12.10.2019

.

Idéen om Danmark som et frit land, hvor vi værner om grundlæggende frihedsrettigheder, er under pres. Vi skal gøre op med den herskende overvågningskultur, hvis ikke vi vil fortsætte afviklingen af Danmark som en tillidsstat.

Kommentar af Asbjørn Ammitzbøll Flügge, cand.it.

Justitsminister Nick Hækkerup fremlagde torsdag d. 10. oktober regeringens sikkerhedspakke, der med 16 punkter har til formål at styrke sikkerheden og trygheden i Danmark. Det drejer sig om ”markant mere overvågning”, som statsminister Mette Frederiksen formulerer det. Overvågningen indebærer bl.a.:
– 300 flere kameraer, som opsættes af politiet
– 4 overvågningsvogne, så politiet kan overvåge i realtid
– Kommunerne skal have mulighed for at lave generel tv-overvågning af gader, fx for at stoppe vold i nattelivet
– Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal i såkaldt ”ekstraordinære situationer” have mulighed for at overtage hele landets tv-overvågning og overvåge i realtid

Selvom hensigten fremstår nobel, så finder jeg det yderst problematisk og indgribende, at regeringen vil øge overvågningen af det offentlige rum ”massivt”. Jeg tager det faktisk som en personlig fornærmelse. Og det gør jeg af to grunde: For det første forhindrer mere overvågning ikke nødvendigvis kriminalitet (det er der slet ikke entydig dokumentation for), og for det andet er den øgede overvågning en grundlæggende afvikling af Danmark som en tillidsstat.

 

Den øgede overvågning en grundlæggende afvikling af Danmark som en tillidsstat
_______

 

Mette Frederiksen (S) udtalte for nyligt til TV2: ”Vi går ret langt nu med en massiv udvidelse af overvågning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab”. Samtidig slår hun fast, at det markante udspil primært skyldes to ting: voldsparate bander og flere eksplosioner i København. Hvis vi skal følge Frederiksens logik, må vi som borgere antage, at øget videoovervågning vil forhindre bandekriminalitet og eksplosioner. Men de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

En rapport fra det britiske politiorgan College of Policing konkluderede i 2013, at CCTV (videoovervågning) ikke har en præventiv eller effekt på voldsrelateret kriminalitet. Det Kriminalpræventive Råd har også udtalt, at øget videoovervågning næppe stopper voldsrelateret kriminalitet som eks. vold i nattelivet. Et forsøg med opsatte kameraer i Aalborgs Jomfru Ane Gade har ikke vist en nedgang i volden. Bandemedlemmer kan i dag let tage en hue, en kasket eller hættetrøje på, der gør, at man ikke kan identificere dem på overvågningsbilleder.

Justitsministeriet konkluderer ligeledes i en rapport fra 2006, at ”det er vanskeligt at angive en entydig, overordnet konklusion om effekten af tv-overvågning.” Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, udtalte til Information i 2009, at der ikke er nogen undersøgelser, udover dem der er relateret til eksempelvis biltyverier i parkeringskældre, der dokumenterer, at videoovervågning reelt har en forebyggende effekt.

 

Hvis man virkelig vil sprænge noget i luften, så er det nok ikke et kamera, der standser vedkommende
_______

 

Hvis man virkelig vil sprænge noget i luften, så er det nok ikke et kamera, der standser vedkommende. På overvågningsbillederne kunne man se, at gerningspersonen fra bombningen foran nærpolitistationen på Nørrebro i København, var tildækket – sandsynligvis fordi han vidste, at han blev filmet. Det stoppede ikke bombningen.

Hvis regeringen ønsker at komme bandekriminalitet til livs, så burde de i stedet se på, hvad der i første omgang får unge frustrerede mænd til at slutte sig til banderne.

Afvikling af Danmark som tillidsstat
I Danmark bryster vi os ofte af at være et åbent og frit land, der bygger på et stærkt sæt af værdier. Her står tillid højt. Danmark er et land, hvor grundlæggende frihedsrettigheder, som retten til privatliv (jf. §72 i Grundloven), er basale samfundspiller. Når vi laver overvågningstiltag, hvor helt almindelige mennesker filmes i deres hverdag – hvis nu, de gjorde noget kriminelt – så fjerner vi tilliden.

Ret skal være ret. I rapporten “Retssikkerhed i Danmark 2018” konkluderer tænketanken Justitia, at retssikkerheden i 2018 blev sat under gevaldigt pres af den forrige regering. Desværre viderefører den socialdemokratiske regering denne bekymrende kurs.

En kurs, hvor teledata stadig logges og gemmes, selvom det siden 2016 er kendt ulovligt ved EU Domstolen. Disse teledata er kernen i den verserende skandale om tusindvis af retskendelser og domme, der lige nu sætter vores retssystem og demokrati på prøve.

En kurs, hvor den danske grænsekontrol ikke afvikles, men i stedet udvides til også at omfatte grænsen til Sverige.

Har du intet at skjule, har du intet at frygte
Hvis du er en lovlydig borger, der ikke har noget at skjule, så har du intet at frygte. Det er et argument, der ofte fremkommer, når overvågning bliver diskuteret i den offentlige debat eller rundt om middagsbordene i de danske hjem.

Men hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor skærmer du så din pinkode til dit dankort? Hvorfor lægger du ikke dit sygesikringsbevis eller pas frem på de sociale medier? Hvorfor slår du privat browsing til, når du ser porno? Vi har alle noget at skjule – men det gør os ikke til kriminelle.

Whistebloweren Edward Snowden udtrykte det rammende i 2016: ”At argumentere for, at du ikke bekymrer dig om retten til privatliv, fordi du ikke har noget at skjule, er det samme som at sige, at du ikke bekymrer dig om ytringsfrihed, fordi du ikke har noget at sige”.

 

Hvorfor slår du privat browsing til, når du ser porno? Vi har alle noget at skjule – men det gør os ikke til kriminelle
_______

 

Vi skal gøre op med overvågningskulturen
Min bekymring er ikke kun denne sikkerhedspakke eller de 300 ekstra kameraer, som politiet vil sætte op. Jeg er alvorligt bekymret, fordi tiltagene kommer oven i alle de andre ting, der tilsammen skaber en tendens mod mere overvågning og mindre frihed og tillid. Det gælder alt fra Udbetaling Danmarks overvågning af lediges elforbrug, maskeringsforbuddet eller logning af teledata.

Vi har brug for et opgør med overvågningskapitalismen (tech-giganternes kapitalisering på vores adfærd online og offline) og med den voksende overvågningskultur. Der er flere ting vi kan gøre:

Først og fremmest bør vi fokusere mere på at forebygge. I stedet for at sætte et kamera op for at forhindre kriminelle handlinger, så burde regeringen gøre mere for, at færre blev kriminelle i første omgang.

For det andet bør vi evaluere og forske mere i området, så vi finder ud af, om fx øget videoovervågning har en effekt på bandekriminalitet.

For det tredje bør vi værne om og styrke vores grundlæggende rettigheder, såsom retten til privatliv. Det kan eks. være et forslag om, at ingen lov må være i strid med de Europæiske menneskerettigheder (som logningsbekendtgørelsen), eller at politikerne sætter ’solnedgangsklausuler’ på alle tiltag om overvågning, så man efter et år tager stilling til, om det rent faktisk er noget vi virker, som radiovært Anders Kjærulff foreslog i DR2’s Debatten torsdag d. 10. oktober.

For det fjerde bør vi alle fortsat diskutere, hvilket samfund vi gerne vil have. Hvordan får vi et sikkert, trygt og frit og tillidsbaseret samfund? For selvom det let kan opfattes sådan, så er mere frihed er ikke nødvendigvis lig med mindre tryghed. ■

 

Hvordan får vi et sikkert, trygt og frit og tillidsbaseret samfund? Selvom det let kan opfattes sådan, så er mere frihed er ikke nødvendigvis lig med mindre tryghed
_______

 

Asbjørn Ammitzbøll Flügge (f. 1992) er folketingskandidat for Alternativet og uddannet cand.it fra IT Universitet i København. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen og Justitsminister Nick Hækkerup afholder pressemøde om eksplosioner i København (foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix)