05.02.2019

”De store forhåbninger om et demokratisk og troværdigt præsidentvalg i DR Congo endte i en komplet fiasko. Valget var indhyllet i svindel. Nu lurer borgerkrigen lige under overfladen.”

Interview af Tobias Simonsen

RÆSON: Præsidentvalget i DR Congo blev anset som et valg, der potentielt kunne blive det første demokratiske magtskifte siden landets uafhængighed i 1960. Hvordan vil du beskrive DR Congos valg den 30. december?
PRUNIER: De store forhåbninger om et demokratisk, troværdigt præsidentvalg i DR Congo endte i en komplet fiasko. Det endte endda langt værre, end man kunne forvente.

For det første var det langt fra et normalt valg, hvilket høj grad skyldes dets kaotiske baggrund. Det var allerede i 2015, at den tidligere præsident Joseph Kabila skulle have været udskiftet, men han fandt alle mulige undskyldninger for, at valget skulle udskydes med et år. I 2016 fandt han nye grunde til, at valget skulle udskydes igen. Historien bag valget er derfor karakteriseret af problemer.

Hele situationen omkring præsidentvalget i 2018 var også monstrøst: Valgstederne åbnede ikke til tiden, der var stor mangel på kontrol for eventuel korruption og stemmesnyd, og selve proceduren omkring stemmernes transport til hovedstaden Kinshasa var håbløs. Derudover blev området udelukket fra valget grundet ebolaudbrud. Ved valget blev der brugt elektroniske stemmemaskiner, som mødte en masse modstand, fordi de ikke virkede ordentligt, og folk ikke vidste, hvordan man skulle bruge dem. Vi var kort sagt vidne til et valg indhyllet i kaos og svindel.

RÆSON: Officielt vandt Tshisekedi med omkring 39 pct. af stemmerne. Hvor troværdige er disse tal?
PRUNIER: Glem de tal, de er alle falske. Selvfølgelig er der usikkerhed, fordi optællingen var så kaotisk. Eksempelvis forsvandt flere kasser med stemmesedler, og nogle af lastbilerne med stemmesedler blev kapret. Der er dermed en uundgåelig tvivl forbundet med valgresultatet. Ifølge den katolske kirke i Congo, fik Martin Fayulu omkring 60 pct. af stemmerne, mens Félix Tshisekedi og Emmanuel Ramazani Shadary henholdsvis fik omtrent 20 og 7 pct.

RÆSON: Emmanuel Shadary, Félix Tshisekedi og Martin Fayulu blev netop anset som de vigtigste præsidentkandidater, og valget drejede sig primært om disse tre. Hvad er forskellen på de tre kandidater?
PRUNIER: Den store forskel ligger primært i deres forhold til den tidligere præsident i DR Congo, Josef Kabila. Da Kabila endelig udskrev præsidentvalget i 2018, valgte han at gøre ligesom Ruslands Putin, da han i 2008 udpegede Dmitrij Medvedev som sin efterfølger i den periode, Putin – ifølge forfatningen – ikke selv kunne være præsident. Da Medvedev vandt præsidentvalget, kunne Putin styre landet i baggrunden. Det var det samme, vi så i DR Congo. Kabila udpegede Emmanuel Ramazani Shadary som sin efterfølger. Trods manglen på mediedækning i landet forstod den brede del af den congolesiske befolkning hurtigt, at Shadary blot var en marionet med tråde til den tidligere præsident.

På et møde i Geneve i november besluttede oppositionen, at de ville pege på en fælles kandidat. Her blev Martin Fayulu udpeget som hovedkonkurrenten til Shadary. Fayulu er anset som en meget sofistikeret, klog mand. Han taler godt engelsk, har erfaring i den internationale bankverden og FN, og han har været administrerende direktør for den amerikanske oliegigant Exxon Mobils afrikanske afdeling. Han er også en modig mand, der har været på gaden under demonstrationer, hvor han blev såret. Han ville have demonteret hele den siddende regering, som er kendt for dens korruption, og ville – modsat Shadary – have repræsenteret sig selv.

 

Tshisekedi bliver ikke anset for at være korrupt, men er alment kendt for at være svag […] Han anses i nogle kredse for at være let at manipulere, og Kabila er derfor meget tilfreds med resultatet
_______

 

Kabila ville for alt i verden undgå, at Fayulu blev valgt. Vinderen af valget, Félix Tshisekedi, som selv er en del af oppositionen og var til stede ved mødet i Geneve, valgte at stille op grundet opfordringen fra sin egen stamme. Stammekulturen er stadig en fasttømret del af den congolesiske kultur. Tshisekedi bliver ikke anset for at være korrupt, men er alment kendt for at være svag. Han er lavt uddannet, taler dårligt engelsk og har aldrig levet uden for Congo. Han anses i nogle kredse for at være let at manipulere, og Kabila er derfor meget tilfreds med resultatet, fordi han som sagt ønskede Kabila alt andet end Fayulu. Derfor er der også en masse iagttagere, der peger på, at Tshisekedi muligvis har aftaler med Kabila.

RÆSON: Vidste congoleserne alt dette, da de stemte?
PRUNIER: Alt, hvad jeg fortæller dig, ville være den samme fortælling, du ville få fra en skopudser i Kinshasas gader.

RÆSON: Du mener, at valget var korrupt, og at congoleserne godt er klar over det. Hvordan var reaktionen på valget?
PRUNIER: Det er velkendt, at Fayulu reelt vandt. Men reaktionen afhænger af, hvor i Congo man befinder sig. Nogle steder i DR Congo er man ikke engang klar over, at der har været et valg. Hvis man tager til Ikela, som er i midten af landet, ved borgerne knapt nok, at der er en ny præsident. Hvis man tager til Kasai, hvor Tshisekedies stamme bor, jubler de. Det er deres søn, som nu er præsident, og de er ligeglade med, at han i virkeligheden kun fik omkring 20 pct. af stemmerne. I hovedstaden Kinshasa eller andre store byer stemte de alle på Fayulu. Derfor er folk meget oprørte. Hvis situationen i DR Congo fortsætter som nu, så vil folket finde våbnene frem. Borgerkrigen lurer lige under overfladen.

RÆSON: Præsidentvalget har været højspændt. Dette understreges ved, at valget blev udskudt fra den oprindelige valgdato, 23. december, til 30. december. Hvorfor blev valget udskudt?
PRUNIER: Valget blev udskudt, fordi graden af uorden oversteg, hvad man kunne tolerere. Man blev nødt til det. Den katolske kirke valgte at indsætte 40.000 observatører, fordi den congolesiske regering nægtede at tillade internationale observatører til valget. Regeringen nægtede adgang til valgobservatører fra Den Afrikanske Union, EU og FN. Regeringen nægtede også økonomisk støtte til valgets organisering. Det er derfor, valget endte med at blive en fiasko. Budgettet var for lavt, i forhold til hvor stort et land DR Congo er, og hvor stor befolkningen er. Regeringen ønskede et valg uden assistance og observatører.

 

Regeringen nægtede adgang til valgobservatører fra Den Afrikanske Union, EU og FN. Regeringen nægtede også økonomisk støtte til valgets organisering. Det er derfor, valget endte med at blive en fiasko
_______

 

RÆSON: Hvorfor nægtede regeringen internationale observatører adgang til valget?
PRUNIER: Så ingen kunne se valgsvindlen. Regeringen kunne dog ikke afvise den katolske kirke, eftersom kirken er landets vigtigste institution. Der er en stor respekt for kirken, så den kunne let deltage i stemmeoptællingen, og derfor var det svært at svindle med resultaterne. Efter valget vidste kirken derfor, hvem der egentlig havde vundet. De valgte dog ikke at offentliggøre det, da de ville have regeringen til at erklære vinderen. På den måde vidste man, at hvis resultaterne var usande, ville regeringen være ansvarlig. Dette var en god strategi, da man nu ved, at den udråbte vinder af valget, Félix Tshisekedi, i virkeligheden ikke vandt. Alt peger på, at det i virkeligheden var Martin Fayulu.

RÆSON: Fayulu udfordrede efterfølgende det officielle resultat. Han har anmodet forfatningsdomstolen om en omtælling. Denne klage blev dog afvist. Hvilken betydning har det?
PRUNIER: Det var først og fremmest en dårlig ide. En omtælling ville ende med at blive ligeså bedragerisk som selve præsidentvalget. Så det ville aldrig fungere, fordi både valgkommissionen og forfatningsdomstolen er i hænderne på Kabila. Afvisningen bekræfter blot gisningerne om et diktatorisk regime og intuitionens korruption. Det er ikke overraskende, at klagen blev affejet. Det congolesiske folk er heller ikke overraskede, da sidste valg også var overskygget af korruption.

RÆSON: Forinden valget frygtede FN for vælgernes sikkerhed, fordi Congo er kørt fast interne konflikter. Hvordan har det påvirket valget?
PRUNIER: Jeg vil faktisk ikke kalde det konflikter. Det er kriminalitet udført af bevæbnede grupperinger, som bliver refereret til som ”Mai-Mai” [betegnelse for lokale, militante grupperinger, red.], som opstod i lyset af den Anden Congokrig [1998-2003, red.]. Engang var der omkring 20 af disse grupper, men i dag er der omkring hundrede. De er ikke politisk funderet – det handler om penge og voldtægt af kvinder. I det østlige Congo bidrager især Uganda, men også Rwanda og Burundi, til dette kaos ved at sende penge og våben, så usikkerheden opretholdes. På den måde kan landene lettere få økonomisk udbytte af et allerede svækket land. Congo er som et dødt dyr, som nabolandene frit kan skære op, stege og tilberede.

Kriminaliteten påvirkede dog ikke valget i særligt høj grad. Der var få dræbte i forhold til DR Congos situation.

 

Volden forinden valget har været massiv, og de 890 drab er ikke ret iøjnefaldende i forhold til situationen i landet
_______

 

RÆSON: FN har efterfølgende rapporteret om 890 drab i det vestlige Congo op til valget mellem d. 16 og 18. december. Hvordan vil du beskrive volden op til og efter valget?
PRUNIER: Det er især i Kasaï-provinsen, hvor volden virkelig har været påfaldende. Men det har den været i over to år. Volden forinden valget har været massiv, og de 890 drab er ikke ret iøjnefaldende i forhold til situationen i landet.

Paradokset ved dette kaotiske valg er, at det har ført til mere fred i de ellers mest voldelige områder, da Tshisekedis stamme i Kasaï-regionen forhåbningsfuldt venter på de fordele, som Tshisekedis præsidentembede vil medføre. Kabila har dog hele kagen, og Tshisekedis følgere vil blot få krummerne. Man kan regne med kraftige reaktioner, når de opdager dette om omkring seks måneders tid. Der lurer en potentiel borgerkrig, men omfanget heraf afhænger af graden af international intervention.

RÆSON: Udover den katolske kirke har både Belgien og Frankrig kritiseret præsidentvalget. Hvilken reaktion vil der være fra international side?
PRUNIER: Jeg er tidligere blevet spurgt om, hvad min anbefalede strategi er: For det første skal man ikke lave en omtælling, som det er blevet gjort i Sydafrika. Omtællingen vil også være bundkorrupt. For det andet skal FN erklære, at valget var korrupt, og lække tallene fra den katolske kirke. Hvis man vil undgå en borgerkrig, så skal man desuden degradere Tshisekedi og hans nye præsidentpost til blot at være et offentligt ansigt til internationale begivenheder og lignende. Derefter erklærer man, at Kabila personligt er ansvarlig for den fysiske sikkerhed for observatører under valget, og at et nyt valg vil finde sted om ca. to år. Imens skal man indføre sanktioner mod DR Congo – man skal ramme dem på tegnebogen.

RÆSON: Det er nogle ret klare anbefalinger, du kommer med der. Hvad tror du, der vil ske?
PRUNIER: Ingenting, fordi det internationale samfund er ligeglad med, hvad der sker i DR Congo. Situationen i Afrika bliver ofte negligeret. Hvis du spurgte en masse personer i København om den mest blodige krig siden Anden Verdenskrig, ville de fleste tale om Afghanistan, Korea, Irak og så videre. Ingen vil nævne den Anden Congokrig, som kostede mere end tre millioner liv – det største antal siden 1945.

Internationale aktører prøver at undgå indblanding, selvom landet er meget rigt på mineraler – rigere end Canada, Rusland og Australien. Hvis DR Congo havde været kompetent regeret siden dets uafhængighed i 1960, ville landet havde været det rigeste i Afrika. For første gang havde vi muligheden for at få en god leder, men nu er jeg bange for Fayulus sikkerhed. Jeg ville ønske, at en som Denis Mukwege [congolesisk læge, som vandt Nobels fredspris i 2018, red.] havde stillet op, fordi han ville kunne drage den nødvendige opmærksomhed til valget. Fayulu var ikke populær nok i befolkningen og på den internationale scene, og forfatningsdomstolen har derfor muligheden for at affeje Fayulus klage uden nogen egentlige konsekvenser. Det havde været en anden historie med Mukwege, som havde gået direkte til internationale aktører efter et korrupt valg som dette, hvilket potentielt kunne have gjort en forskel. Men nu er Congo igen overladt til sig selv. ■

 

Hvis DR Congo havde været kompetent regeret siden dets uafhængighed i 1960, ville landet havde været det rigeste i Afrika
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland