03.12.2019

.

Forliget om næste års finanslov repræsenterer både et skift fra vækst for enhver pris til en ambitiøs dansk klimaindsats – og et skift fra Lars Løkkes private velfærd, der skulle aflæses på den enkeltes pengepung, til Mette Frederiksens kollektive velfærd, der skal vurderes på vores fælles ansvar for hinanden.

Kommentar af Dennis Kristensen

DET VAR EN bunden opgave for den socialdemokratiske mindretalsregering at indgå sit første finanslovsforlig med støttepartierne bag det fælles forståelsespapir, der gjorde det muligt at danne en socialdemokratisk mindretalsregering tidligere i år.

Det blev til et forlig, der samler 25 milliarder kr. sammen fra forskellige puljer, nedlægger landbrugsjord, skaber mere urørt skov, fremmer elbiler og lægger afgifter på særlig miljø- og klimabelastning. Dermed tager forligspartierne det første lille skridt mod det meget ambitiøse mål om at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det er forløberen til den klimalov og handlingsplan, som skal vise, om det er realistisk at nå reduktionsmålet i løbet af det næste årti.

De centrale velfærdsområder vil opleve, at genopretningen af velfærden nu påbegyndes. Der er ikke lagt op til løse alle de store udfordringer til velfærdsydelserne, som gennem alt for mange år har oplevet en stadig strammere økonomi, men der sendes et signal om, at den fælles velfærd nu ikke blot skal videreføres, men også skal videreudvikles.

Psykiatrien får et løft som indledning på arbejdet med den 10-års udviklingsplan, som psykiatrien er stillet i udsigt. Og det er i den grad tiltrængt. Det skal dog sikres, at de ekstra millioner rent faktisk lander i psykiatrien. Venstres Sophie Løhde skosede i 2016 nemlig – med rette – regionerne for kun at kunne redegøre for anvendelsen af halvdelen af et milliardstort løft af psykiatrien.

 

Der er ikke lagt op til løse alle de store udfordringer til velfærdsydelserne, som gennem alt for mange år har oplevet en stadig strammere økonomi, men der sendes et signal om, at den fælles velfærd nu ikke blot skal videreføres, men også skal videreudvikles
_______

 

FINANSLOVSFORLIGET TAGER derudover hul på valgkampens hotte emne om minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det ser ud til at være et beskedent skridt i retning mod de lovbestemte minimumsnormeringer, som skal være indført senest i 2025. Men den økonomiske ramme i 2025 kan næppe levere minimumsnormeringer til alle børn. Det vil formentlig koste næsten det dobbelte, når minimumsnormeringerne skal indføres i lovgivningen i 2025. Derfor kan regeringen og støttepartierne se frem til fortsat pres fra børnefamilier og ansatte i de kommende år.

Spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte daginstitution vil ende med at blive tildelt minimumsnormeringer, er i første omgang skudt til hjørne. Her udestår den helt store armlægning med KL om kommunernes ret til at prioritere egne penge overfor Folketingets ret til at lovgive. Skal alle børn opleve reelle minimumsnormeringer, vil det kræve, at forligspartierne har modet til at fremvise de største armmuskler i den strid.

Folkeskolen får tilført flere midler, som i 2023 vil nå op på godt 800 millioner kroner om året. Folkeskolen er helt centralt placeret i velfærden og i demokratiet, men den er i stigende grad blevet presset af lærermangel, elevflugt og kvalitetsproblemer. Dermed falder pengene på et ualmindeligt tørt sted.

Kulturområdet slipper for det omprioriteringsbidrag, som år for år har tappet kulturen for økonomi. Det stærkt kritiserede uddannelsesloft fjernes. Og Socialdemokratiets valgløfte om 1000 flere sygeplejersker er også med i rækken af velfærdsforbedringer.

Samtidig udgør det samlede forlig ikke endnu en stigning i uligheden mellem de bedst og dårligst stillede. Tværtimod ser det ud til, at det samlede resultat kan blive et lille fald i uligheden. Ros for det. Der er denne gang ikke lagt op til skattelettelser, som rammer socialt skævt, men derimod afgifts- og skattestigninger, som først og fremmest rammer de velstillede.

 

Samtidig udgør det samlede forlig ikke endnu en stigning i uligheden mellem de bedst og dårligst stillede. Tværtimod ser det ud til, at det samlede resultat kan blive et lille fald i uligheden. Ros for det
_______

 

TIL GENGÆLD ER DER grund til at være bekymret for forligets beskedne forbedringer på ældreområdet. Ældreplejen vil blive presset voldsomt i de kommende mange år som følge af den forudsigelige vækst i antallet af +80-årige. Ældreplejen har båret en uforholdsmæssig stor andel af de seneste årtiers besparelser og nedskæringer, og ændringen af denne udvikling burde i mine øjne have været betydeligt mere markant.

Oppositionen vil pligtmæssigt kritisere forliget for at gøre det dyrere at være dansker. Det vil være en lidt vanskeligere rituel stammedans end normalt, fordi oppositionen selv i det usædvanligt rodede valgkampsforløb i blå blok endte med at hænge på Venstres pludselige løfte om at ville sikre samme velfærd som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger.

Den seneste socialdemokratisk ledede regering – S-R-SF-regeringen – kom rigtigt skidt fra start. Det gik galt allerede under forhandlingerne om regeringsgrundlaget i det berømte Sorte Tårn, der endte med, at regeringen ville videreføre “VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”. Det gik galt med velfærden, som fortsat led nød, og det gik galt med samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, som måtte se trepartsforhandlingerne aflyst. Jeg betegnede det dengang som den første regering i min levetid, der ikke ønskede at blive genvalgt.

Det fælles forståelsespapir og nu det første finanslovsforlig sender et helt anderledes signal om en regering, der har ambitioner om at vende udviklingen og trække Danmark i en ny retning. En regering, som vil sætte klima og fællesskab i centrum. Det tegner foreløbigt ikke så tosset. ■

 

Det fælles forståelsespapir og nu det første finanslovsforlig sender et helt anderledes signal om en regering, der har ambitioner om at vende udviklingen og trække Danmark i en ny retning
_______

 

Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA. ILLUSTRATION: Dennis Kristensen (foto: Mikkel Khan/Polfoto)