26.11.2019

”Grønland er ikke noget, Danmark ejer, og sikkerhedspolitik er noget, vi løfter sammen med dem. Jeg er meget optaget af, at det er det signal, vi sender til amerikanerne. […] Vi har en sikkerhedsudfordring i Arktis, som kommer til at kræve nye indsatser. Der er amerikanerne en del af løsningen. Men det er bare noget andet, end at amerikanerne bestemmer, hvordan det skal være.”

Interview af David Rischel

RÆSON har interviewet Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen, om hendes visioner for Forsvaret. I den sammenhæng indhentede RÆSON spørgsmål fra flere interessenter og eksperter. I interviewet indgår spørgsmålene fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen samt lektor Jon Rahbek-Clemmensen, også ved Forsvarsakademiet.

RÆSON: Jeg vil starte med et spørgsmål fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, nemlig: ”Hvordan kan man bevare Danmarks kernestatus i NATO samt nære forhold til USA og samtidig kun bruge 1,5 pct. af BNP på forsvarsbudgettet og samtidig sige nej til amerikanske henvendelser om styrkebidrag til operationer i Hormuzstrædet og i Syrien?”
BRAMSEN: Først og fremmest tror jeg, at man skal passe meget på med at gøre sig til overdommer på forsvaret, når man sidder i en forskerstilling. Dermed ikke sagt at jeg underkender, at en bred viden er væsentlig, og at det at have beskæftiget sig med forsvaret i mange år er væsentligt. Men jeg tror, at man skal forstå, at der selvfølgelig er et grundlag for de dispositioner, som vi træffer, og at der også er en viden i de politiske led, som vi træffer det på baggrund af.

Derfor kan jeg fx heller ikke genkende, at vi ikke har valgt at sende bidrag til Syrien. Danmark valgte netop at sige ja til at sende et bidrag til Syrien – i modsætning til mange lande, vi normalt sammenligner os med, også lande som bruger flere penge på forsvaret end Danmark [Danmark sagde ja til at sende et kirurghold til Syrien, men det blev droppet, da amerikanerne trak sine tropper fra området, red.]. Det er også sidenhen blevet anerkendt af amerikanerne, at Danmark tog lederskab. Det var et konkret ønske fra amerikansk side at få et kirurghold, og det valgte vi at levere på. Hvorimod alle de lande, vi normalt sammenligner os med, valgte at sige nej, fordi de ikke ønskede at have militære bidrag på jorden i Syrien. Det er et godt billede på det, som spørgsmålet dækker over – at Danmark stiller op, når der er behov for det. Derfor handler det her ikke kun om, hvor mange kroner og ører man bruger, men også om man er villig til at bidrage, når der er efterspørgsel på det, vi kan i Danmark.

Så er der en anden snak, der handler om, hvor mange penge vi bruger på forsvaret. Hele grundlaget for det forsvarsforlig, vi står med nu, er, at det kommende forsvarsforlig bygger på Wales-erklæringen, som netop går efter de 2 pct. Men jeg må også som ansvarlig forsvarsminister sige, at alene det at nå op på de 1,5 pct. over de kommende år bliver en udfordring. Fordi man kan ikke bare hive folk ind fra gaden. Det er dygtigt uddannede folk, og derfor skal vi kunne tiltrække det antal soldater, vi skal bruge – kompetente folk – og man kan ikke bare vækste sig ud af det. Vi vokser med 30 pct. på forsvarsområdet i indeværende forligsperiode. Der er også grænser for, hvor meget man kan vækste, hvis vores organisation skal kunne følge med.

Det er igen for at understrege, at det er meget let at stå foran forskertavlen og gøre sig klog på forsvaret, men der er også en virkelighed, som man bliver nødt til at forholde sig til. Den indeholder en realpolitik, som også handler om, hvad det er for nogle konkrete henvendelser, der har ligget. Hvad er det for en politisk dialog, og hvad er det egentlig muligt at vækste sig frem til?

 

Det er igen for at understrege, at det er meget let at stå foran forskertavlen og gøre sig klog på forsvaret, men der er også en virkelighed, som man bliver nødt til at forholde sig til
_______

 

RÆSON: Det, der menes med spørgsmålet, er, at der mangler de hårde bidrag, altså bidrag hvor…
BRAMSEN: Men prøv at høre. Det er noget vrøvl. Vi modtog en henvendelse fra amerikanerne, og de bad om et kirurgbidrag. Hvis man ikke anerkender det som et militært bidrag, så er det enten, fordi man ikke har forstået, hvad det er militære indsatser består af, eller også er det, fordi man overhovedet ikke har nogen politisk forståelse for, at når der kommer anmodninger om noget konkret, så er det, man gør. Der var jo lande omkring os, der valgte at tilbyde med noget, der ikke var efterspurgt af amerikanerne.

RÆSON: Amerikanerne bad også om et bidrag til Hormuzstrædet, og det valgte I ikke at efterkomme.
BRAMSEN: Men det er jo en helt anden sag – vi taler det op imod et europæisk ledet initiativ. Men det er jo en helt anden sag end Syrien. Der er i en helt anden politisk kontekst.

RÆSON: Men begge dele handler om, hvordan vi bevarer vores nære forhold til USA og vores kernestatus i NATO.
BRAMSEN: Jo, men der bliver jeg nødt til at sige, at Danmark ligger som et af de allerøverste lande, hvis vi kigger på hvor mange soldater, vi bidrager med per indbygger ude i verden. Jeg anerkender simpelthen ikke den præmis, at vi ikke bidrager.

RÆSON: Det handler jo ikke om, hvorvidt vi ikke bidrager. Vi kan måske godt blive enige om, at det er enormt flot, det vi gør, men det handler om, hvorvidt amerikanerne synes, at det er godt nok, når det kommer til stykket?
BRAMSEN: Det er ikke det, jeg hører. Det handler om at bidrage.

RÆSON: Det går ikke ind i dine overvejelser?
BRAMSEN: Jeg har en forsvarsminister-kollega i USA, der anerkender og kvitterer for, at Danmark netop stiller op. Og det kan man også se, hvis man ser på, hvor mange soldater bidrager vi med per indbygger. Dér ligger vi jo i den allerøverste top i NATO. Så er der en anden diskussion, der handler om økonomien, og hvor meget vi kan vækste det danske forsvar med de kommende år. Og der anerkender jeg til fulde, at med de sikkerhedsudfordringer, vi står overfor, der kommer vi også til at bruge flere penge på det danske forsvar. Det er også baggrunden for, at vi skal bruge 30 pct. flere penge på det danske forsvar frem mod 2023, og at, som situationen ser ud nu, så kommer vi også efter den tid til at se på at bruge flere penge. Men der skal også være en balance i det. Altså jeg tror heller ikke, at man har virksomheder, der vil kunne vokse med over 30 pct. inden for fire år. Så vi skal også kunne følge med.

 

Det vil være dybt useriøst, hvis man i dag begynder at gøre sig klog på, hvad er det for trusler, vi har i år 2028. Der tror jeg faktisk, at det er meget klogt, at vi bygger de ting op og forholder os til, hvordan virkeligheden ser ud
_______

 

RÆSON: Men der er jo heller ikke nogen plan for, hvordan vi kommer op på de 2 pct.?
BRAMSEN: Der står meget klart i vores forsvarsforlig, at det kommende forsvarsforlig bygger på Wales-erklæringen. Altså det står der sort på hvidt.

RÆSON: Men der er ikke nogen konkrete planer for, hvordan man når de 2 pct.?
BRAMSEN: Men så er vi ovre i en anden diskussion. Og det er, om det giver mening i år 2019 at beslutte, hvordan det danske forsvar skal se ud i år 2028.

RÆSON: Det vil måske give meget god mening?
BRAMSEN: Det mener jeg ikke, det gør. Det vil være dybt useriøst, hvis man i dag begynder at gøre sig klog på, hvad er det for trusler, vi har i år 2028. Der tror jeg faktisk, at det er meget klogt, at vi bygger de ting op og forholder os til, hvordan virkeligheden ser ud.

RÆSON: Det tager jo tid at respondere på nye trusler. Der skal indkøbes materiel, der er styrker, der skal omskoles, så derfor giver det måske meget god mening at have en tiårsplan for forsvaret?
BRAMSEN: Det er jo i kommunismen, at man arbejder med tiårsplaner. Jeg tror, at det vil være meget uklogt at begynde at lægge os fast på, hvordan fremtidige trusler ser ud. Bare de seneste to år har vi set et markant ændret trusselsbillede. Derfor synes jeg faktisk, at det er klogt, hvad vi har valgt at gøre i det danske forsvar, hvor vi har lavet et seksårigt forlig, hvor vi vækster med 30 pct. Men vi har også givet hinanden håndslag på, at vi efter det selvfølgelig bygger et nyt forsvarsforlig på Wales-erklæringen.

RÆSON: Nogle af de større linjer i forsvarspolitikken og i udenrigspolitikken i dag er påvirket af Trumps America First-politik. Altså det faktum at Trump har sat spørgsmålstegn ved NATO’s artikel 5, der tilsiger, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle NATO-lande, samt at Trump har skældt de europæiske lande i NATO ud for ikke at bidrage nok. Hvad betyder det for Danmarks forsvarspolitik?
BRAMSEN: Vi har et fortsat rigtig godt og tæt samarbejde med amerikanerne. Jeg har en god dialog med min amerikanske kollega. Det danske bidrag bliver værdsat. Det er det, der er min opgave at forholde mig til som forsvarsminister – om vi har en god relation, om vi kan samarbejde, når vi er ude på militære operationer. Så kan man sige, på et mere praktisk niveau, har præsident Trump jo af flere omgange annonceret, at han ønskede at trække tropper ud af Syrien. Det var baggrunden for, at vi valgte at træffe den beslutning om, at Danmark måtte bidrage.

 

Og det er noget nonsens at begynde at sætte spørgsmålstegn ved det. Så er det, fordi man laver sin egen virkelighed. Altså nu ved jeg, hvad det er, amerikanerne har efterspurgt
_______

 

RÆSON: Med et hold kirurger.
BRAMSEN: Med et militært bidrag. Enten har man et militært bidrag, eller også har man ikke et militært bidrag. Det lyder ikke til, at du anerkender, at et kirurgbidrag er et militært bidrag? Altså det er en fejlforståelse. Et kirurghold er fuldstændig det samme, som at man sender soldater.

RÆSON: Men det er jo ikke det samme?
BRAMSEN: Jo, men altså det kan vi jo ikke diskutere. Prøv at høre: Når man går ind i et land, så skal man have et juridisk grundlag for at gå ind. Det er fuldstændig det samme uanset hvad. Det handler om: Har du et militært bidrag, eller har du ikke et militært bidrag?

RÆSON: Det er også helt i orden. Men forskellen er, at kirurger ikke kommer i ildkamp. Det betyder, at det ville være amerikanske soldater, der skulle stå på jorden og være i ildkamp og ikke danske soldater.
BRAMSEN: Men de efterspurgte et kirurghold. Danmark valgte at bidrage, og det har de også kvitteret for. Og det er noget nonsens at begynde at sætte spørgsmålstegn ved det. Så er det, fordi man laver sin egen virkelighed.

RÆSON: En ting er Peter Viggo Jakobsen. Han er jo bare én ud af mange forskere, men han underviser også på Forsvarsakademiet, så det er måske problem for forsvaret i sig selv, hvis du ikke anerkender hans ekspertværdighed.
BRAMSEN: Nej, det er ikke det, jeg siger. Men der er en viden, dels om hvad det er, som amerikanerne har efterspurgt. Den kender jeg; det ved jeg. Og jeg ved, at de har efterspurgt et kirurghold. Der er en politisk dialog mellem Danmark og USA, og nu er det trods alt mig, der har dialogen med den amerikanske forsvarsminister.

RÆSON: Lad os bevæge os videre. Jeg har et spørgsmål med fra Jon Rahbek-Clemmensen, som også er lektor ved Forsvarsakademiet, nemlig: ”Hvad gør Danmark for at sikre sig overblik over USA’s aktiviteter i Grønland?” Baggrunden for det spørgsmål er, at man disse år ser potentialet for en re-militarisering af Arktis. I maj i år betegnede den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, Arktis som en arena for magtpolitik og konkurrence. Og USA har i juni offentliggjort en strategi, der gør det klart, at USA ønsker en øget militær tilstedeværelse i området. Det udfordrer ifølge flere eksperter, herunder Jon Rahbek-Clemmensen, Danmarks forsøg på at fastholde en afspændingspolitik i Arktis.
BRAMSEN: Vi er i helt tæt dialog med amerikanerne, når det handler om sikkerhedspolitikken og de fælles initiativer, som der også er. Men der er ikke nogen tvivl om, at der er rigtig mange interesser på spil i Arktis. Russerne har i den grad fået øjnene op for området, kineserne har en anden strategi, men der er også store interesser. Men det er min klare oplevelse, også ud fra de seneste møder, jeg har haft med amerikanerne, fx med en repræsentant fra Det Hvide Hus, at der er en klar forståelse af, at de amerikanske bidrag skal ske i tæt samarbejde med Danmark. Men vi har fra dansk side brug for, at der er et amerikansk engagement, hvis vi skal opretholde sikkerheden i Arktis. Så det går to veje.

Det, som jeg synes, er det allervigtigste, er, at det ikke kun er Danmark og USA, det handler om, men at vi også har Grønland med inde i den ligning. Det synes jeg ikke rigtigt, at spørgsmålet afspejler, men jeg synes, Grønland er en lige så væsentlig del i at finde løsninger på Arktis-området. Vi skal ikke bare komme og presse noget ned over grønlænderne. Grønland er selv en væsentlig del af løsningen. Derfor handler det om, at få flere grønlændere med ind i det danske forsvar til at løfte opgaveløsningen – det synes jeg, er vigtigt. Det er også noget, jeg lægger meget vægt på i min dialog med amerikanerne. Grønland er ikke noget, Danmark ejer. Grønland ejer sig selv, og derfor er sikkerhedspolitik noget, vi løfter sammen med dem. Jeg er meget optaget af, at det er det signal, vi sender til amerikanerne. Men et af de steder, hvor der er en svaghed i forhold til Arktis, er ift. overvågning. Det er også en opgave, jeg ser, at vi kommer til at løfte i samarbejde med amerikanerne.

 

Mange forestiller sig, at når man skal styrke sikkerhedsniveauet i Arktis, så handler det om, at man skal have flere skibe og at man måske også skal have flere soldater, men det er ikke den vigtigste udfordring vi står overfor lige nu. Det er at vi får styrket overvågnings- og situationsbilledet og kommunikationssystemerne i Arktis-området
_______

 

Det er også et spørgsmål om, hvad et moderne forsvar er. Mange forestiller sig, at når man skal styrke sikkerhedsniveauet i Arktis, så handler det om, at man skal have flere skibe, og at man måske også skal have flere soldater, men det er ikke den vigtigste udfordring, vi står overfor lige nu. Det er, at vi får styrket overvågnings- og situationsbilledet og kommunikationssystemerne i Arktis-området.

RÆSON: I Arktisk Råd har man ikke kunnet diskutere sikkerhedspolitik indtil nu, og det har været i Danmarks interesse, mener de fleste. Det har bidraget til fred og fordragelighed i arktiske spørgsmål, der ikke altid gør sig gældende på andre områder. Selvom vi har været uenige med russerne angående Krim for eksempel, har vi kunnet diskutere med dem og være pragmatiske i spørgsmålet om Arktis. Så derfor: Skal Danmark modsætte sig en amerikansk oprustning i Grønland?
BRAMSEN: Men det er bare ikke sådan, det fungerer. Amerikanerne kommer ikke og siger, “nu vil vi opruste forsvaret på det og det område.”. Det har jeg i hvert fald ikke set eksempler på endnu. Det foregår i god dialog, og der synes jeg, at det er min vigtigste opgave at sikre, at grønlænderne kommer med ind i den dialog. Amerikanerne har ikke bedt om at placere x antal kampfly på Grønland. Det foregår i god dialog. Så det ligger bare et lidt andet sted, end det spørgsmål tager udgangspunkt i.

RÆSON: Men USA skriver selv i den rapport, jeg omtalte før, at de vil have en øget militær tilstedeværelse. De vil for eksempel udbygge havne i Grønland, så amerikanske krigsskibe kan lægge til. De kunne godt tænke sig lufthavne, så amerikanske jagerfly kunne lande…
BRAMSEN: Men det er alt sammen noget, der sker i god dialog. Og det er også baggrunden for, at vi jævnligt har møder og udveksler synspunkter med amerikanerne. Det eneste, jeg virkelig vil understrege, er, at det ikke er noget, Danmark og USA sidder og aftaler hen over hovedet på Grønland. Grønland er en væsentlig og ligeværdig del af dialogen.

RÆSON: Du anerkender, at der sker en slags oprustning i Arktis?
BRAMSEN: Det har vi også selv en interesse i. Vi har også selv flere skibe i Grønland, end vi har haft tidligere, og det er der mange årsager til. Jeg mener også, at vi har en sikkerhedsudfordring i Arktis, som kommer til at kræve nye indsatser fremover, og indsatser, som vi ikke kan gøre alene fra dansk side. Der er amerikanerne en del af løsningen. Men det er bare noget andet, end at amerikanerne bestemmer, hvordan det skal være. Og det er ikke sådan, jeg oplever det.

 

Amerikanerne har jo ikke nogen interesse i at gøre noget uden dansk samtykke, for det går jo ud over deres ret til at kunne være der. Det er derfor, jeg tror man skal passe på med at overdramatisere noget, som foregår i god ro og orden
_______

 

RÆSON: Men den traktat, som styrer amerikansk-dansk sikkerhedspolitik i Grønland [Grønlandsaftalen af 1951, red.], giver de facto amerikanerne fuld militær bevægelsesfrihed i Grønland?
BRAMSEN: Men man skal jo huske på, at der ligger en anerkendelse… Amerikanerne har jo ikke nogen interesse i at gøre noget uden dansk samtykke, for det går jo ud over deres ret til at kunne være der. Det er derfor, jeg tror, man skal passe på med at overdramatisere noget, som foregår i god ro og orden.

RÆSON: Er det i Danmarks interesse at undgå et våbenkapløb i Arktis, mellem amerikanerne og russerne?
BRAMSEN: Men amerikanerne opruster ikke af sig selv. Det foregår i god dialog. Vi har fra dansk side en interesse i en amerikansk tilstedeværelse, for vi kan ikke klare opgaven selv, fx når det gælder overvågning. Der har vi en stor interesse i, at amerikanerne er med på sidelinjen. Der er ikke en situation lige nu, hvor amerikanerne har en interesse i at opruste helt vildt i Grønland.

RÆSON: Nej, men helt konkret, så er de urolige for, at Thulebasen kunne komme under angreb, og det er ekstremt bekymrende for amerikanerne, fordi den er en central del af deres radarvarselssystem. Så derfor er det vigtigt for amerikanerne, at de kan svare hurtigt igen på eventuelle angreb. Og det udgør jo en form for oprustning. Og derfor er der en risiko for, at amerikanerne opruster, hvilket provokerer russerne, og så har vi våbenkapløbet.
BRAMSEN: Men der foregår bare et helt tæt samarbejde om, hvad er det for nogle militære kapaciteter, man har, og hvor er der et ønske om at styrke den militære tilstedeværelse. For man skal jo huske, at både grønlænderne selv og Danmark har også en interesse i at opretholde området som lavspændingsområde men samtidig sikre, at området ikke bliver genstand for eksempelvis russiske sonderinger.

RÆSON: Helt konkret: Hvilke forsvarspolitiske opgaver er det realistisk, at Danmark, eller Rigsfællesskabet, vil kunne varetage i Arktis og omkring Grønland?
BRAMSEN Noget af det, jeg ser, at der bliver behov for, er et øget overvågningsbillede. Derudover har vi fx valgt at holde hånden under den store lufthavn i Kangerlussuaq [Søndre Strømfjord, red.], som ellers stod til måske at blive udfaset. Det har vi gjort, fordi den er så væsentlig for, at dansk forsvar kan være til stede. Det er også en militær investering. I øvrigt foregår det også i et tæt samarbejde med grønlænderne – de har jo også en civil interesse i, at den opretholdes.

 

Men den udfordring jeg sidder med lige nu, det er, at vi skal op på de 1,5 pct. og at vi skal kunne følge med. Og bare det i sig selv er altså noget af en opgave
_______

 

RÆSON: Indtil videre har man som sagt ikke kunnet diskutere sikkerhedspolitik i Arktisk Råd – eller i nogen anden sikkerhedspolitisk institution i Arktis. Er det på tide, at vi enten reformerer Arktisk Råd sådan, at man kan diskutere sikkerhedspolitiske tiltag dér, eller er der behov for en ny institution, hvor amerikanerne og russerne og Danmark kan diskutere sikkerhedspolitiske tiltag? Der er nogen bekymring for, at man i modsat fald vil ende i et oprustningskapløb.
BRAMSEN: Det handler om at opretholde området som et lavspændingsområde. Det er det, der er hele den politiske tænkning bag.

RÆSON: Og i at opretholde det her område som et lavspændingsområde, så er det måske også gavnligt, at der er et forum, hvor man kan diskutere de konflikter eller diskussioner, som uundgåeligt måtte opstå?
BRAMSEN: Men så kunne man jo argumentere for, at det ikke længere er et lavspændingsområde.

RÆSON: Men allerede i dag ser vi russerne bygge havne og militærbaser i Arktis. Det er amerikanerne blevet bekymrede for, og det er også en del af behovet for bedre overvågning af Grønland, som du selv nævner. Vi ser altså allerede i dag en oprustning fra russisk side, der kan provokere en yderligere amerikansk oprustning.
BRAMSEN: Men den amerikanske tænkning er noget mere nuanceret end det. Den handler i høj grad også om Kina og de kinesiske investeringer. Så den rummer og omfatter meget mere end det.

RÆSON: Jamen så lad os bare tage Kina med.
BRAMSEN: Men så er vi jo netop ude over tankegangen, der handler om at opretholde området som et lavspændingsområde, hvilket også er det grønlandske ønske. Og igen skal vi passe på, at vi ikke bare begynder at tromle hen over grønlænderne, for det er trods alt grønlænderne selv, der er udgangspunktet for drøftelserne, og ikke andre lande, der sidder og spiller skak om Grønland. Grønland er Grønland, og de er en væsentlig aktør. Og som jeg hører det nu, er der heller ikke et væsentligt ønske fra Grønlands side om, at drøftelserne bliver flyttet til andre fora.

RÆSON: Set i lyset af Trumps America First-politik, samt at USA har sat spørgsmålstegn ved NATO’s artikel 5: Skal vi fx gå efter en mere europæisk forsvarspolitik?
BRAMSEN: Det gør vi faktisk allerede. Man kan sige, at det franskledede initiativ EI2 [European Intervention Initiative, red.] er et godt eksempel på, at vi rykker tættere på hinanden i Europa. Og Danmark var et af de første lande, der blev spurgt, om vi ville være en del af det franskledede initiativ, hvilket jeg også synes, understreger styrken ved det danske forsvar.

 

Senest har også den tyske forsvarsminister, min kollega Annegret Kramp-Karrenbauer, bebudet, at hun ser et europæisk initiativ i forhold til Syrien. Det kan man så sige, at det måske kommer lidt sent, men det er trods alt nogle helt nye signaler fra Tyskland
_______

 

Jeg synes hele diskussionen om Hormuz er et meget godt eksempel på, at der også er nogle særegne europæiske interesser, der gør, at man kan drøfte ting på europæisk plan. Og senest har også den tyske forsvarsminister, min kollega Annegret Kramp-Karrenbauer, bebudet, at hun ser et europæisk initiativ i forhold til Syrien. Det kan man så sige, at det måske kommer lidt sent, men det er trods alt nogle helt nye signaler fra Tyskland. Og der indgår Danmark også i den ligning.

RÆSON: Det franske European Intervention Initiative skal jo være ressourceneutralt – med andre ord må det ikke koste nogle penge. Det skal bestå af eksisterende styrker. Så på den ene side er vi udfordret af, at amerikanerne, både før og under Trump, presser på for, at vi bruger flere penge, og samtidig er det svært for os at involvere os i nogle europæiske forsvarsinitiativer, fordi vi har et forsvarsforbehold.
BRAMSEN: Det er ikke rigtigt. Det er lodret forkert. Altså der er eksempelvis noget pirateri i EU, vi ikke har kunnet deltaget i, men vi deltager i mange andre indsatser i NATO, FN og bilateralt. Og vi er med i europæiske initiativer som EI2 og JEF [Joint Expeditionary Force, red.].

RÆSON: Helt konkret er der fx Operation Atlanta om pirateri-bekæmpelse og Operation Sophia om menneskesmugling over Middelhavet, som vi ikke har kunnet deltage i.
BRAMSEN: Men så kan du givetvis ikke komme på flere. Det er ikke EU, der har taget initiativ i forhold til Hormuz. Syrien er et godt eksempel på, at det ikke er i EU, at den dagsorden er blevet løftet. Heller ikke i forhold til terrorbekæmpelse i Afrika i Sahel-regionen, er det EU, der har løftet den dagsorden. Vi er til stede i Irak og Afghanistan, og det er ikke EU-initiativer. Det er bare for at sige, at Danmark i den grad bidrager – også til europæiske initiativer, som er helt væsentlige. Jeg har intet imod europæisk samarbejde, men jeg tror, man skal lade være med at bilde sig ind, at der er et skarpt og tæt samarbejde i EU-regi. Jeg oplever det modsatte, at EU-landene nemlig ikke kan mødes om forsvarspolitik, men at med initiativer som EI2, der kan man mødes om forsvarspolitikken. Jeg tror, man skal lade være at bilde sig ind, at der er en masse vi ikke kan deltage i, fordi vi har et forbehold på forsvarsområdet. Jeg vil ikke afvise, at vi på den længere bane kan komme til at stå et sted, hvor det vil give mening at have et tættere EU-samarbejde. Jeg kan bare ikke se det nu. Hvis vi pludselig står der en dag, hvor vi skulle gå til afstemning om det, så vil jeg klart kunne se vælgerne i øjnene og forklare, hvad det er, vi ikke kan i dag, som er af væsentlig betydning.

RÆSON: Så du er ikke urolig for, at vi kommer til at stå isoleret på den længere bane?
BRAMSEN: Lige nu taler vi om den korte bane, hvor vi har et forsvarsforlig, der kommer til at gå op til 1,5 pct. Jeg vil sige, at med den hastighed, jeg ser lige nu i forhold til trusler, så har jeg svært ved at se, at vi ikke kommer til at bruge flere penge på forsvaret. Jeg ser desværre trusler, der kun går én vej, og det er jo både i cyberspace og i den fysiske verden. Som jeg ser det nu, er der ikke nogen grund til at bakke af på den målsætning om, at vi skal bruge flere penge, som der også står klart og tydeligt i indeværende forsvarsforlig. Men den udfordring, jeg sidder med lige nu, er, at vi skal op på de 1,5 pct., og at vi skal kunne følge med. Og bare det i sig selv er altså noget af en opgave. ■

 

Men den udfordring jeg sidder med lige nu, det er, at vi skal op på de 1,5 pct. og at vi skal kunne følge med. Og bare det i sig selv er altså noget af en opgave
_______

Apropos denne artikel:

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?