08.05.2019

.

Ingen, der er ved sine sansers fulde brug, kan påstå, at vækst og merforbrug er svaret på de udfordringer, vi står overfor. Vi har brug for ledere, der er ansvarlige, samvittighedsfulde – og ekstreme. Ledere, som ikke lader sig kue af den hårde retorik fra de massive økonomiske interesser, som vil slås med alt, hvad de har, for at bevare status quo.

Kommentar af Carsten Bjørnlund

Folketingsvalget 2019 nærmer sig med hastige skridt og valgkampen er på mange måder allerede godt i gang. Eller dårligt i gang, skulle jeg måske hellere sige, for det ser ud til, at vi også denne gang skal være vidne til en omgang nytteløs mudderkastning og overflødig, uværdig muslim-bashing. Socialdemokratiets og Venstres Twitter-kampagner tyder i hvert fald ikke på, at der er noget nyt under solen.

Tilbage står vi vælgere og savner en lederskikkelse, der hæver sig over skolegårdsretorikken. En lederskikkelse, der tør tage de upopulære, nødvendige, nye og ekstreme beslutninger, som skal sikre, at Danmark igen melder sig under avantgardens grønne faner. 97 pct. af verdens forskere fortæller os det; det er NU der skal handles, så uanset om man vil det eller ej, bliver årets valg et grønt valg – eller fravalg.

Derfor har vi brug for ekstremistiske ledere.

Som det er nu, er det op til den enkelte danskers mentale og økonomiske overskud, samvittighed eller synsning at træffe grønne valg. Men man bringer sig selv i en social sårbar situation, hvis man til sammenkomster taler om mindre kød, færre flyvninger, reduktion af landbrugsarealer osv. Man skal pludselig stå på mål for den forskning, man læner sig op ad. Det er ikke alle, der er rustet til at tage den kamp – især ikke, når modstanderne begynder at hidse sig op og tale om frihedsbegrænsning og indskrænkning af privilegier. Så er det nemmere bare at flyde med, mens man nervøst skæver ud ad vinduet.

 

Derfor har vi brug for ansvarlige, samvittighedsfulde, ekstreme politiske ledere og erhvervsledere, som tør gå forrest og kæmpe de allervigtigste kampe på vegne af klimaet og os alle sammen
_______

 

Men vi må konstatere, at de nok har ret, forskerne. Derfor har vi brug for ansvarlige, samvittighedsfulde, ekstreme politiske ledere og erhvervsledere, som tør gå forrest og kæmpe de allervigtigste kampe på vegne af klimaet og os alle sammen. Ledere, som ikke lader sig kue af den hårde retorik fra de massive økonomiske interesser, som vil slås med alt, hvad de har, for at bevare status quo.

Konsekvenserne af klimakampen bliver bl.a., at mange af de goder, vi i Danmark nærmest opfatter som privilegier, må vi indstille os på at afgive. I hvert fald for en stund.

Men det bliver lettere at undvære kød, flyvninger, billigt modetøj og alt det andet, hvis man ved hvorfor. Derfor er uddannelse så vigtigt, og derfor virker det ekstra hovedløst, når der skæres i budgetter til uddannelse, public service og kultur generelt. Og derfor er det mildt sagt bizart, når Sass Larsen går efter et af dannelsens fremmeste arnesteder, bibliotekerne. Jo klogere og mere dannede vi er, des nemmere bliver det at få os til at forstå vigtigheden af at undvære. En herlig sidegevinst er, at vi bliver sværere at manipulere gennem angst- og skræmmekampagner i stil med dem, vi kommer til at brække os over i de kommende uger.

Det lader til, at tiden er løbet fra de toptunede, højtudannede, (pun intended) strømlinede politikere.

De er sikkert udmærkede forvaltere og administratorer. Jeg har forstået, at de er dygtige til at tale om vækst, disruption, effektivisering og alt det andet, som er indeholdt i New Public Management. Men når det drejer sig om sammenhængskraft – om mennesker, ansvar, visioner, drømme, dannelse og langsigtethed, der rækker udover det økonomiske, så kommer de til kort.

 

Når det drejer sig om sammenhængskraft – om mennesker, ansvar, visioner, drømme, dannelse og langsigtethed, der rækker udover det økonomiske, så kommer [de strømlinede politikere] til kort
_______

 

Modet udebliver, og endnu værre; de tager modet fra andre. Retorikken er efterhånden blevet så hånlig overfor alle, der vover at vise det mindste smule løvehjerte. Lynhurtigt bliver man sat over i et hjørne sammen med de politisk korrekte og frelste krænkelsestyper. Vores, efter eget udsagn, mest kompetente udenrigsminister nogensinde kalder bl.a. George Monbiot for en idiot (på Twitter xx dato), fordi han understår sig i at gå efter kapitalismen og kritisere den for ikke at være det styresystem, som kan få os ud af klimakrisen, men derimod blot er med til at forværre den. Samuelsens svar på alt er, som bekendt, lavere skatter. Men også dét er tiden løbet fra. Ingen, der er ved sine sansers fulde brug, kan påstå at vækst og merforbrug er svaret på de udfordringer, vi står overfor.

Tiden er inde for mådehold og solidaritet, langtidsplanlægning og massive omlægninger indenfor energisektoren. De fossile brændstoffer skal blive i jorden, og de bæredygtige alternativer skal styrkes. Det kræver betragtelige investeringer, offentlige som private.

Midt i elendigheden kan vi glæde os over, at der tilsyneladende er et ungdomsoprør på vej (hvis jeg tager fejl, så lad mig hermed opfordre til ét). Greta Thunberg har taget teten, og på kort tid har hun vundet hæder verden over. Herhjemme mærker man også blandt de nyvoksne en stigende afmagt og modstand mod – samt faldende tiltro til – det bestående, fastgroede system. Det er nogle strømninger, jeg byder velkommen med sænkede skuldre men med åbent hjerte.

Kære Danmark, husk hjertet. ■

 

Herhjemme mærker man også blandt de nyvoksne en stigende afmagt og modstand mod – samt faldende tiltro til – det bestående, fastgroede system. Det er nogle strømninger, jeg byder velkomme
_______

 

Carsten Bjørnlund (f. 1973) er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2002. Siden har han spillet med i en lang række teaterstykker, tv-serier og film, senest Jakob Ejersbos Liberty på DR. FOTO: Ivan Riordan Boll / Ritzau Scanpix