11.03.2019

Efter næsten fem års venten gør Thailands militærjunta sig endelig klar til at genindføre det demokrati, de suspenderede i 2014. Thaierne må dog desværre affinde sig med et amputeret folkestyre, idet militæret har efterladt sit eftertrykkelige præg på valgsystemet – og dermed de kommende regeringer.

Af Jonas Stengaard Jensen

Som det eneste land i Sydøstasien formåede Thailand (eller Siam, som det dengang hed) i et vist omfang at modstå kolonisering fra europæiske magter. Landets monarker gjorde – gennem dygtigt diplomatisk arbejde – landet til en stødpudestat imellem franske og britiske kolonier. For at bevare Thailands selvstændighed afstod kong Chulalongkorn i anden halvdel af 1800-tallet en række territorier til europæerne, indførte en aggressiv moderniseringspolitik og centraliserede samtidig magten i Bangkok. Siden dengang er Thailands monarki officielt blevet konstitutionelt, men landets nye konge, Maha Vajiralongkorn, der overtog magten i 2016, udviser stadig klarere sympati for den regerende militærjunta.

Kongens sympatier blev tydeligt åbenbaret, da han vurderede, at hans storesøster prinsesse Ubolratana Mahidols planer om at stille op til premierministerembedet var upassende. Prinsesse Mahidol, der selv hævder at have aflagt sig sine royale forpligtelser, fordi hun giftede sig med (og siden skilte sig fra) en amerikaner, havde håbet at stille op for oppositionspartiet Thai Raska Charti. Hendes folkelige sympatier ville sammen med hendes royale afstamning have givet hende bred appel blandt vælgerne og gjort hende til en yderst stærk konkurrent til landets siddende premierminister, den forhenværende general Prayuth Chan-ocha. Han repræsenterer den herskende militærjunta, der i 2014 overtog magten fra en korrupt, men dog demokratisk valgt regering. Kongens ord har imidlertid sat en brat stopper for søsterens politiske ambitioner og banet vejen for en uproblematisk fortsættelse af det nuværende militærregime, der håber på at iklæde sig et demokratisk slør ved parlamentsvalget 24. marts.

 

Suspenderingen af demokratiet i 2014 er ingenlunde en ny oplevelse for Thailand, der i hele sin moderne historie har været plaget af stor politisk ustabilitet og kroniske militærkup
_______

 

De røde mod de gule
Suspenderingen af demokratiet i 2014 er ingenlunde en ny oplevelse for Thailand, der i hele sin moderne historie har været plaget af stor politisk ustabilitet og kroniske militærkup. Siden årtusindskiftet har kampen primært stået imellem den urbane middelklasse, den royale og militære elite (de såkaldte gulskjorter) og de fattigere agrare thaier ledet af tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, de såkaldte rødskjorter. Efter at have vundet valget i 2001 med massiv opbakning fra de fattige landdistrikter og lige så stor modstand fra de store byer, herunder især hovedstaden, formåede Shinawatra som den første valgte premiereminister at forblive på posten gennem hele sin valgperiode. Skønt han vandt endnu en valgsejr i 2005, blev han grundet en omfattende korruptionsskandale nødt til at udskrive nyvalg i 2006. Oppositionspartierne boycuttede valget, og situationen eskalerede til en politisk krise, som kulminerede i endnu et militærkup.

Efter at være blevet dømt for korruption in absentia i 2008 har Shinawatra levet i eksil i blandt andet Dubai og Hong Kong, men hans skygge hænger stadig tungt over Thailand. Diverse partier med tilknytning til ham fortsatte med at trække på hans base af provinsielle thaier og har siden 2001 vundet samtlige valg, herunder også valget i 2011, hvor hans yngre søster, den politisk uerfarne Yingluck Shinawatra, sikrede sig en jordskredssejr og satte sig i premierministerembedet. Hun blev beskyldt for blot at være en marionet for sin eksilerede bror, idet hun forsøgte at gennemføre en amnestilov, der skulle give ham mulighed for at vende tilbage til Thailand. I sidste ende måtte hun dog slutte sig til ham i eksil, da hendes regering ikke kunne tøjle spændingerne imellem rød- og gulskjorterne.

Forsøget på at gennemføre en amnestilovførte til voldsomme demonstrationer i Bangkok fra et bredt politisk spektrum. Samtidig førte et forfejlet forsøg på en forhøjet garantipris på ris uden økonomisk dækning til et økonomisk underskud på omkring 16 milliarder dollars, og de rasende ris-bønder demonstrerede over deres udeblevne betaling. Situationen eskalerede, og man frygtede borgerkrigslignende tilstande imellem det rødskjorte-dominerede nord og gulskjorterne i syd. Yingluck Shinawatra blev dømt for korruption og drog i eksil, og for at undgå at landet skulle ende i et altødelæggende kollaps, så hæren sig endnu engang nødsaget til at gribe ind og stabilisere landet.

 

Et af deres mest nyttige værktøjer har været Thailands notoriske majestætsfornærmelseslove, der straffer enhver krænkelse af kongehusets medlemmer
_______

 

Siden da har hæren gennem partiet National Council for Peace and Order, som ledes af førnævnte eks-general Prayuth Chan-ocha, lagt låg på urolighederne og sikret landet en hidtil uhørt grad af stabilitet. Et af deres mest nyttige værktøjer har været Thailands notoriske majestætsfornærmelseslove, der straffer enhver krænkelse af kongehusets medlemmer – levende såvel som døde – med imellem tre til 15 års fængsel. Dette juridiske figenblad har givet juntaen rigeligt med påskud for at slå ned på ethvert optræk til modstand, hvad man ellers burde have forventet givet de gentagne udskydelser af demokratiets genindførsel. Juntaens primære politiske bedrift har været en ny forfatning, der tillader valget af en premierminister, der ikke er medlem af parlamentet – såsom en prinsesse eller en general. Endvidere giver den nye forfatning fra 2016 hæren privilegiet til direkte at udpege en meget betragtelig del af landets parlamentsmedlemmer. Ligeledes har man søgt at hæmme rødskjorterne ved at ændre valgsystemet fra flertalsvalg i enkeltmandskredse, der tjente til den tidligere populistiske regerings fordel, til et mere proportionalt system, der har ført til dannelsen af flere mindre partier.

Manden, der ville være konge
Med prinsesse Mahidol ude af løbet virker generalens sejr igen sikker. Han har udnyttet sin position til at føre en flere måneder lang valgkampagne forklædt som forsamlinger til folkelig oplysning om regeringens politik, alt imens civile politikere har måttet se hjælpeløst til hæmmet af et forbud imod politiske møder på mere end fem personer. Det burde således næppe være noget problem at vinde de nødvendige mandater i parlamentet, men uanset hvordan den nye regering kommer til at tage sig ud, bør man have mindst et øje rettet imod kongehuset, hvor kong Vajiralongkorn i stadig større grad tegner sig som magten bag tronen på sit eget konstitutionelle monarki. Den nye konge har strammet grebet om paladset og er nu også begyndt at udvide kongehusets indflydelse i civilsamfundet. Hæren, der har bundet sin legitimitet op på kongehuset, kan således få svært ved at bevare sit magtmonopol og holde det viljestærke statsoverhoved fast i den konstitutionelle ramme.

 

Hæren, der har bundet sin legitimitet op på kongehuset, kan således få svært ved at bevare sit magtmonopol og holde det viljestærke statsoverhoved fast i den konstitutionelle ramme
_______

 

Den 66-årige monark overtog i 2016 fra sin fader Bhumibol Adulyadej, der ved sin død havde regeret i 70 år og holdt rekorden som verdens længst siddende statsoverhoved. I skarp kontrast til sin folkekære og bredt respekterede fader, hvis enorme status hæren udnyttede til at legitimere sit regime og sit misbrug af majestætsfornærmelsesloven, er det nuværende statsoverhoved foragtet og forhadt for sit usædelige privatliv, som er fyldt med en lang række elskerinder, udenomsægteskabelige børn og den nu afdøde puddelhund Fufu, der bestred rangen som luftmarskal. Imens kong Adulyadej i respekt for sit royale hverv måtte se stiltiende til, når hæren udnyttede ham til at retfærdiggøre diktaturet, har hans søn ingen skrupler med at udnytte ærefrygten, der omgiver kongehuset, til at fremme sin magtposition.

Idet hæren fortsat hævder at ville sikre monarkiet, har man bøjet sig for en række nye royale tiltag såsom privatiseringen af bureauet for kongehusets ejendom, hvis besiddelser anslås til omkring 40 milliarder dollars. Det er nu kong Vajiralongkorns personlige ejendom, hvilket gør ham til storaktionær i Thailands tredje største bank og et af landets største industrikonglomerater. Kongen har strammet grebet om administrationen i paladset og fyldt det med loyale støtter fra militæret, han har sikret sig magten overbuddhismens lederskab i Thailand samt stærk støtte fra hæren, hvis nye øverstkommanderende, Apirat Kongsompong, er hårdnakket royalist. Dette ses tydeligt i hans beslutning om at re-lokalisere en del tropperne stationeret i Bangkok – et tiltag, som vil give Vajiralongkorns personlige vagtkorps ansvaret for sikkerheden i hovedstaden.

Selvom hæren nu kan vide sig sikker på sin endegyldige sejr, vil regeringen takket være den nye forfatning, der har givet ophav til en stor pluralitet af partier, have svært ved at samle et stabilt flertal, hvilket kun vil gøre dem mere afhængige af kongens støtte. Hvis Vajiralongkorn ønsker at efterligne sine ærværdige forgængere, bør han bruge al denne magt til at sikre en mere stabil forvaltning af Thailands demokrati. Forhåbentlig vil Vajiralongkorn tage ved lære af gamle kong Chulalongkorn, der satte folkets bedste højere end størrelsen på sit eget domæne. ■

 

Selvom hæren nu kan vide sig sikker på sin endegyldige sejr, vil regeringen takket være den nye forfatning, der har givet ophav til en stor pluralitet af partier, have svært ved at samle et stabilt flertal
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne