06.05.2019

Omans strategiske beliggenhed, indflydelse på energimarkederne og uafhængige udenrigspolitik gør den lille kyststat til en attraktiv partner for Kina. Derfor er landet af vital betydning for realiseringen af den maritime silkevej. Men både Kina og Oman har flere bejlere.

Analyse af Johannes Sartou

Kinas største diplomatiske og økonomiske satsning i det 21. århundrede er lanceringen af det såkaldte Belt and Road Initiative (BRI). Foretagendet er samtidig blevet det vigtigste udenrigspolitiske projekt for Kinas præsident og leder af Kommunistpartiet, Xi Jinping. Visionen bag BRI er at genetablere gamle handelsruter mellem øst og vest gennem en række forbindende infrastrukturer, der strækker sig over det meste af Eurasien, hvilket vil skabe bedre forudsætninger for øget samhandel. Projektet har for nyligt ledt til, at Kina har forpligtet sig til at investere 23 milliarder dollars i Mellemøsten for at understøtte stabilitet og genopbygning i regionen. Mellemøsten spiller nemlig en afgørende rolle for, at BRI kan blive den storstilede succes, som det kinesiske styre håber.

BRI består af to komponenter: the Silk Road Economic Belt (SREB) og the 21. Century Maritime Silk Road Initiative (MSRI). SREB forbinder Kina med Centralasien, Mellemøsten og Europa via landruter, og MSRI forbinder landet med de største maritime knudepunkter i Afrika, Mellemøsten, Oceanien, Sydeuropa, samt Syd- og Sydøstasien. De to komponenter er uadskillelige, og Kina agter at implementere dem parallelt. Hver komponent kan inden for sit domæne forandre det globale geopolitiske landskab gennem konstruktionen af indbyrdes forbundne infrastrukturprojekter, såsom havne, lufthavne, motorveje, højhastighedstog og rørledninger.

BRI omfatter indtil videre 72 lande, to tredjedele af verdens befolkning, 40 pct. af det globale bruttonationalprodukt samt 75 pct. af verdens kendte energireserver. Derfor har projektet potentialet til at etablere en ny international orden, ikke kun i Eurasien, men på hele kloden.

Desuden kan det give Kina en række store politiske og økonomiske gevinster. De officielle motiver bag BRI er bl.a. at udvide Kinas eksportmarkeder, fremme den kinesiske valuta til en international valuta samt at reducere handelsfriktioner såsom beskatninger og transportomkostninger. Udviklingen af hård infrastruktur med nabolande reducerer transporttider og omkostninger, og etableringen af blød infrastruktur med partnerlandene vil gøre det muligt for en bredere vifte af varer at blive handlet med færre lovgivningsmæssige hindringer for Kina. Ved at udstede obligationer i den kinesiske renminbi for at øge kapitalen til infrastrukturprojekterne vil man kunne fremme dens anvendelse i internationale finansielle centre, hvilket vil gøre renminbi til en international valuta.

Hvis BRI bliver en succes, kan en stor del af verdensøkonomien ydermere blive rettet mod Kina. At øge mængden af handel, investeringer og forbindelser mellem Kina og lande i Eurasien vil gøre disse lande mere afhængige af den kinesiske økonomi og øge Kinas økonomiske indflydelse over dem. Dette kan give Kina mulighed for lettere at forme de internationale regler og normer, der styrer regionens økonomiske anliggender.

De seneste år har Kina opkøbt operationelle og udviklingsrettigheder til en lang række havne – fra de sydlige egne af Asien til Mellemøsten, Afrika, Europa og Sydamerika. Ifølge Financial Times har Kina brugt milliarder af dollars på at ekspandere sit netværk af havne og dermed etablere sig som en international maritim magtfaktor.

