11.06.2019

“Det parti i rød blok, der blokerer den retning, vælgerne har bedt om, vil komme i uføre hos vælgerne. De kan eksempelvis kigge til Liberal Alliance og se, hvilken skæbne der venter dem, som står lidt for hårdt fast på principperne. Den viden giver en villighed hos partierne til at finde et fælles fodslag.”

Interview af Johannes Sartou

RÆSON: Radikale Venstre og SF er gået frem og har fået styrket deres mandat betragteligt med henholdsvis 8 og 7 nye mandater, alt imens Socialdemokratiet er gået procentuelt tilbage. Hvad får det nye styrkeforhold af betydning for de kommende ugers forhandlinger – og resten af valgperioden?
GARBY-HOLM: To ting: For det første viser tallene, at Socialdemokratiet har vundet valget ved at trække vælgere over midten, og for det andet skal man huske, at den fremgang, som De Radikale og SF fik, kommer fra historisk lave udgangspunkter. De er gået frem, men de er ikke blevet massepartier henover valgnatten.

Valget har styrket midten i dansk politik fra SF til De Konservative. Det ligger fint i tråd med det, Mette Frederiksen meldte ud inden valgkampen: At man vil satse på et bredt samarbejdende folketing. Det tror jeg også, har klangbund hos vælgerne – langt de fleste forventer, at de midtsøgende partier løser problemerne i fred og fordragelighed.

RÆSON: Den akse, der opstod ved systemskiftet i 2001 mellem en stram udlændingepolitik og en omfattende velfærdspolitik, har været nøglen til statsministeriet de sidste 18 år. Den akse har Socialdemokratiet nu taget bestik af og fået serveretten. Mette Frederiksen har garanteret, at hun ikke vil være statsminister på bekostning af ændringer i udlændingepolitikken. Men kan det i sidste ende være den garanti, der ender med at fælde hende på tærsklen til Statsministeriet?
GARBY-HOLM: Nej, jeg tror ikke, at det vil fælde hende. Jeg tror, at der i rød blok er en intention om at finde nogle fælles løsninger på integrationen, som er fornuftige, men hvor den brede udlændingepolitik – altså antallet og vilkårene under hvilke man kommer hertil – ikke bliver ændret.

Hvis Mette Frederiksen begynder at lempe på det, vil hun gentage den fejl, som Helle Thorning gjorde ved at starte sin regeringsperiode med et løftebrud. Og det er min opfattelse, at man internt i Socialdemokratiet er meget optaget af ikke at begå den fejl igen.

 

Der er ikke et alternativt udlændingepolitisk flertal, som Morten Østergaard kan true med – og det er den helt store udfordring for ham
_______

 

Man skal også huske – og det synes jeg er meget vigtigt – at det, der gjorde, at Thorning blev nødt til at lave løftebrud, var, at der var en trussel fra De Radikale om, at hvis ikke hun fulgte dem på den økonomiske linje, ville de hoppe over til de borgerlige og føre økonomisk politik med dem. Den trussel er ikke til stede nu. Skulle Morten Østergaard, der har brugt halvdelen af valgkampen på at tordne imod enhver regering, der er afhængig af Dansk Folkepartis politik, hoppe over til de borgerlige, som var det, hans forgænger truede med? Der er ikke et alternativt udlændingepolitisk flertal, som Morten Østergaard kan true med – og det er den helt store udfordring for ham.

RÆSON: Står S samlet – i baglandet og i den nye Folketingsgruppe – om en hård kurs i udlændingepolitikken? Eller er der internt pres for at bløde op?
GARBY-HOLM: Hvis man leder længe nok, vil man helt sikkert kunne finde folk i Socialdemokratiet, som grundlæggende synes, at udlændingepolitikken burde lempes, men der er en kæmpe opbakning bag den stramme kurs langt ind i partiet. Opbakningen er både møntet på det politiske projekt, men det er i lige så høj grad rettet mod Mette Frederiksen som person og leder. Hun ses som modbilledet på sin forgænger – og derfor får hun af baglandet også lang snor til at lykkes med hendes projekt.

RÆSON: For få måneder siden kunne Mette Frederiksen gå til Dansk Folkeparti, hvis ikke hun kunne få sin vilje hos rød blok, men det har Kristian Thulesen Dahl ikke mandaterne til længere. Hun har selv lukket døren i hovedet på Lars Løkke Rasmussens tilnærmelser om en regering over midten. Er det brede udlændingepolitiske flertal hen over midten funktionsdygtigt længere?
GARBY-HOLM: Ja, det vil jeg mene. Dansk Folkeparti og Venstre vil fortsat arbejde for en stram udlændingepolitik, så hvis der kommer en situation, hvor der skal strammes yderligere i den kommende valgperiode, så vil blå blok stemme for, uagtet hvad de mener om Mette Frederiksen i øvrigt.

 

Jeg tror, at Dansk Folkeparti skal komme sig over den vælgerlussing, de fik tildelt af vælgerne. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan de skulle stemme imod stramninger på udlændingepolitikken
_______

 

Jeg tror, at Dansk Folkeparti skal komme sig over den vælgerlussing, de fik tildelt af vælgerne. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan de skulle stemme imod stramninger på udlændingepolitikken. De har lovet deres vælgere at føre en stram linje, så hvis de nægter at komme Mette Frederiksen til undsætning omkring en videreførsel af den stramme udlændingepolitik, begår de selv et løftebrud.

RÆSON: Hvis vi kigger på den samlede røde blok, så kan de danne flertal uden om Alternativet, og Uffe Elbæk peger på sig selv som statsminister. Hvor stor en rolle kommer de til at spille i dannelsen af regeringen og dens politik de kommende år?
GARBY-HOLM: De har meldt sig selv ud af ligningen. Den positive rolle, de kunne have spillet i både regeringsforhandlingerne og i den kommende regerings virke, er umiddelbart udspillet. De kunne have sat nogle aftryk på miljø- og klimaområdet, men også på borgerinddragelse og noget af den nye politiske kultur, de har forsøgt at få ind på Christiansborg. Når det er sagt, så kommer de nok ind over nogle områder i det parlamentariske arbejde i løbet af de næste fire år, især på den grønne dagsorden.

RÆSON: Det næste store stridspunkt er, hvordan valgkampens mange løfter skal finansieres. Hvad taler for, at partierne i rød blok kan enes om linjen i den økonomiske politik?
GARBY-HOLM: Det virker som om, at der er en forståelse mellem i hvert fald Socialdemokratiet, SF og De Radikale om, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og at man ikke kan få gennemført alle valgkampens løfter på én gang. Derfor tror jeg, at jorden er gødet til, at de tre partier kan blive enige om den økonomiske linje.

RÆSON: De Radikale er parate til at blokere for Mette Frederiksens statsministerdrømme, hvis ikke de kan nå til enighed om en økonomisk linje. Har hun råd til at afvise Morten Østergaards borgerlige økonomiske aspirationer om bl.a. beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft?
GARBY-HOLM: Det vil jeg vove at påstå, at de kan tale sig til rette om over de næste par uger. Igen: Kan Morten Østergaard se sig selv i et alternativ med de borgerlige, hvor han kan få sin økonomiske politik igennem, men er afhængig af Dansk Folkeparti? Det tvivler jeg på. Det handler om at finde et politisk grundlag, hvor de partier, der har bidraget til at vinde valget, kan se sig selv i.

 

Valgets klare tale er, at vælgerne vil have en ny regering. Jeg tror ikke, at der er ét af de tre røde partier, der har lyst til at være en stopklods for at indfri det ønske, efter at vælgerne har givet et historisk stærkt mandat til rød blok
_______

 

RÆSON: Hvis der gives indrømmelser til De Radikale på det økonomiske område, har Enhedslisten tilkendegivet, at de er klar til at trække stikket. Det samme gør sig gældende for De Radikale den anden vej rundt. Hvordan skal den balance opretholdes både i regeringsforhandlingerne og i den kommende valgperiode?
GARBY-HOLM: Valgets klare tale er, at vælgerne vil have en ny regering. Jeg tror ikke, at der er ét af de tre røde partier, der har lyst til at være en stopklods for at indfri det ønske, efter at vælgerne har givet et historisk stærkt mandat til rød blok. Det parti, der blokerer den retning, vælgerne har bedt om, vil komme i uføre hos vælgerne. De kan eksempelvis kigge til Liberal Alliance og se, hvilken skæbne der venter dem, som står lidt for hårdt fast på principperne. Den viden giver en villighed hos partierne til at finde et fælles fodslag.

RÆSON: Du siger, at de skal nå til enighed for at indfri vælgernes ønske om en ny regering, men hvilken økonomisk linje vil regeringen reelt være i stand til at følge? Den ene fløj af rød blok vil finansiere valgløfterne gennem en socialistisk økonomisk linje og den anden fløj gennem en videreførelse af den borgerlige økonomiske politik.
GARBY-HOLM: Grundlæggende set ligger en stor del af dansk økonomi fast. Danmark får med andre ord ikke en socialistisk økonomi hen over natten. Det bliver i store træk en videreførelse af den økonomiske linje, som Danmark har kendt igennem de seneste 20-30 år, men med mindre fokus på rene arbejdsudbudsreformer og lidt mere fokus på det, man kan kalde velfærdsreformer 2.0, blandt andet opkvalificering af arbejdsstyrken. Der har været klart udmeldt, at det grønne og velfærd skal fylde mere end arbejdsudbud.

RÆSON: En socialdemokratisk statsminister er efterhånden et sjældent syn i Europa. Men de røde partier har hverken flertal for en ny økonomisk politik eller en ny udlændingepolitik. I det hele taget peger Mette Frederiksens parlamentariske grundlag i mange forskellige retninger. Hvordan bør hun gebærde sig i denne komplekse parlamentariske situation?
GARBY-HOLM: Varsomt. Det kræver en kontinuerlig pleje af det parlamentariske grundlag, samtidigt med at hun holder muligheden for at lave politik hen over midten åben. I modsætning til hendes socialdemokratiske forgænger (Helle Thorning-Schmidt, red.), så handler det om at forventningsafstemme meget tidligt, hvad man kan komme igennem med. Efter det handler det om, at man som ansvarligt regeringsparti må tage bestik af den parlamentariske situation, hvilket kræver, at man har et ministerhold, der er opmærksomme på det, og som ikke udelukkende forsøger at køre sin egen dagsorden, men i stedet inddrager partierne i arbejdet og holder ordførerne glade.

RÆSON: En etpartiregering – som Socialdemokratiet er gået til valg på at danne – har i gennemsnit klaret sig dårligere end flerpartiregeringer. Tror du, at en socialdemokratisk etpartiregering kan blive en succes? Hvis ikke, tror du så, at Mette Frederiksen er villig til at danne en flerpartiregering med de indrømmelser, det må koste?
GARBY-HOLM: En socialdemokratisk etpartiregering har udmærkede muligheder for at komme godt fra land, ikke mindst fordi oppositionen til højre er så splittet, som den er. Men ser man lidt længere ud i fremtiden, så er mit bedste bud, at de på et tidspunkt vil inddrage andre partier i regeringen, da man ellers vil komme til at stå meget alene i et parlament med så mange partier. Lidt som Løkke gjorde med VLAK.

SF har formentlig også brug for et år til at indkøre nogle af deres nye folketingsmedlemmer og se, hvem der har ministerpotentiale i gruppen udover Jacob Mark og Pia Olsen Dyhr. Jeg tvivler i alt fald på, at Socialdemokratiet går til næste folketingsvalg alene.

RÆSON: I 2011 havde rød blok et fælles mål i det sorte tårn: at danne regering. Det har de ikke på samme måde i dag, da Socialdemokratiet går målrettet efter en etpartiregering. I 2011 kunne Helle Thorning tilbyde ministerposter – men hvad har Mette Frederiksen at tilbyde i de kommende forhandlinger?

GARBY-HOLM: Hun kan tilbyde realpolitisk indflydelse på et mere levedygtigt og længerevarende politisk projekt end det, der forelå i 2011. Blandt andet fordi 2011 i høj grad endte med at blive et genopretningsprojekt, hvor pengene var små og manøvrerummet lille. Den her gang er der mulighed for at sætte nogle mere varige aftryk i forhold til den grønne dagsorden, børn, uddannelse og velfærd.

RÆSON: Hidtil har Mette Frederiksen talt udenom, når snakken er faldet på en støtteerklæring til Margrethe Vestagers kandidatur til posten som EU-kommissær. Tror du, at hun vil smide en støtteerklæring på forhandlingsbordet for at få indrømmelser fra De Radikale?
GARBY-HOLM: Hun har ikke selv en oplagt EU-kandidat, så jeg tror godt, at en opbakning til Vestagers kandidatur kunne være en mulighed at tage med til forhandlingsbordet. Det kunne posten som Folketingets formand i øvrigt også være. Marianne Jelved ville være et udmærket bud, og det ville være en enorm symbolsk sejr for De Radikale, hvis de udskifter Pia Kjærsgaard med Marianne Jelved.

 

Socialdemokratiet er sat i verden for at sikre lønmodtagernes interesser, og det er jo ikke i lønmodtagernes interesse, at deres boligområder oversvømmes med indvandrere, og at deres arbejdsmarked bliver oversvømmet af udenlandsk arbejdskraft med lave lønkrav
_______

 

RÆSON: Mandaternes logik er efterhånden Mette Frederiksens raison d’état, som hun bruger når den øvrige røde blok vil bryde med den brede udlændingepolitik. Hvis hun skal profitere på det borgerlige Danmarks sammenbrud og begrave systemskiftet fra 2001, så bliver hun vel nødt til at kunne samarbejde med rød blok om en rød-grøn retning for Danmark, der ikke udelukkende beror sig på mandaternes logik – og hvis ikke hun gør det, risikerer hun vel at blive væltet?
GARBY-HOLM: Hele Socialdemokratiets succes hviler på en stram udlændingepolitik, så alt andet end dét står til debat. Det er heller ikke i Socialdemokratiets historiske interesse at bakke op om en lempeligere udlændingepolitik. Socialdemokratiet er sat i verden for at sikre lønmodtagernes interesser, og det er jo ikke i lønmodtagernes interesse, at deres boligområder oversvømmes med indvandrere, og at deres arbejdsmarked bliver oversvømmet af udenlandsk arbejdskraft med lave lønkrav. Så derfor er det helt afgørende, at der ikke rykkes på det område.

De øvrige partier i rød blok vil utvivlsomt stille adskillige forslag for at lempe på udlændingepolitikken, men summa summarum er, at de ikke kan danne et flertal udenom S for at lempe den stramme kurs. Så et kort svar vil være, at mandaternes logik kommer til at styre udlændingepolitikken, men resten er op til debat i rød blok.

RÆSON: Der er selvfølgelig et alternativ – som allerede har været på banen inden valget – nemlig at vælte regeringen, hvis ikke den lever op til støttepartiernes krav?
GARBY-HOLM: Ja, det er selvfølgelig en mulighed. Mette Frederiksen har også selv været ude at sige, at hvis ikke hun kan videreføre den stramme udlændingepolitik, vil hun ikke være statsminister. Men vælgerne talte et entydigt sprog til valget: De vil have en mere rød-grøn retning for Danmark, og så skal man være et friskt parti, hvis man stiller sig i vejen for det.

RÆSON: Så det er tomme trusler?
GARBY-HOLM: Nej, det er ikke tomme trusler, men truslerne er bare ikke uden konsekvenser, hvis de bliver ført ud i livet. I et tænkt eksempel, hvor man vælter Mette Frederiksen efter et halvt år, kan man risikere, at man både mister den historiske vælgertilslutning til rød blok og til ens eget parti, og at vippen tipper tilbage til de borgerlige. Der er mange ubekendte her, som man skal tage højde for, inden man i arrigskab udløser selvmordsbomben.

RÆSON: Tror du, at Mette Frederiksen kan samle rød blok på trods af alt det, der skiller dem? Eller skal danskerne til nyvalg i løbet af året?
GARBY-HOLM: Nej, der kommer ikke nyvalg indenfor et år. Jeg tror, at der er en grundlæggende forståelse for, at det her skal fungere, og at det ikke er alting, de bliver enige om. Nogen må klippe en hæl og andre må hugge en tå for at få det til at gå op i en højere enhed, men nu har man en chance for at rette op på det, der skete, sidst rød blok sad i Statsministeriet – og det har alle partier i rød blok en stor interesse i. ■

 

Nogen må klippe en hæl og andre må hugge en tå for at få det til at gå op i en højere enhed, men nu har man en chance for at rette op på det, der skete, sidst rød blok sad i Statsministeriet – og det har alle partier i rød blok en stor interesse i
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne