10.03.2019

.

De danske virksomheder og forbrugere vil gerne omstille sig for at sikre de kommende generationer. Det er politikernes opgave at sikre og understøtte, at det kan betale sig. Sammen skal vi vise verden vejen til et fuldt bæredygtigt samfund.

Kommentar af Jonas Holm

Jeg har fulgt debatten om en ny klimalov med stor interesse og begejstring. Flere aspekter af sagen er opløftende: At så mange organisationer er gået sammen og har udarbejdet et så afbalanceret forslag til en ny klimalov. At så mange danskere har skrevet under på borgerforslaget på så kort tid. Og at De Konservative – i ellevte time – (igen) har meldt sig ind i klimakampen sammen med rød/grøn blok. Det betyder, at der nu er et markant grønt flertal i dansk politik, uanset hvordan det kommende folketingsvalg falder ud.

Det er vigtigt, at vi nu ved lov forpligter den til enhver tid siddende regering til at sikre Danmarks bidrag til Paris-aftalen, så håbet om at holde den forventede temperaturstigning på under 1,5 grader ledsages af handling. Det er vigtigt, at der opsættes delmål og særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energiforsyning. Og det er vigtigt, at vi forpligter os til at stramme kravene og prioritere ressourcerne anderledes, såfremt delmålene ikke nås. Det, vi har været vidne til de sidste fire år, må aldrig gentage sig: Aldrig mere må vi sætte tempoet på den grønne omstilling ned. Aldrig mere må vi øge CO2-udledningen. Aldrig mere må Danmarks klimapolitik blive rangeret som nr. 33 i verden, som det er tilfældet i 2019.

Jeg har i disse spalter tidligere argumenteret for behovet for et grønt paradigmeskift i det liberale Danmark og beskrevet, hvordan jeg mener, vi mest effektivt får reduceret CO2-udledningen. Dengang skrev jeg med et budskab om, at vi skal anvende markedskræfterne til at drive den grønne omstilling, tøjlet af klimaafgifter, subsidier og skrappe miljø- og klimakrav, som korrigerer de markedsfejl, som er indbygget i den rene kapitalisme. Herunder først og fremmest den fejl, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til CO2-udledning, fordi omkostningen ved at udlede CO2 er alt for lav – for virksomhederne, såvel som for forbrugerne.

 

Det er opløftende at se det momentum, der er ved at opbygge sig hos borgerne, og som bl.a. kommer til udtryk gennem klimastrejker, borgerforslag
_______

 

Det er et budskab, som desværre ikke er trængt ind hos Liberal Alliance og Cepos, som knap nok kan få øje på den forestående klimakrise og kæmper for at undgå klimaafgifter i Danmark – ironisk nok med et argument om at sådanne afgifter (kun) skal indføres internationalt. Tænk, hvis vi lærte vores børn, at man godt må smide skrald i naturen, så længe andre gør det!

Til gengæld fornemmer jeg, det er et budskab, som er trængt ind hos vælgerne og hos erhvervslivet, som i sidste ende er dem, der sammen med forbrugerne skal drive den grønne omstilling.

Det er opløftende at se det momentum, der er ved at opbygge sig hos borgerne, og som bl.a. kommer til udtryk gennem klimastrejker, borgerforslag og det forhold, at meget tyder på, at klima nu klart er det vigtigste tema for vælgerne til det kommende folketingsvalg.

Det er opløftende, så meget medierne har beskæftiget sig med klimaet siden sidste sommer, der åbnede øjnene for de fleste. Og det er opløftende at se, hvordan selskaber som fx Maersk har sat barren højt for sig selv.

Selv landbruget synes at have set skriften på væggen og har nu lavet et fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening, som de dog mener, skal finansieres af skatteborgerne.

Erhvervslederne og deres ansatte er mennesker med børn og børnebørn ligesom os andre. Selvfølgelig skal de skabe profit. Det er det, de er ansat til, og som sikrer virksomhedens overlevelse. Men jeg er overbevist om, at de fleste erhvervsledere og medarbejdere gerne vil have en større vision for deres arbejde. Og hvilken vision er større og mere meningsfuld end at redde planeten for de næste generationer?

 

Vi kan sagtens forsætte med at leve nogle fantastiske liv, selvom vi lever op til ambitiøse klimamål. Og måske bliver det nogle mere meningsfyldte liv
_______

 

Der er masser af menneskelig energi i en sådan vision. Det svarer til, da John F. Kennedy udstak visionen om at sende en mand til månen inden årtiets udgang. Ikke fordi det var let, men fordi det var svært. Og det lykkedes, i sommeren ’69. Vores vision skal være at udlede nul CO2 i Danmark allerede i 2040.

For at det skal kunne lade sig gøre, må folk forstå, at det er en bunden opgave at bremse CO2-ophobningen i atmosfæren og verdenshavene. Og folk skal forstå, at det kræver en væsentlig omstilling af vores samfund og den måde, vi forbruger på. Men samtidig skal folk vide, at det langt fra er en uoverkommelig opgave.

Vi kan sagtens forsætte med at leve nogle fantastiske liv, selvom vi lever op til ambitiøse klimamål. Og måske bliver det nogle mere meningsfyldte liv. Vi kan fortsat flyve, men vi skal flyve mindre og kortere. Vi kan fortsat spise kød, men vi skal spise væsentligt mindre oksekød. Vi kan fortsat køre i bedre og bedre biler, men det skal være elbiler. Vi kan fortsat gå i lækkert tøj, men vi skal gå i det noget længere. Vi kan fortsat bo i fantastiske huse, men de skal bygges bæredygtigt. Og så skal vi plante en kolossal masse træer.

Altså: De flotte ord skal omsættes til handling:
Punkt 1: Vi skal have vedtaget en klimalov, som fastsætter forpligtende mål og delmål.
Punkt 2: Vi skal styrke Klimarådet, som skal spille en langt mere aktiv rolle i lovgivningen end i dag.
Punkt 3: Vi skal placere klima som et styrende princip for lovgivningen, ligesom Venstre nu foreslår det på EU-niveau, gerne suppleret med et grønt superministerium, som kan give Finansministeriet modspil.
Punkt 4: Vi skal have grønne “trepartsforhandlinger” mellem regeringen, erhvervslivet og Klimarådet, hvor organisationerne bag borgerforslaget også skal inddrages.
Punkt 5: Vi skal opstille bindende CO2-budgetter i overensstemmelse med Paris-aftalens mål.
Punkt 6: Vi skal indføre mærkbare klimaafgifter på de mest CO2-udledende produkter (som fx flytrafik, oksekød og cement), uanset hvad udlandet gør. Afgifter, som kan justeres over tid og bruges til at subsidiere den grønne omstilling til fx elbiler, forskning og udvikling samt til at opkøbe landbrugsjord og plante en masse træer og vild natur.

Danmark skal igen være et grønt fyrtårn. Vi skal vise verden vejen frem – vejen til et godt og meningsfuldt liv i en bæredygtig verden. ■

 

Danmark skal igen være et grønt fyrtårn. Vi skal vise verden vejen frem – vejen til et godt og meningsfuldt liv i en bæredygtig verden
_______

 

Jonas Holm (f. 1973) er cand.polit. og arbejder som selvstændig konsulent. ILLUSTRATION: Vindmøller i dansk landskab [Foto: Peter Broen/Scanpix]