14.10.2019

Al-Sisis magtposition er allerede svækket. Det har demonstrationernes blotte eksistens sørget for. Han kan udvise endnu mere brutalitet for at genoprette frygten, men han kan ikke omgøre, at befolkningen har krævet hans afgang. Intet tyder dog endnu på, at han vil imødekomme deres krav.

Af Giorgio Caracciolo, seniorrådgiver med fokus på Egypten – Dansk Institut Mod Tortur

»Træd tilbage, al-Sisi, stop korruptionen, og løslad alle politiske fanger«. Sådan opsummerer en af vores lokale samarbejdspartnere slagordene fra de seneste tids demonstrationer i Egypten, hvor tusinder er gået på gaden i byer som Kairo, Suez, Alexandria, Mahala og Mansoura.

Protester i den skala har været et sjældent syn i landet de seneste år. Retten til forsamlings- og ytringsfrihed har stort set været ikkeeksisterende under præsident Abdel Fatah al-Sisi, der kort efter militærkuppet i 2013 de facto afskaffede retten til at demonstrere. Det førte til hundredvis af anholdelser af aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og journalister – mennesker, som i dag fortsat er i fængsel.

Demonstranter kræver forandring
Men noget har ændret sig med de seneste protester, der begyndte, efter flere videoer dukkede op på nettet. De viste en bygningsentreprenør ved navn Mohammed Ali anklage al-Sisi og militærets top for korruption i forbindelse med en række eksklusive byggeprojekter.

For den almindelige egypter er det naturligvis svært at se rimeligheden i, at præsidenten bygger paladser til sig selv og sin inderkreds, mens en stor del af befolkningen knap har råd til tag over hovedet og mad på bordet. Men denne uretfærdighed er ikke den eneste faktor, der fik urolighederne til at bryde ud. For befolkningen er hårdt ramt af al-Sisis sparepolitik med nedskæringer på blandt andet subsidier til brød og benzin. Protesterne stikker derfor dybere end en række videoer på de sociale medier.

Anklagerne om korruption var blot dråben, der fik bægeret til at flyde over i et land, som er præget af ekstrem fattigdom og systematisk undertrykkelse og vold. Tænk bare på Rabaa-massakren i august 2013, hvor mindst 900 tilhængere af Mohamed Morsi blev myrdet, kort efter militæret fjernede ham – landets første demokratiske valgte præsident – og ingen siden er blevet holdt ansvarlig. Tænk på landets massedødsdomme og på mordet på den italienske ph.d.-studerende Giulio Regeni, som i 2016 blev bortført i Kairo og senere fundet død i en motorvejsgrøft med tydelige spor på kroppen efter tortur. Læg dertil et utal andre sager om tortur, udenretlige drab og tvangsforsvindinger.

 

Befolkningen er hårdt ramt af al-Sisis sparepolitik med nedskæringer på blandt andet subsidier til brød og benzin. Protesterne stikker derfor dybere end en række videoer på de sociale medier
_______

 

Al-Sisi: Det Muslimske Broderskab står bag
Da al-Sisi for kort tid siden blev spurgt ind til protesterne, forklarede han dem med ’politisk islam’ og forsøgte at placere skylden hos Det Muslimske Broderskab. Formålet: at legitimere masseanholdelser af demonstranter. Der er dog intet, der tyder på, at Det Muslimske Broderskab står bag. De unge, som har været på gaderne den seneste tid, er nemlig ikke organiserede under en samlet ideologi eller omkring et politisk parti.

Jeg har netop tilbragt nogle dage med en gruppe egyptiske menneskerettighedsforkæmpere i Bruxelles, hvor en simpel analyse gik igen for at beskrive demonstrationerne: De unge har kort sagt fået nok. Nok af al-Sisis jerngreb, nok af korruption og nok af, at deres menneskerettigheder bliver trådt under fode. Se bare tallene: På nuværende tidspunkt er op mod 3120 anholdt og 113 egyptere forsvundet. Det er alarmerende høje tal. Flere kendte menneskerettighedsforkæmpere er også blevet fængslet, herunder menneskerettighedsadvokaterne Mohamed El-Baker og Mahinour el-Masry. Den ledende intellektuelle Alaa Abdel-Fattah er også blevet anholdt sammen med flere medlemmer af Uafhængighedspartiet.

Ikke nok med at de bliver anholdt, de bliver også udsat for en aggressiv smædekampagne i de statskontrollerede medier. Aktivister bliver udstillet i programmer og beskyldt for at være del af terrororganisationer, sprede fake news og for at undergrave landets sikkerhed via de sociale medier.

Der er adskillige eksempler på mennesker, som er blevet hentet i deres hjem og bragt til overfyldte fængsler, hvor brugen af vold og tortur er veldokumenteret. Syge mennesker med cancer eller diabetes får systematisk afvist at få behandling. Vi taler om et fængselssystem, der i forvejen er overbelagt, og som netop har modtaget 3120 nye indsatte. Det har skabt forfærdende forhold i fængslerne, som er lukkede for omverdenen. Vi har gentagne gange forsøgt at få adgang for at dokumentere forholdene, men er altid blevet afvist.

 

Så spørgsmålene er nu: Kan vi forvente flere protester? Og hvad betyder alt dette for al-Sisis magtposition?
_______

 

Kan frygten genoprettes?
Ved den seneste planlagte demonstration for et par uger siden siden blokerede militæret de fleste hovedveje i det centrale Kairo, og militæret stoppede folk og gennemsøgte deres telefoner. Det forhindrede folk i at nå frem til demonstrationerne. Så spørgsmålene er nu: Kan vi forvente flere protester? Og hvad betyder alt dette for al-Sisis magtposition?

Hvis sikkerhedsstyrkerne løfter trykket, er der stor sandsynlighed for nye demonstrationer, selv om det har enorme konsekvenser for den enkelte egypter, som risikerer at ende i fængsel. Der er intet, der lige nu tyder på, at al-Sisi vil imødekomme nogle af demonstrationernes krav.

Al-Sisis magtposition – og det medfølgende frygtregime – er dog allerede svækket. Det har demonstrationernes blotte eksistens sørget for, og det er blevet hjulpet yderligere på vej af, at der har været læk om korruption fra kilder tæt på militæret. Han kan som resultat udvise endnu mere brutalitet for at genoprette frygten, men han kan ikke omgøre, at dele af befolkningen offentligt har krævet hans afgang.

Da Trump i New York forleden blev spurgt ind til demonstrationerne, valgte han at rose al-Sisi for at have bragt ’orden til Egypten’. Trump har tidligere omtalt ham som »min yndlingsdiktator«. Med andre ord: Jeg ved, at du er en diktator, jeg siger det endda åbenlyst, men du sikrer stabilitet, og derfor tolererer jeg dig og dine menneskerettighedskrænkelser.

Den ’orden’, som Trump hylder, har en dyr pris, som egypterne betaler med krænkelser af deres basale rettigheder. Det skaber ikke stabilitet, tværtimod er det opskriften på et mere usikkert og skrøbeligt samfund. ■

 

Den ’orden’, som Trump hylder, har en dyr pris, som egypterne betaler med krænkelser af deres basale rettigheder. Det skaber ikke stabilitet, tværtimod er det opskriften på et mere usikkert og skrøbeligt samfund
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne