30.11.2019

For første gang i Israels historie er en siddende premierminister blevet tiltalt for korruption. Samtidig er regeringsdannelsen atter gået i hårdknude, og et tredje valg indenfor bare et år er under opsejling. Det begynder at ligne, at Netanyahus æra lakker mod enden – selvom han vil kæmpe med næb og klør for sin politiske fremtid.

Analyse af Erik Jessen

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er blevet hyldet som en troldmand, et politisk geni og en ultimativ vinder. I marts udkom det politiske magasin The Economist med en forside om den succesfulde ”populist” ’Kong Bibi’ [Netanyahus kælenavn, red.], men tingene kan gå overraskende hurtigt i politik. På få måneder er Bibi gået fra at være en mand, der kan kunne gå på vandet, til at ligne en kat, der desperat holder fast i det sidste af sine ni liv.

Efter flere års efterforskning og høringer meddelte statsadvokaten den 21. november, at Netanyahu formelt står tiltalt for bestikkelse, embedsmisbrug og svindel fordelt på tre sager. Han er sigtet for systematisk at have efterspurgt – og derefter modtaget – positiv nyhedsdækning samt gaver såsom dyre champagner og cigarer til gengæld for politiske tjenester. I den mest alvorlige sag, som vedrører bestikkelse, skulle Netanyahu have orkestreret favorabel regulering, der gav teleselskabet Bezeq og dets ejer en økonomisk gevinst på over $250 millioner.

Bibis håb
Det er ikke første gang i Israels historie, at en premierminister står anklaget for korruption. Faktisk blev Netanyahus forgænger, Ehud Olmert, efter flere års tovtrækkeri, fundet skyldig i bl.a. bestikkelse. Men modsat Netanyahu afbrød Olmert selv sin politiske karriere, inden tiltalen mod ham blev rejst. Der er intet i Netanyahus hidtidige modus operandi, som indikerer, at han vil opsige sit embede. Tværtimod har han før været dømt ude og siden – stik imod alle odds – formået at bokse sig tilbage. Og selvom han får svært ved at snyde skæbnen denne gang, har han stadig et spinkelt håb at holde fast i.

 

Der er intet i Netanyahus hidtidige modus operandi, som indikerer, at han vil opsige sit embede. Tværtimod har han før været dømt ude og siden – stik imod alle odds – formået at bokse sig tilbage. Og selvom han får svært ved at snyde skæbnen denne gang, har han stadig et spinkelt håb at holde fast i
_______

 

’Bibi’ står nemlig i en juridisk gråzone. For det første har det været uklart, om tiltalen ville medføre, at han øjeblikkeligt skulle fratræde posten som premierminister. Israelsk lov indikerer ganske vist, at en premierminister under tiltale, modsat andre ministre, ikke er nødsaget til at træde tilbage, før der foreligger en endelig dom. Omvendt har Netanyahus kritikkere argumenteret for, at han ikke bør nyde den samme juridiske beskyttelse, da han blot er premierminister i en overgangsregering. Her har Netanyahu indtil videre trukket det længste strå, da statsadvokaten vurderede, at kritikkernes argument ikke holdt vand.

For det andet har der været spekuleret i, om Netanyahu kunne erklæres uegnet til at passe sine pligter, når han samtidig skal bruge kræfter på at forsvare sig i en retssag. Her står det 2-0 til Bibi, da statsadvokaten har vurderet, at spørgsmålet er af politisk snarere end blot juridisk karakter.

For det tredje er det et åbent spørgsmål, om Netanyahu kan blive nægtet at forme en ny regering, hvis han genopstiller ved det næste valg. Dette vil statsadvokaten ikke tage stilling til, så længe det er uvist, om den situation opstår. Det efterlader med andre ord vælgerne i en pudsig situation, hvor det er usikkert om en stemme på Netanyahu kan sikre dem indflydelse på, hvem der skal lede landet.

Nogle af disse spørgsmål vil formentlig blive afprøvet ved Israels højesteret. I Israel er der nemlig en stærk tradition for at anlægge retssager i politisk potente sager. Dette er igen med til at øge antallet af ubekendte variabler i ligningen om Netanyahus fremtid.

Samtidig forventes det, at Netanyahu vil anmode om parlamentarisk immunitet – og den proces kan trække ud. Dels har Netanyahu 30 dage til at anmode om at få immunitet. Dels skal anmodningen behandles af en parlamentarisk komité, der på nuværende tidspunkt end ikke er sammensat, og som først vil blive det, når en ny regering er dannet.

Også dette kan have lange udsigter. Regeringsdannelsen er nemlig gået i hårdknude, og siden december 2018 har Israel været kastet ud i to valgkampe. Det seneste valg fandt sted i september. Siden har først Netanyahu og derefter hans rival Benny Gantz (leder af centrumhøjre-partiet Blå og Hvid) forgæves forsøgt at stable en koalition på benene. Det har nu udløst en situation uden fortilfælde i israelsk historie, hvor ethvert af de 120 medlemmer af Israels parlament Knesset kan forsøge at samle opbakning fra 60 andre parlamentsmedlemmer til at blive premierminister. Fristen for disse bestræbelser er 11. december.

 

Vi er med andre ord i en periode, som inviterer til oprør mod Netanyahu. Og netop denne faktor lader til at være det eneste, som kan forhindre et tredje valg. Siden det første valg i april har de politiske fronter nemlig ikke rykket sig væsentligt
_______

 

Oprørets pris
Vi er med andre ord i en periode, som inviterer til oprør mod Netanyahu. Og netop denne faktor lader til at være det eneste, som kan forhindre et tredje valg. Siden det første valg i april har de politiske fronter nemlig ikke rykket sig væsentligt. På de indre linjer er Netanyahus evige nemesis – hans tidligere kabinetssekretær Gideon Sa’ar – dog indtil videre det eneste Likud-medlem, som åbent har sagt, at han er klar til at udfordre Netanyahu om partiets formandskab.

Det har Sa’ar kunnet gøre relativt omkostningsfrit. Han er i forvejen lagt for had af Netanyahu og hans støtter, der i lang tid har omtalt ham som en forræder, der ventede i skyggerne på at kuppe partiet. Paradoksalt nok har han netop derfor ikke meget at tabe – men potentielt meget at vinde – ved at profilere sig som hovedudfordrer til Netanyahu. Så enkelt vil et lignende oprør imidlertid ikke være for andre Likud-profiler, da de risikerer at blive kørt ud på et sidespor, hvis formandsskiftet mislykkes. Ikke mindst fordi der i Likud er tradition for stor loyalitet over for partiets leder.

Netanyahu har ledt partiet i godt 20 år (fordelt på to perioder), og Likud har blot haft fire forskellige partiledere siden etableringen i 1973. ’Bibi’ har effektivt holdt mulige arvtagere fra livet – bl.a. ved ikke at udnævne en vicepremierminister. I stedet har han i forbindelse med fx udlandsrejser overladt tøjlerne midlertidigt til skiftende ministre.

Ikke desto mindre er der nu en følelse af, at partiet står ved en mulig skillevej. De seneste meningsmålinger indikerer, at et nyvalg vil lede til en gentagelse af det nuværende politiske dødvande eller måske give oppositionen en smal sejr (afhængigt af omfanget af støtten fra de israelske arabere). Spørgsmålet er derfor, om Likuds nuværende ministre og parlamentsmedlemmer er villige til at løbe risikoen for at miste magten ved endnu et nyvalg.

Med Netanyahu afsat vil man have fjernet den største forhindring for at forme en samlingsregering henover midten med oppositionslederen – den tidligere general Benny Gantz. Gantzs parti Kahol Lavan [Blå og Hvid, red.] har nemlig gentagne gange sagt, at man ikke vil sidde i regering med en koalitionspartner, som står tiltalt for korruption.

 

’Bibi’ er den længst-siddende premierminister i Israels historie, og det er svært at forestille sig en arvtager. På den internationale scene har han desuden formået at skabe sig et ikonisk omdømme: Som en statsmand, der med politisk snilde formår at jonglere succesfuldt rundt med både Washington og Moskva
_______

 

Slutningen på en æra?
Gideon Sa’ar har forsøgt at udnytte den potentielle splittelse i Likud. Han har anmodet om et formandsvalg i partiet inden deadline for at forme en regering udløber. Dette har Netanyahu indtil videre håndteret ved at acceptere rivalens udfordring. Det virker dog usandsynligt, at afstemningen (hvis den finder sted) vil blive afholdt inden for de næste par uger. Dermed er chancen for at undgå et tredje parlamentsvalg minimal.

Samtidig er det langt fra sikkert, at formandskampen vil falde ud til fordel for Sa’ar eller eventuelle andre kandidater. En meningsmåling viser, at 53 pct. af Likuds medlemmer ville stemme på Netanyahu ved et formandsvalg, mens 40 pct. ville stemme på Sa’ar. Samtidig ville Likud opnå 5-7 færre mandater i Knesset under Sa’ars ledelse.

Blandt mange Likud-støtter har ’Bibi’ fortsat en stor stjerne. Han er den længst-siddende premierminister i Israels historie, og det er svært at forestille sig en arvtager. På den internationale scene har han desuden formået at skabe sig et ikonisk omdømme: Som en statsmand, der med politisk snilde formår at jonglere succesfuldt rundt med både Washington og Moskva og opnå resultater, som hans vælgere værdsætter.

Den bredere befolkning er dog splittet, for mange israelere er efterhånden trætte af evindelige valgkampe og korruptionssnak. Dertil kommer økonomien: På overfladen går det fint. Men det er dyrt at holde valg. Budgetunderskuddet vokser, og uden en fuldt funktionel regering, kan der ikke vedtages et statsbudget for 2020. Det vil efter alt at dømme medføre nedskæringer.

I de senere dage har der været adskillige demonstrationer både for og imod Netanyahus fortsatte ledelse. Polariseringen er tydelig i meningsmålingerne. Ifølge en meningsmåling mener 71 pct. af centrum- og venstrevælgerne, at Netanyahu øjeblikkeligt bør fratræde sit embede. Men blandt de højreorienterede er tallet kun 30 pct.

Uanset hvad, vil Netanyahu behøve et politisk flertal, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vinde en eventuel afstemning om parlamentarisk immunitet. Eftersom han allerede har fejlet med at danne regering to gange inden for et år, vil det kræve et mirakel at stable sådan et flertal på benene. Hvis han ikke får parlamentarisk immunitet, kan der alligevel potentielt gå adskillige år, før en endelig dom foreligger.

Det er således ikke umuligt, at Netanyahu vil overleve som Israels leder, og at han tilmed kan forblive på posten i et godt stykke tid. Det vil dog kræve en god portion held og en yderst vanskelig udmanøvrering af politiske konkurrenter – en disciplin, som Netanyahu om nogen mestrer til fingerspidserne. Men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at Bibis æra lakker mod enden. ■

 

Det er således ikke umuligt, at Netanyahu vil overleve som Israels leder, og at han tilmed kan forblive på posten i et godt stykke tid. Det vil dog kræve en god portion held og en yderst vanskelig udmanøvrering af politiske konkurrenter – en disciplin, som Netanyahu om nogen mestrer til fingerspidserne
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland