13.03.2019

Russisk propaganda er en trussel mod vestlige demokratier. Dette udsagn har vi hørt gentaget igen og igen de senere år. Men de danske medier formidler ukritisk dette ensidige trusselsbillede og risikerer, at deres egen dækning har samme effekt som propagandaen.

Af Jesper Munk Jakobsen

Danmark er truet af russisk propaganda, og truslen er stigende ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) trusselvurdering fra 2018. FE er faktisk sikker på, at Rusland vil udføre påvirkningskampagner for at påvirke mål i Danmark. Fx under det kommende folketingsvalg, hvor russerne kan fabrikere falske nyheder og distribuere dem på sociale medier.

Den danske regering valgte på den baggrund i efteråret 2018 at stille et lovforslag om, at det skulle give op til 12 års fængsel at dele et opslag på Facebook, hvori man udtrykte sympati med Rusland, hvis det kunne spores tilbage til at være russisk propaganda.

Truslen er blevet så voldsom, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i efteråret producerede en hjemmeside, der advarer danske gymnasieelever om ”trolde i dit feed”. Budskabet til eleverne er, at de skal være specielt kritiske, når de læser nyheder, som stiller Rusland i et positivt lys eller Vesten i et negativt. De danske medier, der som bekendt er demokratiets kritiske og uafhængige vagthund, har indtaget rollen som ukritisk distributør af dette ensidige trusselsbillede.

Det er bl.a. budskabet i rapporten ”Danske mediers dækning af Rusland”, udarbejdet af Lars Kabel fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole i 2016. Rapporten bygger på både kvantitativt og kvalitativt data fra mediedækningen i de store danske dagblade fra 2015 og frem til september 2016.

Rapporten konkluderer, at mediebillederne af russerne er klart kritiske og negative, og den fremhæver, at der i mediernes journalistik i høj grad bliver sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af Ruslands interessevaretagelse som regional stormagt og ved præsident Putins motiver.

Mediedækningen fokuserer hovedsageligt på emner som internationale konflikter, krig og magt, og derfor anbefaler rapporten, at danske medier har en bredere samfundsmæssig dækning af Ruslands kultur, folk og samfund. Den ensidige dækning af Rusland som en trussel har den konsekvens, at det er vanskeligt for de danske medieforbrugere at få ”en dybere forståelse af motiver bag og bevæggrunde for Ruslands handlinger.”

 

De danske medier har altså i deres journalistik indtaget samme position som dem, de er sat til at kontrollere, og den holdning indgår tilsyneladende ubevidst som en underliggende præmis for den journalistiske dækning
_______

 

Dækningen af russisk propaganda er en del af den systematiske negative dækning af Rusland som en samlet trussel. De danske medier har altså i deres journalistik indtaget samme position som dem, de er sat til at kontrollere, og den holdning indgår tilsyneladende ubevidst som en underliggende præmis for den journalistiske dækning. Det er kommet så vidt, at et dansk medie kan fremføre en mistanke om russisk propaganda og skrive en artikel på den baggrund. På Altinget.dk kunne man i december 2018 læse en artikel med overskriften ”Russisk statsmedie gav falsk historie luft”, som udfritter en artikel fra det russiske medie Sputnik News og – uden belæg anklager mediet for at bedrive russisk propaganda.

Mediernes opgave er at oplyse og informere om, hvad der sker rundt om i verden. Fx at russisk propaganda eksisterer. Men det bør også være at stille kritiske spørgsmål til politikere, forskningsinstitutter og efterretningstjenester, finde forskellige vinkler på historierne og undersøge perspektiverne i det trusselsbillede, som bliver fremlagt af de institutioner, de er sat til at kontrollere.

I stedet for optræder medierne som deres forlængede arm og formidler et systematisk ensidigt trusselsbillede af Rusland.

Russisk propaganda eksisterer
Når de danske mainstreammedier ukritisk videreformidler truslen om russisk propaganda til den danske befolkning, er det, fordi den eksisterer i et uvist omfang. Propaganda bliver defineret i Den Store Danske som systematisk tilrettelagt envejskommunikation.

Det, som FE og DIIS definerer som russisk propaganda, er falske nyheder forstået som deciderede løgnehistorier. Også ifølge dokumentaren ”Løgnefabrikken” på DR, bliver de produceret af en gruppe ”trolde”, som er hyret af den russiske stat til at fabrikere falske nyheder. Dernæst kan de samme russiske trolde skrive artikler, som ikke nødvendigvis er falske, men bevidst og systematisk undlader bestemte informationer og perspektiver.

Den slags ”nyheder” kan have den effekt at skade vestlige demokratier indefra. Tidligere medlemmer af troldefarmene har bekræftet, at de har været med til den slags handlinger. Vi ved dermed, at nogle mennesker er ansat af den russiske stat til at udføre propaganda.

Det næste er russiske statsmedier som RT og Sputnik, som altså anklages fx på Altinget.dk for at have tætte bånd til Kreml og fungerer som deres forlængede arm. Begge medier ER tæt knyttet til magten i Rusland, og derfor kunne man beskylde dem for at have for tætte bånd til Kreml i forhold til at fremstå troværdige og kritiske overfor deres eget styre.

 

Begrebet ”russisk propaganda” er blevet et mærkat, som den danske befolkning er blevet fortalt, at den automatisk skal klistre på alle de russiske nyheder, de snubler over
_______

 

Ligesom jeg læser dr.dk, Information og New York Times ugentligt, læser jeg også RT og Sputnik News på ugentlig basis. Ud fra min læsning af disse to russiske medier mener jeg, at det er rimeligt at hævde, at deres journalistik ofte – fra mit vestlige kulturelle synspunkt – fremstår ensidig med et russisk perspektiv. Men for at kalde artiklerne i Sputnik News og RT for propaganda kræver det, at der er tale om en bevidst tilrettelagt, systematisk handling. Her er det ofte svært at vurdere udefra, om RT og Sputnik bedriver reel propaganda, eller der snarere er tale om journalistik lavet med udgangspunkt i et russisk perspektiv.

Uanset hvad eksisterer der altså både russisk propaganda i form af fake news og ensidige historier fabrikeret af trolde, og der eksisterer russiske perspektiver på verden, som kan være propaganda Men begrebet ”russisk propaganda” er blevet et mærkat, som den danske befolkning er blevet fortalt, at den automatisk skal klistre på alle de russiske nyheder, de snubler over. Det har den uhensigtsmæssige effekt, at vi kun ser russiske nyheder som russisk propaganda og derfor ikke forholder os til indholdet og argumenterne og erkender, at der eksisterer legitime russiske perspektiver.

Et svaghedstegn for det danske demokrati
Spørgsmålet er, om de danske demokratiske institutioner har reageret med demokratisk integritet overfor denne stigende trussel.

De danske borgere kan læse i danske medier, at de skal tage sig i agt over for russiske medier og nyheder på nettet om Rusland, fordi det kan være russisk propaganda. Regeringen ville straffe borgerne for at indtage en bestemt holdning og dele den med sin omgangskreds. DIIS belærer unge mennesker om, at de kun skal være kritiske overfor positive nyheder om Rusland, men ikke over for egne medier eller forskningsinstitutioner. Det er alle symptomer på et demokrati, der langsomt bliver svagere, og derfor forsvarer sig på en uklædelig måde.

Takket være den danske presses systematiske formidling af det ensidige etablerede fjendebillede, befinder vi os i et ekkokammer. Men hvad er det for nogle holdninger til Rusland, som de statslige institutioner i Danmark og medierne beskytter os imod? Det er den holdning, som rokker ved billedet af, at Rusland er en fjende, hvis holdninger, perspektiver og argumenter, vi ikke skal lytte til.

I et demokrati, hvor alle holdninger er legitime, er det alligevel mindre legitimt at sympatisere med et russisk perspektiv. De danske institutioner opfordrer således borgerne gennem de ukritiske danske medier til ikke at gå i dialog med Rusland, medmindre den tager udgangspunkt i vores egne holdninger.

Hvis Danmark skal bryste sig af at være et stærkt demokrati med en mangfoldig offentlig debat, hvor alle synspunkter og holdninger er velkomne, må vi begynde at tale om, hvordan vi kan få en offentlig debat med mangfoldige perspektiver på Rusland. Vi må fokusere på, hvordan vi kan skabe en dialog, hvor vi erkender, at der eksisterer legitime russiske perspektiver, som muligvis konflikter med vores egne, men de danske medier kan rumme og vil præsentere den danske befolkning for.

Som demokrati skal vi kunne rumme et andet verdenssyn end vores eget. Der eksisterer ganske vist russisk propaganda, men det betyder ikke, at der ikke eksisterer russiske perspektiver og holdninger, som er lige så legitime som vores. For at kunne have en konstruktiv dialog, må man erkende, at der ikke findes én sandhed, men at det afhænger af øjnene, der ser. Skulle russiske medier ikke dække udlandspolitik ud fra deres kulturelle perspektiv, eller forventer vi virkelig, at de oplever verden fra et dansk perspektiv? Det virker som et virkelighedsfjernt udgangspunkt.

 

Ser man det fra russisk side, kunne danske medier let komme til at fremstå som det, man beskylder modparten for at være
_______

 

Dækningen af Rusland har samme effekt som propaganda
Hvad er så effekten af danske mediers dækning af russisk propaganda? Ser man det fra russisk side, kunne danske medier let komme til at fremstå som det, man beskylder modparten for at være: ukritisk formidler af et ensidigt perspektiv på Rusland og russisk propaganda. Jeg hævder ikke, at danske medier bedriver egentlig propaganda, men jeg hævder, at dækningen af Rusland i danske medier kan have samme effekt.

Propaganda bygger som nævnt på, at man bevidst bedriver systematisk, tilrettelagt envejskommunikation.

Den ensidige systematiske danske mediedækning er ikke bevidst, den er nærmere ubevidst systematisk envejskommunikation. Det kan i sidste ende vise sig at være ligeså farligt som den trussel, vi bliver advaret imod, fordi præmissen her er, at der ikke eksisterer legitime synspunkter og holdninger fra et russisk perspektiv.

Vi må som samfund erkende, at et pro-russisk synspunkt ikke nødvendigvis er en del af russisk propaganda, og at vi ikke behøver at forkaste det, som står i russiske medier, inden vi læser det.

Jeg medgiver, at det er vanskeligt at skelne mellem russisk propaganda og russiske perspektiver på verden, og man har lov til at beskylde RT og Sputnik for at bedrive en form for propaganda. Men hvorfor ikke opfordre borgerne til at eksponere sig selv over for andre synspunkter end dem, som står i dansk presse, som nu ikke længere rummer mangfoldige syn på et kompliceret udenrigspolitisk forhold?

Vi bør supplere og udbygge vores danske medieforbrug ved at henvende os åbent til medier fra forskellige lande for at forstå, hvordan andre mennesker ser på verden, selvom der er en risiko for, at det er propaganda. Så får vi en bedre idé om, hvad vores udråbte fjende mod øst tænker om sig selv og om os.

Et stærkt demokrati skulle gerne kunne håndtere andre synspunkter og ikke have som opgave at afskærme folket fra dem. Det kan godt være, at vi bør være bekymret for en russisk trussel udefra, men jeg er mere bekymret over, hvordan vi selv er ved at ødelægge vores demokrati indefra. ■

 

Det kan godt være, at vi bør være bekymret for en russisk trussel udefra, men jeg er mere bekymret over, hvordan vi selv er ved at ødelægge vores demokrati indefra
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne