09.10.2019

”Kurderne er en samarbejdspartner, der har mistet flere tusinde soldater i kampen mod IS, og som loyalt har været der for USA. Dem kan vi ikke efterlade til tyrkerne. Men det viser jo igen, at Trump er så impulsiv, at han ikke har koordineret det med sit bagland eller rådgivere.”

Interview med oberstløjtnant Lars Cramer-Larsen

Interview af Christiern Santos Rasmussen

RÆSON: Hvad betyder USA’s tilbagetrækning for udviklingen i den syriske borgerkrig?
CRAMER-LARSEN: Tyrkerne har grundlæggende et behov for en bufferzone mod kurderne i Syrien, som de anser for at være terrorister og for at have for stor indflydelse i regionen, siden de har udvidet deres område med 200 pct. Hvis det kommer til en åben konfrontation mellem kurderne og tyrkerne, skal man være opmærksom på, at YPG er meget vante i urban krigsførelse og har en kampstærk styrke på mere end 100.000 soldater. De vil altså ikke være sådan lige at slå ned.

Kigger man på det kort over invasionen, som Erdogan viste på FN’s generalforsamling sidste uge, går den igennem mange af de områder, hvor kurderne bor. Her vil der være en militær eskalation, som nok vil medføre, at kurderne må overføre ressourcer til at bekæmpe invasionen. Det har vi set før, nemlig da amerikanerne i december 2018 første gang luftede idéen om at trække sig ud.

Denne invasion vil være den tredje tyrkiske operation i Syrien efter først Eufrat-operationen og siden Olive Branch-operationen i Afrin. Gennemføres invasionen, genskabes samme magtvakuum, som IS oprindeligt opstod i, og som vil give dem mulighed for at ekspandere i de områder længere mod syd, som kurderne har kontrolleret hidtil. Dertil er der store lejre og fængsler med tusindvis af IS-krigere og familier, som får en chance for at komme ud, genoptage kampen og udgøre en sikkerhedstrussel – også i Danmark og resten af Europa. Det er derfor, at Danmarks Udenrigspolitiske Nævn er blevet sammenkaldt.

RÆSON: Går vi op i et helikopterperspektiv, hvad betyder amerikanernes tilbagetrækning så for regionens geopolitiske udvikling?
CRAMER-LARSEN: Fra et helikopterperspektiv har amerikanernes mellemøstpolitik længe været kritiseret for sin uklarhed. I Obama-tiden var der et samarbejde med Iran, hvor man flyttede sig fra det traditionelle samarbejde med Israel. Et andet eksempel fra den tid er Obamas røde streg fra 2013 om brugen af kemiske våben i den syriske borgerkrig, der blev overskredet af Assad. Den uklarhed har Trump kørt videre på.

 

Udtrækningen, der altså sker nu, efterlader en meget skrøbelig situation, herunder en åben dør for Assad, russerne og Iran for at få mere indflydelse og kontrol
_______

 

I Nordsyrien har amerikanerne haft tilstedeværelse på over 20 militærposter, de vestlige koalitionsstyrker har haft et beskyttet luftrum, og man har fløjet patruljer deroppe. Spørgsmålet om at trække sig kom som sagt allerede op i december 2018, hvor Trump ud af det blå bekendtgjorde, at IS var slået – selvom man stadig kæmpede mod dem – og at nu ville amerikanerne trække sig. Det betød dengang, at amerikanerne lavede en logistisk planlægning for at komme ud. Selvom det blev udskudt, har det længe været ventet, at en tilbagetrækning ville finde sted i grænseområdet til Tyrkiet.

Udtrækningen, der altså sker nu, efterlader en meget skrøbelig situation, herunder en åben dør for Assad, russerne og Iran for at få mere indflydelse og kontrol. Men det kommer jo også an på, hvor meget amerikanerne trækker sig. Nogle har sagt, at det her tillader Iran at få øget indflydelse i Libanon, men det er lidt usikkert. Tæt på den sydlige syriske grænse, der støder op til Irak og Jordan, har amerikanerne Al-Tanf-basen, som er etableret for at blokere iransk indflydelse. Den vil amerikanerne nok ikke trække sig ud af. Det her er en tilbagetrækning fra grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien, ikke fra hele Syrien.

RÆSON: Hvilke muligheder giver det her for de tyrkiske ambitioner om at være en regional stormagt?
CRAMER-LARSEN: Tyrkerne får jo selvfølgelig en mulighed her for at forfølge sine ambitioner, udvide sine kontrollerede områder og skabe den ønskede bufferzone ift. kurderne.

RÆSON: Hvad med russernes stormagtsdrømme?
CRAMER-LARSEN: For russerne klinger det her rigtig godt med selvopfattelsen om Ruslands genopståen som stormagt. Siden Obama har de udnyttet den amerikanske tøven og uklarhed til at spille en større rolle i særligt Mellemøsten og kom hurtigt på banen med støtte til Assad. Konkret betyder det nu, at russerne kan bombe i de områder, amerikanerne har opgivet, og udvide deres flyruter. Det vil kunne støtte en offensiv fra Assad, der er meget afhængig af det russiske luftvåben.

RÆSON: Hvordan ser situationen ud for Assad?
CRAMER-LARSEN: For Assad er der nu to muligheder: For det første er han er træt af, at tyrkerne har fået så meget kontrol over syriske områder, som han selv ønsker at kontrollere. De står eksempelvis i Idlib-provinsen, hvor syriske regeringsstyrker og tyrkiske soldater har kunnet se på hinanden, og her kunne de godt ryge i totterne på hinanden. Men omvendt vil han rigtig gerne generobre byen Manbij fra kurderne, som de længe har kontrolleret. Det er også et område, som han ikke ønsker, at Tyrkiet skal kontrollere. Så enten kan han indgå en aftale med kurderne, der ikke kan holde til en tofrontskrig, når den ene front er mod tyrkerne, eller også kan han angribe de svækkede kurdere i regionen. Kurderne kommer nok til at forsøge at overtale ham til det første.

 

Jeg er sikker på, at telefonlinjerne mellem Damaskus og kurderne gløder lige nu. Kurderne vidste jo godt, at amerikanerne ville trække sig, men at det sker så pludseligt, er opsigtsvækkende
_______

 

VIDEREFØRELSE AF EN UKLAR SYRIENPOLITIK

RÆSON: Du siger, at tilbagetrækningen er en videreførelse af en uklar amerikansk syrienpolitik siden 2013. I forbindelse med Trumps udtalelser i december sidste år sagde professor Sten Rynning til RÆSON: ”Det betyder, at USA taber sin troværdighed som en partner, man kan stole på. […] Det betyder også, at den model, man i USA har brugt til at føre krig siden 2001, kommer til sin ende.” Har han ret?
CRAMER-LARSEN: Ja, det har han. Man skal være opmærksom på, at selvom der har været amerikanske og koalitionsstyrker, herunder også danske specialstyrker, så er det kurderne, der har kæmpet landkrigen mod IS og taget tusindvis af tab. Da amerikanerne ledte efter en troværdig partner i Syrien, forsøgte man sig med de moderate oppositionsgrupper, da kurderne havde et udmærket samarbejde med Assad. Kurderne sørgede nemlig for, at IS ikke spredte sig til hele Syrien. Jeg er sikker på, at telefonlinjerne mellem Damaskus og kurderne gløder lige nu. Kurderne vidste jo godt, at amerikanerne ville trække sig, men at det sker så pludseligt, er opsigtsvækkende. Det, at man efterlader en så vigtig samarbejdspartner på den her måde, er virkelig et hårdt slag for amerikansk troværdighed.

RÆSON: En anden dimension er det amerikanske forhold til Tyrkiet, der har skrantet på det seneste med bl.a. et tyrkisk køb af russiske anti-luftværnsmissiler. Hvordan spiller udmeldingen ind i det forhold?
CRAMER-LARSEN: Forholdet har jo lidt længe, og købet af de missiler resulterede i, at tyrkerne blev smidt ud af F35-samarbejdet. Det har skadet det amerikanske forhold til tyrkerne. Men selvom Trump og Erdogan mødtes ovenpå FN’s generalforsamling sidste uge, så havde ingen set det her komme. Problemet er jo, at vi har med en præsident at gøre, som er så uforudsigelig, og som den ene morgen mener det ene og den næste noget andet, og som ikke følger de gældende normer. Han strækker da en hånd ud til tyrkerne, men om det vil normalisere forholdet mellem USA, NATO og Tyrkiet kan ikke siges.

Man skal også huske på, at Trumps udmelding har skabt dønninger i USA, og nogle af Trumps største støtter har endda været meget kritiske overfor beslutningen. Et eksempel er Lindsay Graham, der fremfører samme pointe som Sten Rynning, og som mener, at man ikke kan tillade sig det her over for en allieret. Kurderne er en samarbejdspartner, der har mistet flere tusinde soldater i kampen mod IS, og som loyalt har været der for USA. Dem kan vi ikke efterlade til tyrkerne. Men det viser jo igen, at Trump er så impulsiv, at han ikke har koordineret det med sit bagland eller rådgivere.

RÆSON: En reaktion på den kritik har fra Trumps side været at true Tyrkiet med fuldstændigt at ødelægge deres økonomi, hvis man går for langt. Hvad betyder det?
CRAMER-LARSEN: Det er jo en gentagelse af, hvad han sagde i december, og dengang havde det ikke nogen indflydelse på Erdogan. Det har det nok heller ikke nu. ■

 

[Trumps trusler mod Erdogan] er jo en gentagelse af, hvad han sagde i december, og dengang havde det ikke nogen indflydelse på Erdogan. Det har det nok heller ikke nu
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne