27.06.2019

.

De grønne ambitioner i Danmarks nye regering fejler ikke noget. Men det er bekymrende, man ikke er blevet enige om konkrete bud på, hvordan de mange gode intentioner skal finansieres i den kommende regeringsperiode.

Kommentar af Jonas Holm

HURRA! Danmark har fået en ny regering og en ny grøn retning. Det er opløftende, at den nye regerings førsteprioritet er “en grøn og bæredygtig fremtid”. Og det er opløftende, at man har sat sig et ambitiøst mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Der er rigtig mange gode intentioner og initiativer i den politiske aftale, som fx: en klimalov med bindende klimamål og årlig opfølgning, tæt involvering af Klimarådet, omstilling af transportsektoren, skærpede miljøzoner, elektrificering i transportsektoren og samfundet generelt, aktiv brug af landbrugsstøtten til at fremme den grønne omstilling, energieffektivisering, bæredygtigt byggeri, grøn forskning, vindmølleparker, udtagning af landbrugsjord, skovrejsning, biodiversitet, grønne regnemodeller mv. Listen er lang, og fokus er det rigtige – for det er grønt.

Det, som til gengæld næsten helt mangler, er at pege på, hvordan de mange gode initiativer skal finansieres. Det er fint, at Lindholm skrottes; det er fint, at nedsættelsen af arveafgiften for virksomhedsejere tilbagerulles; og det er fint, at der indføres en plastikafgift. Det nævnes, at man derudover vil finde finansiering på i alt 10 mia. kr. til klima og velfærd mv. Ingen af delene er tilnærmelsesvist tilstrækkeligt. For der skal findes minimum 10 mia. kr. årligt til den grønne omstilling alene.

Man kan være bekymret for, at Enhedslisten og De Radikale ikke vil kunne blive enige om, hvordan de ambitiøse mål og initiativer skal finansieres. Og uden finansiering, ingen handling. Jeg vil derfor kraftigt opfordre partierne til at sætte sig sammen og blive enige om, hvor de 10 mia. kr. skal findes. Løse formuleringer om flere i beskæftigelse og bedre integration gør det ikke.

 

Danmark skal vise verden vejen frem til et bæredygtigt samfund, både med hensyn til mål og midler, men også med hensyn til finansiering og effektivitet
_______

 

HVIS IKKE man formår at finde finansieringen, vil det både være et kæmpe svigt af klimaet og et gigantisk svigt af vælgerne, som i den grad har stemt for klimahandling. Det risikerer at føre til en følelse af afmagt og tillidskrise hos befolkningen, hvis selv ikke en rød/grøn regering formår at handle tilstrækkeligt i forhold til klimaet. Danmark skal vise verden vejen frem til et bæredygtigt samfund, både med hensyn til mål og midler, men også med hensyn til finansiering og effektivitet.

Det er derfor beklageligt, at klimaafgifter, udover en afgift på plastik, helt er udeladt af aftalen. Bortset fra Socialdemokratiet var rød blok ellers enige om, at fx en flyafgift i en eller anden form er en god ide.

Som jeg tidligere har beskrevet i disse spalter, er klimaafgifter den klart mest oplagte måde (delvist) at finansiere den grønne omstilling på, da de udover at skaffe betydelig finansiering også er med til at styre forbrugere og virksomheder i en mere grøn og bæredygtig retning. En afgift på flyrejser eller flybrændstof vil få flere til at planlægge færre og kortere flyrejser. Ligesom en afgift på oksekød vil få flere til oftere at vælge fjerkræ og fisk, som er mindre belastende for klimaet, eller helt springe kødet over en gang i mellem. Og de, som forsætter med at flyve og spise oksekød i samme mængder, vil til gengæld bidrage væsentligt til at finansiere den grønne omstilling, således at den CO2, de udleder, kan nedbringes andre steder i økonomien.

Alene afgifter på flytrafik og oksekød ville ifølge mine egne estimater let kunne indbringe 5 mia. kr. om året, og dertil kommer klimaafgifter på cement, tøj mv. Det vil også være oplagt at hæve afgiften på diesel svarende til afgiften på benzin. I det omfang, klimaafgifter fører til større ulighed, kan det modvirkes ved at hæve den grønne check.

 

Vi kan ikke basere os på folks samvittighed alene. Det skal kunne betale sig at være grøn. Ligesom det skal kunne betale sig at arbejde
_______

 

EN ANDEN OPLAGT finansieringskilde er en gradvis indfasning af roadpricing og trængselsafgifter. Det behøver man ikke vente på, at en kommission anbefaler i slutningen af 2020, som regeringsaftalen foreslår. Man kan diskutere, hvor store afgifterne skal være, og hvor differentierede de skal være ift. tidspunkt og geografi. Men at begynde med roadpricing i byerne i myldretiden er en no-brainer: Udover at det i sig selv vil kunne finansiere hele omstillingen til elbiler, så vil det også være med til at nedbringe trængslen på vejene, fordi nogle mennesker vil vælge at køre på et andet tidspunkt, køre sammen eller tage offentligt transport i stedet – fordi det bedre kan betale sig.

De danske virksomheder og forbrugere vil gerne omstille sig for at sikre de fremtidige generationer. Men vi kan ikke basere os på folks samvittighed alene. Det skal kunne betale sig at være grøn. Ligesom det skal kunne betale sig at arbejde. Det er en af grundene til, at jeg netop har stiftet partiet Grøn Kurs, som vil arbejde for dramatisk at accelerere den grønne omstilling på en økonomisk ansvarlig måde – gennem brede forlig henover midten – også efter næste valg.

Men nu og her handler det om at omsætte den nye regerings fine intentioner til handling. Den tvungne opgave er at skaffe den fornødne finansiering. Med den nye regeringsaftale er der skabt masser af håb i befolkningen. Det håb må Mette Frederiksen og hendes parlamentariske grundlag ikke svigte. Jeg ønsker den nye regering rigtig god vind. ■

 

Den tvungne opgave er at skaffe den fornødne finansiering. Med den nye regeringsaftale er der skabt masser af håb i befolkningen. Det håb må Mette Frederiksen og hendes parlamentariske grundlag ikke svigte
_______

 

Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og stifter af partiet Grøn Kurs. ILLUSTRATION: Dan Jørgensen er ny klima-, energi- og forsyningsminister og får her overdraget ministerposten af Lars Chr. Lilleholt [foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix]