08.05.2019

.

Det hjælper ikke at pege fingre af dem, som vil stemme på Stram Kurs. Så ender vi bare som Sverige. Vi har kæmpestore udfordringer på udlændingeområdet, og det skal vi anerkende, ikke udskamme.

Kommentar af Chris Bjerknæs

Jeg forstår godt, at man som dansker kan sidde tilbage med en følelse af, at der gennem de seneste år ikke er sket nok på udlændingeområdet. At stramningerne ikke er gået stærkt eller langt nok, og at der ikke rigtig er sket noget. Jeg forstår godt, at man så kan sidde tilbage med en følelse af, at der skal ske noget mere, at vi skal gå længere, og at det kræver drastiske metoder at skabe forandring – koste hvad det koste vil.

Derfor synes jeg, at det er vigtigt at tage folk, der vil stemme på Stram Kurs, seriøst og forstå deres bekymringer for de udfordringer, der er med den mangelfulde integration, kriminelle udlændinge og den utryghed, som stadigvæk præger mange danskere. For når vi hvert evig eneste år bruger godt 33 milliarder på ikke-vestlig indvandring, når beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere stadigvæk er så lav, som den er, og når 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter bliver begået af udlændinge og over 40 pct. af indsatte i danske fængsler er af anden etnisk herkomst. Så burde der være nogle alarmklokker, der ringer i alle Folketingets partier.

Man er i mit hoved politisk tonedøv, hvis man ikke har forstået, at der er en alvorlig bekymring for udlændingeområdet i den danske befolkning. Og hvis man overraskes over Stram Kurs’ opblomstring, kan det kun skyldes, at man ikke har set disse realiteter i øjnene. Rasmus Paludan er en dygtig provokatør, der har brugt sin demokratiske ret helt til kanten. Men Stram Kurs er ikke på vej i Folketinget, fordi tonen i debatten har været for hård. Partiets opblomstring er skabt af manglende vilje fra en stor del af Folketingets partier til at gøre, hvad der er nødvendigt – det er dem, der bærer skylden for de manglende svar til danskerne.

 

[Stram Kurs’] opblomstring er skabt af manglende vilje fra en stor del af Folketingets partier til at gøre, hvad der er nødvendigt – det er dem, der bærer skylden for de manglende svar til danskerne
_______

 

Jeg er blevet mødt med flere spørgsmål fra folk, der overvejer at stemme noget andet end DF. Spørgsmål som: Hvorfor væltede I ikke Lars Løkke i 2015, da flygtninge vandrede op og ned ad motorvejene? Svaret er enkelt: Så havde vi kastet statsministerposten i armene på Mette Frederiksen, og havde det medført en strammere eller mere lempelig udlændingepolitik? Nok det sidste. Eller spørgsmål som: Hvorfor smider I ikke alle kriminelle udlændinge ud af vores land? Her er svaret: Der er simpelthen ikke flertal for det i Folketinget.

Men selvom vi endnu ikke har gjort nok, har vi allerede gjort meget. Vi har lavet over 140 stramninger på udlændingeområdet. Vi er langt fra i mål, men det er 140 stramninger, der har gjort det sværere for indvandrere at komme til Danmark, og paradigmeskiftet kommer til at sikre, at kurven bliver vendt på sigt, så der er flere, der forlader landet, end der kommer ind. Så tingene går den rigtige vej. Men vi skal fortsætte, så vi får sikret en permanent grænsekontrol, at afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge sendes hjem og ikke ud på en ø som Lindholm, og at udenlandsk arbejdskraft bliver begrænset, så den ikke erstatter den danske.

Jeg kan godt spekulere på, om højrefløjen ved siden af Dansk Folkeparti er ved at udvikle sig til det, som førte til Enhedslisten på venstrefløjen, nemlig en masse små partier, som ender med at spænde ben for hinanden fremfor at sikre den reelle indflydelse på områder, hvor man langt hen ad vejen kæmper for det samme. Først kom Nye Borgerlige med en markant udlændingepolitik, så kom Stram Kurs, og på sidelinjen har vi stadigvæk Dansk Samling, som prøver at blive opstillingsberettigede til de kommende valg. Alle sammen med en kritik af islam og udlændingepolitikkens endnu for slappe linje som det førende politiske budskab. Men faren er, at det hele kan ende ud i spildte kræfter og stemmespild, fordi vi ikke samles, men splittes til stor glæde for venstrefløjen.

Der har vi en forpligtelse i Dansk Folkeparti og DFU til at samle disse kræfter. For det handler ikke om, hvem der råber højest, kan kaste højest med Koranen eller er den frækkeste dreng i klassen. Det handler om, hvem der reelt får løst flest udfordringer – og det gør man kun med 90 mandater bag sig.

Det kræver et langt og sejt træk, hvor man kæmper fra sag til sag og hele tiden presser på i det parlamentariske arbejde. Så man får et flertal i Folketinget og danskerne med sig. Ellers ender man med at stå på sidelinjen med smarte meninger uden at flytte noget – enten ved som NB at have ultimative krav eller ved som SK ikke at ville samarbejde og finde løsninger. Der skal vi ikke hen.

 

Jeg forstår godt folks vrede og utilfredshed og lyst til at stemme på Stram Kurs. […] Der er reelle udfordringer, som kræver handling, og det abonnerer hans tilhængere på
_______

 

Så jeg forstår godt folks bekymring, for man får ikke 90 mandater bag sig fra den ene dag til den anden. Jeg forstår godt folks vrede og utilfredshed og lyst til at stemme på Stram Kurs. Det skyldes ikke, at folk er racister eller nazister. Eller at folk ønsker et nationalistisk samfund. Eller for den sags skyld at de ønsker at deportere alle muslimer ud af landet, som Rasmus Paludan agiterer for. Men der er reelle udfordringer, som kræver handling, og det abonnerer hans tilhængere på.

Måske synes de, at hans demonstrationer er værdifulde. Og der skal nok være nogle iblandt, der tidligere har støttet op om Danskernes Parti og DNSB, men det er et fåtal. Når tre meningsmålinger i træk viser, at Stram Kurs kommer ind i Folketinget, så er det udtryk for danskernes bekymring for ikke-vestlig indvandring og for islam. For hvad vil der fx ske, hvis grænsekontrollen og den aftale, EU har lavet med Tyrkiet, bryder sammen, når vi ved, at der er flere millioner af afrikanere, der ønsker at komme til Europa? Der er nok af bekymringer og problemer, som skaber en stor utryghed.

Til gengæld tror jeg næppe, at Stram Kurs kommer til at ændre noget på udlændingepolitikken i Danmark. Det er netop her, man skal tænke to skridt frem. For hvis man overvejer at stemme på SK, skal man bare huske, at det kræver mere end blot at pege på udfordringerne, hvis man skal have noget gennemført. Man skal også komme med løsningerne, og dem er der ikke mange af hos Stram Kurs. De løsninger, partiet kommer med, er der ikke mange andre end dem selv, som kan bakke op om. De fleste partier har allerede meddelt, at de ikke vil samarbejde med dem.

Men i DF samarbejder vi gerne på udlændingeområdet og andre områder, vi kan blive enige med andre partier i. Vi samarbejder med alle dem, som danskerne stemmer ind i Folketinget. For os er det ikke vigtigt, hvilken farve katten har. Men det kræver, at de kommer med reelle løsninger – og det er der vist lang vej til for visse nye partier. ■

 

Vi samarbejder med alle dem, som danskerne stemmer ind i Folketinget. For os er det ikke vigtigt, hvilken farve katten har
_______

 

Chris Bjerknæs (f. 1989) er landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. ILLUSTRATION: Uroligheder på Nørrebro efter Rasmus Paludan afholdt demonstration på Blågaards Plads [foto: Brian Berg / Ritzau Scanpix]