04.04.2019

Danmark valgte i 1949 at tilslutte sig NATO, som vægtede fred, frihed og demokrati – med FN som udgangspunktet. I dag er de idealer det vigtigste element i NATO’s muligheder for at forny sig selv og overleve mange år i fremtiden. I dag fylder NATO 70 år.

Analyse af Lars Bangert Struwe

NATO HAR SIKRET freden i Europa i 70 år. Alliancen blev skabt i skyggen af Anden Verdenskrig, der havde lagt store dele af Europa i ruiner. Allerede i 1946 kunne man se, hvordan et jerntæppe var ved at splitte Europa, og risikoen for en ny krig opstod.

Man ville – ved hjælp af en stærk amerikansk tilstedeværelse – sikre sig mod sovjetisk ekspansion og mod europæisk rivalisering og nationalisme. Man ville tværtimod skabe europæisk integration. Denne tankegang om europæisk integration som et middel til at opnå fred gik igen i Kul- og Stålunionen, der fra 1952 samlede de tidligere modstandere Tyskland, Frankrig, Beneluxlandene samt Italien. Dette samarbejde udviklede sig til EF/EU, der i dag udgør en tæt samarbejdspartner for NATO.

For at nå dette mål skabte man en alliance, der byggede på to søjler: En kommandostruktur og – nok vigtigst – en grundtanke: et ideal. De fleste kender NATO som alliancen med musketereden i artikel 5, men man skal huske at læse hele den korte traktattekst, når man vil sætte sig ind i, hvad NATO er for en størrelse – og ikke mindst skal man læse præamblen. I denne fortale til traktaten defineres målet med alliancen:

Deltagerne i denne traktat bekræfter på ny deres tillid til formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og deres ønske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer. De er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætning og på lov og ret. Deres stræben er at fremme stabilitet og velfærd i det nordatlantiske område. De er besluttede på at forene deres kræfter til kollektivt forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed. I overensstemmelse hermed er de blevet enige om nedenstående Nordatlantiske Traktat.

 

[NATO] er en alliance, der i sin grundopfattelse er fredelig, og som er klar til at forsvare sine medlemmers værdier, ikke bare deres interesser
_______

 

Havde man ikke haft dette forord, ville NATO næppe have overlevet 1990’erne. Så ville man have stået med en ren militær kommandostruktur, der skulle håndtere den forsvundne Warszawa-pagt. Forordet har således i det daglig praktiske arbejde i NATO kun en vis betydning, men udgør det væsentlige værdigrundlag, der får NATO til at overleve. I 1990’erne brugte man idealet som argument for at fortsætte NATO, til at udvide NATO, og som et krav til kommende NATO-stater. Derved satte man et fikspunkt for fx de tidligere østbloklande, der gerne ville have en garanti for deres sikkerhed. Denne kunne de kun få, hvis de både levede op til NATO’s styrkemål – og til NATO’s ideal.

Det gør NATO til en alliance, der kan meget mere end hovedparten af alle verdenshistoriens tidligere alliancer. Det er en alliance, der i sin grundopfattelse er fredelig, og som er klar til at forsvare sine medlemmers værdier, ikke bare deres interesser.

Den Kolde Krig blev aldrig varm – den blev aldrig til den krig, vi alle frygtede. NATO udgjorde en defensiv alliance, som var så stærk, at den virkede afskrækkende. Den kolde krig blev aldrig varm, og blodbadet kom ikke. Men i 1990’erne reagerede verden på borgerkrigen i Jugoslavien. Her var man i stand til at indsætte NATO for både at skabe fred og sprede demokrati. Det var muligt, fordi man havde en fungerende kommandostruktur og koordinerede styrker. Det medførte den store indsats under operationer i ex-Jugoslavien, der viste, at NATO var den eneste sikkerhedsorganisation, der reelt kunne styre enheder indsat i hårde militære operationer. Denne erkendelse har gjort, at FN efterfølgende har overladt NATO til at lede militære operationer under FN-mandat.

MUSKETEREDEN BLEV ALDRIG aktiveret under den kolde krig, men det var den, der skabte afskrækkelsen. Og da terrorister angreb USA den 11. september 2001, samledes NATO’s stater kort efter og bekræftede, at man anså det som et angreb på hele alliancen.

 

I fremtiden kan komme en debat om fx deltagelse i operationer i Asien. På denne måde tilpasser alliancen sig sin samtid og overlever
_______

 

Man har igennem årtier haft en debat om, hvor NATO skulle operere. Skal man holde sig udelukkende til det nordatlantiske område, eller skal man også operere uden for området? I 1950’erne debatterede man, om man skulle deltage i de franske operationer i Algeriet. I 1960’erne diskuterede man, om man skulle deltage i operationerne i Vietnam. Senest er det blevet diskuteret, hvorvidt man skulle deltage i operationer i Afghanistan. I fremtiden kan komme en debat om fx deltagelse i operationer i Asien. På denne måde tilpasser alliancen sig sin samtid og overlever. NATO vil igen i fremtiden have diskussioner om, hvor man skal operere og sammen med hvem. Det er kun sundt for Alliancen at tage disse diskussioner og tilpasse sig til et skiftende fjendebillede.

NATO’s ideal er i dag under et vist pres, fx i forhold til Tyrkiet. I det daglige håndteres udfordringerne med Tyrkiet, og landet anses for at være en værdifuld allieret. Men alle ser med bekymring på Erdogans anti-demokratiske tendenser. På trods af Trumps angreb på NATO er forholdet imellem USA og dets NATO-partnere meget stærkt, og Kongressen har meget markant bakket op om NATO. Alliancen er altså ikke reelt truet af USA, som visse kritikere hævder.

Som det er blevet vist i denne kommentar, så bærer NATO et ideal om, at fred, frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætning og på lov og ret står i centrum. NATO har kunnet overleve på dette ideal, NATO har villet kæmpe for dette ideal – og vil fortsat overleve på dette ideal i fremtiden. ■

 

NATO har kunnet overleve på dette ideal, NATO har villet kæmpe for dette ideal – og vil fortsat overleve på dette ideal i fremtiden
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden