10.02.2019

.

Forsvarsforliget blev genåbnet pga. pres fra Trump. Og vist er Danmark presset af USA, men det er ikke altid klogt at give efter for pres. Der er en stor risiko for, at presset bare fortsætter, og vi ikke har udsigt til at komme ud af den klemme, vi sidder i.

Kommentar af Holger K Nielsen, MF for SF

DET ER KUN et år siden, det seneste forsvarsforlig blev indgået. Alle partierne bag forliget [regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, red.] var lykkelige: Det var lykkedes at løfte forsvarsbudgettet med i alt ca. 13 mia. kr. i forligsperioden. Nu kunne der skabes ro om et forsvar, som var tunet til at håndtere de sikkerhedspolitiske trusler, som Danmark står overfor. For at understrege stabiliteten blev man enige om et forlig, der varer i 6 år frem for de normale 5.

Vi var derfor nogle, som undrede os, da de selvsamme forligspartier for nylig blev enige med sig selv om, at Forsvaret skal have endnu et løft på i alt 4,5 mia. kr., hvoraf de 1,5 mia. kr. er penge, man ikke har brugt før. Hvad er der sket? Havde man overset noget i forliget fra januar 2018? Er Danmark mere truet nu, blot et år senere?

Nej, forsvarsforliget var et stykke uhyre grundigt arbejde, og de militære trusler imod Danmark er helt de samme som sidste år. Svaret på genåbningen er Donald Trump. Den amerikanske præsident er forretningsmand og er besat af, at han ikke bliver snydt i en handel, og han har sat tommelskruerne på NATO-landene for at få dem til at opfylde den målsætning om at bruge mindst 2 pct. på militæret, som landene blev enige om på topmødet i Wales i 2014.

 

Ikke desto mindre sidder man nu i klemmen og spørgsmålet er, om det har været særlig klogt at acceptere logikken om, at udgifterne til militæret skal udgøre en vis procentdel af BNP
_______

 

I EN SITUATION, hvor USA jævnligt truer med at forlade NATO, kan ingen klandres for at blive påvirket af de Trumpske trusler. På den anden side har de 2 pct. aldrig været en forpligtende målsætning – heller ikke selvom den amerikanske administration forsøger at italesætte den fortolkning. Der er tale om en hensigtserklæring. Der er ingen tvivl om, at mange europæiske NATO-lande underskrev erklæringen af netop denne grund. Eksempelvis kan de færreste danske politikere forestille sig, at de danske forsvarsudgifter skal op på i alt ca. 40 mia. kr.

Ikke desto mindre sidder man nu i klemmen og spørgsmålet er, om det har været særlig klogt at acceptere logikken om, at udgifterne til militæret skal udgøre en vis procentdel af BNP. Ret skal være ret: Forskellige danske regeringer har argumenteret for, at output er vigtigere end input. Det er vigtigere, hvad vi kan levere, end hvor mange penge vi smider ind i foretagendet. Danmark ligger i den lave ende i NATO, hvad angår militærudgifter, men Danmark har ikke desto mindre været et af de mest solide NATO-lande, når det gælder deltagelse i internationale operationer og militær effektivitet.

JEG ER TILHÆNGER af, at vi skal have et forsvar. Vi skal kunne håndhæve vores suverænitet og imødegå de trusler, der omgiver os. Men det er meningsløst at sammenkoble truslerne med BNP. Vi er jo ikke mere truet, fordi vores BNP stiger – eller mindre truet, hvis det falder.

Det er med andre ord nødvendigt at diskutere Forsvarets størrelse og indretning efter de trusler, vi står overfor. Hvori består truslerne? Den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste fokuserer især på tre forhold: cybertruslen, Ruslands militære aktiviteter og terror.

 

Der er ingen tvivl om, at cyberkrig er fremtidens krigsførelse, og at der i dag foregår en stor cyberaktivitet fra statslige aktører som Rusland og Kina, som ofte vil os det ondt
_______

 

Der er ingen tvivl om, at cyberkrig er fremtidens krigsførelse, og at der i dag foregår en stor cyberaktivitet fra statslige aktører som Rusland og Kina, som ofte vil os det ondt. Det er derfor rigtigt at opprioritere det område. Det skete til dels i forsvarsforliget fra sidste år, men det var stadig de traditionelle områder, som fik den største del af kagen. Det gjaldt ikke mindst Hæren og Søværnet. Og det er helt uklart, om cyberområdet skal have tilført flere midler i tillægsaftalen. I alt fald ligger presset fra USA på et helt andet område: Ambassadør Carla Sands mener, at det nye løft er for lille og hævder bl.a., at Danmark skal levere lufttankningskapacitet (sic). Nato vil derudover have større kampkraft i den nye brigade, som regeringen ellers var meget stolt af for et år siden.

Ruslands udenrigspolitik er rigtig nok særdeles ubehagelig. Men ingen forestiller sig en storkrig – bl.a. fordi en sådan vil involvere atomvåben. Problemet ligger i russiske grænseprovokationer, som vi bl.a. har set i Østukraine. NATO-lande som de baltiske er selvsagt nervøse for, at det samme kan ske hos dem, og derfor er det rigtigt, at der er sendt NATO-styrker – med bl.a. dansk deltagelse – til Baltikum med det formål at signalere til Putin, at der vil blive reageret på eventuelle russiske provokationer. Fornuftigt, men det håndteres allerede indenfor den eksisterende ramme.

Terrortruslen findes stadig, men den kan ikke håndteres med militære midler. Vestens krigsførelse i Mellemøsten har ikke formindsket terrorismen i vores del af verden – tværtimod.

NATO ER MILITÆRT langt stærkere end Rusland, og det er meningsløst, at NATO har indledt en oprustningsbølge. Ikke mindst på et tidspunkt, hvor verdens militærudgifter er så høje som aldrig før.

Vist er Danmark presset af USA, men det er ikke altid klogt at give efter for pres. Der er en stor risiko for, at presset bare fortsætter – hvad understreges af udtalelserne fra den amerikanske ambassadør. ■

 

Vist er Danmark presset af USA, men det er ikke altid klogt at give efter for pres. Der er en stor risiko for, at presset bare fortsætter
_______

 

Holger K. Nielsen (f. 1950) er medlem af Folketinget og udenrigsordfører for SF samt tidligere udenrigs- og skatteminister. ILLUSTRATION: Nato-øvelse. Live Firing Exercise VJTF LFX 2017. Oksbøl d. 8. marts 2017 (Foto: Michael Drost-Hansen/Scanpix 2017)