Chris Bjerknæs (DF): Det var dråben: EU skal ikke diktere dansk udlændingepolitik – vi bør melde os ud af hele butikken
18.07.2019
.
Danmark bør træde ud af EU og være med til at starte et nyt internationalt samarbejde op. Vi bør hente Danmarks selvstændighed hjem og hævde retten til selv at lægge kursen for dansk udlændingepolitik. EU skal ikke diktere dansk udlændingepolitik. Det skal danskerne!
Kommentar af Chris Bjerknæs
HER KOMMER ET simpelt spørgsmål – træk vejret dybt, og tænk dig godt om, inden du forsøger at svare: Hvornår har Danmark givet EU beføjelser til at bestemme over den danske udlændingepolitik?
Kan du ikke lige finde svaret, så er der ikke noget at sige til det, men det kommer her: Det har vi aldrig. Ingen traktat eller lignende aftaletekst giver EU denne ret.
Derfor var det besynderligt at være vidne til EU-Domstolens afgørelse i sidste uge i en sag om familiesammenføringer, der har været flere år undervejs. En sag, som udlændingeminister Mattias Tesfaye tidligere har kaldt en ”vejsidebombe” i dansk udlændingepolitik. Jeg vil nu hellere kalde det en atombombe, for afgørelsen kan øge tilstrømningen af indvandrere til Danmark eksplosivt!
EU-domstolen i Luxembourg har slået fast, at Danmarks begrundelse for at sige nej til familiesammenføring i en sag om en tyrkisk mand med opholdstilladelse i Danmark, som ønskede at få sin tyrkiske kone til Danmark, ikke kunne begrundes med tilknytningskravet. Således blev afgørelsen, at Danmark havde handlet i uoverensstemmelse med loven, da man i 2009 afviste mandens ønske om familiesammenføring.
MED UDGANGSPUNKT i denne sag mener jeg, at det er på tide, at Folketinget træder i karakter og sikrer, at EU-domstolen ikke kan undergrave vores demokrati og vores nationale selvstændighed. For hvad handler det her egentlig om? Jo, det handler om tilknytning til et land. I dette tilfælde Danmark.
Lad os lige læse lidt op på grundtanken bag tilknytningskravet – altså de danske myndigheders bevæggrund for at afslå familiesammenføringen i den givne sag. Tilknytningskravet siger, at man kun kan familiesammenføre, hvis begge ægtefællers samlede tilknytning til Danmark er større end tilknytningen til deres oprindelsesland.
Flere advokater vil tage kontakt til tidligere afviste ansøgere og gøre dem opmærksomme på, at de kan få behandlet deres sag på ny. Resultatet? Det kan vi kun gisne om!
_______
Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der blandt andet vægt på:
– Hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark.
– Om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark – fx familie.
– Om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark.
– Om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.
– Hvilke danske sprogfærdigheder parterne har.
– Hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland.
– Om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land.
EU-dommen betyder ifølge formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård, at mange andre udlændinge i Danmark nu også får mulighed for at få deres sag genbehandlet. Flere advokater vil tage kontakt til tidligere afviste ansøgere og gøre dem opmærksomme på, at de kan få behandlet deres sag på ny. Resultatet? Det kan vi kun gisne om!
JEG MENER DOG, at det er mere end rimeligt, at de danske myndigheder udspørger ansøgere om opholdstilladelse om deres tilknytning til Danmark. De kan fx spørge: Kan du det danske sprog? Forstår du den danske kultur? Hvorfor vil du til Danmark, når nu din tilknytning er større til et andet land? Kort sagt: Hvad er det, du vil i Danmark? Vi skal som land ikke være en del af en organisation, hvor disse spørgsmål gøres irrelevante – og hvor andre har bestemt, at det er sådan.
Myndighederne har i en lang række sager vurderet, at de ansøgere, der er blevet afvist med henvisning til tilknytningskravet, har haft en større tilknytning til et andet land end Danmark. Det er selvfølgelig helt fint – men skal man bo i Danmark, skal man også engagere sig og ville det danske samfund. Derfor mener jeg, at det var helt legalt, at Danmark gav afslag til disse mennesker.
Jeg ønsker et stærkt internationalt samarbejde – også når det kommer til menneskers mulighed for at krydse grænser – men jeg mener simpelthen ikke, at EU er løsningen
_______
Jeg ønsker et stærkt internationalt samarbejde – også når det kommer til menneskers mulighed for at krydse grænser – men jeg mener simpelthen ikke, at EU er løsningen. Hvorfor skal vi begrænse os til at arbejde tæt sammen med lande, der tilfældigvis ligger på det europæiske kontinent? Hvorfor kan vi ikke samarbejde mere bredt? Hvorfor kan vi ikke lige så godt handle med Japan eller Australien? Vi skal samarbejde bredt – også med lande uden for EU – og vi skal ikke lade os diktere af de rammer, EU udstikker.
Vi udgør i dag en generation, der står over for nogle store udfordringer, når det gælder klima og migration. Det BØR vi samarbejde om internationalt – men uden at gå på kompromis med nationalstaternes selvstændighed og suverænitet. Hver gang vi forsøger at integrere landene i unionen, dræber vi styrken i et samarbejde, der i stedet burde hylde forskelligheden og mangfoldigheden. For forskellighed og mangfoldighed bør være den lim, der binder os sammen.
DERFOR MENER JEG IKKE, at EU er løsningen på min generations største udfordringer. EU har udviklet sig til noget nær en føderalstat, der efterhånden har meninger om ALT. Det er sådan set forståeligt, for med over 700 vellønnede parlamentarikere og mange tusinde embedsfolk bliver man nødt til at udrette noget, ikke sandt?
EU skal ifølge de mest jubeleuropæiske politikere have mere magt. Vi skal være fælles og enige om alt lige fra møntfod, militær og lovgivning. Men det bedste ville være, hvis EU holdt sig til sit oprindelige formål – som jeg i øvrigt er tilhænger af – nemlig at bidrage til at skabe fred, frihandel og ikke mindst at løse klimaudfordringerne.
Derfor bør Danmark træde ud af EU og være med til at starte et nyt internationalt samarbejde op. Vi bør hente Danmarks selvstændighed hjem til Danmark og hævde retten til selv at lægge kursen for dansk udlændingepolitik. EU skal ikke diktere dansk udlændingepolitik. Det skal danskerne! ■
Vi bør hente Danmarks selvstændighed hjem til Danmark og hævde retten til selv at lægge kursen for dansk udlændingepolitik. EU skal ikke diktere dansk udlændingepolitik. Det skal danskerne!
_______
Chris Bjerknæs (f. 1989) er landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. FOTO: Pressefoto.