14.02.2019

.

Hvis den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk ikke kan få øje på de konservative værdier i dansk politik, så har han ikke kigget særligt godt efter. Vi konservative vil gerne samarbejde med S, men det må tage udgangspunkt i en erkendelse af, at højrefløjen havde ret, når det kommer til indvandring og integration.

Kommentar af Ali Aminali (K)

“I er savnet!” skriver den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen, i et opråb til os konservative. Han mener nemlig, at Danmark “har brug for et konservativt bud på alt det, som ikke handler om grafer, men om det, der definerer os som nation. Om kultur og identitet og det, vi er fælles om. Vores værdier, om man vil.”

Så langt er vi enige. Personligt interesserer værdier mig mere end økonomi. Det er derfor, jeg ønsker gode vilkår for erhvervslivet og et frit marked – men samtidig er meget bevidst om, at det ikke må trumfe alle andre hensyn. Så kan virksomhederne gøre det, de er bedst til og gøre os alle rigere, mens vi politikere sørger for alt det, markedet ikke ordner af sig selv.

For Simon Pihl har ret i, at den utæmmede liberalisme ikke er svaret på alle verdens problemer. Det så vi klarest med finanskrisen og bankskandalerne. Hvis finanseliten tror, den kan slippe afsted med hvad som helst, så har den ikke mødt Rasmus Jarlov. Klimakrisen er et andet problem, vi ikke kan overlade til markedet at løse. Vi kan heller ikke gøre det uden det frie marked, men det er en anden debat.

 

Simon Pihl har ret i, at den utæmmede liberalisme ikke er svaret på alle verdens problemer. Det så vi klarest med finanskrisen og bankskandalerne
_______

 

Men hvis Simon Pihl ikke kan få øje på konservative bud på udfordringer som disse, er det, fordi han ikke har kigget godt nok efter. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har for nylig skrevet bogen “De fire isbjerge”, der handler om udfordringerne med henholdsvis demografien, økonomien, økologien og demokratiet. Her kritiserer Per Stig Møller privatiseringen af den offentlige infrastruktur, som 90’ernes socialdemokrater anførte. Desuden vender han sig imod “plutokraterne”, der har “bragt sig uden for demokratiets rækkevidde med deres enorme transnationale virksomheder, der betaler skatten dér, hvor den er lavest eller slet ingen skat er”. Læg dertil den tidligere konservative miljøminister og klimakommissær Connie Hedegaard. Hun skrev for nylig i Berlingske et opråb til det borgerlige Danmark om at tage klimaproblemerne alvorligt.

Sagen er den, at vi konservative altid har arbejdet pragmatisk for at finde internationale løsninger, samtidig med at vi fastholder nationalstatens suverænitet. Det er nemlig her, den politiske vilje til at gøre noget ved problemerne kan mobiliseres. Samtidig har mit parti en lang og glorværdig tradition for at kæmpe for de socialt udsattes vilkår. En tradition, vi holder i hævd – se blot på alle de initiativer Mai Mercado har iværksat som socialminister, såsom det sociale frikort til hjemløse. Vi er også det grønneste parti i blå blok og satte naturfredningen på dagsordenen, lang tid før de røde partier fik øjnene op for miljøsagen. Danmarks Naturfredningsforening blev for over 100 år siden grundlagt af konservative. Den første præsident var tidligere landbrugsminister i en Højre-regering (konservativ). Det er den tradition Mette Abildgaard bygger videre på.

Der, hvor kæden hopper af, er, når Simon Pihl beskylder Det Konservative Folkeparti for være at et “halehæng til liberalisterne”. Det klinger hult, så længe Simon Pihl selv er fortaler for en ultraliberal indvandringspolitik. Det er nemlig her, en af vores samfunds største udfordringer for sammenhængskraften og den fælles identitet skal findes. I vores værdier, om man vil. Socialdemokratiet har i alt for mange år stået for en naiv indvandrings- og integrationspolitik, der – havde den fået lov at fortsætte – ville have været en katastrofe for Danmark. Den holdning har Socialdemokraterne ændret sidenhen. Måske en ændring, Simon Pihl har det svært med?

 

Vi har ret vedrørende indvandringen og den fejlslagne integration. Vi har ret i, at strengere straffe virker, og at kriminelle udlændinge skal ud af landet
_______

 

Jeg håber bestemt også, at Socialdemokratiet og De Konservative kan samarbejde i fremtiden. Det sker allerede i dag, for S stemmer for næsten alle regeringens forslag. Simon Pihls gamle arbejderparti er efterhånden ved at erkende, at højrefløjen har ret. Vi har ret vedrørende indvandringen og den fejlslagne integration. Vi har ret i, at strengere straffe virker, og at kriminelle udlændinge skal ud af landet. Det er gået op for de fleste socialdemokrater på Christiansborg – og heldigvis for det.

Og her har vi måske det reelle problem. For det er svært ikke at bemærke, at Socialdemokratiets indrømmelser på det værdipolitiske område er noget, Simon Pihl har svært ved at acceptere. Hvis man følger ham på Twitter og her i Ræson, er han en konstant kritiker af sit eget partis nyorientering i udlændingepolitikken. Han kalder sit eget parti for “et apatisk, famlende socialdemokrati”, der “har stået rundforvirret på sidelinjen”. Set i det perspektiv kan jeg godt forstå, at han kigger andre steder hen efter svar. Han kalder loven om håndtryk for “totalitær tænkning” og mener åbenbart, at udviste udlændinge kan få lov at blive i Danmark: “Måtte der så smutte et par flygtninge igennem til det danske samfund, fordi deres børn bliver for danske, […] så må det være sådan.”

Ja tak, man skal ikke være ekspert for at regne den incitamentsstruktur ud. Hvis det bliver muligt at trække sin sag i langdrag og så kræve asyl på baggrund af, at ens børn har været her længe nok, så er der næppe mange, der frivilligt rejser hjem. Vi har en bunden opgave: At sikre at indvandringen til Danmark sker i et tempo, hvor vores sammenhængskraft og økonomi kan hænge sammen. Her har Simon Pihl ikke noget at bidrage med. Han sidder fast i venligboer-flosker og mavefornemmelser fra Auken-tiden, mens hans parti erkender problemet og samarbejder med os andre for at løse det.

Det lader også til at være gået op for vælgerne i hans egen kommune, hvor Det Konservative Folkeparti gik frem med 3.759 stemmer til 36.6 pct. og nu er det største parti. Så måske handler Simon Pihls klumme ikke så meget om, hvad konservative ikke gør, men mere om, om hvilke problemer han har med sit eget parti? ■

 

Vi har en bunden opgave: At sikre at indvandringen til Danmark sker i et tempo, hvor vores sammenhængskraft og økonomi kan hænge sammen. Her har Simon Pihl ikke noget at bidrage med
_______

 

Ali Aminali (f. 1982) er uddannet socialrådgiver og arbejder til hverdag i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune. Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen (S), Henrik Sass Larsen (S) og Nicolai Wammen (S) [foto: Søren Bidstrup/Scanpix]
Artiklen er redigeret af Jakob Kromann.