02.09.2019

.

”Politik har intet med retfærdighed at gøre”, lød det fra den nu tidligere næstformand i Venstre Kristian Jensen lørdag formiddag. Men hvad med mediernes dækning af krisen i Venstre? Konflikterne mellem deltagerne i Venstre blev dyrket som et realityshow, som undervejs glemte, at det faktisk handler om politik.

Kommentar af Jesper Munk Jakobsen

FREDAG AFTEN kunne man tune ind på TV2 News og opleve et spændende drama fra det virkelige liv på live-tv. Fortællingen foregik på hotel Comwell Kellers Park i Brejning nær Vejle, hvor Venstres forretningsudvalg var samlet til et møde, som trak ud til sent på aftenen. Dramaets fortællere var to ivrige studieværter, som med alvorlig mine gav seerne indtryk af, at de ikke skulle gå glip af et eneste sekund.

Det blev en prøvelse. Der blev løbende stillet om til en reporter foran hotellet, som trådte vande og intet nyt havde at berette. Derimod kunne han forsikre om, at han ville melde tilbage, så snart der var nyt i sagen.

Den gribende, nervepirrende fortælling om krisen i Venstre, som har stået på med stor intensitet i en måneds tid, var ved at nå sit klimaks.

PÅ TRODS AF gode hensigter har TV2 News’ dækning af krisen i Venstre været det seneste ekstreme eksempel på de danske mediers generelle dyrkelse af konflikter mellem personer. Man har glemt borgerne og perspektiverne undervejs.

I Debatten på DR2 i torsdags var titlen for programmet ”Er Løkke færdig?”. Lars Løkkes person blev debatteret i 90 minutter af en lang række Venstrefolk og borgerlige politikere. Da politisk kommentator for Ekstra Bladet Henrik Qvortrup blev spurgt, om krisen i Venstre drejede sig om politik eller personer, var han stensikker på, at det her handlede om personer.

For mange af de inviterede Venstrefolk lød det dog til at handle mest om politik og den linje, som Løkke lagde i valgkampen, hvor han fremlagde et ønske om at samarbejde henover midten med Socialdemokratiet i stedet for et borgerligt samarbejde.

Men i de danske medier har krisen i Venstre ikke noget med politik at gøre. De har i stedet beskrevet den med ord som ”magtspil”, ”interne opgør” og ”fløjkrige”. Ord, som dyrker konflikten mellem personerne. Den slags ord har bidraget til, at krisen i Venstre primært blev en fortælling om personer, som spillede et spil mod hinanden med ét mål: magt for enhver pris. Der tegnes et billede af politikere, som kun ønsker magten og ser politik som et beregnende skakspil.

 

Politik er bedrevet af mennesker med følelser, og måske er der [i Kristian Jensen] en mand, som havde en hovedrolle i dramaet, og som takket være mediernes indflydelse til sidst kun kunne ende med et klimaks, hvor han og Lars Løkke tabte magten
_______

 

SOM SEER OG BEFOLKNING blev man suget ind i dramaet. Det er utroligt spændende at følge. Hvem bliver vinderen – og hvem bliver taberen? Der koges suppe på de mindste ting. Fx når Ekstra Bladet bringer et billede af Lars Løkke, som på altanen ryger en smøg, og skriver, at det var ”tiltrængt”, fordi han nok er presset.

Men lørdag formiddag kom to politikere – Kristian Jensen og Jakob Ellemann-Jensen – ud til pressens frådende vagthunde og meddelte, at de ikke længere ville deltage i mediernes dyrkelse af partiets problemer. Journalisterne kastede sig over dem (og hinanden) og stillede spørgsmål, der netop handlede om konflikten mellem de implicerede personer.

De var begge tydeligt berørt, og da Kristian Jensen sagde ordene ”politik har intet med retfærdighed at gøre”, mens hans øjne blev våde, afslørede det, hvad mediernes meget snævre mikroskop forsøgte at skjule: et menneske.

Et såret og skuffet menneske. Måske har Kristian Jensen – og hans kolleger – ikke været i politik i 25 år for at deltage i et mediecirkus. Det var faktisk var visioner, holdninger og ambitioner, der fik ham til at gå ind i det politiske arbejde, ligesom andre der går på arbejde.

Politik er bedrevet af mennesker med følelser, og måske er der her en mand, som havde en hovedrolle i dramaet, og som takket være mediernes indflydelse til sidst kun kunne ende med et klimaks, hvor han og Lars Løkke tabte magten. Det så vi for rullende kameraer, da Kristian Jensen viste, at han var ked af det.

Man står tilbage med tanken: Hvad fik borgerne ud af den mediedækning udover at være vidner til et fængende og hæsblæsende drama, hvor medierne som væsentlige aktører byggede fortællingen op i deres egen boble?

 

Da Kristian Jensen og Jakob Ellemann kom ud til pressen lørdag formiddag og fortalte, at det er tid til selvransagelse og at ”ryste hovedet”, lød det også som en indirekte henvendelse til de danske medier. De to politikere havde fået nok af at være klovne i dette cirkus
_______

 

MAN KAN FÅ EN opfattelse af, at nogle danske medier nærmest ønsker personkonflikter i politik, for så kan vi blive hængende på TV2 News og liveblogs for ikke at gå glip af den underholdende fortælling, som ikke har noget med politik og perspektiv at gøre, men er en ren dramaturgisk fortælling om magt.

Netop derfor blev krisen dækket så intenst – og af samme grund mener jeg ikke, at man ser en lige så grundig dækning af emner som konflikterne i Mellemøsten og spørgsmål om indkomst og ulighed, som på mange måder er langt mere væsentlige og relevante for den enkelte borger, end hvilken person der leder et parti i Danmark.

Det er indholdstunge politiske emner, og de har ikke samme dramaturgiske fortælling i sig. Det kræver derimod research, nuancer og indsigt. Det er lettere at stille sig op foran en bygning i Brejning og rapportere døgnet rundt og hente politiske kommentatorer ind og lave luftige politiske analyser, som kan dyrke dramaet for hvert sekund.

Men da Kristian Jensen og Jakob Ellemann kom ud til pressen lørdag formiddag og fortalte, at det er tid til selvransagelse og at ”ryste hovedet”, lød det også som en indirekte henvendelse til de danske medier. De to politikere havde fået nok af at være klovne i dette cirkus.

Medierne nyder måske, at aktørerne er bevægede, for det er også godt tv og et krydderi på dramaet, at nogen taber og bliver ked af det. Men det burde i højere grad minde medierne om, at politik ikke kan reduceres til et drama med roller, motiver og personkonflikter. Det er også mennesker med følelser, der ønsker at drive politik.

Kristian Jensen sagde, at politik intet har med retfærdighed at gøre. For medierne havde weekendens dækning af Venstre intet med politik at gøre. Det var et drama for dramaets skyld. ■

 

For medierne havde weekendens dækning af Venstre intet med politik at gøre. Det var et drama for dramaets skyld
_______

 

Jesper Munk Jakobsen (f. 1988) er cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet fra 2018 og blev uddannet kommunikatør fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2015. Han er tilknyttet TFF – Den transnationale stiftelse for freds- og fremtidsforskning og var fra 2015-2017 kommunikationsansvarlig for Studenterrådet på Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Kristian Jensen trækker sig som næstformand i Venstre efter Venstres hovedbestyrelsesmøde på Hotel Comwell i Brejning nær Vejle, 30. august 2019 (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)