17.09.2019

.

”Som partiformand for Venstre skal du vide, at i partiet vægter bønderne mere, end de gør i resten af samfundet. Her skal du også tækkes landmanden og ikke blot dem på Østerbro, som du gjorde så meget ud af som minister. Også det er jeg sikker på, at du kan. Hvis man bare ved, hvor man har Venstre, kan det ikke gå helt galt. Det skal også landbruget vide.”

Kommentar af Flemming Fuglede Jørgensen

Kære Jakob Ellemann-Jensen

Du bejler til formandsposten i Danmarks gamle landbrugsparti, Venstre, sandsynligvis med Inger Støjberg ved din side. I er blevet beskrevet som to sider af Venstre, bl.a. som byen overfor landet, der nu skal forenes.

For at samhørighed kan blomstre over uenigheder, må den bygge på faglighed og respekt som samlende kræfter. Landbrugs-faglighed var ikke din stærkeste side, da du sad som minister for første gang på Slotsholmen. Forhåbentlig har du lært noget af den periode og vil lære noget af din næstformand – uanset hvem hun bliver.

Det gamle landbrugsparti Venstre var meget svært at genkende i store dele af sidste valgperiode. Heldigvis har partiet fortsat mange landbrugsvenlige politikere – og man kan da håbe, at en af disse får posten som miljø- og fødevareminister, når du engang sætter sig i Statsministeriet.

Som partiformand for Venstre skal du vide, at i partiet vægter bønderne mere, end de gør i resten af samfundet. Her skal du også tækkes landmanden og ikke blot dem på Østerbro, som du gjorde så meget ud af som minister. Også det er jeg sikker på, at du kan. Hvis man bare ved, hvor man har Venstre, kan det ikke gå helt galt. Det skal også landbruget vide.

 

Som partiformand for Venstre skal du vide, at i partiet vægter bønderne mere, end de gør i resten af samfundet. Her skal du også tækkes landmanden og ikke blot dem på Østerbro, som du gjorde så meget ud af som minister
_______

 

Fagligheden som ledestjerne
Venstre skal ikke give landbruget særbehandling, men som en del af partiets DNA skal fagligheden være en ledestjerne. Venstre har så ofte sagt, at man ikke vil overimplementere EU-reglerne. Det vil glæde landbruget, hvis det også sker i praksis, fx omkring efterafgrøder. Det er aktuelt lige nu.

EU-reglerne tilsiger, at landmanden skal så et vist antal hektar efterafgrøder, og disse afgrøder skal stå i otte uger bl.a. for at opsamle næringsstoffer. De danske regler siger, at efterafgrøderne skal sås inden den 20. august – og de skal spire og vokse efter et bestemt skema. Således også i år, hvor det mange steder ikke kan lade sig gøre hverken at høste færdigt eller at så, og hvor frøene ikke kan spire i en vandpyt.

Skal landmanden have træk i sin gødning, dvs. kun få tilladelse til at bruge mindre gødning til næste års afgrøde, træk i sine EU-tilskud og evt. få en bøde – blot fordi det regner – og fordi den danske regering har lavet særregler, der dækker hele landet og ikke tager hensyn til de store regionale forskelle? Her bør Venstre vise faglig indsigt og foreslå force majeure-regler for sæson 2019, der tager højde for virkeligheden, regnen og EU’s regler. Det vil være fagligt korrekt at tage afsked med det danske datohysteri.

Landbrugspakken
Du stod på mål for Landbrugspakken – tak for det.

Landbrugspakken betyder uendeligt meget for det producerende landbrug. Den har igen givet protein i de danske afgrøder, som er så væsentlig for at producere kvalitetsafgrøder. Den har givet nyt liv til landbrugsjorden, der nu igen kan opbygge kulstof og humus (den bestandige del af jordens organiske materiale). Jordens indhold af humus og organisk materiale er af afgørende betydning, hvis dyrkningssikkerheden skal forbedres og tilpasses klimaforandringerne med hyppigere kraftige nedbørshændelser og perioder med tørke. Pakken har ikke betydet en øget udledning af næringsstoffer – det viser de årlige NOVANA-rapporter fra Aarhus Universitet.

Med Landbrugspakken fik landbruget udfordringsretten. Den del er aldrig blevet implementeret. Udfordringsretten betyder, at hvis landmanden kan bevise, at der fx. udledes færre næringsstoffer fra hans marker end beregnet, kan han få lempeligere regler. Det vil klæde Venstre at kæmpe for den ret nu.

Det er også betydningsfuldt at få målt mere ude i virkeligheden, også ved rensningsanlæg og regnbetingede overløb fra rensningsanlæg, så vi får et klarere billede af udledningerne, og hvor de kommer fra.

I det hele taget skal I væk fra den følelsesladede lovgivning og ”feel good”-argumenterne og se på fagligheden.

Landbrugets nuværende pesticider er noget af det mest gennemtestede – det er ikke dem, vi finder i vandboringer.
Ikke engang det udskældte middel glyphosat, som der ingen grund er til at forbyde. Det er ikke nutidens midler, der findes. Det er fortidens synder – mange er kemikalier og stoffer, der upåagtet er blevet benyttet i industri og husholdning. Maling og træbeskyttelse fx – som er årsag til mange fund af DMS.

Vi skal ikke pege fingre ad hinanden her. Det er en fælles opgave at sørge for rent grundvand og rent miljø. Må jeg minde dig om, at det stadig er ude på landet, vi finder det rene vand. Det findes under den intensiverede bæredygtige landbrugsproduktion. Det er værd at ihukomme.

 

I det hele taget skal I væk fra den følelsesladede lovgivning og ”feel good”-argumenterne og se på fagligheden
_______

 

Danmarks klimaregnskab
Et helt klimaregnskab forefindes ikke, da det altid vil bero på store skøn. I den sammenhæng er det værd at huske på, at landbrugets planter optager – som alle andre planter – CO2, når de vokser. En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. hektar, når halmen udnyttes. Andre afgrøder virker tilsvarende. En del optages i bladmassen, en del af rødderne. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstof-(CO2)lagring i jorden. De sunde planters store rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. En brakmark eller en økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage tilsvarende mængder. Et højt udbytte pr. hektar er en forudsætning for at bibeholde eller øge kulstofindholdet i dyrket jord. Intensiveret, bæredygtigt landbrug er også en vigtig og positiv faktor i Danmarks CO2-regnskab. En skov med træer optager CO2, så længe den vokser. Rådner eller brænder træet afgiver det CO2. Men en skov vil ikke give fødevareproduktion. Også derfor er din støtte til Landbrugspakken så vigtig. Ligesom støtte til relevant klimavenlig forskning.

På det økonomiske område er landbrugets forventninger også høje til dig. Danmark kan ikke tilgodese alle de udgifter til sundhedsvæsen, uddannelser, børn og ældre, hvis ikke der også føres en politik, hvor erhvervslivet kan tjene penge hjem til Danmark.

Det er vigtigt på mange områder. I øjeblikket er arveafgiften i spil. Læg nu Venstres mange kræfter i at forhindre, at familieejede virksomheder bliver drænet for kapital ved et generationsskifte. Investerings- og virkelysten må ikke bremses i et aktivt lille land som Danmark – hverken i by eller på land.

Pas godt på dette lille land – du får nu et stort ord at skulle sige.

Vi i landbruget er ikke i tvivl om, at du kan, hvis du vil. Hvis du også vil landbruget fagligt og sagligt, ser vi en fremtid foran os i samarbejdets ånd – og siger velkommen til som formand og statsministerkandidat.

Med venlig hilsen
Flemming Fuglede Jørgensen ■

 

Vi i landbruget er ikke i tvivl om, at du kan, hvis du vil. Hvis du også vil landbruget fagligt og sagligt, ser vi en fremtid foran os i samarbejdets ånd – og siger velkommen til som formand og statsministerkandidat

_______

 

Flemming Fuglede Jørgensen (f. 1953) er formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug. ILLUSTRATION: Jakob Ellemann-Jensen sætter en judasmårhund ud, d. 26 november, 2016 [foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix]