02.01.2019

Vi har i Danmark gode forudsætninger for en høj grad af behovskontrol og indre styring. Men vores hjerner forstyrres af det lille stykke teknologi i lommen eller på bordet. Det er på høje tide med en bevidstgørelse om problemets karakter, omfang og alvorlighed, og at vi begynder at regulere tech-industriens årelange massepåvirkning af os alle sammen.

Af Imran Rashid

Har du nogensinde sat dig ind i din bil efter en travl arbejdsdag, kørt hele vejen hjem gennem tæt myldretidstrafik, nået frem til din hoveddør – for så ikke at kunne huske, hvordan du nåede frem? Dette spørgsmål plejer jeg at stille til mine foredrag, hvor overraskende mange nikker. Der er reelt sket det, at man har kørt rundt i sin bil – med tårnhøj risiko for at dø ved bare få sekunders uopmærksomhed – men man kan ikke huske det.

Til spørgsmålet om, hvem der så egentlig kørte bilen, mens ens bevidsthed tilsyneladende var optaget andetsteds, kommer folk typisk med svar som ”reptilhjernen”, ”autopiloten” eller ”rutinen”. Men … er Rutinen egentlig en god chauffør? Ville vi lade Rutinen køre os hjem, hvis vores børn sad ved siden af – uden at vi kunne huske det? Og hvis Rutinen kan overtage vores liv i en så kritisk situation, som når vi sidder bag rattet i trafikken, endda uden at vi aktivt vælger det, sker det mon så også på andre tidspunkter i vores liv?

Med andre ord: Hvor lidt eller meget af vores liv styrer vi egentlig selv? Og hvor meget af vores liv består blot af ubevidste rutiner, som vi måske ikke engang selv har valgt?

En af de mest kendte bøger omhandlende denne bevidsthedsteori, som man på fagsprog kalder dual-process-teorien, er Daniel Kahnemans bestseller Thinking, Fast And Slow. Han fik i 2002 Nobelprisen i økonomi for at anvende adfærdsforskning til at beskrive økonomiske teorier gennem en afdækning af de to fundamentalt forskellige måder, som mennesker tænker på. Den ene måde er rutinen – også kaldet System 1 – som er karakteriseret ved at være hurtig, automatisk, hyppigt brugt, emotionelt styret, stereotyp, associationsdrevet, men overvejende ubevidst. Den anden måde er System 2 eller bevidst tænkning. Den bevidste tænkning er rutinens fornuftigere bror og er karakteriseret ved at være i spil, når vi har behov for langsomme, krævende, logiske, beregnende og mere velovervejede tankeprocesser. Den største uha-oplevelse til mine foredrag får folk, når jeg fortæller, at vi ud fra bevidsthedsforskernes mest optimistiske bud formentlig kun bruger bevidst tænkning op imod ti pct. af tiden, mens rutinemæssig adfærd kendetegner helt op imod 90 pct. af vores liv!

ET BUD PÅ en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan, er teorien om, at vores hjerne i virkeligheden indeholder tre forskellige ’hjerner’, opstået som resultat af en lang evolutionær proces, der har handlet om at sikre os de bedste muligheder for overlevelse. Først fik vi den basale reptilhjerne, som varetager de mest primitive funktioner, og som reagerer lynhurtigt med reflekser, såsom at vende hovedet mod lyde og lys, tage fra med hænderne, når vi falder osv. Med tiden fik vi behov for et mere avanceret følelsesregister, der kunne understøtte vores evne til at socialisere med andre mennesker for bl.a. at gøre os i stand til at skabe stammer, der yderligere kunne øge vores chancer for overlevelse som art. Denne ’følehjerne’ kaldes på fagsprog det limbiske system og fungerer overvejende gennem hormoner, hvor vi fx gennem kram oplever en stigning i hormonet oxytocin, som fortæller os, at andre mennesker kan lide os. At dette hormon er vigtigt for vores overlevelse, kan bl.a. ses ved, at det også regulerer mælkenedløbsrefleksen hos nybagte mødre. Verdens længste studie i livskvalitet har i øvrigt påvist, at de nære og dybe relationer – der bl.a. skaber oxytocin – er den vigtigste faktor for, at mennesker får et godt og sundt liv.

Endelig er der den del af din hjerne, der læser, bearbejder, fortolker, lagrer, genkalder og forstår de underlige sorte tegn på din skærm kaldet bogstaver. Det er din neocortex, hjernebark eller rationelle ’tænkehjerne’, hvori nøglen til homo sapiens’ globale dominans primært ligger indlejret. Det er denne fantastiske del af vores hjerne, der gennem øvelse og studier kan formes til at kunne udtænke relativitetsteorien, sende raketter mod Mars, udvikle atombomber, skrive klassiske symfonier og udtrykke tanker og ord, der kan inspirere en hel verden.

 

Hvor lidt eller meget af vores liv styrer vi egentlig selv?
_______

 

Problemet med at bruge tænkehjernen er, at det er voldsomt krævende, hvorfor vores hjerne er indrettet til konstant at søge at ’outsource’ indlærte ting til de mere primitive dele af hjernen for at spare på ressourcerne. Når noget først virker for os, er der ingen grund til at ændre på det. Så vi er på en måde bygget til at springe over, hvor gærdet er lavest – medmindre der er en grund, der er vigtig nok til, at vi vælger at bruge vores tænkehjerne til at lære en ny færdighed eller optræne en evne, der kan hjælpe os med at løse dette bevidst identificerede fremtidige behov bedre.

Forudsætningen for, at vi lykkes med at undertrykke rutinemæssig adfærd, der oftere styres af lyster og laster, så vi får opfyldt vores bevidste mål, er en evne, som kaldes impuls- eller behovskontrol. Kort sagt er denne evne årsagen til, at du fx får sparet op, fordi du lykkes med at sige nej til kviklånet. At du kommer ud på løbeturen, fordi du får sagt nej til sofaen. At du evner at udvise empati over for andre, fordi du lykkes med at undertrykke dine selviske behov.

ET AF DE STØRSTE problemer med behovskontrollen er, at evnen er underlagt en lang række begrænsninger, såsom dit blodsukkerniveau, søvn, mængden af fristelser og endelig at din mentale bremse over for nu-og-her fristelser er en begrænset ressource, der nemt kan løbe tør. Det betyder, at man både bliver dårligere til at sige nej og mere primitiv i sin adfærd, hvis den mangler. Simple eksempler herpå er, når bilister hyppigere skælder hinanden ud om eftermiddagen på vej hjem fra arbejde, eller når folk foretager impulskøb på tom mave.

I princippet er børneopdragelse bare en lang række af udefrakommende nejer og ydre forsøg på adfærdsregulering, som skal kompensere for den mere primitive og lystbetonede barnehjerne, indtil barnet selv lærer at kontrollere sine impulser og kortsigtede behov. Altså er det ydre styring, indtil den indre styring bliver stærk nok til at tage over – på grund af mere modne træk som erfaringer, moral, etik, empati og respekt. Men selv som voksne har vi brug for ydre styring, fordi vi ellers ville have svært ved at få vores egen begrænsede og skrøbelige behovskontrol til at strække til alle de fristelser eller pligter, et moderne liv er fyldt med, men som vi slipper for at tage stilling til, fordi nogle ting er givet på forhånd og besluttet af andre for os. Det gælder fx love, belønninger, straffe, bøder, kulturelle og moralske normer.

DER ER i særdeleshed to ting, der taler for, at vi i Danmark har gode forudsætninger for at skabe individer med en høj grad af behovskontrol samt en stærk grad af indre styring. Det er dels vores foreningstraditioner, hvor man ved at indgå i interessebestemte fællesskaber kan lære socialisering, empati og samarbejde fra et tidligt stadie, dels en meget lav ulighed, som betyder, at den underliggende psykologiske tryghed i samfundet bliver højere – og for den enkelte, at behovskontrollen dermed er mindre belastet. Det betyder, at vi principielt set burde have alle muligheder for at skabe verdens bedste samfund med selvkørende mennesker, som er bevidste nok til at udvikle nogle hensigtsmæssige rutiner, der gavner fællesskabet.

Men noget forstyrrer os. Det er det lille stykke teknologi, som ligger i din lomme eller på bordet ved siden af det magasin, som denne artikel er trykt i. Forstyrrelsen sker ved hjælp af en række avancerede psykologisk understøttede ’hjerne-hacks’, der er fundamentet for størstedelen af den tech-industri, der lever af at sælge menneskers opmærksomhed videre til annoncører så ofte som muligt, så længe som muligt og hos så mange som muligt. Det sker ved målrettet at underminere behovskontrollen og skabe vanedannende software: Den bedste kunde i verden er nemlig ikke ham eller hende, der aktivt tilvælger produktet – det er derimod personen, der ikke kan lade være med at bruge det, fordi impulskontrollen er visnet.

 

Skadevirkningerne ved konstant at få frarøvet sin opmærksomhed impulsivt er en fragmenteret kognition, der konstant springer ind og ud af tid, sted og bevidsthed
_______

 

MENNESKERS ADFÆRD starter typisk med at være overvejende bevidst, når vi gør noget nyt. Selv rygning er et bevidst – om end dumt – valg, som man første gang træffer med mere eller mindre åbne øjne. Når man ryger, er der i starten – hver eneste gang – bevidste overvejelser ind over, indtil disse gradvist begynder at blegne, fordi rutinen begynder at indfinde sig. Langsomt udløses rygetrangen mere og mere af bestemte følelser, omstændigheder, tidspunkter eller senere endnu: på grund af rygetrangen fra den biologisk forandrede nikotinhungrende hjerne. Men tænk, hvis rygning ikke var skadeligt, var lugt- og røgfri samt at din cigaret automatisk voksede ud igen, hver gang du var færdig med at ryge den. Mon ikke du så ville ende med at ryge langt mere og langt hurtigere udvikle en impulsiv rygetrang når som helst, hvor som helst? Og tænk, hvis du aldrig skulle købe nye pakker, gå udenfor eller forholde dig til advarselsetiketter og rygestop-kampagner.

Ret beset er det jo netop den situation, som en overvejende del af vores personnære teknologibrug forårsager i dag. Når vi igen og igen klikker på de røde notifikationer i en evig forventning om, at der gemmer sig noget spændende, nyt, interessant – måske ovenikøbet omhandlende os selv – så er kimen lagt til en massiv vanedannende adfærd, som i omfang og udbredelse kan brede sig uhæmmet, eksplosivt og impulsivt. Simpelthen fordi faretegnene ved denne digitale ’rygning’ ikke er synlige nok til, at vi når at standse op og tage vores forholdsregler.

Skadevirkningerne ved konstant at få frarøvet sin opmærksomhed impulsivt er en fragmenteret kognition, der konstant springer ind og ud af tid, sted og bevidsthed. I min og min medforfatter Søren Kenners kommende bog Offline diskuterer vi de utilsigtede konsekvenser af mødet mellem et langsomt udviklet, sårbart sensorium og de kommercielt styrede og stærkt adfærdsregulerende algoritmer, som øger profitten, i takt med at vi mister behovskontrollen. Endnu er der ikke lavet langtidsstudier, men en gennemgang af mere end 300 videnskabelige studier vil blive præsenteret i sammenfattende form i bogen. Symptomerne er både af biologisk, psykologisk og social karakter og indeholder bl.a.: søvnforstyrrelser, stress, empatitab og kognitiv bias.

VI HAR BRUG FOR at tage vores forholdsregler mod det, man med rette kan kalde en profitorienteret evolutionær U-vending. Ændringen starter med en bevidstgørelse – om problemets karakter, omfang og alvorlighed. Dernæst er det på høje tide at regulere tech-industriens årelange massepåvirkning af os alle sammen og i stedet begynde at stræbe efter et andet ideal end det sidste årtis fartblinde teknologifascination. Det ideal, vi bør sætte i stedet, bygger på humanisme, frisind og ikke mindst: stærke sociale kompetencer, hvor menneskets behov sættes før teknologiens løfter. ■

 

Den største uha-oplevelse til mine foredrag får folk, når jeg fortæller, at vi ud fra bevidsthedsforskernes mest optimistiske bud formentlig kun bruger bevidst tænkning op imod ti pct. af tiden, mens rutinemæssig adfærd kendetegner helt op imod 90 pct. af vores liv
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland