08.04.2019

”Den største udfordring for Nigerias lovgivere er at forandre den grundlæggende bekymring i landet til en mulighed for at blive en økonomisk sværvægter. På grund af denne udfordring skranter Nigeria også politisk.”

Interview af Jonas Stengaard Jensen

RÆSON: Præsident Muhammadu Buhari har for nylig – 23. februar – vundet genvalg for endnu en fireårig embedsperiode, men oppositionen udfordrer valgresultatet. Hvordan er den aktuelle økonomiske og politiske situation i Nigeria?
AKINWOTU: Økonomisk er Nigeria i en meget svær situation. Der har været en 15 måneder lang recession fra 2016-17, som Nigeria først nu er ved at komme sig over – sidste år var den økonomiske vækstrate lige under 2 pct. Samtidig er befolkningstilvæksten 2,6 pct., så i reelle termer skrumper økonomien stadig. Økonomien har længe været afhængig af olie. Råoliesalget udgør 80 pct. af statsbudgettet. Selvom økonomien er blevet en smule mere diversificeret i løbet af de sidste fire år, så er det ikke gået hurtigt nok, og den har udvidet sig ind i sektorer, som er potentielt usikre og uholdbare såsom landbrug. Regeringen har satset meget på det, men det har ikke hjulpet økonomien tilstrækkeligt til at blive et holdbart alternativ til råolie.

Politisk gør alle disse ting tilsammen livet besværligt for en hvilken som helst regering, fordi millioner af nigerianere er arbejdsløse. Jeg mener, at andelen af befolkningen, der enten er arbejdsløse eller uproduktive, er omkring 43 pct., og samtidig er det en af verdens yngste befolkninger – medianalderen er omkring 18. Det er for mig at se meget svært at være optimistisk omkring Nigerias nære fremtid. Arbejdsmarkedet er skrumpet henover de sidste fire år, på trods af at befolkningen vokser virkelig hurtigt. Derfor er det svært for mange borgere at finde arbejdsmuligheder. Samtidig er de globale oliepriser, som Nigeria er afhængige af, hvis økonomien skal klare sig bare nogenlunde, relativt lave. Nigerias økonomi lider stadig af det – og på grund af disse udfordringer skranter Nigeria også politisk.

 

En af de ting, der blev undervurderet i valgkampen, er den dybe kollektive frustration over og utålmodighed med korruption i Nigeria
_______

 

RÆSON: Hvad er de primære forklaringer på Buharis valgsejr?
AKINWOTU: Først og fremmest bliver jeg nødt til at understrege, at det var et virkelig ubehageligt valg for mange nigerianere. De havde valget mellem en 76-årig tidligere militærdiktator i form af Buhari, som har haft en mystisk sygdomsforløb, som han selv har beskrevet som sit livs mest alvorlige, og en tidligere vicepræsident i Atiku Abubakar, som er blevet anklaget for korruption – hvad ganske vist aldrig er blevet bevist, men mudderet sidder fast. Buhari er en smule mere statsorienteret i sin politik, en smule mere økonomisk nationalistisk, hvorimod Abubakar er en mere markedsorienteret kapitalist. Så der var en forskel i den økonomiske politik, men i mange vælgeres øjne var det et meget svært valg, og de ville have foretrukket et bedre udvalg på valgkortet.

Jeg tror, at Buharis sejr skyldtes mange fattiges følelse af, at selvom de sidste fire år har været vanskelige, selvom økonomien har været svag, og på trods af hvor få fremskridt der har været i mange folks liv, så er Buhari en leder med integriteten til at bekæmpe korruption. En af de ting, der blev undervurderet i valgkampen, er den dybe kollektive frustration over og utålmodighed med korruption i Nigeria. Det er meget svært for folk at bakke op om en kandidat som Abubakar, selvom han har langt stærkere økonomiske kvalifikationer end Buhari og er langt bedre orienteret om den måde, den globale økonomi og global politik fungerer på. Abubakar bliver set som korrupt og som en garvet valgkandidat. Dette var hans femte forsøg på at vinde et valg, og jeg tror ikke, at folk var klar til at stole på ham på trods af de sidste fire års problemer.

På trods af al kritikken, har Buhari i de fattige massers øjne faktisk positioneret sig selv på de fattiges side. For eksempel er Nigerias hidtil største sociale velfærdsprogram blevet rullet ud, og millioner af dollars i sociale velfærdsprogrammer har for første gang givet fattigere mennesker mulighed for at modtage en månedlig indkomst fra regeringen. De har også givet støtte til nyuddannede, som kan tage del i et ekstra træningsprogram, hvor de får en meget lille løn, men på et så ekstremt brutalt arbejdsmarked som det nigerianske gør det en klar forskel for dem. Disse velfærdsprogrammer har medført ideen om, at Buhari kæmper for de fattige.

RÆSON: Hvad har været Buharis største bedrifter hidtil? Har han formået at rense ud i korruption, skabe vækst og bekæmpe terrorgruppen Boko Haram?
AKINWOTU: Hvad angår korruption har hans regering haft enkelte bemærkelsesværdige bedrifter: Den introducerede en såkaldt “single treasury account”. Tidligere var regeringsfinanserne i Nigeria ekstremt uigennemsigtige og forvirrende, og det betød grundlæggende, at man kunne plyndre frit, fordi det var vanskeligere at spore, hvor pengene var, og hvor de var blevet taget fra. Det, Buharis regering gjorde, straks efter den tiltrådte, var at implementere én enkelt offentlig konto, så essentielt set kom alle offentlige udgifter fra ét sted, hvilket gjorde dem nemmere at spore. Det har haft nogle få utilsigtede konsekvenser, men i det store hele har det gjort regeringsudgifterne mere gennemsigtige. Der er stadig lang vej igen, men det var et godt første skridt. De har også fundet mange millioner dollars, som var plyndret af den tidligere regerings embedsmænd, som havde et ufatteligt antal korruptionsskandaler.

Angående Boko Haram så besatte de, store områder i det nordøstlige Nigeria, da Buhari kom til magten i 2015. Adskillige byer var under deres kontrol. I sit første år gjorde Buhari meget for at nedbryde Boko Harams magt i regionen, så de er ikke længere en besættelsesmagt, men mere end konventionel terroristgruppe, der rammer bløde mål med selvmordsbomber. Når det er sagt, så er det en bedrift med en fodnote, fordi mange af de fremskridt, der blev gjort det første år, er sidenhen blevet trevlet op. Boko Haram har stadig ikke opnået samme grad af kontrol som i 2015, men der er igen byer i de nordøstlige områder, der er enten besat af militser eller i praksis administreret af dem.

Regeringen har også arbejdet på at diversificere økonomien, og den har haft en smule succes, men i forhold til hvor meget der er behov for, er det et virkelig lille fremskridt.

 

Det nigerianske militær står nu med en sværere opgave, da de kæmper imod to gensidigt stridende grupper, der bruger forskellige taktikker
_______

 

RÆSON: Sikkerhedssituationen er ikke ligefrem stabil: Tusindvis af nigerianere er blevet dræbt i løbet af de sidste få år. Hvad er årsagerne til dette enorme voldsniveau?
AKINWOTU: Da Buhari kom til magten i 2015, var hans budskab til vælgerne koncentreret om to punkter: sikkerhed og korruption. Sikkerhed lå virkelig folk tungt på sinde, fordi Boko Harams opstand fortsatte på sjette år og besatte meget af det nordøstlige Nigeria. Der var endda angreb i hovedstaden og andre storbyer, hvilket virkelig bidrog til øget nervøsitet for sikkerheden.

Siden da har der været en smule fremgang i kampen imod Boko Haram, men der er sprunget andre sikkerhedstrusler op rundt om i landet. Landmands-hyrde-krisen (en kronisk konflikt mellem Nigerias landmænd og nomadehyrder om, hvem der har ret til de begrænsede frugtbare landarealer, red.) er fx blevet forværret betragteligt, og andre konflikter er også blusset up. Noget, der ikke har fået så meget international opmærksomhed, er problemet med lovløshed og bandekriminalitet i det nordvestlige Nigeria, hvor organiserede kriminelle grupper stjæler kvæg, plyndrer landsbyer, og i nogle tilfælde regelmæssigt opkræver skatter i landsbyer. De regerer områder med ringe sikkerhed og dårlig infrastruktur, hvilket gør særligt landbrugssamfund sårbare. De områder har virkelig lidt i løbet af de sidste fire år.

Landmands-hyrde-krisen er et gammelt problem i Nigeria, men indenfor de sidste par år, er den virkelig røget ud af kontrol. Der har været flere hundrede dødsfald sidste år, og regeringens løsningsplan fungerer ikke rigtig, fordi den har været politisk omstridt i Nigerias “middelbælte-stater” (en geografisk zone, der markerer overgangen mellem det nordlige og sydlige Nigeria, præget af en høj grad af etno-lingvistisk diversitet og deraf konflikt red.), hvor konflikten er mere akut. Mange mennesker bebrejder Buhari for at tillade en stigning i antallet af sikkerhedskriser på hans vagt, og det har været en stor akilleshæl for hans genvalgskampagne. Mens Boko Haram er blevet presset tilbage i nordøst, er situationen blevet mere kompleks, fordi Boko Haram har splittet sig op i to grupper: det konventionelle Boko Haram og en fraktion, der bekender sig til Islamisk Stat kaldet ISWAP (Islamisk Stat i Vestafrika). Det nigerianske militær står nu med en sværere opgave, da de kæmper imod to gensidigt stridende grupper, der bruger forskellige taktikker. Det konventionelle Boko Haram er hæmningsløse i deres drab, mens ISWAP er ved at vinde propagandakrigen.

I forbindelse med de kriminelle grupper i nordvestegnen har regeringen haft en virkelig mærkelig tilgang til dem. De har sendt militærfly henover regionen for at bombe gruppernes lejre, men fordi deres skjulesteder ligger dybt inde i tætte skove nær landbrugssamfund, er det voldsomt svært for regeringen at fordrive dem. Sikkerhedsstyrkerne kender ikke terrænet lige så godt som de lokale og har kun begrænset effekt på dem. Problemet er kun blevet værre, da det har spredt sig henover grænsen til Niger. Alt i alt er sikkerheden forværret under Buhari.

 

Det ville være at strække den at kalde valget fuldstændigt frit og fair, for det var det bestemt ikke i alle staterne, men jeg tror ikke, det har nogen betydelig konsekvens for det endelige resultat
_______

 

RÆSON: Er der en konflikt imellem kristne og muslimer i Nigeria?
AKINWOTU: Landmand-hyrde-krisen er blevet forværret af religiøse spændinger. Selvom konflikten hovedsageligt drejer sig om land – hvad der er blevet mindre af på grund af klimaforandringer, befolkningstilvækst og nye love – så har konflikten fået folk til at danne forsimplede, religiøse narrativer. De fleste hyrder er muslimer og kaldes ofte Fulani-hyrder, hvilket de ser som et nedladende udtryk. Mediernes narrativ er, at Fulani-hyrderne angriber fredelige kristne landmænd, som tvinges til at forsvare sig selv. Reelt finder landmand-hyrde-konflikten dog også sted i områder med meget få kristne i befolkningen, så i nogle nordlige stater har man samme brudlinje mellem landmænd og hyrder, men uden det religiøse element. Fordi hoveddelen af Nigerias medier er baseret i det kristne sydvest-Nigeria, har dette muslimske narrativ vundet indpas. Det er vigtigt at bemærke at Fulani-hyrder også er blevet angrebet af kristne landmænd og af kriminelle, fordi deres husdyr ganske enkelt er værdifulde.

Der har også været drab forårsaget af kriminelle grupper i Nigerias middelbælte, som er et religiøst fragmenteret område. Disse mord bliver også beskrevet som begået af Fulani-hyrder, selvom andre Fulani-militser faktisk står bag. Dette narrativ er blevet dominerende i forhold til den reelle situation, og det er et alvorligt tilbageskridt for demokratiet. Det, at Buhari er muslimsk Fulani fra nord, skaber grobund for narrativet om, at han lader dem slippe af sted med forbrydelser. Derfor må vi være yderst forsigtige i den måde, vi italesætter det religiøse skisma mellem det kristne flertal og det meget store muslimske mindretal. Det giver bare næring til dette falske narrativ, der er vokset siden 2015 som resultat af landmand-hyrde-krisen, hvor mange kristne ellers stemte på Buhari.

RÆSON: Kan man kalde valget frit og fair og Buharis sejr for legitim?
AKINWOTU: Jeg tror, at Buharis sejr var legitim, og de fleste civile organisationer og internationale grupper har både anerkendt ham som præsident, og at valget blev afholdt på ordentlig vis. Det ville dog være at strække den at kalde valget fuldstændigt frit og fair, for det var det bestemt ikke i alle staterne, men jeg tror ikke, det har nogen betydelig konsekvens for det endelige resultat. Selvom oppositionen har fordømt resultatet og udfordrer det i retten, så har folk forståelse for de udfordringer, der er ved at afholde valg i Nigeria og de uregelmæssigheder, det indebærer. Overordnet set føler folk, at valget afspejler landets vilje, og det er værd at tage til takke med i Nigeria. Så der er ikke megen sympati for oppositionens sag.

 

Nigerias politiske partier har dog ingen interesse i stærke institutioner, og fordi Nigerias samfund er yderst hierarkisk, ynder de politiske partier og regeringer at kunne kue uafhængige institutioner
_______

 

RÆSON: Hvor stærke er Nigerias institutioner? Hvor solidt er demokratiet?
AKINWOTU: Alt i alt er Nigerias institutioner ikke særligt stærke eller uafhængige. Selvfølgelig varierer det –fx har valgkommissionen en del uafhængighed, selvom den ofte kritiseres af forskellige politiske partier. Faktisk mener jeg, at beslutningen om at udskyde valget en uge viser, at kommissionen er uafhængig, for der var ingen, der ønskede, at det skulle ske. Nigerias politiske partier har dog ingen interesse i stærke institutioner, og fordi Nigerias samfund er yderst hierarkisk, ynder de politiske partier og regeringer at kunne kue uafhængige institutioner.

Demokratiet er heller ikke særligt sundt, men det er stadigt meget ungt, omkring 20 år. Uhæmmet korruption har undermineret demokratiets fodfæste, og der er stadig en del rester fra militærdiktaturet, fordi mange af lederskikkelserne fra den tid stadig spiller en fremtrædende rolle i nutidens politik. Der har ikke desto mindre været en del udfordringer imod Nigerias anti-demokratiske aspekter, og civilsamfundsgrupper er blomstret op og har opnået reel uafhængighed og prøver nu at afsløre korruption og forbrydelser begået af regeringen. Der har været forfriskende for nigeriansk politik, at de driver Nigerias institutioner mod større uafhængighed.

RÆSON: Vil Buhari, nu hvor han har fået fornyet sit mandat, påtage sig nogle store forandringer, eller bliver det mere af det samme?
AKINWOTU: Han skal ikke længere bekymre sig om genvalg men om sit eftermæle. Dog har Nigerias præsidenter en tendens til at leve i et ekkokammer, hvor de ikke hører det reelle niveau af utilfredshed omkring dem. Det har stort set været tilfældet med Buhari, der har været syg i store dele af sin embedsperiode, og som er blevet mere og mere tilbagetrukket. Hvis du er omringet af tilhængere, hvordan skal du så kunne forstå den kritik, der rettes imod dig? Så Buhari er måske slet ikke bevidst om, hvor hårdt han har brug for at genoprette sit image, især ikke efter en sejr. Så til en vis grad bliver det sikkert bare mere af det samme. Desuden brugte han meget af valgkampen på at tale om sine bedrifter, snarere end hvad han ville gøre i fremtiden, så han solgte hovedsageligt sig selv på et løfte om kontinuitet og mere af det samme.

Det har også spillet en rolle i den apati, som mange følte overfor valgkampen, eftersom mange syntes, at de sidste fire år havde været yderst hårde, og at mere af det samme ikke lød specielt tiltalende. Samtidig kunne man sige, at Buhari overtog fra en ekstremt ringe regering, og det ville tage enhver regering tid at reparere dens skader. Mit indtryk er, at mange mennesker savner håb for de næste fire år.

RÆSON: Hvad er det mest presserende på den nye regerings dagsorden?
AKINWOTU: Nigerias reelle problem er at nå frem til et sted, hvor befolkningstallet i 2050, som FN forudser til at være 410 millioner, verdens tredjestørste, ikke er så skræmmende en udvikling. Lige nu er udsigten til fordobling af Nigerias befolkning indenfor den tidsramme en stor bekymring, og den største udfordring for Nigerias lovgivere er at forandre den bekymring til en mulighed for at blive en økonomisk sværvægter.

 

Buhari svigtede virkelig på sikkerhedsfronten under den forgange embedsperiode, fordi mange af hans tiltag var forsinkede og utilstrækkelige
_______

 

RÆSON: Hvordan tror du at Buhari vil tackle befolkningsvæksten og ungdomsarbejdsløsheden? Har han en chance for succes?
AKINWOTU: Han prøver at forbedre forretningsmiljøet, hvilket regeringen har haft held med tidligere. Yderligere forbedringer af forretningsmiljøet er nøglen til at skabe flere jobs, men der er flere fundamentale problemer med Nigerias forretningsmiljø, der trænger til substantielle forbedringer.

Forbedringer af ungdomsarbejdsløsheden vil kræve meget mere, end hvad der gøres nu. Lige nu prøver regeringen at lægge større vægt på landbrug, hvilket har hjulpet landmænd med at få flere penge i form af lån og regeringsstipendier, men det har ikke medført nær så meget øget produktivitet, som regeringen håbede. Indenrigsproducerede varer har heller ikke vundet indpas i nær så mange butikker, som man håbede. Så der er meget at gøre endnu, hvis der skal skabes flere jobs, men jeg er ikke sikker på, at de nuværende regeringstiltag vil gøre en forskel. For at være helt ærlig så tror jeg, at det er mere sandsynligt, at væksten vil være meget lav indtil udgangen af den nye embedsperiode, hvor forretningsmiljøet vil være en smule forbedret, korruptionen måske er faldet lidt, og sikkerheden formentlig er blevet forbedret en del.

Buhari svigtede virkelig på sikkerhedsfronten under den forgange embedsperiode, fordi mange af hans tiltag var forsinkede og utilstrækkelige. Man rykkede militæret rundt omkring i landet for at bekæmpe akutte kriser, men de havde få langsigtede løsninger. De byggede ingen systemer eller infrastrukturer til at håndtere konflikter, inden de nåede et kritisk punkt. Som sagt tror jeg, at der bliver tale om gradvise forbedringer, men virkelige forandringer kræver tiltag, som denne regering ikke har vist sig i stand til at levere.

RÆSON: Hvordan bør det internationale samfund forholde sig til Nigeria?
AKINWOTU: Indtil videre har det internationale samfund kæmpet for at realisere et betydeligt bedre forretningsforhold til Nigeria, men det har ikke altid været nemt. Dog er potentialet der stadigvæk, og der er altid et incitament for andre lande til at prøve og skabe gensidigt gavnlige økonomiske aftaler med Nigeria.

Hvad angår den ustabile situation i det nordøstlige område, så er området virkelig afhængigt af humanitær støtte og assistance til både flygtningelejre og hjemsendelse af fordrevne indbyggere. FN har forsøgt at afvikle deres engagement og lokke private midler til for at fylde hullerne, hvilket indikerer, at nødhjælpen ikke er bundløs. Frafaldet af denne nødhjælp er en seriøs bekymring, for Nigeria kan ikke sørge for flygtninge eller hjemvendte borgere i samme skala, som FN har gjort. Der er en følelse i det humanitære samfund af, at det, de gør, ikke er holdbart. Jeg tror, at de ender med at trække sig ud for så blot at komme tilbage igen senere, for Nigeria er ikke i stand til at håndtere den situation, som de efterlader. Nigeria bliver nødt til at tage mere ansvar og finde en måde at hjælpe sit eget folk i den region.

RÆSON: Hvor ser du Nigeria om fire år?
AKINWOTU: En af de mere lovende ting, Buharis sidste regering gjorde, var at nedsætte minimumsalderen for lovgivere, hvilket var en mærkesag, der blev presset frem af unge aktivister, der prøver at forandre den politiske kultur i Nigeria. Den seneste valgkamp havde den hidtil yngste generation, der stillede op til nationalforsamlingen, og det er virkelig opmuntrende, også selvom de færreste blev valgt. Om fire år vil de samme unge mennesker have fået mere know-how og måske også fanget deres partiers opmærksomhed, hvilket kan hjælpe dem til at komme foran på trods af Nigerias hierarkiske strukturer. Det varsler om en ny generation af lovgivere om fire års tid, og det er værd at holde øje med. ■

 

Den seneste valgkamp havde den hidtil yngste generation, der stillede op til nationalforsamlingen, og det er virkelig opmuntrende
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden