19.03.2019

RÆSON: Ville du gerne genindføre efterlønnen, hvis du kunne? JØRGENSEN: Nej, jeg tror ikke, der findes penge til det nu. Nu har økonomien jo ændret sig så meget, at så er pengene sat af til noget andet. Så nej, det er ikke det, der er vores politik. Det er vores politik, den jeg har fremlagt nu. Men jeg er sgu ked af, at den blev afskaffet.

Interview af Asger Juhl. Samtalen kan høres i fuld længde som lydfil – se nederst på siden

RÆSON: Hvem håber du bliver præsident i USA?
Jeg håber først og fremmest, det bliver en, der kan vinde over Trump, for at få begrænset de negative følger, Trump har påført det amerikanske samfund og verdenssamfundet. Men det handler også om – og det er der, hvor idealismen for alvor spiller ind – hvis vi kunne få USA presset i en mere socialdemokratisk retning. Så langt kommer vi nok ikke, men hvis vi kommer i en retning af mere lighed og i særdeleshed at få løftet de fattigste […] Jeg håber da, Bernie Sanders bliver præsident i USA. Det ville være fantastisk for USA, men det ville også være fantastisk for Danmark. Tænk sig hvis verdens mægtigste mand i verdens mægtigste land havde som sit forbillede; Danmark. Tænk sig det.

 

Bernie Sanders siger sådan set det, han altid har sagt. Nu er der bare nogen, der lytter efter.
_______

 

RÆSON: Prøv at tænk på, hvad det ville gøre for Dan Jørgensen?
[Griner] Jeg er faktisk på et tidspunkt kommet til at sige til et fynsk medie, at hvis han bliver præsident, så bliver mit mål med livet at få Bernie Sanders til Morud, som er en lille by på Nordfyn. Så skal vi have noget brunsviger.

RÆSON: Er Bernie Sanders populist?
Jeg vil faktisk sige, han er det modsatte. Jeg ved godt, at nogen definerer ham som populist, fx Anna Libak, fordi hun mener, han er i opposition til de eksisterende magtstrukturer og ud fra dén definition, okay, så er han populist. Men normalt er en populist én, der siger noget, der er populært, og han har jo i de første tyve år af sin karriere talt imod det, der var populært. Han har kaldt sig selv demokratisk socialist, altså social demokrat, selvom det af mange bliver brugt som et skældsord i USA. Han siger sådan set det, han altid har sagt. Nu er der bare nogen, der lytter efter.

„Den største indsats for naturen i Danmark nogensinde‟

RÆSON: Som alle andre i podcastserien får du lov til selv at vælge et emne, du brænder for, og der valgte du så ’natur- og miljøpolitik.’ Hvad vil du gerne snakke om her?
Vi har fremlagt en grøn plan, som desværre ikke har fået så meget opmærksomhed, som jeg håbede, den ville få. Den er ekstremt ambitiøs. Noget af det, der desværre sker – og er sket over en lang år-række – er, at biodiversiteten går ned. Der er dyrearter, som simpelthen uddør helt. Der er meget vigtige insekter som bierne, som nu går ned i antal. Det gælder i hele verden, men måske endda specielt i et land som Danmark, fordi vi har så intensiv en landbrugssektor, som vi har. Det vil vi gerne gøre noget ved – fx ved at kigge på vores skove. Hvis en skov får lov til at stå med forskellig bevoksning, uden at der er nogen, der blander sig i det fra menneskehånd, så er det faktisk et af de steder, hvor vi kan få mest biodiversitet. Så det vi siger er, at alt statsskov, altså mere eller mindre 75.000 hektar, skal vi lave om til urørt skov. Derudover skal vi lave 15 store, sammenhængende naturområder – ikke kun skov, men også enge og overdrev og alt muligt andet. Samlet set vil det være den største indsats for naturen i Danmark nogensinde.

RÆSON: Hvad vil den negative konsekvens ved det være?
Der er selvfølgelig nogle indtægter, vi går glip af. I dag bliver det jo drevet som skovdrift, og der er nogle millioner, som skal findes, og dem har vi så også fundet i vores økonomiske politik […]. Så ja, det er penge, og det vil der sikkert være nogen, der synes, ikke er det værd, men det synes vi.

RÆSON: Okay, så det er skov, der er der i forvejen, det skal bare være urørt, okay, og…
JØRGENSEN: Men det er ikke ”bare”, Asger. Du siger, at det skal ”bare” være urørt, det er ligesom at sige, der er en mark i forvejen, jaja, men den er gold og nu lader vi den gro til. Nu kommer der natur, insekter fugle. Det er en kæmpe ting. I Danmark er problemet blandt andet, at områder hvor der var mest biodiversitet, er blevet lagt om til landsbrugsland i dag. De er ikke sammenhængende. Der kan være veje eller andet, som adskiller naturområder. Det vil sige, at dyr ikke kan bevæge sig fra den ene del til den anden. Hvis man tænker sig lidt smart om, så kan man faktisk godt gøre de dér områder sammenhængende. Nogle steder skal være en form for hegn om områderne for at sikre, at dyrene og-så bliver der. Og vi bliver også nødt til at sætte nogle dyr ud, som vi havde tidligere. Det kan lyde lidt vildt at sige det, men det er måske sådan noget som store kronvildt, eller endda vildheste, fordi det er vigtigt, at de store drøvtyggere går rundt i naturen og rydder op. Det er med til at skabe biodiversiteten. Nogle steder kan det så være, man skal hjælpe tingene på vej for at få naturen til hurtigere at sprede sig, er grundprincipperne i det. Det er ikke noget vi har siddet ved et skrivebord inde på Christiansborg og fundet på. Vi har simpelthen spurgt biologerne, vi har spurgt de grønne organisationer i Danmark: ’Kom med jeres vildeste, hedeste drøm for, hvordan vi kunne rette naturen op igen i Danmark’, og så er det de her ting, de foreslår.

RÆSON: Hvis de naturområder skal være sammenhængende, må der så gå en vej igennem?
Det tror jeg ikke, vi kommer udenom nogle steder. Og det er også vigtigt, at vi husker, at det selvfølgelig skal være et sted, hvor der er adgang for mennesker. Alle de der praktiske problemer bliver sikkert mega bøvlede, og det er egentlig også derfor, man ikke har gjort det før, men vi har sagt, at det bøvl, det er vi villige til at tage – for hvis ikke vi gør det, skan vi nå et punkt, hvor man ikke kan vende udfordringen. Nogle biologer siger, at man fx med bierne kan komme til et sted, hvor der sker et sammenbrud i økosystemet, så har vi næsten ikke nogen bier længere. Det kan lyde som et meget dystopisk fremtidsmareridt men desværre er det ikke så urealistisk, at det ikke kunne ske.

”Hvis man ønsker en fuldstændig anden udlændingepolitik, så skal man nok ikke stemme på os”

RÆSON: Skal vi snakke lidt om, hvordan I kommer til at vinde det næste folketingsvalg?
Vi kommer til at vinde, fordi vi har god politik på specielt tre områder: Det ene er det, jeg vil kalde ’det overordnede velfærdsøkonomiske område’. Vi skal have mere lighed i vores land. Vi skal sikre, at velfærden bliver udbygget igen. Vi skal skabe tryghed igen. Utrygheden er jo steget massivt i Danmark. I 2004 var den 2,6 pct. og for et år siden, da man målte den igen, var den over 17%. Og når man spørger ind til, hvad det er, folk er utrygge ved, så er det, at der måske ikke er velfærd nok til dem, når de bliver ældre – at velfærdsstaten måske ikke kan levere de ting, den gjorde tidligere. Det andet område er det grønne område – vi har været inde på det her med naturen, og klimaet, hvor vi skal være foregangsland igen. Det tredje område er et område, hvor vi nok ikke kommer til at se forandring, men hvor jeg tror, det er en fordel, at vi kommer til at se stabilitet, og det er udlændingepolitikken. For hvis man ønsker en fuldstændig anden udlændingepolitik, så skal man nok ikke stemme på os. Vi ønsker simpelthen, at der skal føres en politik, hvor vi begrænser antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, fordi der over en årrække er kommet for mange. Til gengæld – og det er så dér, hvor vi alligevel adskiller os fra den nuværende regering og deres støttepartier – så har vi nogle ideer til, hvordan man kan få integrationen til at fungere bedre. Og så vil vi hjælpe markant mere i nærområderne, hvor flygtningene kommer fra. Vi vil faktisk fordoble bistanden i nærområderne.

 

Hvis der kun kom 3000, men vi havde kapacitet til 5000, så kunne det betyde, at for eksempel kvoteflygtninge, som vi har sagt stop til lige nu, men som vi egentlig synes, vi burde tage imod, fordi kvoteflygtningeordningen sådan set er en god ordning, så kunne man måske genoptage dén ordning
_______

 

RÆSON: Jamen så lad os snakke lidt om udlændingepolitikken. Sådan helt overordnet: Hvor stram skal den være?
Den mest overordnede måde, man kan sige det på, er vel at den skal være så stram, at vi ikke modtager flere, end vi kan integrere ordentligt. Vi har en velfærdsstat, hvor det ikke går, at vi har parallel-samfund, altså hvor der er for mange mennesker, der lever uden for de fællesskaber, vi har i vores land, og hvor det heller ikke går, at der er for mange mennesker, der ikke er i arbejde, fordi vores velfærdsstat bygger på rettigheder og pligter. Altså, hvis ikke der er nogen til at betale for velfærden – for mange der er på overførsler i stedet for at bidrage – så er det et problem.

RÆSON: Du nævner, at man ikke skal tage flere, end man kan integrere. Har du et antal?
Ingen politiker du spørger vil sætte et konkret antal på, og det vil jeg heller ikke gøre nu. Men jeg for-står godt, du spørger, og jeg burde kunne svare på det spørgsmål. Grunden til at jeg ikke kan svare på det er, fordi vi er underlagt nogle internationale konventioner. Uanset om vi havde et mål, der hed 5000, og nummer 5001 kommer, så skal vedkommende have asyl, hvis vedkommende har ret til det.

RÆSON: Det du snakker om dér, er, hvor mange der skal komme ind i landet. Det jeg spørger om er, hvor mange man kan integrere. Hvis vi nu siger, der et år kommer 5000 ind, og du har sagt til mig nu ’jamen vi kan integrere 3000 om året’, så ville man jo kunne pejle lidt efter det?
JØRGENSEN: Man sætter ikke et tal på af juridiske årsager, men der er også den moralske årsag: Hvis vi har sagt 3000, hvad så med nummer 3001? Det er jo forfærdeligt for det menneske. Det er så problemerne ved at sætte et antal. Når vi så alligevel bør gøre det, synes jeg, det er jo fordi, lige nu sigter vi i blinde. Der er ikke andre politikområder i vores samfund, hvor vi ikke, selvom vi ikke kan styre antallet, prøver at holde styr på det. Man har målsætninger og man har foruddiskonteringer i sundhedssektoren, i jobsektoren – alle mulige steder.

Det er ikke en analyse, jeg kan sidde og lave på mit skrivebord på Christiansborg med tre studenter-medhjælpere. Det er en, vi skal bruge hele statsapparatet til. Vi skal bruge kommunerne: Vi skal sige: ’Hvor mange boliger har I?’ ’Hvor meget kan folkeskolen tage?’ ’Hvad med sundhedspersonale?’ ’Hvad kan jobmarkedet optage?’ osv. Og så skal vi ud fra det sige, ’det er dét her tal, vi sigter efter’, og så skal vi for hvert år forsøge at manøvrere efter det. Så kan man sige, ’okay, i år kom der 5000, men vi har kun kapacitet til at integrere 3000, jamen så skal man prøve at stramme op, så vi når 3000’. Omvendt: Hvis der kun kom 3000, men vi havde kapacitet til 5000, så kunne det betyde, at for eksempel kvoteflygtninge, som vi har sagt stop til lige nu, men som vi egentlig synes, vi burde tage imod, fordi kvoteflygtningeordningen sådan set er en god ordning, så kunne man måske genoptage dén ordning.

RÆSON: Det overrasker mig faktisk lidt. Jeg har været journalist i mange år, og jeg er også lidt træt af at stille det her spørgsmål ’hvor mange kan man tage?’. Og det lyder også på dig som om, du har svaret på det mange gange – men det tal, er i faktisk ved at regne på det?
Nej. Når du sidder i opposition, så kan du ikke regne på det tal. Men vi har prøvet at pålægge regeringen at regne på det tal. Hvis vi får magten, så går vi i gang med at finde det ’loft’, som vi kalder det måltal, fra dag ét.

 

Hvis vi får magten, så går vi i gang med at finde det ’loft’, som vi kalder det måltal, fra dag ét
_______

 

RÆSON: Kan du huske, hvorfor I ikke lavede det, da I havde regeringsmagten
Jeg kan ikke huske det, men jeg kan godt give dig et gæt. Vi havde en regeringspartner, der hed det Radikale Venstre, som jo havde lidt andre holdninger end os på det område. Det er ikke sikkert, det er rigtigt. Det er bare mit gæt.

RÆSON: Er der noget i Dansk Folkepartis udlændingepolitik, som du er uenig i?
Ja, der er mange ting. Der hvor jeg er mest uenig, det er nok, at vi siger ’jo, udlændinge der kommer til Danmark skal arbejde. Ikke at de ’må’ arbejde, at ’det ville være dejligt hvis de kom til at arbejde’ – de skal arbejde fra dag ét. Også dem, der ikke skal være her permanent. Hvor vi siger, at fordi det og-så er bedre for dem menneskeligt og så sandeligt også for vores samfund, der siger Dansk Folkeparti ’nej, de må ikke arbejde, for der bliver de integrerede, og det vil vi under ingen omstændigheder have’. Så vi har massivt fokus på arbejde, vi har massivt fokus på integration. DF har massivt fokus på det modsatte.

RÆSON: Er det den store forskel?
Ja, det synes jeg. Der er selvfølgelig også stor forskel i det her med nærområderne. Vi håber på at kunne bruge nogle af de mange penge, man sparer på ikke at få så mange asylansøgere – for det er jo enormt dyrt at få asylansøgere – dem kan vi jo hjælpe 10, 20, 30, 40, 50 gange flere mennesker med i nærområderne. Og faktisk vil langt de fleste flygtninge jo hellere tilbage til det land, de kommer fra, for eksempel Syrien. Jeg har selv været i Zaatari-lejren i Jordan, og jeg har talt med rigtig mange af dem, og der er nogen, der siger nej, når de får tilbudt den der pakke fra Canada, hvor du får et hus og et arbejde. Der er nogen, der siger nej tak til det, for de har sådan set ikke tænkt sig at slå sig ned i Canada. De vil faktisk tilbage til Syrien. De har bare ikke mulighed for det nu. Så tænk sig, hvis vi kun-ne bruge mange flere penge på at hjælpe med at bygge op dér og hjælpe dem, der sidder i flygtninge-lejre under forfærdelige forhold. Det ville da være rigtig godt. Det tror jeg ikke, Dansk Folkeparti på samme måde er så optagede af.

 

Det lyder groft, men der skal i hvert fald ikke være over 50 pct. på sådan en skole, som er af en anden herkomst end dansk, hvis det står til os
_______

 

RÆSON: Er der flere udlændingestramninger, som du godt kunne tænke dig?
Ja. Jeg tror godt, du kan kalde det en udlændingestramning – man kan altid diskutere terminologien – men de muslimske friskoler, som har oplevet en eksplosiv vækst i antallet af elever de senere år, hvor vi desværre også har set rigtig mange historier som afsløring af, hvad der foregår på dem omkring de værdisæt, som de studerende bliver undervist i, som forskel på piger og drenge. Folkeskolen er jo netop der, hvor vi kunne håbe på, der kunne ske en vigtig integrationsindsats, og hvis den mulighed bliver fjernet, fordi muslimske børn går med andre muslimske børn, taler måske ikke dansk til hinanden i frikvartererne. Der har endda været eksempler på social kontrol på de der steder med, at det ikke var cool at have danske venner blandt kammerater, men i særdeleshed over for lærerne, og man blev advaret imod at man i hvert fald ikke måtte have danske kærester. Det går simpelthen ikke. Så vi vil gerne, hvis man kunne sikre, at de der muslimske friskoler ikke var der. Og det lyder groft, men der skal i hvert fald ikke være over 50 pct. på sådan en skole, som er af en anden herkomst end dansk, hvis det står til os.

RÆSON: Så du vil gerne forbyde muslimske friskoler?
Nu kan man ikke forbyde dem, fordi det ligger der også noget potentiel diskrimination i. Vi ønsker jo ikke at diskriminere negativt. Vi ønsker sådan set at hjælpe de her børn. Det vi vil gøre, det er, at vi vil sige, man skal ikke kunne få statsstøtte til skoler, hvor der er over 50 pct. elever af ikke-dansk herkomst.

RÆSON: Er der andre stramninger, du kunne tænke dig?
Der er meget udenlandsk arbejdskraft i Danmark fra Østeuropa for eksempel, og dem er der jo brug for nogle steder, og det kan jo være rigtig fint – hjulene skal jo løbe rundt – men der er også steder, hvor der er social dumping, hvor arbejdskraften underbyder dansk arbejdskraft, og hvor arbejdsgivere tvinger flittige mennesker fra Polen – til at arbejde under nogle forhold, som de ikke skal arbejde under. Og der har regeringen jo skåret massivt i arbejdstilsynet og skåret i hele taget indsatsen imod social dumping, så der vil vi også stramme mere op. Du spurgte mig, hvor jeg vil stramme, og det er jo at stramme, fordi vi regulerer mere og laver mere kontrol, men det skal egentlig ikke forstås sådan, at vi ikke synes, at man er velkommen til at komme og arbejde i Danmark, hvis man kan finde et, og der oven i købet er brug for en. Det synes vi sådan set er fint nok.

RÆSON: Der er jo løbende en snak om konventioner. Henrik Sass Larsen har jo fået sagt, at man skal tage magten tilbage til Danmark på en eller anden måde. Er der en tendens i dit parti, Dan Jørgensen, der går mod dét?
Jeg kan godt starte med at slå fast: Vi i vores parti synes, det er godt, vi har internationale konventioner. Vi støtter det grundlæggende. Vi synes, at en verden uden internationale konventioner ville være en frygtelig verden. Det ville virkelig gå ud over de svageste på vores planet. Det ville i øvrigt overhovedet ikke være til fordel for et lille land som Danmark, det er klart. Når det så er sagt, så er der også mange konventioner, som er lavet i en helt anden tid. Mange af dem stammer helt tilbage fra lige efter anden verdenskrig, og verden har godt nok ændret sig meget siden. […] Der nok er mange danskere, der tænker ’hvordan kan det være, vi ikke kan få det menneske ud af vores land som bedriver kriminalitet og virkelig er til skade for vores Danmark’ – det kan man nogen gange ikke på grund af de her konventioner. Vi mener det sådan set ret seriøst – at det internationale bliver nødt til selvkritisk at se på nogle af konventionerne. Kan man indrette dem sådan, at de beskytter dem, de er tænkt til at skulle beskytte og måske ikke i så høj grad tager muligheden fra enkelte lande? Og det er nok det, tror jeg, Sass mente, da han talte om at tage magten tilbage til lande. Det kan ikke nytte noget at konventioner forhindrer os i at føre en politik, hvor vi kan beskytte vores egne borgere imod meget hård og grov kriminalitet. Det tror jeg, de fleste egentlig også synes, fra højre til venstre på det politiske spektrum.

RÆSON: Mener du, vi skal være i alle de konventioner, vi er i nu?
Ja, det mener jeg bestemt.

RÆSON: Så nogle konventioner skal laves om?
Hvis vi kan, ja. Og det er jo i øvrigt også et ukontroversielt standpunkt på den måde, at det er også noget af det regeringen siger, den gerne vil. Regeringen har endda gjort det til et hovedformål og har faktisk prøvet og gør det udmærket, altså indkaldt til forhandling. De er ikke nået til nogen konkrete resultater, og det er ikke fordi, regeringen har været udygtig, synes jeg, det er fordi, det er meget, meget vanskeligt.

 

RÆSON: Så nogle konventioner skal laves om? JØRGENSEN: Hvis vi kan ja,
_______

 

En grøn fond: „Helt seriøst, hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før?‟

RÆSON: Jeg tænker, vi går lidt videre nu til klimaspørgsmålet. Du nævnte også selv, at det var en af de vigtige ting for dig og for dit parti.
Jeg er i politik på grund af Svend Auken, så ja, det er det, der overhovedet gjorde, at jeg blev engageret i tidernes morgen. Når man sidder i en forhandling eller læser en rapport om et eller andet, så er det det vigtigste i verden lige der, ikke? Men klimaet ER den vigtigste udfordring lige nu, fordi det hænger sammen med stort set alt andet. På de sorteste dage kan jeg frygte, at vi allerede er der, hvor vi er ovre point of no return. Men jeg er heldigvis født optimist, så de fleste af mine dage er ikke sorte.

RÆSON: Og det går jo hurtigt [med klimaforandringer red.]. Får det dig nogen gange til at tænke, at man skal gribe det fundamentalt anderledes an med teknologi og innovation? Eller bruge alle de penge, man bruger på CO2-kvoter, til at lave verdens største klimauniversitet i Danmark og så sige, det er det, vi gør?
Ja. […] Der er alle mulige helt vilde planer lige fra at plante træer til at sætte en masse skibe i havet, der laver bølger, der optager alle mulige ting. Om der kommer nogen løsninger dér på et eller andet tidspunkt, det ved jeg ikke. Jeg tror ikke så meget på de der Georg Gearløs-løsninger. Det, du antyder der, det er faktisk lidt i retning af, hvad vi har tænkt os at gøre. Klimauniversitet er sådan set en meget god ide, det er ikke noget, vi selv har tænkt endnu, men tak for ideen – den er på listen. Det, vi har sagt, vi vil lave, det er uset i Danmark – måske endda også globalt: En kæmpe fond, ’Global Future Foundation’ på 20 milliarder kroner drevet efter samme princip som Vækstfonden i Danmark. Altså en fond, der ikke er sat i verden for at tjene penge, men som er sat i verden for at den skal sætte gang i nogle af de ting som markedskræfterne ikke selv vil sætte i gang. Gør Danmark det, så vil vi igen være front runner og vil gøre meget mere end vores størrelse egentlig måske tilsiger, vi har moralsk forpligtelse til. Og det vil være fantastisk. […] Det er ikke penge, der bliver brugt. Det er en engangsinvestering ind i en fond, som så står der og operer som fond.

RÆSON: Så det er nærmest gratis jo?
Det er nærmest gratis. Helt seriøst, hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før? Vi har jo gjort det med Vækstfonden. En ret succesfuld historie

RÆSON: Så overordnet set, kan du komme med en klimakritik af den måde, Danmark har gjort det på de sidste mange år: Skal man gå en fundamentalt anderledes retning? Eller har man nogenlunde gået i den rigtige retning?
Nej, retningen har været den rigtige for Danmark. Farten har ikke været høj nok. Men retningen har været den rigtige.

”Jeg er sgu ked af, at efterlønnen blev afskaffet”

RÆSON: Du siger ”velfærden skal udbygges”. Jeres pensionsforslag går ud på, at hvis man bare har været på arbejdsmarkedet i mange år, uanset om man har haft et hårdt fysisk arbejde…
Ja, men det vil jo tit hænge sådan sammen sådan, at dem der har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, det er også dem, der har haft et hårdt fysisk arbejde.

RÆSON: Nej, fordi det er over 42 år. Altså hvis man for eksempel først starter med at arbejde som 28-årig og har arbejdet i 42 år, så er det jo så 70 år, ikke? Så det passer med at man godt kan starte med at arbejde som 28-årig, og så gå tidligere på pension end ellers? Det vil jo typisk være kontorfolk og sådan noget.
Vi har ikke lagt os præcis fast på, hvordan vi gør det op endnu, hvad for nogle regler det præcist bliver, og hvordan det skal implementeres, det må vi se på. Venner, som jeg er vokset op med, gik ud af skolen som 15-16-årige og begyndte at arbejde med deres krop næste dag. Da jeg så 15 år senere blev færdig med min uddannelse, der havde de allerede været i gang i 15 år. Jeg klarer den nok. De klarer den ikke. De tager allerede smertestillende piller nu. […] Det kunne være ret fedt, hvis vi nu tog den her debat: Hvis alle ligesom sagde, vi er enige om, at det er dér, vi gerne vil hen, tror du så ikke, hvis vi bruger landets bedste hjerner til det, at vi finder en pragmatisk løsning? Hvor vi får skruet en ord-ning sammen, som er til gavn for dem, som har allermest behov for det? Er der så nogen, som ikke har allermest behov for den, der får gavn af den, så lever jeg også fint med det. Og så husk i øvrigt også lige på, at det her er noget, vi foreslår, fordi efterlønnen er blevet afskaffet. Vi var imod at afskaffe efterlønnen […]

RÆSON: Ville du gerne genindføre den, hvis du kunne?
Nej, jeg tror ikke, der findes penge til det nu. Nu har økonomien jo ændret sig så meget, at så er pen-gene sat af til noget andet. Så nej, det er ikke det, der er vores politik. Det er vores politik, den jeg har fremlagt nu. Men jeg er sgu ked af, at den blev afskaffet.

RÆSON: Har I nogen planer om at fjerne kontanthjælpsloftet og sætte kontanthjælpen til-bage til det samme, som den var før?
Vi har planer om at fjerne loftet, ja, Men vi synes egentlig, noget af det mest bagstræberiske ville være at sige, ’så skal vi bare tilbage til det, vi havde før’. Var situationen perfekt før? Nej, det var den bestemt ikke. Fx var der meget store geografiske forskelle i forhold til, om folk kunne klare sig på en kontanthjælp, fordi boliger er forskellige i deres prislejer rundt. Derfor tror jeg, vi skal kigge lidt mere på, hvad man har gjort i Sverige, hvor man har adskilt de ydelser, som man får i støtte til bolig og det man får i støtte i kontanthjælp. Om det lige er den svenske model, det ved jeg ikke, men det, vi skal gøre, er i hvert fald at lave en ny model, hvor vi hæver niveauet for det, de mennesker får til hverdag.

RÆSON: Det her med kontanthjælpen: Kommer man til at finde ud af, hvad I egentlig mener, den skal være på, inden man går til folketingsvalg?
Der kommer ikke til at være et tal inden, nej. Vi siger, at det vi gør, hvis vi får magten, og vi får flertal for det, det er, at vi nedsætter en kommission med det formål at afskaffe kontanthjælpsloftet og diskutere ydelserne, men vi kommer ikke til at sige præcis hvor meget.

RÆSON: Hvad synes du om det? Det demokratiske i det?
JØRGENSEN: Det er den rigtige måde at gøre det på. Hr. og Fru Jensen sidder jo ikke derhjemme og tænker ’vi vil have den på x kroner og x øre’. De vil have et signal om, hvorvidt det usolidariske kontanthjælpsloft kommer til at bestå eller ej. Og der siger vi ’nej, det kommer ikke til at bestå, ja, vi vil hæve det’.

 

Hr. og Fru Jensen sidder jo ikke derhjemme og tænker ’vi vil have den på x kroner og x øre’. De vil have et signal om, hvorvidt det usolidariske kontanthjælpsloft kommer til at bestå
_______

 


RÆSON: Men om det er usolidarisk, det kan man jo ikke tage stilling til, når man ved ikke, hvor høj den bliver?
Men så må man stemme på nogle partier med nogle mere firkantede løsninger, hvis man tror verden er så firkantet. Vi tror jo sådan set på, at det er meget fornuftigt også at spørge arbejdsmarkedets parter. Men vi kan ikke begynde at forhandle politik inden valget, fordi vi ved ikke, hvem der har flertallet. Det er vel ikke rocket science.

RÆSON: Hvad med integrationsydelsen?
Vi synes også, integrationsydelsen er blevet for lav. Det er et dilemma, det her, fordi når jeg, som jeg sagde tidligere […], så har vi imod mange flere end vores størrelse egentlig tilsiger, vi burde gøre, hvis man sammenligner med andre lande. Derfor skal der gøres noget ved antallet. Der kan man regulere nogle ting i forhold til familiesammenføring eller andet – det har vi også gjort – men handler også om ’pull-faktorer’: Det at vi tilbyder nogle ting i Danmark, som er så attraktive, at når man rejser igennem en seks-syv lande – så vælger man Danmark at slå sig ned i. […] Vi synes derfor, det er fornuftigt at man har skåret i den. Det har formentlig været med til at få flere i arbejde, for det giver også motivation til at arbejde og vigtigst; haft en indflydelse på, hvor mange der kommer. Når det så er sagt, så er den nede på et niveau nu, hvor man nok må sige, at specielt børnefamilier bliver ramt på en måde, som vi synes ikke er retfærdig. […] Og vi risikerer jo faktisk, at de her børn får sværere ved at blive en del af det danske samfund, når de vokser op og bliver integreret og får et arbejde og så videre. Så på sigt kan det faktisk blive nogle dyrt sparede penge. Derfor siger vi, at kommissionen, jeg talte om, skal tage stilling til kontanthjælpsloftet og den skal også tage stilling til det her, fordi hvordan finder vi en model, hvor niveauet er lavere end det var før, men hvor specielt børnefamilier får flere penge?

 

Vi risikerer, at de her børn får sværere ved at blive en del af det danske samfund, når de vokser op. Så på sigt kan det faktisk blive nogle dyrt sparede penge [om den nedsatte integrationsydelse]
_______

 

RÆSON: Okay, så den skal også op. Det er det samme svar, du ved bare ikke, hvor meget?
Ja.

RÆSON: Synes du, at danskerne på et tidspunkt skal have lov til at stemme om EU-medlemskabet?
Nej, det synes jeg ikke.

RÆSON: Aldrig?
Jeg begiver mig ikke ud i at svare på spørgsmål indtil solen brænder ud, men du vælger at spørge mig, om vi skal have en folkeafstemning på et tidspunkt, hvor tilslutningen til EU er størst nogensinde i historien. 73 pct. synes, det er en god ide.

RÆSON: Vestager arbejder for at beskatte de store tech-firmaer på deres omsætning med 3 pct. i EU-regi for at forhindre, at de kan føre et overskud hen til lande, hvor der er en lav beskatning. Og hun siger: ’Prøv at hør her, hvis Danmark ikke er med på den her, så ender det med, at Frankrig og Tyskland gør det selv’. Skal man gøre det?
Ja, det synes jeg, man skal. Jeg synes i det hele taget, man skal lade være med at være så berøringsangst […] [fx overfor] at EU skal blande sig i skattepolitik. Selvfølgelig skal EU ikke blande sig i vores indkomstskattepolitik, og i hvordan vi vil lave vores velfærdsstat, men det giver så god mening, hvor problemer bliver grænseoverskridende – og det gør de, når virksomheder undgår at betale skat i lande, fordi de bare kan flytte rundt på deres overskud. Dér skal EU da gøre noget. ■

 

Når virksomheder undgår at betale skat i lande, fordi de bare kan flytte rundt på deres overskud. Dér skal EU da gøre noget
_______

 

Dan Jørgensen (f. 1975), næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe. Medlem af Folketinget for S siden 2015. Forhenværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (2013-2015) og tidligere medlem af Europa-Parlamentet (2004-2013) [foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix]