtagen på teknologiaktier, hvor der tages forskud på den fremtidige vækst. Det afgørende her og nu er handelskrigen og renten. Markederne forventer, handelskrigen kan indkapsles, og at den nuværende lave rente fortsætter længe endnu og muligvis skal yderligere ned. Den lave rente er et finansielt opium, som kun skulle have været midlertidigt lindrende, men reelt har skabt misbrugere.

RÆSON: I nogle lande koster det penge at købe statsobligationer – med andre ord: Kunderne betaler så at sige staterne for at opbevare deres penge. Hvad er det udtryk for? Er der efter din mening generelt bobler i økonomien nu? Hvis ja, hvor?
BECK FALLESEN: Negative renter er i strid med sund fornuft og sund økonomi og derfor et krisetegn. Når det koster penge at parkere penge, så er fristelsen til at tage ekstra risici ved at købe aktier og fast ejendom uimodståelig, også for ellers forsigtige pensionskasser. Når Tyskland som stat kan låne til negative renter, så er det også svært at få stater til at holde igen med at låne. På lidt længere sigt er den voldsomt voksende statsgæld en overhængende trussel mod især amerikansk økonomi. Med dagens renteniveau mener jeg ikke, at der generelt er bobler i aktier og ejendomme, men den inflation, der ikke har kunnet ses andre steder siden finanskrisen, er iøjnefaldende i netop de to kategorier af aktiver.

RÆSON: Hvem vil nedturen ramme, hvis den kommer?
BECK FALLESEN: Hvis nedturen kommer, så vil den først og fremmest ramme dem, som ikke har haft lønfremgang siden finanskrisen i 2008, dvs. almindelige lønmodtagere. Er de boligejere og pensionsopsparere, så får de et dobbelt smæk.

RÆSON: Med meget lave renter er spørgsmålet: Hvad skal centralbanker og politikere – herunder i EU og Danmark – gøre, hvis nedturen sætter ind? Hvad ville være dit svar?
BECK FALLESEN: Hvis der kommer en ny nedtur, så bliver politikere i både Danmark og EU nødt til at lempe finanspolitikken, dvs. øge indkomstoverførslerne til de lønmodtagere, som kan og vil bruge flere penge. De skal også øge de offentlige investeringer i infrastruktur og grønne projekter. Centralbankerne kan med den lave rente ikke gøre meget mere end at pumpe flere penge ud. Det er bare ikke sikkert, at disse elementer vil lægge låg på en krise, som den vi oplevede i 2008. Den blev langvarig – den næste kan blive endnu mere langvarig, fordi vi ikke har fundet nye værktøjer. ■

 

[Finanskrisen fra 2008] blev langvarig – den næste kan blive endnu mere langvarig, fordi vi ikke har fundet nye værktøjer
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden