13.09.2019

”Hvis parlamentet ikke bryder sig om, hvad regeringen har gang i, så er det åbenlyse svar at vælte regeringen, hvilket parlamentet kunne gøre når som helst igennem et mistillidsvotum. Men det er de britiske parlamentarikere ikke villige til, fordi de ikke mener, at lederen af oppositionen, Jeremy Corbyn, egner sig til at være premierminister. Og derfor er vores politiske system gået i hårdknude.”

Interview af Eugen Shapiro.

RÆSON: Det er et sjældent syn i britisk politik, at regeringen forsøger at udskrive et nyvalg, og oppositionen nedstemmer det, men det er det, der er sket i den sidste uge i britisk politik. Hvorfor vil oppositionen ikke have et nyvalg nu?
BOGDANOR: Jeg tror ikke, at det nogensinde er sket i britisk parlamentarisk historie, at en opposition har afvist et nyvalg. Årsagen er, at de vil sikre sig, at Boris Johnson implementerer det lovforslag, der blev vedtaget af parlamentet i starten af september. Lovforslaget tvinger Boris Johnson til at udskyde fristen for Brexit med tre måneder, medmindre han får stemt en aftale igennem parlamentet. [Parlamentet er urolige for, at Boris Johnson vil udskrive nyvalg til afholdelse efter d. 31. oktober – hvilket vil resultere i et no-deal-Brexit, red.]. Derfor vil de ikke acceptere et valg før 31. oktober.

RÆSON: Er det blevet mindre sandsynligt, at Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale – det såkaldte ”no-deal Brexit” – nu, hvor nyvalget er blevet afvist?
BOGDANOR: Parlamentet har udelukket et no-deal Brexit. Så i udgangspunktet sker det ikke, medmindre lovforslaget bliver trukket tilbage. Og det kræver en udskydelse af fristen, hvis ingen aftale indgås den 31. oktober.

RÆSON: Har Boris Johnson noget manvøvrerum til forhandlingen af et no-deal Brexit?
BOGDANOR: Det bedste, han kan håbe på, er, at en af de 27 andre medlemsstater i EU nedlægger veto mod en udskydelse, da en udskydelse kræver enstemmighed blandt medlemslandene. I så fald er vi ude den 31. oktober.

RÆSON: Er det et realistisk scenarie?
BOGDANOR: Nej, jeg tror ikke, at nogen af medlemslandene vil nedlægge veto. Sandsynligvis vil de sige, at det er op til briterne at ordne deres forfatningsmæssige anliggender, og at de andre lande ikke bør blande sig og stå i vejen for det.

 

Parlamentet har stadig ikke fundet på nogen politisk løsning – hvordan vil de så kunne gøre det på kun et par uger?
_______

 

RÆSON: For nogle uger siden suspenderede Boris Johnson parlamentet, og i et brev til sine partifæller begrundede han det med, at han skulle have ro til at forberede et nyt politisk program. Hvad tror du, var den primære årsag til suspenderingen?
BOGDANOR: Den igangværende to-årige parlamentsperiode er den længste, vi har haft i mange år. Med en ny premierminister giver det god mening at afslutte den og starte en ny. Suspenderingsperioden virker til at vare i længere tid, end den gør, fordi tre af de fem uger i forvejen er sat af til partikonferencesæsonen, hvor parlamentet normalt holder pause. Det er også åbenlyst, at regeringen ikke ville have, at parlamentet brugte for lang tid på at diskutere Brexit. Men det har så den effekt, at det opildner oppositionen til at kæmpe mod et Brexit uden skilsmisseaftale, som vi så det ske i sidste uge. Ikke desto mindre giver det god mening set fra regeringens synsvinkel at sige, at det nu er mere end tre år siden folkeafstemningen, og parlamentet har stadig ikke fundet på nogen politisk løsning – hvordan vil de så kunne gøre det på kun et par uger?

RÆSON: Så det er ikke et tilfælde, at suspenderingen initieres så tæt op ad Brexit?
BOGDANOR: Nej. Regeringen er af den opfattelse, at parlamentet ikke har været til særlig meget hjælp. Det har kun skabt problemer, eftersom medlemmerne har afvist den eneste aftale, EU har tilbudt os. De har afvist no-deal-løsningen og forslaget om at afholde en ny folkeafstemning. De har ligeledes afvist forslaget om at være med i toldunionen og det interne marked. De har sagt, at man skal gøre noget ved det irske ”backstop” [”bagstopperen”, et juridisk sikkerhedsnet, der sikrer, at der ikke skabes en hård grænse mellem Nordirland og Irland, red.], men det har EU indtil videre ikke indvilliget i.

RÆSON: Er det primært parlamentets skyld, at man ikke har fundet frem til nogen Brexit-aftale endnu?
BOGDANOR: Ja, uden tvivl. Nogle af medlemmerne af den såkaldte European Research Group [en gruppe for konservative Brexit-tilhængere i parlamentet, red.] og hele Labour-partiet har tre gange afvist den eneste aftale, de var blevet tilbudt. Gør man det, samtidig med at man stemmer for at aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten [artikel 50 udstikker retningslinjerne for et lands udtræden af EU, red.], stemmer du for et no-deal Brexit.

RÆSON: Er årsagen til, at oppositionen har nedstemt den foreslåede aftale, ikke, at den simpelthen ikke lever op til deres krav?
BOGDANOR: Jo, men det er op til dem at forsøge at forhandle en alternativ aftale på plads sammen med regeringen. Regeringen er bare af den opfattelse, at man ville have en stærkere position i forhandlingerne, hvis man kunne true med et no-deal-scenarie og forlade forhandlingsbordet, og den trussel manglede de i øvrigt, da Theresa May var premierminister, ifølge dem selv. Og dertil påstår regeringen, at parlamentet har frataget dem selve grundlaget for deres forhandlingsstrategi ved at stemme lovforslaget igennem.

RÆSON: For nylig skrev du i en artikel til The Guardian, at ”parlamentet har villet en afslutning på Brexit men uden at være villig til at tage de nødvendige midler i brug”. Hvad mener du med det?
BOGDANOR: De stemte for den såkaldte Notification of Withdrawal Act [lovforslaget om udtræden af EU, red.], der tillod regeringen at aktivere artikel 50 med et stort flertal i 2017, men de har afvist ethvert middel, der er nødvendigt for at afslutte Brexit. Den eneste logik, der følger heraf, er, at vi må forlade EU uden nogen aftale.

 

Parlamentet er ikke i stand til at forhandle traktater på plads, og det har ikke afvist en traktat siden 1864. Hvordan skulle 650 folk være i stand til at forhandle med et andet land? Man kan ikke blive ved med at gå tilbage til parlamentet, når det kommer til at forhandlingstaktik
_______

 

RÆSON: Hvad tror du, har været deres primære motivation for at nedstemme aftalen?
BOGDANOR: Det er primært på grund af det irske ”backstop”. Var det ikke for det, ville aftalen nok blive accepteret. Men dette er utilfredsstillende for en del parlamentsmedlemmer.

RÆSON: I din artikel kritiserer du parlamentet, og skriver at ”sandheden er, at 650 parlamentarikere ikke kan og ikke skal fremlægge politiske forslag. Det skal kun regeringen. Parlamentets rolle er, at stille regeringen til ansvar”. Kan du uddybe det?
BOGDANOR: Parlamentet er ikke i stand til at forhandle traktater på plads, og det har ikke afvist en traktat siden 1864. Hvordan skulle 650 folk være i stand til at forhandle med et andet land? Man kan ikke blive ved med at gå tilbage til parlamentet, når det kommer til at forhandlingstaktik. Det er den udøvende magts opgave at føre forhandlinger, og hvis parlamentet ikke bryder sig om, hvad den udøvende magt, altså regeringen, har gang i, så er det åbenlyse svar at vælte regeringen, og det kunne parlamentet gøre når som helst. Men det er de britiske parlamentarikere ikke villige til, fordi de ikke mener, at lederen af oppositionen, Jeremy Corbyn, egner sig til at være premierminister. Og derfor er vores politiske system gået i hårdknude.

RÆSON: Er dette et tegn på, at der er behov for at reformere det britiske parlamentariske system?
BOGDANOR: Det er et tegn på, at vi skal af med ”The Fixed-term Parliament Act” [lov om faste valgperioder for det britiske parlament, red.]. Denne lov gør det langt sværere for regeringen at udskrive valg. Ifølge den kræves der to tredjedeles flertal, hvilket Boris Johnson har forsøgt at opnå men ikke har fået. Theresa May lykkedes med det i 2017. En anden måde at opnå en tidlig opløsning af parlamentet er igennem en mistillidsafstemning til regeringen, hvis man ikke har kunnet danne en alternativ regeringen inden for 14 dage. Og oppositionen tror ikke på, at der er nok parlamentarikere, der vil stemme for en regering med Corbyn i spidsen.

Uden loven om faste valgperioder ville Johnson simpelthen være i stand til at gå til dronningen og bede om en opløsning af parlamentet og en valgudskrivelse. Og det ville han få. Et valg ville forhåbentlig være i stand til at rense ud i problemerne.

 

Brexit afslører, hvor nøgen en forfatningsorden, vi har. Vi er et af kun tre demokratier i verden uden en nedskreven forfatning, de andre to er New Zealand og Israel. Så jeg mener bestemt, at vi har brug for en
_______

 

RÆSON: Hvilke andre implikationer har Brexit for Storbritanniens forfatningsmæssige orden?
BOGDANOR: Brexit har bestemt videre implikationer. Det styrker argumentet for en nedskreven forfatning, fordi vi er i gang med at bevæge os fra et beskyttet system af EU-love og traktater til et ubeskyttet system baseret på parlamentarisk suverænitet.

Når det er sagt, så er dette ikke en forfatningsmæssig krise, som nogle har påstået. Men Brexit afslører, hvor nøgen en forfatningsorden, vi har. Vi er et af kun tre demokratier i verden uden en nedskreven forfatning, de andre to er New Zealand og Israel. Så jeg mener bestemt, at vi har brug for en.

RÆSON: Er der også behov for en reform af parlamentet?
BOGDANOR: Jeg går ind for et proportionalt valgsystem i flerpartisystemer [i modsætning til det engelske flertalsvalg i enkeltmandskredse, som favoriserer de to største partier, red.]. Og det er netop det, der er i gang med at udvikle sig i Storbritannien med fire partier i England og fem i Skotland. Partisystemet er generelt under stort pres i Storbritannien, fordi de to store partier er så delte på spørgsmålet om Brexit, delvist fordi det rejser grundlæggende spørgsmål om vores nationale identitet. Som sådan er det et tegn på en afkobling i det politiske system: Vælgerne er langt mindre loyale overfor deres partier. Folk identificerer ikke længere sig selv som socialister eller konservative.

RÆSON: Som nævnt stemte parlamentet for nylig en lov igennem, som tvinger Boris Johnson til at udsætte Brexit, hvis han ikke får en aftale om at forlade EU stemt igennem parlamentet. Hvor sandsynligt er det?
BOGDANOR: For mig at se lader det til, at bolden er på EU’s banehalvdel. Parlamentet vil ikke gå med til en aftale, uden at den såkaldte bagstopper bliver fjernet eller modificeret. Det ville betyde en hel del.

Men det mest sandsynlige er, at vi ender med en eller anden form for frihandelsaftale. Problemet har været, at en af de store motivationer for at stemme os ud af EU var at sætte en stopper for den frie bevægelighed, fordi befolkningen ønskede at standse migrationen fra EU. Så derfor er en løsning som Norges heller ikke en mulighed, fordi den kræver, at Storbritannien accepterer den frie bevægelighed. Hvis vi har de samme regler uden for EU, som vi havde indenfor EU, så ville Brexit være meningsløst. Idéen må være, at vi kan gå vores egne veje. ■

 

Hvis vi har de samme regler uden for EU, som vi havde indenfor EU, så ville Brexit være meningsløst. Idéen må være, at vi kan gå vores egne veje
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland