21.02.2019

.

Vi taler meget om, hvordan vi forebygger radikalisering i Danmark. Men hvad kan være mindre forebyggende end at tillade vanvidsislamister at komme tilbage til Danmark, hvor de har mulighed for at hjernevaske flere unge og fortsætte deres krig mod vores land?

Kommentar af Ali Aminali (K)

TIL “SEJREN eller døden”. Sådan sagde jihadisten Ahmed Samsam i 2012. Dengang var han rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig et af de mest perverse og folkemorderiske regimer, verden har set siden Anden Verdenskrig.

Sådan gik det ikke. Islamisk Stat er i dag smadret til ukendelighed takket været Vestens bombefly og de kurdiske militser i Syrien – og så skulle man tro, at Ahmed og hans kammerater ville ophøre med at være et problem for deres omgivelser. Men nej, de “heltemodige” islamister har fået nok. De kan ikke længere gå rundt og hugge hovederne af de lokale syrere og holde forsvarsløse sexslaver, så nu vil de gerne hjem til det Danmark, de har løftet våben imod. De vantros kontanthjælp og gratis hospitaler lokker alligevel mere end martyriet.

Problemet med Ahmed Samsam og andre som ham er, at de er danske statsborgere, og eftersom Danmark har gjort meget ud af at sende kriminelle eller terrorister hjem til deres hjemland efter afsoning, så er der intet, der forhindrer andre i af ryste på hovedet, når vi så ikke vil hente vores ”egne” hjem. Sagen er bare, at disse ”danskere” kun vil hjem, fordi deres skøre kalifat-drømme er gået i stykker. Nu vil de så hjem til ”hyggen” og spiller derfor uskyldige. Men den uskyld er spil for galleriet.

Da jeg i 2016 arbejdede som beskæftigelseskoordinator i et socialt udsat boligområde i Århus Syd fandt jeg hurtigt ud af, at der var en person med tilknytning til området, man helst ikke måtte tale om: Man “vidste aldrig, hvem der lyttede med”. Mandens navn er Michael Chau og er tidligere IS-kriger. Han var kommet retur til Danmark og var nu en nøgleperson i den daværende bandekonflikt mellem LTF og Black Army. Men ikke nok med det: Han brugte flittigt sin “fritid” til at radikalisere unge og derigennem vinde deres tillid. Han var – pga. sin status og “krigserfaring” – en helt blandt mange rodløse ikke-vestlige unge.

Michael Chau var en af de IS-kriger, man troede, kunne resocialiseres. Derfor kastede man mentorstøtte, særlige indsatser og Gud-ved-hvad efter ham. Intet hjalp. Manden var og er en forhærdet gangster og ovenikøbet vanvidsislamist.

 

Problemet er, at den legalistiske tilgang ignorerer, at vi er mange danskere, der ikke kan acceptere, at man kan deltage i en folkemorderisk angrebskrig i Mellemøsten og så bare komme hjem og fortsætte livet, som om intet var hændt
_______

 

JEG FORSTÅR godt argumentet om, at vi er nødt til at hjemtage danske statsborgere, selvom de har kæmpet på islamisternes side i Syrien, for hvordan kan vi ellers kræve af andre lande, at de skal modtage deres kriminelle borgere? Problemet er, at den legalistiske tilgang ignorerer, at vi er mange danskere, der ikke kan acceptere, at man kan deltage i en folkemorderisk angrebskrig i Mellemøsten og så bare komme hjem og fortsætte livet, som om intet var hændt. Ja, endda få hjælp af det offentlige, mens man fortsat udgør en trussel mod sine omgivelser. Staten er sat i verden for at sikre sine borgeres liv og frihed, og den svigter det ansvar, hvis jihadister som Samsam og Chau i sidste ende går frit rundt, fordi vores lovgivning og tilgang til disse individer er for naiv.

Derfor har jeg gentagne gange påpeget, at disse individer ikke skal have ret til at være og færdes i Danmark. Når man aktivt deltager i krigshandlinger imod den danske stat eller vores allierede, så har man i mine øjne mistet retten til at være en del af vores nationale fællesskab.

Så hvad skal vi gøre med disse mennesker? Jeg anerkender deres juridiske rettigheder, men de har med deres gerninger frasagt sig retten til at kalde sig danske. Jeg anser dem for landsforrædere. Derfor skal vi frakende dem deres statsborgerskab, hvis vi får muligheden – og det kan lade sig gøre, hvis de har dobbelt statsborgerskab.

Er de her blot på midlertidige opholdstilladelser, så skal den selvfølgelig inddrages. Er det ikke blot at skubbe problemet over på andre lande? Jo, men her mener jeg, at statens pligt til at forsvare sine egne borgere må komme først. Jeg vil være åben for, at vi undersøger muligheden for at dømme disse to grupper i absentia.

Så er der statsborgerne. De skal som minimum underkastes en streng undersøgelsesproces, og hvis det er muligt, skal de straffes for deres forbrydelser. Det gælder i min optik også de såkaldte jihad-brude: Unge kvinder, der er rejst ned til krigszonen for at gifte sig med IS-krigere, er i lige så høj grad forrædere. Det piner mig at se, hvordan vi straffer de danskere, der har kæmpet på kurdisk side – og altså side om side med vestlige specialstyrker – mens jihadisterne går fri. Vi skal gøre op med den blødsødne resocialiseringstilgang til jihadisterne. De har hverken fortjent studiejobs eller mentorordninger. Der er tale om forrædere, og hvis vi ikke kan forhindre dem i at vende hjem, så skal det som minimum være sådan, at hammeren falder hårdt første gang, de sætter en fod på dansk jord. Jeg mener, vi skal spærre dem inde resten af livet, for i sidste ende er de forrædere og en aktiv trussel for den danske stat. ■

 

Vi skal gøre op med den blødsødne resocialiseringstilgang til jihadisterne. De har hverken fortjent studiejobs eller mentorordninger. Der er tale om forrædere
_______

 

Ali Aminali (f. 1982) er uddannet socialrådgiver og arbejder til hverdag i Silkeborg Kommune. Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland. ILLUSTRATION: Formodet IS-kriger taget til fange i Syrien nær den irakiske grænse, 30. januar 2019 (Foto: DELIL SOULEIMAN/Ritzau Scanpix)