28.11.2019

Støttepartiernes fejring af Sjælsmark-aftalen står ikke mål med børnenes udsigt til reel forandring. For reel forandring får de ikke. Tværtimod viser aftalen, at den umenneskelige udlændingepolitik endegyldigt har sejret.

Kommentar af Kashif Ahmad (Å)

MANGE JUBLER OVER, at børnene på Sjælsmark endelig kommer ud. Politikerne fra regeringens støttepartier har også gjort sit for at få det til at lyde som om, at Danmark nu er på vej i en anden retning. Men støttepartierne skal passe på, at de ikke jubler for højt over symbolpolitik på børnenes bekostning: Mette Frederiksen har på Facebook slået fast, at der ikke er tale om en lempelse, men blot en omflytning til et nyt center. Så større er forandringen altså heller ikke.

Men ved første øjekast fristes man til at tro, at der er tale om store omvæltninger i dansk udlændingepolitik: “Inger Støjberg og Dansk Folkeparti har tabt. Børnene og Danmark har vundet.” “Det er nye tider i Danmark. Værdigheden vender tilbage.” ”Symbolpolitikken taber. Børnene vinder.” Sådan lyder det eksempelvis fra støttepartierne, der står i kø for at overdøve hinandens begejstring og score flest point på “de nye tider” i dansk politik.

Ser man imidlertid bag facaden af populistiske overskrifter, bliver man blot mindet om, hvor galt det egentlig står til i dansk politik. Det, man i virkeligheden jubler over, er, at børnefamilierne som noget nyt får lov til selv at lave mad og spise middag privat i stedet for i kantinen. Sjælsmark lukker ikke, familierne flyttes blot fra ét udrejsecenter til et andet – endnu ukendt – center. Børnene kommer ikke ud i det fri. Bevares: Det er naturligvis en forbedring, at de ikke direkte skal være indhegnet og kan spise deres mad på værelset, men ligefrem at kalde det for “nye tider i Danmark,” indikerer kun, hvor langt ude på kynismens overdrev vi står i forhold til behandlingen af afviste asylansøgere.

ER MAN USIKKER på min påstand om, at der ikke er tale om nogen radikal ændring i dansk politik, skal man blot skele til udmeldingerne fra vores statsminister og udlændinge- og integrationsminister: “Nogen vil kalde det en lempelse af udlændingepolitikken. Det mener jeg ikke, det er. Vi holder fast i en stram udlændingepolitik.” Sådan betegner Mette Frederiksen situationen omkring Sjælsmark. Ligeledes balancerer Mattias Tesfaye sine ord. Der er ikke tale om en lempelse, men om en erkendelse, lyder det fra ham.

 

Vi skal altid passe på de svage og uskyldige – i dette tilfælde: børnene. Vi har ansvar for såvel asylansøgere som afviste asylansøgere, præcis som vi har ansvaret for vores statsborgere på godt og ondt. En administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af mavefornemmelser er ikke en retsstat værdig
_______

 

Både Red Barnet og Ombudsmanden har tidligere konkluderet, at 61 pct. af børnene på Sjælsmark sandsynligvis vil opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, samtidig med at 50 pct. af børnene mellem 11-17 år lider af symptomer på PTSD. Skulle man således tale om værdighed, bør vi give dem al den nødvendige behandling, de trænger til, samt fjerne alle yderligere udefrakommende faktorer, som forværrer denne situation. Vi skal helt afskaffe de psykisk nedbrydende omgivelser – det vil sige: anbringe dem udenfor centre i almindelige omgivelser blandt alle andre – og vi skal som samfund ikke forværre deres liv, som står på standby under ophold på udrejsecentre. Der er med den nye aftale ikke tale om en total forandring af deres liv. De skal stadig sendes hjem, fordi myndighederne har vurderet, at det er sikkert – og selv om vi endnu ikke kender ‘det nye Sjælsmark’, så bliver det blot endnu et nyt center; ikke huse eller lejligheder, hvor man ellers kunne sikre, at børnene kunne komme en smule tættere på at have et normalt børneliv. Først når vi er så langt, kan vi begynde at tale om et værdigt liv.

I Alternativet mener vi, at børn må aldrig stilles til ansvar for eller bøde for deres forældres beslutninger. Vi skal som myndigheder sørge for, at børnene får betingelser, som giver dem de bedst mulige livsudfoldelsesmuligheder, både på kort og lang sigt. Børnefamilier skal have ret til at bo uden for Sjælsmark indtil kort før hjemsendelse.

BØRNESKÆBNER BØR IKKE blive til symbolpolitik, og vi bør leve op til vores påståede storsind. Vi skal altid passe på de svage og uskyldige – i dette tilfælde: børnene. Vi har ansvar for såvel asylansøgere som afviste asylansøgere, præcis som vi har ansvaret for vores statsborgere på godt og ondt. En administrativ fratagelse af statsborgerskab på baggrund af mavefornemmelser er ikke en retsstat værdig.

Så lad os få en ting på plads: Der er ikke tale om nye tider i Danmark. Der er snarere tale om en erkendelse af, at selv bittesmå forandringer for børnene på Sjælsmark – i mangel af større resultater – blæses op af støttepartierne. Det er blot en cementering af det faktum, at der fortsat føres en stram udlændingepolitik i Danmark – og at den hersker på bekostning af børn. Så ned med armene – større er forandringen altså heller ikke. ■

 

Der er ikke tale om nye tider i Danmark. Der er snarere tale om en erkendelse af, at selv bittesmå forandringer for børnene på Sjælsmark – i mangel af større resultater – blæses op af støttepartierne. Det er blot en cementering af det faktum, at der fortsat føres en stram udlændingepolitik i Danmark – og at den hersker på bekostning af børn. Så ned med armene – større er forandringen altså heller ikke
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?