 

Mellemøsten er afgørende for Kina, hvis BRI [Belt and Road Initiative] skal blive en fuldbyrdet realitet
_______

 

Kinas politik i Mellemøsten
Kina har traditionelt set Mellemøsten som en perifer og ubetydelig region, men i takt med den voldsomme økonomiske vækst og det stigende energiforbrugs betydning for vækstens fortsættelse er dette begyndt at ændre sig. Xi Jinping har således – siden han tiltrådte som præsident i 2012 – været på charmeoffensiv i den olierige region. Præsidentens bestræbelser har primært været rettet mod at forbedre Kinas diplomatiske og økonomiske bånd til golflandene. Golfstaterne ser MSRI – den maritime gren af BRI – som en indgangsvinkel til at forfølge nye handelsmuligheder, hvilket er på linje med landenes samlede Vision 2020-strategi om at diversificere deres økonomier væk fra salg af olie og gas.

Mellemøsten er afgørende for Kina, hvis BRI skal blive en fuldbyrdet realitet. Både for det landgående SREB, som skal over Iran, Irak og op igennem Tyrkiet for at få adgang til Europa, og for MSRI, hvor Den Persiske Golf forbinder tre kontinenter: Europa, Asien og Afrika – hvilket vil facilitere den hurtigste adgang til Østafrika samt indflydelse i Det Indiske Ocean. Kina har ikke lagt skjul på dette faktum og har øget sin interesse i regionens velstand og stabilitet, hvilket har mundet ud i store infrastrukturelle investeringer, lån og økonomisk støtte.

Den 10. juli 2018 mødtes Xi Jinping med repræsentanter fra 21 arabiske lande i Beijing. Her fortalte han de fremmødte, at nøglen til at løse de mange sikkerhedsdilemmaer i Mellemøsten skal findes i økonomisk udvikling. Han fortsatte ved at fremlægge Kinas planer om at forpligte sig til store økonomiske investeringer i regionen. For at skabe stabilitet og økonomisk vækst har Kina derfor som nævnt til hensigt at tilbyde lån for 23 milliarder dollars og give 106 millioner i økonomisk støtte til Palæstina, Yemen, Syrien og Jordan. Derudover skal der oprettes et konsortium af kinesiske og mellemøstlige banker med en fond på 3 milliarder dollars, hvis mål er at understøtte økonomisk vækst og stabilitet. Hvordan pengene konkret skal bruges, er dog endnu uklart.

 

Oman er populært sagt golflandendes diplomat med gode relationer på kryds og tværs med både de øvrige golflande, Iran, Israel, USA og Indien, og det giver landet en helt unik rolle
_______

 

Omans særlige rolle i den nye silkevej
Særligt ét land har i de seneste år været centrum for Kinas tilnærmelser: sultanatet Oman.
Den lille kyststat er vigtig for Kina af flere årsager:

For det første på grund af landets strategiske placering på aksen mellem Det Indiske Ocean og den Persiske Golf, hvilket gør Oman til det ideelle knudepunkt i handlen mellem Asien og golflandene og det øvrige Mellemøsten. Oman deler desuden grænser med Yemen, Saudi-Arabien og UAE og ligger tæt på både Indien, Iran, Pakistan og Østafrika. Det lille sultanat binder således de henholdsvis land- og søbårne handelsruter mellem kontinenterne sammen, hvilket gør det til en essentiel brik i Kinas planer. Oman er populært sagt golflandendes diplomat med gode relationer på kryds og tværs med både de øvrige golflande, Iran, Israel, USA og Indien, og det giver landet en helt unik rolle, som hverken Saudi-Arabien og UAE kan leve op til. En rolle, som både USA, Israel og Iran har gjort brug af, når der har været brug for en neutral brobygger.

For det andet er Omans hovedstad Muscat placeret direkte over for Gwadar-havnen i Pakistan – der er 413 kilometer mellem Gwadar og Omans hovedstad Musqat. Den er et vigtigt led til Kina gennem China-Pakistan Economic Corridor (CPEC), der forbinder Kinas vestlige Xinjiang-provins med Det Indiske Ocean. Derfor vil inkorporeringen af Oman i MSRI give Kina en større geopolitisk indflydelse over Det Indiske Ocean, som er blevet et globalt handelscentrum, hvor halvdelen af verdens containertrafik transporteres igennem og 70 pct. af den globale petroleumshandel finder sted. I den forbindelse har Kina investeret 10,7 milliarder dollars i havnebyen Duqm i Oman, der ligger ud til Det Arabiske Hav, som er en del af Det Indiske Ocean. Planen er at omforme Duqm fra en lille havneby til en tung industriby, hvilket ligger fint i tråd sultan Qaboos planer om at diversificere Omans økonomi. Derved vil Oman blive en vigtig del af MSRI, hvilket vil give Beijing en fordel i forhold til rivaler som Indien, der også har etableret logistiske havne uden for sit eget territorium, bl.a. i Indonesien. Derigennem vil Kina blive koblet til den Arabiske Halvø, den Persiske Golf, det Indiske Ocean og Østafrika.

 

Hidtil har Oman kun været positivt indstillet overfor Kinas tilnærmelser. De ligger godt i tråd med diversificeringen af landets økonomi, herunder især de store summer, Kina investerer i Omans infrastruktur
_______

 

For det tredje er det betryggende for kineserne, at Oman, der følger den mere moderate ibadi-islam, er sluppet uden om sekteriske konflikter, radikal islamisk terror og ustabile post-revolutionstilstande, som præger de øvrige lande i regionen. Saudi-Arabien grænser op til både Irak, Jordan og Yemen, og denne del af regionen har store problemer med overvældende flygtningestrømme. Derudover repræsenterer saudiernes involvering i krigen i Yemen, deres seneste udenrigspolitiske fadæser, fx ifm. Khashoggi-sagen, og deres antagonistiske forhold til Iran en usikker investering for kineserne. Yemen er præget af krig og hungersnød, hvilket bl.a. har resulteret i begrænset adgang til den centrale havn i Aden. Derfor er Oman det sikreste valg for Xi Jinping.

Foruden at være det sikreste valg kan Oman tilbyde en allerede veludviklet infrastruktur med tre havne, fem lufthavne og et moderne vejnet, der alt sammen er internationalt anerkendt. Denne infrastruktur vil gavne MSRI ved at kunne transportere varer til de fleste store havne i regionen i løbet af kun to uger, samt direkte ruter til golfstaterne, Indien og Afrika.

Hidtil har Oman kun været positivt indstillet overfor Kinas tilnærmelser. De ligger godt i tråd med diversificeringen af landets økonomi, herunder især de store summer, Kina investerer i Omans infrastruktur.

Det betyder imidlertid ikke, at Kinas charmeoffensiv i Mellemøsten udelukkende er rettet mod Oman. BRI knytter bl.a. også Kina til Iran og Tyrkiet. Den konkrete korridor løber fra det vestlige Kina gennem Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og Turkmenistan med ét endepunkt i Tyrkiet og det andet i Iran. Sidstnævnte kan give Kina adgang til en vigtig transport- og logistikcentral i Den Persiske Golf samt til eksporten af Irans energi. Samtidig har den saudiske kronprins, Mohammad bin Salman, under et besøg i Beijing i 2016 sagt, at BRI er “en af de vigtigste søjler i den saudiske vision 2030, som vil forsøge at gøre Kina til en af kongerigets største økonomiske partnere.”

Set i lyset af det spændte forhold mellem golfstaterne og Iran, vil Kinas øgede tilknytning til Iran med al sandsynlighed blive opfattet som dybt problematisk af landene på den arabiske side af Golfen. Stærkere bånd mellem Kina og Tyrkiet er også en bekymring for visse golfstater. Saudi-Arabien og UAE har fået et anstrengt forhold til Tyrkiet bl.a. på grund af Tyrkiets støtte til Qatar i den diplomatiske konflikt mellem dem og Saudi-Arabien, UAE, Egypten og Bahrain. Projekterne bliver endnu mere problematisk for golflandende, da både Iran og Tyrkiets indlemmelse i BRI formodentlig vil intensivere deres forbindelser med Kina og præsentere muligheder for samarbejde om sikkerhedsspørgsmål i den mellemøstlige region. Derfor kan det forventes, at særligt Saudi-Arabien og UAE vil modsætte sig disse konkrete projekter. Disse forhold sætter en tyk streg under, at lille Omans involvering i BRI er en brik i et større regionalt magtspil om indflydelse, ressourcer og modstridende interesser.

 

Først og fremmest kan den seneste geopolitiske tumult i den Persiske Golf give kinesiske investorer bange anelser for fremtiden
_______

 

Hindringer for et sino-omansk samarbejde
Alt dette ændrer dog ikke på, at Oman er den mellemøstlige hjørnesten i Kinas nye silkevejsprojekt. I maj 2018 underskrev begge lande et aftalememorandum [et MOU, red.] om Omans indlemmelse i MSRI. Begge lande synes fortsat at være opsatte på at realisere projektet, men der er visse hindringer i horisonten, der kan spolere det sino-omanske samarbejde.

Først og fremmest kan den seneste geopolitiske tumult i den Persiske Golf give kinesiske investorer bange anelser for fremtiden. Oman ligger mellem de to regionale rivaler Iran og Saudi-Arabien, og Oman deler Hormuz-strædet med Iran, hvilket Iran tidligere har truet med at lukke. Set i lyset af de seneste års konflikter mellem Iran og Saudi-Arabien, Trumps hårde linje over for Iran samt usikkerheden omkring Hormuz-strædet, der i givet fald ville spærre for Omans adgang til Den Persiske Golf – og dermed gøre Oman langt mindre interessant for de kinesiske planer – virker det overordnede sikkerhedsbillede af Oman svækket. Risikoen for regionale konflikter, som kan påvirke Oman og være til hinder for normal økonomisk udvikling, produktion og handel i sultanatet, er også noget, som påvirker kinesiske investorers opfattelse af mulighederne i Oman.

Golfstaternes betænkelighed overfor Iran og Tyrkiets rolle er også vigtig at holde sig for øje. Især Saudi-Arabien og UAE’s utilfredshed kan have konsekvenser for det sino-omaniske samarbejde på grund af, at Oman også skal vedligeholde sit forhold til de øvrige golflande – her er det dog værd at bemærke, at Oman er det land i Golflandendes Samarbejdsråd, GCC, der gennem historien har haft den bedste relation til Iran, eksemplificeret ved at det var det eneste golfland, der holdt sig neutral i Iran-Irak-krigen [1980-1988, red.].

Derudover er Indien også fast besluttet på at udnytte Omans strategiske beliggenhed for at få adgang til flere markeder i Afrika og Mellemøsten. Oman og Indien har historisk set haft tætte diplomatiske, kulturelle og økonomiske bånd, der bl.a. inkluderer militært samarbejde. Dette bånd er ikke noget, Kina bare kan vende det blinde øje til – eller Oman kan forventes at opgive.

Vigtigst af alt er dog Omans tætte samarbejde med USA. Oman spiller en vigtig rolle i USA’s stabilitetsmål i Den Persiske Golf. Det lille lands langvarige samarbejde med USA er præget af gensidig afhængighed, der inkluderer begge landes nationale sikkerhed, såsom terrorbekæmpelse, økonomisk diversificering samt at standse Irans muligheder for udvikling af atomvåben. Oman har været en amerikansk allieret siden 1980, hvor landet blev det første i regionen, der tillod amerikanerne at bruge sine faciliteter i form af havne og lufthavne. Under Obama-administrationen spillede Oman en strategisk vigtig rolle i at facilitere atomforhandlingerne med Iran. Omans gode relationer med både Iran og USA betød, at de kunne agere som brobygger mellem de to lande. Oman var derfor et neutralt sted, hvor man kunne afholde de indledende møder i 2012-13. Siden Trump overtog magten i Det Hvide Hus, har han imidlertid anklaget Oman for at være medskyldig i våbensmugling fra Iran til houthierne i Yemen, hvilket har svækket deres forhold betydeligt. Omans udenrigsminister Yusuf bin Alawi har kategorisk afvist anklagerne.

Der er hidtil ingen klare indikationer om, hvorvidt Oman har tænkt sig at udskifte sin allierede i Washington med Xi Jinping. Men med det anspændte forhold til Trump på den ene side og Kinas milliardinvestering i Duqm på den anden er Trump måske ved at hjælpe Kinas nye silkerute på vej. ■

 

Med det anspændte forhold til Trump på den ene side og Kinas milliardinvestering i Duqm på den anden er Trump måske ved at hjælpe Kinas nye silkerute på vej
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne