08.12.2019

I takt med at digital informationspåvirkning bliver mere fremtrædende, bør vi sætte det i et bredere sikkerhedsperspektiv. I denne sammenhæng spiller autokraterne ved første øjekast på hjemmebane, men de liberale demokratiers styrke ligger i deres tætte relation til borgerne. Det er vigtigt at vedligeholde.

Analyse af Christiern S. Rasmussen

Forud for dette års folketingsvalg var der et stort fokus på desinformation hos både danske medier, den danske stat og de digitale medier. Det skyldtes en udpræget frygt for, at fremmede magter ville undergrave den danske valgproces ved at bevidst sprede vildledende informationer – det vil sige: sprede desinformation. De russiske trolde, som den forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen havde advaret mod, udeblev dog.

Det står i kontrast til en række internationale begivenheder i det foråret og sommeren såsom: de russiske og højreorienterede informationsoperationer rettet mod Europa-Parlamentsvalget, syndfloden af desinformation ved både det indonesiske præsidentvalg og det spanske parlamentsvalg, Beijings aggressive informationsoperationer rettet mod demonstranterne i Hongkong og en indisk-pakistansk informationskrig efter et nedskudt kampfly i Kashmir-regionen. Alle disse eksempler er indikationer på, at informationspåvirkning spiller en fremherskende rolle international sikkerhedspolitik i disse tider.

Det er det vigtigt at huske på, at informationspåvirkning altid har været del af enhver konflikt, og de ovenstående eksempler er således ikke udtryk for et nyt fænomen. At kunne bestemme andres opfattelse af konfliktens oprindelse, de involverede, deres handlinger og konfliktens forløb er uadskillelige fra magtkampes natur. Hvad der derimod er nyt, er midlerne, det gøres med. Takket være den digitale revolution er informationspåvirkning blevet mere fremtrædende: Informationskanaler kan i dag nemmere anskaffes, narrativer bedre tilpasses, modtagelige målgrupper nemmere identificeres, og effekten kan følges minutiøst. Den digitale revolutions frigørelse af den oplysende information har således også frigjort den vildledende information.

Men hvilke konsekvenser vil en fremtid præget af en våbenliggørelse af information have for internationale magtkampe? Hvilke forhold vil gøre sig gældende for informationskampe, og hvad kan vi forvente af aktørerne, der fører dem? Her kommer fem bud på, hvordan det påvirker sikkerhedspolitik i dag.

 

Med blot en laptop, fem simkort – og et forbud mod at overtræde civilretslige love og de sociale mediers retningslinjer – formåede teamet at få NATO-soldaterne til at røbe følsomme oplysninger og forlade sine stillinger
_______

 

1. Kommunikation bliver vigtigere for militæret
Ofte er der fokus på borgere og civilsamfund, når vi taler om desinformation. Men informationsoperationer bliver også rettet mod forsvaret, hvis interne og eksterne kommunikation vil udsættes for et større pres i en verden med mere informationspåvirkning. En informationsoperation er kort sagt betegnelsen for den enkelte operation, der indgår i den større informationspåvirkningskampagne.

Det vil øge presset hos militæret for at holde sine kommunikationslinjer fri for vildledende information. Under en større NATO-øvelse forrige år gennemførte et lille forskerteam fra NATO’s StratCom Centre of Excellence et eksperiment, der søgte at finde ud af, hvad man kunne opnå gennem social engineering og brug af desinformation. Med blot en laptop, fem simkort – og et forbud mod at overtræde civilretslige love og de sociale mediers retningslinjer – formåede teamet at få NATO-soldaterne til at røbe følsomme oplysninger og forlade sine stillinger. Det siger noget om udfordringens potentielle omfang.

At operere i en tilstand af usikkerhed, ufuldstændig information og med tvivlsomme kommunikationslinjer har altid været en forudsætning for militære operationer. Men eksperimentet viste, hvor nemt, billigt og effektivt informationsoperationer kan misbruge kommunikationslinjer og manipulere soldater, der ellers er trænet i at modstå sådanne teknikker.

Informationspåvirkning betyder samtidig, at militære operationer og missioner i stigende grad må forholde sig til PR og være opmærksom på det billede, de giver omverdenen af sig selv. Selvom russiske statskontrollerede mediers historier om NATO’s tilstedeværelse ikke behøver at have hold i virkeligheden, skal der bare én tankeløs handling fra NATO’s side til for at legitimere russernes overordnede narrativer.

Under en NATO-øvelse i Estland fangede en forbipasserendes mobilkamera en NATO-soldat i færd med at bruge et sovjetisk krigsmonument som udkigspost. Billedet, der blev taget i en by beboet af hovedsageligt etniske russere, blev brugt af Kreml-kontrollerede medier som bevis på NATO’s provokationer og soldaternes respektløshed over for russere. De pustede dermed til de historiske gnidninger med den russiske diaspora. At håndtere sådanne historier vil kræve, at forsvaret både har klare kommunikationsstrategier og er selvbevidst i sin relation til det omkringliggende demokratiske civilsamfund – noget der ikke nødvendigvis indgår naturligt i det militære DNA.

 

I takt med at flere statsaktører benytter informationspåvirkning imod inden- og udenrigspolitiske modstandere, vil særligt de digitale medier og platforme i stigende grad ses i en strategisk og sikkerhedspolitisk kontekst
_______

 

2. At kontrollere informationsterrænet
I takt med at flere statsaktører benytter informationspåvirkning imod inden- og udenrigspolitiske modstandere, vil særligt de digitale medier og platforme i stigende grad ses i en strategisk og sikkerhedspolitisk kontekst. De algoritmer, som former de digitale informationsstrømme, udgør terrænet for informationsoperationer, ved at afgøre hvilke modtagere kan nås, hvor (des)informationer dirigeres hen, og hvor stor opmærksomhed det gives. Lignelsen er lånt fra Nathan Gleicher, Facebooks chef for Cybersecurity Policy, der har pointeret, at terrænet kan omformes til at besværliggøre informationsoperationer og begrænse de ondsindede aktører. Et eksempel på sådan et ”topografisk modtiltag” er WhatsApps beslutning om at begrænse antallet af kontakter, som brugere kan videresende beskeder til.

Problemet er imidlertid, at denne magt ikke ligger hos folkevalgte eller stater, men hos store private virksomheder, der ofte former terrænet med fokus på popularitet, dataindsamling og profit. I et interview angrer og beskriver softwareudvikleren Chris Wetherell de kortsigtede og naive overvejelser, der lå bag udviklingen af Twitters retweet-funktion. Retweet-funktionen har fungeret som katalysator for flere digitale had-kampagner, fx Gamergate i 2014, hvor kvinder i spilindustrien blev groft chikaneret.

I takt med at informationspåvirkning vil spille en større rolle, vil magten over dette terræn af flere statsaktører blive set som en ressource af sikkerhedspolitisk og strategisk relevans. Det er bl.a. dette syn, der ligger bag Kremls forsøg på at nationalisere terrænet gennem et suverænt internet, hvor ambitionen er at kunne afskære det russiske internet fra det globale net, ligesom Kina kan med den berygtede firewall. Det samme gælder de møder, som de digitale medier har haft med de amerikanske efterretningstjenester forud for præsidentvalget 2020. Hvilke konsekvenser denne sikkerhedspolitiske årvågenhed vil have for ”det frie internet”, er ikke til at sige, men det kunne tyde på en ’balkanisering’ med nationale enheder forbundet af statsligt kontrollerede kanaler.

3. At kortlægge splittelserne
Hvis informationspåvirkning får større indflydelse på såvel demokratiske valg som sikkerhedspolitik vil de samfundsgrupper, som informationsoperationerne forsøger at mobilisere, ende som brikker i et sikkerhedspolitisk spil. I Baltikum har den russiske diaspora længe fungeret som et springbræt for Ruslands indflydelse, da man har en naturlig indfaldsvinkel til diasporaens verdensopfattelse og ved, hvilke knapper der skal trykkes på for at vække forargelse. Informationsoperationer kan kun forstærke eksisterende gnidninger og er på den måde begrænset af kulturelle og politiske barrierer.

Det er bl.a. årsagen til, at Ruslands informationspåvirkning giver større genlyd i et konservativt Østeuropa end i et liberalt Vesteuropa. I 2017 mislykkedes russiske og alt-right aktører i forsøget på at undergrave Macrons præsidentkampagne med rygter homoseksualitet og utroskab. Det skyldtes en fejlkalkulering af franskmændene, der ikke anså rygterne for at være særlig graverende. Men ved det amerikanske præsidentvalg 2016 havde de russiske informationsoperationer kortlagt og tilpasset sig amerikanske forhold. Her formåede man at udnytte racemæssige og sociale problemer til at mobilisere forskellige grupper – både på venstre- og højrefløjen.

 

I begyndelsen af august kom det frem, at FBI nu anser konspirationsteorier for at være en trussel mod national sikkerhed, da de kan bruges som led i en større informationsoperation og få konspirationsteoretikere til at gribe til vold
_______

 

I begyndelsen af august kom det frem, at FBI nu anser konspirationsteorier for at være en trussel mod national sikkerhed, da de kan bruges som led i en større informationsoperation og få konspirationsteoretikere til at gribe til vold. Dokumentet nævner bl.a. #PizzaGate fra præsidentvalget 2016, hvor en ung bevæbnet mand stormede et pizzeria i den overbevisning, at Hillary Clinton drev en pædofiliring i bygningens ikke-eksisterende kælder. I Danmark kunne man også ane lignende bekymringer i forbindelse med Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads og optøjerne på Nørrebro op til folketingsvalgkampen. Her gjorde daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen opmærksom på, at sådanne begivenheder og lignende provokationer kunne bruges af fremmede magter mod Danmark.

At modtagelige samfundsgrupper og strategier for at mobilisere dem i stigende grad vil indgå i sikkerhedspolitiske overvejelser, vil være en naturlig følge af informationspåvirkningens større rolle. Men det betyder også, at en debat om, hvordan dette bedst håndteres, venter forude. Den kan nemt blive betændt, for man kan hurtigt ignorere de bagvedliggende årsager til, hvorfor visse samfundsgrupper er mere modtagelige for påvirkningskampagner end andre – og derpå komme med halve løsninger, der gør langt større skade en gavn og ikke adresserer årsagen til, at de er sårbare.

4. Hvornår er der krig?
Informationspåvirkning vil – sammen med andre former for hybrid krigsførelse – også have konsekvenser for vores forståelse af en given konflikt. Ved at bevæge sig uden for rammerne af konventionel krigsførelse og blande sig i andre landes offentlige debat, trækker informationspåvirkning os ind på et område uden etablerede og vejledende normer eller opfattelser om, hvornår der er tale om en konflikt eller et angreb.

Hvad skal der til for, at et hybridt angreb legitimerer og udløser en konventionel reaktion? Det forsøgte NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, at svare på, da han i slutningen af august meddelte, at et alvorligt cyberangreb vil aktivere alliancens artikel 5 (den såkaldte musketered) og dermed udløse en konventionel respons. Men hvad er tærsklen for et alvorligt cyberangreb? Og hvad med informationspåvirkning? Hvilken reaktion vil der være på eksempelvis en større informationsoperation, der opildner til racekrig i en amerikansk storby i kølvandet på begivenheder, som dem vi så i Charlottesville i 2017 eller Ferguson i 2014?

Dertil kommer spørgsmålet om, hvem der står bag informationsoperationen? Det er i den digitale tidsalder allerede svært at finde ud af, og mulighederne forværres yderligere af et sort marked af informationsoperationer, der introducerer en mellemmand og får alle de digitale fodspor til at forsvinde. Uvisheden og usikkerheden, der følger med disse spørgsmål, kan lede til en vis tøven hos den, der skal gardere sig mod sådanne angreb, hvilket omvendt giver et vist fordelagtigt manøvrerum til angriberen.

Denne mangel på normer forsøger det danske forsvar bl.a. at gøre noget ved gennem sin offentliggjorte doktrin om militære cyberoperationer, der også inkluderer informationspåvirkning. Dog er doktrinens evne til at skabe internationale normer på området stadig usikker og langt hen ad vejen teoretisk – om end ikke desto mindre et vigtigt bidrag.

 

I en fremtid, hvor gengivelsen af virkeligheden er et magtredskab og ikke en journalistisk dyd, har de autokratiske styreformer visse fordele sammenlignet med de liberale demokratier
_______

 

5. Autokraternes fordele?
I en fremtid, hvor gengivelsen af virkeligheden er et magtredskab og ikke en journalistisk dyd, har de autokratiske styreformer visse fordele sammenlignet med de liberale demokratier. For det første af den simple grund, at den primære målgruppe for informationspåvirkning (borgerne) er sat uden for indflydelse, da magten er centreret hos regiments lille elite.

Dertil er demokratiske regeringer begrænset af den offentlige holdning og kan i mindre grad tåle at blive afsløret i at bruge samme hensynsløse eller aggressive politikker. Det giver autokraterne en række fordele såsom en længere tidshorisont, større handlekraft, muligheden for at handle opportunistisk og være ubegrænset af lovgivning og demokratiske principper. Samtidig er autokrater vant til at se flere politiske emneområder som en del af spørgsmålet om regimesikkerhed, herunder særligt information, der undergraver regimets autoritet.

Opsummerende kan man sige, at i takt med at digital informationspåvirkning fylder mere, bør vi sætte det i et bredere perspektiv. Selvom ovenstående giver et indtryk af, at autokraterne spiller på hjemmebane, når vi har med informationspåvirkning at gøre, er det vigtigt at huske, at undertrykkelse og negligering af befolkningens behov reducerer samfundet til en trykkoger af utilfredshed. Omvendt er der i det liberale demokrati indbygget mekanismer for at lette trykket ved at tvinge regimerne til at være lydhøre og imødegå samfundsbehov. De liberale staters styrke ligger derfor i deres gensidige relation til og møde med civilsamfundet. Det er vigtigt at vedligeholde. ■

 

De liberale staters styrke ligger derfor i deres gensidige relation til og møde med civilsamfundet. Det er vigtigt at vedligeholde
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne