19.08.2019

Kosovos premierminister Haradinaj er trådt tilbage, og den kosovoalbanske befolkning skal derfor snart til stemmeurnerne. Men hvilken betydning kan et valg få for det lille balkanland, der både kæmper med EU-reformer og et yderst ustabilt forhold til nabolandet Serbien?

Analyse af Emma Krainert Friis

Selvom det er ved at være to årtier siden, at krigen mellem Kosovo og Serbien endte, har krigen stadig konsekvenser for den politiske elite i Kosovo. Det måtte den nu afgående premierminister Ramush Haradinaj sande, da han – grundet en indkaldelse til afhøring om hans rolle i Kosovokrigen i 1998-1999 – 19. juli følte sig nødsaget til at træde tilbage som landets premierminister. Haradinaj har i en pressemeddelelse i forbindelse med tilbagetrædelsen udtalt, at det ikke er muligt for ham både at være premierminister og mistænkt for krigsforbrydelser. I samme pressemeddelelse udtalte Haradinaj, at Kosovos befolkning skal forberede sig på et snarligt parlamentsvalg. Adskillige medier har indtil nu berettet, at det højst sandsynligt vil finde sted i september eller oktober. Landets præsident, Hashim Thaci, har endnu ikke fastsat en dato.

Kosovokrigen
Kosovokrigen betegner konflikten mellem Kosovo og Serbien, der blussede op i 1996 og stod mellem de jugoslaviske sikkerhedsstyrker, der hovedsagelig bestod af serbere, og Kosovos befrielseshær (KLA), der var domineret af albanere. KLA’s mål var at løsrive Kosovo fra Jugoslavien og dermed oprette en selvstændig stat uden serbisk indflydelse. Kosovo har dog en særlig plads i serbisk historie, da Kosovo i 1200-tallet var centrum for det serbiske rige. I 1389 tabte Serbien imidlertid Kosovo til det osmanniske rige, og først i 1912 generobrede Serbien landet. På det tidspunkt udgjorde albanere majoriteten af Kosovos befolkning, og langt de fleste følte ingen forbindelse til Serbien. I dag betragter mange serbere stadig Kosovo som stedet, hvor den serbiske nationalidentitet opstod. Derfor slog de serbiske myndigheder hårdt ned på kosovoalbanernes ønske om selvstændighed.

Krigen sluttede uden afklaring på Kosovos status. I 2008 erklærede landet sig uafhængigt, og i 2013 indgik Serbien og Kosovo en aftale om at normalisere landenes relationer. Dog nægter Serbien stadig den dag i dag – på lige fod med lande som Rusland og Kina samt EU-medlemsstaterne Cypern, Grækenland, Spanien, Rumænien og Slovakiet – at anerkende Kosovos uafhængighed.

 

Uagtet de endnu uafklarede spørgsmål medførte Kosovokrigen brutale massakrer på både etniske albanere og etniske serbere
_______

 

Uagtet de endnu uafklarede spørgsmål medførte Kosovokrigen brutale massakrer på både etniske albanere og etniske serbere. Krigen modtog stor international bevågenhed, da det internationale samfund netop havde været vidne til de grusomheder, der udspillede sig i krigene i Bosnien og Kroatien kort tid forinden. Der var en udbredt frygt for, at krigen i Kosovo ville medføre samme elementer af etnisk udrensning, hvilket fik det internationale samfund til at engagere sig i fredsmæglingen mellem Kosovo og Serbien. Efter flere mislykkedes mæglingsforsøg indledte NATO i marts 1999 et luftangreb mod militære og civile mål i Jugoslavien, hvilket i juni 1999 fik Slobodan Milošević til at trække de serbiske styrker ud af Kosovo.

FN’s internationale krigsforbryderdomstol i Haag har siden tiltalt og dømt både serbere og albanere for krigsforbrydelser. Det er samme Haag-baserede domstol, der nu har kaldt Ramush Haradinaj til afhøring. I 2015 oprettede domstolen et særligt anklagekontor, der udelukkende har til formål at undersøge beskyldninger om krigsforbrydelser begået af KLA. Beskyldningerne indebærer bl.a. omfattende organhandel, bortførelser samt drab på serbere og etniske albanere. Indtil videre har kontoret dog ikke offentliggjort nogen konkret tiltale mod Haradinaj, der i krigen mod Serbien fungerede som hærfører for KLA i nogle af de områder, hvor de mest voldsomme krigshandlinger fandt sted. Andre tidligere KLA-medlemmer er også blevet kaldt til afhøring i Haag, herunder præsident Thacis politiske rådgiver Bislim Zyrapi.

En gentagelse af historien
Det er dog ikke første gang, at Haradinajs politiske karriere forstyrres af domstolen i Haag. I 2005 trådte han tilbage efter kun 100 dage som Kosovos premierminister pga. en tiltale mod ham og to andre KLA-medlemmer. Han blev dog i 2008 frifundet for anklagerne, der bl.a. inkluderede tortur, voldtægt og mord, og vendte dermed tilbage til Kosovo som en fri mand. Store del af den kosovoalbanske befolkning modtog ham som en helt. Frifindelsen blev imidlertid delvist annulleret i 2010 grundet mistanke om trusler mod vidner, men i 2012 frifandt domstolen ham endnu en gang for alle anklager. Da Haradinaj allerede to gange før er blevet frifundet, har den aktuelle afhøring vakt vrede blandt både Haradinajs politiske støtter og modstandere: Begge parter opfatter afhøringen som en uretfærdig fortsættelse af en ellers afsluttet procesgange. Haradinajs politiske modstandere glæder sig dog samtidig over, at han er trådt tilbage som Kosovos premierminister, og at de i Kosovo nu kan se frem til et nyt parlamentsvalg.

Haradinaj har i sin tid som Kosovos premierminister – en post, han overtog i september 2017 – skullet tackle store politiske udfordringer; et stort meget omfang af korruption, særdeles høj arbejdsløshed og ikke mindst et yderst ustabilt forhold til nabolandet Serbien.

Og det er særligt Haradinajs håndtering af forholdet til Serbien, der har gjort ham populær i det lille land. Han er nemlig stor modstander af en mulig aftale om udveksling af landområder med Serbien – en aftale, der er blevet forslået af Kosovos præsident Thaci og hans serbiske modpart, Aleksandar Vučić. En sådan aftale vil medføre, at Kosovo vil få Presevo-dalen, hvor der hovedsageligt bor albanere, mens Serbien vil få dele af det nordlige Kosovo, der primært bebos af serbere. Haradinaj har tidligere udtalt, at en sådan aftale vil være direkte farlig, da landegrænser var hovedtemaet i de krige, der hærgede Balkan i 1990’erne. Hans stærke modstand mod aftalen har gjort ham populær i Kosovo og i store dele af Vesteuropa, der ligeledes har insisteret på, at grænserne i Europa ikke skal ændres.

 

Nu hvor Haradinaj umiddelbart er ude af billedet, er den største modstander af aftalen om udveksling af landområder forsvundet, og det kan betyde, at aftalen genvinder momentum
_______

 

Nu hvor Haradinaj umiddelbart er ude af billedet, er den største modstander af aftalen om udveksling af landområder forsvundet, og det kan betyde, at aftalen genvinder momentum. Men hvis aftalen gennemføres, vil den udgøre et svagt fundament for Kosovos status, da en stor del af den kosovoalbanske befolkning – samt mange EU-medlemslande – ikke støtter op om aftalen. Derudover er størstedelen af partierne i Kosovos parlament også imod en aftale om udveksling af landområder, så skulle præsident Thaci underskrive en sådan aftale, er det usandsynligt, at parlamentet vil vedtage den.

Haradinaj har i sin tid som premierminister imidlertid også formået at gøre sig ekstremt upopulær udenfor Kosovos grænser. I november 2018 indførte Haradinaj 100 pct. told på varer fra Serbien og Bosnien, hvilket medførte massiv international kritik. Trods insisteren fra både EU og Washington samt endda Kosovos præsident Thaci om at droppe tolden, fastholder Haradinaj, at tolden ikke fjernes, før Serbien anerkender Kosovos uafhængighed. Tolden har i høj grad fastfrosset den EU-faciliterede dialog mellem den kosovoalbanske hovedstad Pristina og den serbiske hovedstad Beograd, der ellers har til formål, at normalisere forholdet mellem Kosovo og Serbien. Derved er den eventuelle aftale om en udveksling af landområder mellem Kosovo og Serbien også sat på pause, selvom Haradinaj er væk.

En normalisering af forholdet mellem Kosovo og Serbien er afgørende, hvis de to balkanlande skal gøre sig forhåbninger om et medlemskab i EU. EU-Kommissionen har i den seneste fremskridtsrapport for Kosovo rost den kosovoalbanske regering for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med implementeringen af EU-standarder og -reformer. Indførelsen af told på varer fra Serbien og Bosnien overskygger nu disse fremskridt.

Haradinajs tilbagetrædelse som Kosovos premierminister vil dermed få stor betydning for den politiske udvikling i landet. Vigtigst vil den kunne genstarte dialogen mellem Kosovo og Serbien, da en ny politisk leder måske vil være villig til at fjerne tolden. Dermed kan Haradinajs tilbagetrædelse være positivt for Kosovos politiske forhold til Serbien – og dermed til EU.

For tidligt at afskrive Haradinajs politiske karriere
Selvom Haradinaj er trådt tilbage som Kosovos premierminister, er det ikke ensbetydende med, at hans politiske karriere er slut. På trods af at Haradinaj er kaldt til afhøring i Haag, er det ikke sikkert, at han dømmes eller overhovedet tiltales, og derved er der intet, der forhindrer ham i at stille op til parlamentsvalget i efteråret. Haradinaj har med sin tilbagetrædelse vundet politiske point blandt vælgerne og opnået sympati fra politiske modstandere. Præsident Vučić, kalder midlertidig tilbagetrækningen for et politisk stunt, der udelukkende har til formål at samle politisk støtte inden parlamentsvalget i efteråret.

 

Så skulle Haradinaj stille op og tabe valget, så er der en chance for, at en ny politisk leder får mulighed for at åbne op for dialogen og dermed gøre Kosovos vej til EU – og generel udvikling – lidt lettere
_______

 

Derudover har Haradinajs tilbagetrædelse og hans beslutning om at tage til afhøring i Haag også rettet opmærksomheden mod Kosovokrigen – og Haradinajs rolle i denne, som mange kosovoalbanere anser som værende både retfærdig og heltemodig. Dette vil højst sandsynligt vil højne hans popularitet i det kommende parlamentsvalg. Dermed er fokus fjernet fra de problemer, der præger Kosovo i dag, og som ikke er blevet mindre under Haradinajs tid som premierminister: korruption, fattigdom og isolation (den kosovoalbanske befolkning kan stadig ikke rejse ind i Schengenområdet uden et visum). Derudover har Haradinajs holdning til den eventuelle aftale om udveksling af landområder samt hans indførelse af told på serbiske varer været populære blandt en stor del af den kosovoalbanske befolkning, og på den måde har han sikret sig en større vælgerbase. Derfor vil Haradinaj – hvis han genopstiller – og hans parti Alliance for Kosovos Fremtid (AKK) højst sandsynligt klare sig bedre end ved parlamentsvalget i 2017. Dengang formåede Haradinaj og hans parti kun at danne regering ved at indgå i en koalition med præsident Thacis parti Kosovos Demokratiske Parti (PDK) og partiet Initiativ for Kosovo (NISMA).

Hvis Haradinaj rent faktisk genopstiller og vinder parlamentsvalget, kan det medføre, at forholdet til nabolandet Serbien forbliver ustabilt, idet han ingen intentioner har om at fjerne den told, der lige nu sætter en stopper for dialogen mellem Pristina og Beograd. Dog tyder meningsmålinger på, at Haradinajs handlinger ikke er nok til at sikre ham og partiet AKK en sejr ved det kommende parlamentsvalg.

Så skulle Haradinaj stille op og tabe valget, så er der en chance for, at en ny politisk leder får mulighed for at åbne op for dialogen og dermed gøre Kosovos vej til EU – og generel udvikling – lidt lettere. En af Haradinaj og hans partis helt store modstandere i det kommende parlamentsvalg vil være partiet Selvbestemmelse (Vetevendosje), der i det seneste parlamentsvalg i 2017 blev det største parti i parlamentet. På trods af dette formåede det ikke at danne regering, og andre partier har konsekvent afvist at danne koalition med det venstreorienterede parti, hvis leder, Albin Kurti, er fortaler for en tættere union med Albanien samt mindre amerikansk og europæisk indblanding i Kosovos interne affærer. Partiet har vundet støtte fra kosovoalbanere, der er trætte af politiske koalitioner bestående af tidligere krigsherrer (præsident Thaci er ligesom Haradinaj tidligere KLA-leder). Derudover er partiets kamp mod korruption populært blandt kosovoalbanske vælgere.

Vetevendosje deler Haradinajs store modstand til den eventuelle aftale om landudveksling mellem Kosovo og Serbien. Desuden har Kurti tidligere udtalt, at han er for Haradinajs indførelse af told på serbiske varer. Samtidig er partiet imod den EU-faciliterede dialog mellem Pristina og Beograd, som partiet ikke mener, kommer Kosovo til gode. Partiets medlemmer har da også afholdt store protester ved flere officielle besøg fra Bruxelles og Beograd.

Meningsmålinger viser, at Kurti lige nu er den mest populære kandidat til premierministerposten. Men hvis Kurti og Vetevendosje vinder det kommende parlamentsvalg, er det ingen garanti for, at forholdet til Serbien og EU forbedres foreløbig. Snarere tyder det på, at status quo opretholdes. Dog kan det være, at Kurti og hans parti kan løse nogle af Kosovos interne problemer såsom det store omfang af korruption, den særdeles store arbejdsløshed samt den massive emigration, der er yderst problematiske for det lille balkanland. Dét ville være en yderst positiv historie. ■

 

Hvis Kurti og Vetevendosje vinder det kommende parlamentsvalg, er det ingen garanti for, at forholdet til Serbien og EU forbedres foreløbig. Snarere tyder det på, at status quo opretholdes
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland