30.01.2019

Forsvarsforligskredsen regnede med, at en mindre forøgelse af forsvarsbudgettet var nok til at gøre USA og NATO glade. Men særligt Finansministeriet forregnede sig. Vi bruger ikke nok på forsvar, og det skal der ændres på nu – spørgsmålet er, om den nye aftale er nok.

Analyse af Lars Bangert Struwe

Forsvarsforliget er blevet genåbnet, så Danmark nu kommer til at bruge 1,5 pct. af BNP på forsvarsbudgettet. Det skyldes særligt to forhold: For det første et stort, vedvarende og stigende pres fra USA og NATO om at forøge forsvarsbudgettet op mod 2 pct. af BNP. For det andet et trusselsbillede, der er markant forrykket over de seneste år. Især bekymringen for Rusland er markant øget.

For ti år siden anså man en krig mod fx Rusland for særdeles usandsynlig, men efter Ruslands aggressioner i Georgien i 2008 og Ukraine i 2014 har dette ændret sig til, at man i dag anser en krig med Rusland som meget, meget lidt sandsynlig i NATO. FE skriver i sin trusselsvurdering: ”Rusland vil ikke med overlæg tage initiativer, der medfører høj risiko for en militær konflikt med NATO, men det vil være vanskeligt præcist at forudse og varsle om Ruslands handlinger og reaktioner i eskalerende kriser i Østersøregionen”. Denne frygt for russiske handlinger i en eskalerende krise er, hvad der danner trusselsbilledet i andre dele af NATO, hvor man anser visse begrænsede handlinger fra russisk side som sandsynlige. Det er fx i form af hybridkrig med efterretningsoperationer og cyberoperationer, der kan bruges i politisk afpresning eller som reel destabilisering af de angrebne stater, midlertidig besættelse af områder eller i værste fald erobring af områder i Baltikum.

Af disse årsager er forsvarsforliget nu blevet genåbnet, og det gør, at man må overveje, hvilke forhold under Forsvaret der skal forstærkes. Helt overordnet skal der skabes et mere robust forsvar. Forsvaret kan i dag lige præcis løse de opgaver, det har fået udstukket – men forsvaret er tyndslidt på mange punkter fra ammunition over køretøjer til mandskab. Man har moderniseret forsvaret og skåret fedtet væk, men man har også fjernet lagre og materiel, så man er lean and mean – men kun til kortere tids indsættelse. Luftkampagnen over Libyen viste helt entydigt, at det danske forsvar kan det, det skal, men at det ikke har de nødvendige lagre til at fortsætte ret længe – nogle gange ikke længe nok til, at missionen er fuldført.

 

Luftkampagnen over Libyen viste helt entydigt, at det danske forsvar kan det, det skal, men at det ikke har de nødvendige lagre til at fortsætte ret længe – nogle gange ikke længe nok til, at missionen er fuldført
_______

 

Forsvaret bør som noget af det første tilføres yderligere mandskab til de lavere niveauer. Derved vil Forsvaret få en øget robusthed, så man kan udføre større operationer og i værste fald tage større tab. Herefter må man se på, hvilke opgaver man skal løse. Når vi taler om forsvarsforlig i Danmark i dag, tænker vi i kapaciteter i stedet for opgaver. Det vil sige, at vi taler om fly, kampvogne og fregatter – men ikke om de opgaver, de skal løse. Denne tankegang må vi vende om: Udgangspunktet for diskussionen skal være de opgaver, Forsvaret skal løse.

Danmark indtager en geografisk meget vigtig position i NATO. Vi er med til at sikre transporten af amerikanske og britiske styrker til operationsområdet. Det betyder, at vi skal være med til at sikre de transatlantiske ruter, sejladsen gennem de danske farvande samt de danske flyvepladser. Derved bidrager Danmark til, at allierede styrker kan komme ind i Baltikum, som er det mest sandsynlige sted for en russisk-vestlig konfrontation.

Det betyder, at vi først og fremmest skal tænke på nærområdet og forsvaret heraf. Herefter bør vi inddrage alt det andet, vi gerne vil bruge vores militær til – såsom internationale operationer. Men vigtigst er den nære opgaveløsning i en NATO-ramme. Det betyder også, at vi skal overveje, hvad der giver strategiske point og international indflydelse for en småstat som Danmark.

Vi får strategisk indflydelse, hvis:
1. Vi søger at leve op til NATO’s mål om 2 pct.
2. Vi lever op til NATO’s styrkekrav, der dimensionerer det samlede NATOs opbygning.
3. Vi skaber styrker, der kan levere et strategisk aftryk, hvor styrkerne har en karakter, så brugen af dem diskuteres på højeste niveau. Det er fx i nogle indsættelser specialoperationsstyrker, missilforsvar og angrebskapaciteter såsom missiler.

Ad 1. Vi når ikke helt op på 2 pct., men vi lægger os i dækning af fx Tyskland og Nederlandene for på den måde at fjerne fokus fra os selv. Det krævede en forøgelse af budgettet til mindst 1,5 pct., hvilket betyder mindst 4 mia. kroner mere om året – og det er netop der, vi har lagt os. Et mindre beløb ville være spildte penge.

Ad 2. Det lever vi næsten op til. Men målene er hemmelige og utilgængelige for offentligheden.

Ad 3. Det kan vi levere – men hidtil har vi ikke satset særligt meget på det. Danmark har lovet et bidrag til missilforsvaret (BMD), men har på trods af, at løftet blev givet i 2014, ikke gjort særlig meget siden da. En klar mulighed her er hurtig investering i SM2- og SM6-missiler til fregatterne samt den fornødne radarkapacitet.

 

Da vi ikke lever fuldt op til de mål, vi og NATO har sat os, må vi overveje, hvordan vi kan få mere indflydelse på forholdene med de midler, vi ønsker at afsætte
_______

 

Da vi ikke lever fuldt op til de mål, vi og NATO har sat os, må vi overveje, hvordan vi kan få mere indflydelse på forholdene med de midler, vi ønsker at afsætte. Det kan vi, hvis vi arbejder på følgende kapaciteter, som vi derfor bør fokusere på at styrke:

1. Evnen og viljen til at reagere hurtigt, når NATO og USA kalder. Det har vi allerede, men USA må ikke tvivle på os.

2. Strategiske kapaciteter. Her bør vi tænke i samspillet mellem de kommende F35-jagere (og forøge mængden af fly) og vores fregatter. Vi kan i en sådan koordination udvikle områdeluftforsvar og ikke mindst ballistisk missilforsvar (BMD). Områdeluftforsvar og missilforsvar giver beskyttelse på forskellig vis imod særligt fly og missilangreb. BMD er særligt indrettet til at nedkæmpe langtrækkende nukleart bevæbnede missiler. Derved kan vi sikre området i Østersøen, som vi og vores allierede skal operere i. Her vil vi med BMD kunne få stor indflydelse på strategiske beslutninger i NATO, idet kun få stater kan dette, og BMD sikrer staterne imod den største frygt: nukleare missiler. Vi bør også tænke i strikekapacitet til flådens skibe i form af Tomahawk-missiler, idet vi derved kan være med i offensive operationer, hvor man fx kan nedkæmpe en fjendes missilbaser, inden disse affyrer et missil.

3. Udvikling af den nye brigade, der skal opstilles med det nuværende forlig, til langt hurtigere opstilling end de nuværende ca. 180 dage og med afprøvet udsendelse. Vi skal simpelthen ikke bare opstille en brigade, men vise, at vi kan sende den hen, hvor vi vil, under dække af fly og skibe.

Vi skal med andre ord nytænke – ikke bare forøge. Vi bør fx overveje afløsning af de fire inspektionsskibe med otte korvetter, der kan operere i Arktis, men også støtte fregatterne i Østersøen, hvor en større dansk eskadre ville kunne være med til at sikre transporten af forstærkninger. Flere skibe vil være med til at sikre hinanden og sikre fortsættelsen af operationer på trods af tab. Forsvaret skal indrettes, så det kan deltage i en symmetrisk krig med fremtidens stormagtsmodstandere. Siden 11. september 2001 har vi i Danmark ændret Forsvaret til at være et ekspeditionsforsvar, der skulle operere under fjerne himmelstrøg imod en underlegen modstander. Det skal vi muligvis kunne gøre i fremtiden, men Forsvarets størrelse og mentalitet skal indrettes på langt større og hårde kampe mod en ligeværdig modstander. ■

 

Forsvaret skal indrettes, så det kan deltage i en symmetrisk krig med fremtidens stormagtsmodstandere
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland