07.10.2019

Præsident Trump har formået at ride stormen af gang på gang efter utallige kompromitterende sager. Nu tyder alt på, at han vil stå over for en rigsretssag. Er dette mon begyndelsen til enden? Sagen er ikke bare ubehagelig for den republikanske præsident men også for hans demokratiske modstandere, der vil blive beskyldt for at drive heksejagt op til valget næste år.

Analyse af Andreas Sugar

“USA har været meget, meget god ved Ukraine. Jeg mener ikke, at det nødvendigvis skal gengældes, fordi der foregår skidte ting og sager, men USA har været meget, meget god ved Ukraine”. Og kort efter: ”Jeg vil dog bede dig om en tjeneste, da vores land har været igennem en masse, og Ukraine ved meget om det”.

Man skal egentlig bare udskifte landene med nogle velvalgte italienske efternavne for, at det lyder som replikker fra en gangsterfilm. Men nej, disse citater stammer fra en samtale mellem verdens mest magtfulde statsoverhoved og en nyvalgt ukrainsk præsident, der er dybt afhængig af et godt forhold til sin kollega. Det drejer sig naturligvis om den verserende Ukraine-sag: Præsident Donald Trump bliver anklaget for magtmisbrug i et forsøg på at finde snavs på en politisk rival. Demokraterne har besluttet sig for at indlede en forundersøgelse til en rigsretssag.

 

Trump: ”Jeg vil dog bede dig om en tjeneste, da vores land har været igennem en masse, og Ukraine ved meget om det”
_______

 

Sagen begyndte at rulle, da en – hidtil unavngiven – ansat i den amerikanske efterretningstjeneste afslørede, at Trump under en telefonsamtale i sommer pressede Ukraines præsident, den tidligere komiker Volodimir Zelenskij, til at indlede en efterforskning af Joe Biden, den nuværende frontløber i Demokraternes valgkamp om at blive partiets præsidentkandidat i 2020. Det Hvide Hus påstår, at Biden i sin tid som USA’s vicepræsident lagde pres på Ukraine til at fyre landets chefanklager i et forsøg på at hjælpe sin søn Hunter, der dengang var bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab. Selskabet er involveret i en skattesag i Ukraine, men der er imidlertid intet, der tyder på, at Hunter Biden er en del af sagen. Desuden var det ikke bare Biden og USA, men adskillige europæiske regeringer samt Den Internationale Valutafond og ukrainske antikorruptions-aktivister, der var utilfredse med den angiveligt korrumperede chefanklager. Dermed synes der ikke være meget at hente i den sag.

Ikke desto mindre lader det til, at Trump bare få dage inden samtalen tilbageholdt en større portion militærstøtte til Ukraine, hvilket kunne tyde på, at den amerikanske præsident ønskede at bruge frigivelsen af støtten som pression. Endelig går anklagen mod Trump på, at hans folk gjorde, hvad de kunne for at hemmeligholde oplysninger om samtalen og dermed dække over skandalen.

Det, der bare skulle være en lykønskningssamtale
Udskriften af telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij, som administrationen nu er blevet tvunget til at offentliggøre, afslører en ofte surreel samtale, hvori Trump ad flere omgange beder sin nyvalgte kollega om hjælp til at finde beviser på, at Biden og hans søn har blandet sig i den tidligere sovjetrepubliks interne anliggender. I den henseende opfordrer den amerikanske præsident Zelenskij til at samarbejde med både justitsminister William Barr og Trumps personlige advokat, New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani.

Det bliver til tider tåkrummende, ikke mindst da Zelenskij kvitterer ved åbenlyst at lefle for Trump; han overdynger ham med tak og smiger, krediterer amerikaneren for inspiration til valgkampen, kalder ham en ”stor læremester”, snakker ham efter munden og i øvrigt lige får nævnt, at han under et nyligt besøg i USA overnattede på et af præsidentens hoteller. Trump er også komplimenterende men lyder mest af alt som en mafioso, der skal have noget ud af én, der skylder ham noget. Ordvalget er sædvanlig trumpsk: simpelt og kontant, fuld af superlativer og generaliseringer.

Det store spørgsmål er nu, om de seneste afsløringer er den famøse dråbe, der får bægeret til at flyde over, eller om de bare vil forsvinde i urskoven af Trumps endeløse løgne og skandaler.

 

Trump er tydeligvis oprevet i disse dage og derfor måske endnu mere impulsiv og utilregnelig end vanligt
_______

 

Angreb er det bedste forsvar
Hovedpersonen selv er i vanlig stil gået i offensiven. Trump benægter enhver form for urent spil og beskriver samtalen med Zelenskij som ”perfekt” og ”passende”, mens han går til angreb på sine politiske modstandere. I en video på Twitter kalder han indledningen til en rigsretssag ”det største svindelnummer i amerikansk politiks historie” og anklager Demokraterne for at ville ”fjerne alt”, herunder folks våben, sundhedsforsikring og frihed. ”Det er alt sammen meget enkelt. De forsøger at stoppe mig, fordi jeg kæmper for jer – og jeg vil aldrig lade det ske”, forsikrer Trump. En af hans nærmeste rådgivere, Stephen Miller, rettede i stedet en skarp anklage mod dele af embedsstanden – der for præsidenten og hans følgere udgør den forhadte deep state – som han beskyldte for sabotage, mens han udråbte præsidenten som den sande whistleblower.

Men selv om præsidenten holder fast i sin sag, så er han tydeligvis provokeret af Demokraternes angreb og pressens dækning af sagen. Ikke overraskende har han også rettet sin harme mod den eller dem, der satte gang i lavinen. I en tale til USA’s diplomater ved FN-missionen i New York, sagde præsidenten, at han meget gerne ville vide, hvem der gav oplysninger videre til whistlebloweren. ”I ved godt, hvad vi gjorde i gamle dage, dengang vi var kloge i forhold til spioner og landsforræderi, ikke? Vi plejede at tage os af det noget anderledes, end vi gør i dag.”

Trump er tydeligvis oprevet i disse dage og derfor måske endnu mere impulsiv og utilregnelig end vanligt. Senest har han meldt ud, at han gerne vil møde den famøse whistleblower ansigt til ansigt, da han mener, at gengivelsen af samtalen med Zelenskij er ukorrekt, selv om udskriften kommer fra Det Hvide Hus. Advokater for den unavngivne embedsmand advarer mod yderligere angreb, da det kan være til fare for deres klient. Det er også blevet påpeget, at sådanne angreb underminerer hele whistleblower-ordningen og vil afholde andre embedsmænd fra at afsløre ulovlig opførsel i administrationen. Men Trump er fortsat ufortrødent og har også foreslået, at formanden for den komité, der skal lede undersøgelsen, demokraten Adam Schiff, bør anholdes for landsforræderi. Han har også antydet, at Schiff har hjulpet whistlebloweren med at skrive indberetningen.

Et åbenlyst problem synes at være, at Trump ikke selv kan se, at den er gal. I præsidentens verden er det ganske normalt at forvente private tjenester af udenlandske ledere som quid pro quo for USA’s økonomiske støtte. Derudover opfatter han det øjensynlig heller ikke som problematisk, at han bruger justitsminister Barr som personlig håndlanger i sin valgkamp. Indberetningen afslører også, at Trump og Giuliani skilte sig af med USA’s ambassadør i Ukraine, fordi hun ikke støttede op om anstrengelserne for at finde smuds på Biden. Man kan ikke lade være med at spekulere over, om Trump vitterligt er helt verdensfjern og ikke kan se, at dette er en alvorlig sag.

 

Har han for en gangs skyld undervurderet styrken – trods alt – af det amerikanske demokratis checks and balances? USA og resten af verden vil holde vejret mange gange under denne gyser
_______

 

Demokraternes dilemma
Sagen synes at være et klokkeklart eksempel på, hvordan Trump ser sine egne interesser som landets interesser og omvendt. Hans genvalg bliver en udenrigspolitisk prioritet – i en grad, der retfærdiggør magtmisbrug i den første samtale med en udenlandsk leder. Selv om vi efterhånden alle er blevet hårdhudede ift. Trumps talløse ugerninger og manglende moral, så er der ingen tvivl om, at denne sag er yderst prekær og kan have seriøse konsekvenser. Paradoksalt nok er dette langt fra en ønskesituation for Demokraterne.

Der har længe været kræfter i det demokratiske parti, ikke mindst blandt de unge og venstreorienterede, der har presset på for at starte en rigsretssag mod den republikanske præsident. Men flertallet, deriblandt lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har manet til besindighed og holdt fast i, at en sådan sag ikke vil gavne dem. Ikke mindst fordi det er en sag, de næppe kan vinde, da den i sidste instans skal afgøres af to-tredjedeles flertal i Senatet. Her må langt de fleste republikanere formodes at støtte præsidenten til den bitre ende.

Men nu synes vinden at have vendt. Den seneste sag er et skridt for langt i Trumps angreb på det amerikanske demokrati. Her går grænsen, siger flere og flere Demokrater i Kongressen, herunder Pelosi, der forleden udtalte, at præsidenten har ”forrådt sit embedsløfte, forrådt vores nationale sikkerhed og forrådt integriteten ved vores valg”. Samtidig har mere end 300 tidligere ambassadører og ansatte i det nationale sikkerhedsapparat underskrevet et brev, der fordømmer præsidentens formodede magtmisbrug og støtter de indledende manøvrer til en rigsretssag.

Men selv om undersøgelsen synes at være det rigtige at gøre ud fra et moralsk og principielt perspektiv, så er en rigsretssag en varm kartoffel. Demokraterne er udmærket klar over, at retssagen vil fremstå som dybt politisk og yderligere polarisere Washington og landets befolkning. Med kun lidt over et år til valget i 2020 vil sagen være en enorm distraktion for debatten om vigtige emner som uddannelse, infrastruktur og klima. Demokraternes udfordring bliver i de kommende uger og måneder derfor at overbevise de amerikanske vælgere om, at denne sag er særligt grel og derfor kræver så stor opmærksomhed. Indtil for få dage siden var et flertal af befolkningen imod en rigsretssag, men meningsmålingerne synes at ændre sig i Demokraternes favør. Et klart flertal bakker nu op om den indledende undersøgelse, mens der er lige mange for og imod en retssag. Dog tyder meget på, at den igangværende proces kun vil styrke Trumps kernevælgeres glødende støtte, og at langt de fleste republikanere vil bakke op om præsidenten langt hen ad vejen. Mange vil være enige i Trumps modangreb og beskyldninger om, at hans modstandere bruger krudt på en heksejagt i stedet for at fokusere på landets virkelige problemer og lade forretningsmanden over alle lave nogle deals på USA’s vegne.

 

Normen er, at man bakker op om partilinjen, selv når det strider mod alle éns principper. Men i den seneste uge synes der at være opstået revner også på republikanernes side
_______

 

Republikanernes dilemma
Det er imidlertid heller ikke en let sag for republikanerne. Det siges ofte, at Trump med succes har overtaget og nu har fuld kontrol over det republikanske parti, som synes at stå last og brast med præsidenten, uanset hvad han siger og gør. Amerikansk politik synes mere polariseret end nogensinde før, og normen er, at man bakker op om partilinjen, selv når det strider mod alle éns principper. Men i den seneste uge synes der at være opstået revner også på republikanernes side.

Enkelte repræsentanter i Kongressen har beskrevet beskyldningerne i indberetningen som bekymrende, selvom de samtidig anklager Demokraterne og medierne for at fare for hurtigt frem. Den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat Mitt Romney skrev på Twitter, at det ville være ”ekstremt foruroligende”, hvis der viser sig at være hold i beskyldningerne. Thomas Bossert, Trumps tidligere rådgiver for national sikkerhed, har udtalt til tv-stationen ABC, at han var ”dybt rystet” over præsidentens formodede opfordringer til Ukraine om at efterforske hans demokratiske rival. Selv på den evigt Trump-loyale tv-kanal Fox News er der opstået intern konflikt, efter enkelte værter og kommentatorer har udtrykt lignende bekymringer. Det er uden tvivl en penibel affære for de mere moderate republikanere. Hvor står deres vælgere, og hvad gør man, hvis de ændrer mening, efterhånden som sagen skrider frem?

En gyser i vente
Mens udfaldet forbliver komplet uforudsigeligt, er én ting sikkert: Der er lagt i ovnen til en gevaldig politisk rutsjetur i de kommende uger og måneder. Sagen er blot to uger, og hver dag dukker yderligere oplysninger op, mens medierne mæsker sig i nye detaljer og udtalelser fra hovedpersonen og alle de andre karakterer i det seneste drama. Fx viser det sig nu, ifølge Washington Post og andre medier, at præsidenten også har bedt Australiens premierminister om hjælp til at finde beviser, der kunne miskreditere den tidligere Rusland-undersøgelse, og at justitsminister Barr har mødtes med italienske og britiske efterretningsfolk med samme formål. Demokrater i Kongressen har nu også fået adgang til og offentliggjort en række sms’er, hvori USA’s fungerende ambassadør i Kiev, karriere-diplomaten Bill Taylor, gør det såre klart, at det vil være forkert at tilbageholde militærstøtten i et forsøg på at få hjælp i en politisk valgkamp. Da han spørger, om støtten og et lovet besøg til Washington afhænger af en efterforskning, bliver han lukket ned af sin kollega Gordon Sondland, ambassadør til EU og en loyal Trump-støtte, der bare svarer kort: ”Ring til mig”. Det er tydeligt, at Sondland ikke ønsker at kommunikationen skal fortsætte på skrift.

 

Imens synes Trump at blive ved med at jokke i spinaten. På vej til en ventende helikopter udtalte han til de ventende journalister, at Kina også burde undersøge Biden og hans søn
_______

 

Imens synes Trump at blive ved med at jokke i spinaten. På vej til en ventende helikopter udtalte han til de ventende journalister, at Kina også burde undersøge Biden og hans søn. Kommentaren faldt umiddelbart efter, at han i forhold til de kommende handelsforhandlinger med Kina havde sagt, at ”hvis de ikke gør, som vi ønsker, så har vi enorm magt”. Mitt Romney og hans republikanske senator-kollega Ben Sasse kritiserede begge præsidenten i stærke vendinger, hvortil Trump svarede igen med et typisk frontalangreb, hvori han blandt andet kaldte Romney en ”pompøs røv” og hånede ham for hans nederlag til Barack Obama i 2012.

Det Hvide Hus er i klemme. Den ansvarlige komité i Kongressen har allerede stævnet Rudy Giuliani, udenrigsminister Mike Pompeo og adskillige andre kronvidner. Skal man samarbejde og potentielt udlevere vidner og dokumentation, som kan styrke Demokraternes sag, eller skal man obstruere og dermed risikere også at blive anklaget for at modarbejde Kongressen?

Ingen ved, hvordan sagen vil udvikle sig og påvirke politikken i et land, der meget snart går ind i en formodentlig historisk tæt og bitter valgkamp. Mange mener fortsat, at den forestående undersøgelse og mulige rigsretssag ikke bliver en reel og retfærdig affære men en politisk skueproces, der blot vil forstærke polariseringen og gøre vælgerne mere kyniske, partiske eller opgivende. Den konservative New York Times-debattør David Brooks skrev for nylig: ”Jeg forstår nødvendigheden af at fjerne denne uegnede mand fra posten. Men denne proces vil ikke opnå det formål”.

Det største spørgsmål lader til at være, om dette er en skandale, Donald Trump, aka Mr Teflon, kan sky lige så let som tidligere skandalesager. Har han brugt sine ni liv? Har han for en gangs skyld undervurderet styrken – trods alt – af det amerikanske demokratis checks and balances? USA og resten af verden vil holde vejret mange gange under denne gyser; måske kulminationen på det vanvittige og komplet uforudsigelige realityshow, som amerikansk politik er blevet, siden Trump kom til magten for knap tre år siden. ■

 

Har han for en gangs skyld undervurderet styrken – trods alt – af det amerikanske demokratis checks and balances? USA og resten af verden vil holde vejret mange gange under denne gyser
_______

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister