21.10.2019

”De forladte amerikanske proxy-grupper i Syrien er nu en slags legetøj for Putin, som sikkert kommer til at bruge dem til at hjælpe med at re-konsolidere Assads magtposition i Syrien, hvilket har været Moskvas mål gennem hele den syriske borgerkrig.”

Interview med Michael Weiss, mellemøstkorrespondent og forfatter

Interview af Christiern S. Rasmussen

RÆSON: Der er allerede blevet dokumenteret krigsforbrydelser i Nordsyrien begået af tyrkiske og syriske styrker. Hvilken behandling kan dem, der bor i de kurdiske områder, der nu igen forlades af Tyrkiet, forvente fra den syriske regering? Og hvor kan de flygte hen?
WEISS: De kan forvente at skulle underkaste sig, blive fængslet, dræbt eller evakueret. Det har været Damaskus’ standardprocedure, når de tidligere har taget hånd om rebelske områder. Vi har set protestbevægelser fra primært sunnimuslimske arabere, der siger, de ikke vil regeres af Assad, men de er blevet nødt til at flygte. Enten til Jordan eller mod nord til Tyrkiet, som dog ikke vil lukke dem ind.

Før i tiden var tyrkerne meget imødekommende og behandlede flygtninge godt, men det har ændret sig. Der er almindelig utilfredshed med flygtninge, og oppositionens sejr i Istanbul tidligere på året kom på baggrund af en kampagne om at sende flygtninge ud af landet. Det prøver Erdogan nu at udnytte og fjerne oppositionens politiske platform med sin plan om at flytte flygtninge ud i bufferzonen i Nordsyrien.

De syrisk-kurdiske flygtninge kan også tage til Irak, men landet har været plaget af interne protester de sidste par måneder og har sin egen krise over interne flygtninge. De kurdiske flygtninge vil sandsynligvis tage til det kurdiske område i Irak, men det område har allerede taget imod mere end en million mennesker efter ISIS’ indtrængen i 2014 og har ikke rigtig råd til at tage imod flere. Problemet er altså, at hvis man flygter fra Syrien, er der simpelthen ikke et venligtsindet naboland at flygte til.

RÆSON: Hvordan tror du, Erdogans plan om at genhuse de syriske flygtninge kommer til at fungere?
WEISS: Jeg ved det helt ærligt ikke. Først skal de rydde området for YPG og pacificere det, så militsen ikke vender tilbage. Tyrkerne bruger begrebet ”demografisk omstrukturering”, hvilket blot er en eufemisme for etnisk udrensning.

 

Tyrkerne bruger begrebet ”demografisk omstrukturering”, hvilket blot er en eufemisme for etnisk udrensning
_______

 

RÆSON: Vi har allerede set mindre kampe mellem den syriske hær og Tyrkiet, men kommer vi til at se en reel konflikt, der involverer det russiske militær?
WEISS: Vi kommer nok kun til at se konflikter mellem syrerne og tyrkerne. Vi skal huske, at vi nu ser flere mere eller mindre ukontrollerbare proxy-grupper, der bliver brugt af både tyrkerne og Assad, der er styret af russerne. Der er en del misforståelser, og proxygrupperne vil til tider komme langt ind i fjendtligt territorie uden at underrette deres overordnede. Så Assad og Erdogans proxy-grupper kommer helt sikkert til at have flere mindre sammenstød. Dog ser jeg ikke konflikter eller sammenstød opstå mellem det tyrkiske og russiske luftvåben, som nu styrer luftrummet i det nordøstlige Syrien.

RÆSON: En del af aftalen mellem kurderne og Assad er, at SDF skal deltage i en kampenhed under russisk ledelse. Hvad betyder det for SDF og den russiske efterretningstjeneste?
WEISS: For den russiske efterretningstjeneste betyder det, at de får viden om, hvordan vestlige og amerikanske specialstyrker operer. Selvom oplysningsdelingen mellem USA og SDF nu er ophørt, er det ikke klart, hvor meget det vil gavne Rusland. Den såkaldte “femte bataljon” er enhed for tidligere amerikanske proxy-grupper, som Rusland har skabt og ledet, og det er her, SDF vil tage hen og tilslutte sig.

Hvis jeg var Putin, ville jeg sende alle de forladte amerikanske proxygrupper op til Idlib for at bekæmpe rebeller der. De har fem års amerikansk træning og kamperfaring med amerikanske våben fra kampen mod ISIS – så hvorfor ikke bruge dem til at bekæmpe andre oprørsgrupper? De er nu et slags legetøj for Moskva, som sikkert kommer til at bruge dem til at hjælpe med at re-konsolidere Assads magtposition i Syrien, hvilket har været Moskvas mål gennem hele den syriske borgerkrig.

RÆSON: Der er kommet meget fokus på genopstandelsen af ISIS som følge af invasionen. Hvem er nu ansvarlige for at bekæmpe lige præcis den gruppe?
WEISS: Lige nu er der fire lande, der er ansvarlige for at sikre, at ISIS ikke kan genetablere sig, både som oprørsgruppe og som en terrororganisation, der kan true Europa og USA. De fire lande er: Syrien, Rusland, Tyrkiet og Iran. Alle disse lande har på den ene side en historie med at bruge terrororganisationer som proxyer og på den anden side med at være meget brutale i deres anti-terror-enheder. Rusland faciliterede op til Vinter-OL i Sochi en transit af kendte terrororganisationer ind i Syrien. Assad støttede og brugte al-Qaeda-grupper i Irak for at destabilisere den daværende regering. Det amerikanske finansministerium har sanktioneret iranske aktører for deres tilknytning og støtte til al-Qaeda. Det har været rapporteret, at nogle af dem, der kæmper for tyrkerne, er tidligere ISIS-krigere. Jeg rapporterede selv fra Tyrkiets grænser, hvor der har været baser for syriske krigere, og her så jeg al-Nusra-medlemmer gå over grænsen uden at blive stoppet af de tyrkiske grænsevagter. Er man bekymret for ISIS, skal man også være bekymret for, at de her fire statsaktører nu har ansvaret.

 

Denne udvikling passer Rusland fremragende. USA har ikke solgt eller forhandlet sig til noget, men derimod foræret alle amerikanske aktiver i regionen til Rusland
_______

 

RÆSON: Hvordan har Rusland reageret på den amerikanske efterladelse af kurderne og den tyrkiske invasion?
WEISS: Denne udvikling passer Rusland fremragende. USA har ikke solgt eller forhandlet sig til noget, men derimod foræret alle amerikanske aktiver i regionen til Rusland. Russisk militærpersonale og medier har filmet sig selv gå rundt i amerikanske militærbaser i Manbij. Det er anden gang siden Anden Verdenskrig, at Rusland har overtaget amerikanske militærbaser: Første gang var i Vietnam i 1979. Det har siden 2011 været Putins mål at gøre Moskva til hovedspilleren i Mellemøsten – en rolle, der nu i høj grad er blevet ham foræret. Forhandlinger foregår nu i Moskva, ikke i Washington. Der blev engang skrevet resolutioner om krisen i Syrien i Genève, nu er det i Moskva.

RÆSON: Hvad med Iran?
WEISS: Irans primære strategiske interesse i Syrien har været at sikre en direkte korridor mellem Teheran og Middelhavet. Dette er det såkaldte ”Landebro-projekt”, som har Qasem Soleimani, kommandør af den efterretningsorienterede del af revolutionsgarden, i front. Det opstod, mens ISIS blev trængt tilbage. Så længe Rusland ikke underminerer projektet, kommer der ikke noget problem. Hvis Assad ikke kan kontrollere det nordlige Syrien, vil Iran muligvis overveje at sende nogle styrker ind, fordi et brugbart og nogenlunde stabilt Syrien er i iranernes interesse.

RÆSON: Der er ingen tvivl om, at Trumps beslutning har påvirket amerikanske alliancer i regionen. Hvordan har tætte allierede som Israel og Saudi-Arabien reageret?
WEISS: Israel vil gøre hvad som helst for at forhindre den iranske ekspansion i regionen og Hizbollah i at operere i Syrien. De så den amerikanske støtte som fordelagtig på bundlinjen, fordi efterretninger og militær holdt iranerne ude. Nu er alt det væk, og Israel skal være meget mere selvsupplerende.

Der var et spændende citat fra den saudiarabiske kronprins, der ikke fik meget opmærksomhed i sin tid: Mohammad Bin Salman fortalte, at USA ikke rigtig støttede Saudi-Arabien under Hormuz-krisen i sommer. At USA med andre ord allerede havde forladt sine allierede. Det er ikke nyt, faktisk gælder det fra før Trumps tid og går helt tilbage til Obamas røde linje [over for Assad i 2013, red.]. Men lige nu skal man være ekstraordinært naiv for at tro, at USA vil stå sammen med sine partnere og allierede.

RÆSON: Siden invasionen har andre vestlige lande, såsom Frankrig, fulgt det amerikanske eksempel og trukket sig tilbage. Hvad betyder det for Vestens Mellemøstpolitik?
WEISS: Hverken Frankrig eller England har nogen grund til at beholde deres styrker der, hvis de amerikanske styrker er væk. USA var garanten for vestlige interesser og forpligtelser i Mellemøsten. Der kommer måske langsomt et bedre forhold mellem Frankrig, England og Assad-regimet, men der er ikke længere en større paraply for dem at samarbejde under. Hvis dette er slutningen på den amerikanske tilstedeværelse og engagement i Mellemøsten, er det det også enden på den europæiske indsats i området.

 

[Tyrkisk-støttede grupper] vil formentlig arbejde imod amerikanske interesser. Spørgsmålet bliver så, at hvis vi ikke bryder os om Tyrkiet som allieret, hvordan vil vi så bryde os om dem som fjende?
_______

 

RÆSON: Det tyrkisk-amerikanske forhold har længe været anstrengt. Invasionen har intensiveret dette dårlige forhold, og tyrkiske styrker har skudt på amerikanske baser. Hvad betyder invasionen for NATO?
WEISS: Tyrkiet er medlem af NATO, fordi Vesten havde brug for det under Den Kolde Krig. Medlemmer, der i dag kritiserer Tyrkiet, vil ikke have held til at påvirke tyrkerne. Det kan ende med, at Tyrkiet bliver et slags spøgelsesmedlem, der reelt er mere på bølgelængde med Rusland, hvilket faktisk allerede virker uundgåeligt. Erdogan og Putin har mange politiske ligheder, for eksempel afviser de begge liberalt demokrati og roser nationalisme.

Der har været snak om at smide Tyrkiet ud af NATO, men der er ingen jura på området, der muliggør dette. Hvis vi fortsætter ud af det tankespor, ser vi sandsynligvis Tyrkiet alliere sig med Rusland og til en vis grad også Iran for ikke at være begrænset i sine udenrigspolitiske eventyr. Det kunne have en effekt på Cypern samt for proxy-grupper i Palæstina og i andre regioner. De vil formentlig arbejde imod amerikanske interesser. Spørgsmålet bliver så, at hvis vi ikke bryder os om Tyrkiet som allieret, hvordan vil vi så bryde os om dem som fjende?

RÆSON: Trumps reaktion med økonomiske sanktioner mod Tyrkiet virker til at være rettet mere mod Kongressen end mod Tyrkiet. Er det sandt, og er det effektivt?
WEISS: Trump sagde, at han ville svække den tyrkiske økonomi, hvilket han kan. Det er topmålet af hykleri først at godkende operationen for derefter at fordømme den, og det er i virkeligheden mere et træk mod en tværpolitisk forargelse i Kongressen. Jeg tror, Erdogan har taget bestik af Trump, og han vil ikke lade sig slå ud af dette forløb. Jeg garanterer, at en hvilken som helst indsats foretaget af Republikanerne, der for alvor vil straffe præsidenten, vil falde til jorden. Uanset om det er Lindsay Graham eller Marco Rubio, der står i spidsen for den. Partiet er blevet præsidentens gidsel. ■

 

Jeg garanterer, at en hvilken som helst indsats foretaget af Republikanerne, der for alvor vil straffe præsidenten, vil falde til jorden. […] Partiet er blevet præsidentens gidsel
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden