11.04.2019

”Hvis vælgerne beslutter at følge nationalisterne, er det deres beslutning. Stemmer man på nationalister, vil man skabe en masse politisk og økonomisk uvished. Vi vil ende med et Europa, der ikke længere er i stand til at skabe vished for vores livsbetingelser i Europa.”

Interview af Martin Mauricio

RÆSON: Du har tidligere sagt, at EU er blevet en ekstern magt, hvor det europæiske folk ikke oplever, at de har indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Med hvilke konkrete tiltag vil du ændre det?
WEBER: Det er fundamentalt for Europas fremtid, at vi bygger en bro mellem borgerne og de europæiske beslutningsprocesser i Bruxelles. EU bliver i dag alt for ofte anset for at være en ekstern og bureaukratisk magt frem for et politisk projekt med demokratiske beslutningsprocesser, hvor folket har indflydelse og mulighed for at blive hørt. Det vil jeg ændre. Jeg kæmper for et demokratisk Europa. Det betyder konkret, at vælgerne under Europa-Parlamentsvalget skal kende de kandidater, der stiller op, og de skal have kendskab til de politiske programmer.

RÆSON: Du står ikke alene med ønsket om at give Europa tilbage til den europæiske befolkning. Det er også et stærkt ønske hos de nationalistiske grupper i EU. Hvad er forskellen på dit budskab og deres?
WEBER: Forskellen er meget konkret på ét punkt. De taler om nationernes Europa, men det, de i virkeligheden mener, er egoismens Europa. De ønsker et nationalistisk Europa – og det vil ikke fungere. Jeg giver gerne et eksempel: Matteo Salvini [ indenrigs- og vicepremierminister, red.] i Italien er en nær ven af Vladimir Putin. Jaroslaw Kaczyński [premierminister, red.] i Polen er Ruslands fjende og står i opposition til Putin. Begge er nationalister, men den ene ønsker mere gas fra Rusland, den anden ønsker, at vi begrænser importen af gas fra Rusland. Det er bare ét eksempel på, at der blandt populisterne og nationalisterne ikke er en dybere fælles vision for EU. De er bevidste om deres egne egoistiske og nationalistiske standpunkter, men de har ingen fælles idéer. Min vision for Europa bygger på kompromiser og viljen til at lytte til hinanden: På at opnå en forståelse for hinandens udgangspunkter men samtidig i sidste ende at forme kompromiser og fælles løsninger.

RÆSON: Du er ikke bange for at overlade initiativet til nationalisterne ved at ved at bruge en retorik, som plejer at være forbeholdt dem?
WEBER: Nej, absolut ikke. God politik begynder med, at man lytter til hinanden, og derfor er det min opgave at tage den nuværende situation til efterretning. Vælgerne ved præcis, hvad der foregår på det nationale niveau. De kender deres nationale ministre, og de kender deres statsleder og regeringschef. De ved, hvordan de kan påvirke de nationale beslutningsprocesser, hvis de vælger at stemme på andre partier og kandidater. Det er en god, demokratisk tradition i alle vores lande – men vi har endnu ikke etableret den tradition på europæisk niveau. Det er det, jeg vil kæmpe for.

 

Vi har brug for en stram og stærk grænsekontrol for at have et overblik over, hvem der kommer til Europa. Migrationen til EU skal styres af Europa, ikke af menneskesmuglere
_______

 

RÆSON: Det seneste Eurobarometer viser en betydelig fremgang til de nationalistiske partier i EU. ENF-gruppen står til at øge deres antal pladser i Parlamentet med 24 pladser. Til sammenligning står du og resten af EPP-gruppen (The European People’s Party, red.) til at miste 29 af jeres pladser. Fortæller det dig ikke, at de europæiske befolkninger ikke deler din tillid til, at EU kan føre magten tættere på befolkningen?
WEBER: Det er op til den europæiske befolkning. Det eneste, vi kan gøre, er at fremlægge vores tilgang og politik. Men hvis vælgerne beslutter at følge nationalisterne, er det deres beslutning. Stemmer man på nationalister, vil man skabe en masse politisk og økonomisk uvished. Vi vil ende med et Europa, der ikke længere er i stand til at skabe vished for vores livsbetingelser i Europa.

RÆSON: Men hvorfor tror du, at vi ser denne udvikling? Hvad har EU gjort forkert?
WEBER: Når vi taler om substansen i den populistiske vælgertilslutning, handler det i høj grad om at levere løsninger til befolkningernes bekymringer. Derfor siger jeg tydeligt, at vi har brug for en stram og stærk grænsekontrol for at have et overblik over, hvem der kommer til Europa. Migrationen til EU skal styres af Europa, ikke af menneskesmuglere. Jeg forsøger at overbevise vælgere, der stemmer på nationalistiske partier, om, at vi i vores politik tager deres bekymringer alvorligt. Men de er nødt til at være bevidste og opmærksomme på nationalisterne, for de viser sommetider et venligt ansigt, men bagved gemmer der sig intet andet end rendyrket, klassisk nationalisme.

Vores udfordring er, at succeserne ofte bliver overtaget af de nationale regeringer. Der er politikere i Paris, København, Berlin og så videre, som siger: ”Vi gjorde det!”, men når noget mislykkes, kaster de skylden på Bruxelles.

RÆSON: Ikke desto mindre er nationalister ikke ukendte for EPP-gruppen. Det er ikke længe siden, at du og de øvrige parlamentarikere besluttede at suspendere den ungarske premierminister Viktor Órbans Fidesz-parti. Hvad er dine tanker om den beslutning?
WEBER: Jeg mener, at det var en god beslutning. Vi sætter fremtidens politiske kurs, ikke Viktor Órban. Jeg mener, at den opklaring var nødvendig, for dele af den politiske udvikling i Ungarn er uacceptabel for os.

RÆSON: Ser du det som et realistisk scenarie, at EPP-gruppen beslutter at ekskludere Fidesz endegyldigt, hvis ikke de retter ind?
WEBER: Udelukkelsen af Fidesz er stadig på tale. Men selvom vi skulle træffe den beslutning, ændrer det ikke på det faktum, at Ungarn fortsat vil være medlem af EU. Det samme gælder Polen. Vi er nødt sætte os ned og finde en måde at tale sammen på. Min anke er imidlertid, at artikel 7-proceduren, det eneste redskab vi har til at sikre retssamfundet, endnu ikke er respekteret eller implementeret af Det Europæiske Råd. Når rådsmedlemmerne – Macron, Merkel, Løkke Rasmussen og de andre – mødes i Bruxelles, taler de ikke om Ungarn og Polen. Det er et problem. Vi har handlet i Parlamentet ved at suspendere medlemskabet og ved at aktivere artikel 7, men statslederne gør ikke deres arbejde. Derfor forventer jeg, at EU-præsident Donald Tusk sætter Ungarn og Polen på dagsordenen ved næste rådsmøde og beder statslederne om at tale åbent med hinanden om problemet. ■

 

Vi er nødt sætte os ned og finde en måde at tale sammen på. Min anke er imidlertid, at artikel 7-proceduren, det eneste redskab vi har til at sikre retssamfundet, endnu ikke er respekteret eller implementeret af Det Europæiske Råd
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden