17.08.2019

.

Måske er de særlige rådgivere en del af løsningen på den tillidskrise, der er opstået mellem politikere og befolkning. For politikerne har ikke brug for spin. De har brug for en ny type politisk rådgivning, der handler mere om indholdet end indpakningen. Og som sætter politikerne i stand til at udvise politisk lederskab.

Kommentar af Alexander Grandt Petersen

Kan det efterhånden blive mere forudsigeligt end i Ekstra Bladets spalter? I starten af ugen offentliggjorde regeringen ministrenes valg af særlige rådgivere, der de næste fire år skal arbejde for, at regeringens politiske projekt omsættes til virkelighed. Rådgiverne kommer fra stillinger i og omkring Socialdemokratiet, hvilket har affødt en ganske triviel kritik fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen: Han beskylder S-toppen for kammerateri og dæmoniserer de mennesker, der har brugt deres intellekt, kvalifikationer og knofedt på at få den socialdemokratiske regering til magten. Det er usaglig tabloidjournalistik, når det er værst. Skulle statsministeren og hendes ministre risikere deres politiske projekt og lade sig omgive af tåber, så længe partibogen bare er i orden? Selvfølgelig ikke.

Måske sælger det aviser at lave konspirationsjournalistik om en lukket politisk elite, der baserer sig på vennetjenester og rådden moral, men det kvalificerer ikke synderligt debatten om de særlige rådgivere. For der tegnes et forkert billede af vores regering og det danske folkestyre, når kritikken bliver så overfladisk og indholdsløs som Poul Madsens. Ja, en socialdemokratisk regering ansætter socialdemokratiske rådgivere. En Venstre-regering finder sine i det borgerlige Danmark. Det er der bestemt ikke noget odiøst i.

Arbejdet som særlig rådgiver har forandret sig, siden Anders Fogh begyndte at ansætte journalister på Slotsholmen til at dressere kollegaerne på avisredaktionerne. Den væsentligste spidskompetence er ikke længere at kende til journalisternes arbejdsmetoder. I dag er det mere vigtigt at have rådgivere, der kan hjælpe med at gøre regeringens politiske visioner til virkelighed. Det kræver erfaring med politisk rådgivning, evne til at eksekvere på politiske strategier og forståelse for regeringspartiets politiske DNA. Måske særligt for en et-partiregering er der brug for denne nye type rådgivere, der både kan hjælpe med at se parlamentariske muligheder, udfordre politiske præmisser og skabe momentum bag regeringens politiske forslag. Det arbejde vil mange af ministeriernes traditionelle embedsmænd være meget lidt behjælpelige med – og det er heller ikke deres job.

 

Vejen ud af krisen er efter min overbevisning ikke at svække vores politikere, men at styrke folkestyrets aktører, herunder regering og folketing. Det er de særlige rådgivere og det politiske sekretariat i statsministeriet netop et eksempel på
_______

 

I kritikken fornemmer man en pressestand, der føler sig uretfærdigt forbigået. Ingen af den nye regerings rådgivere kommer direkte fra stillinger i danske medier. Det har næsten været kutyme, og særligt Anders Foghs ministre ansatte politiske journalister og andre pressefolk som særlige rådgivere. Men Fogh-regeringernes ansættelse af objektive og uvildige journalister som rådgivere for landets ministre var for mig at se et eklatant skred i journaliststandens troværdighed: Kunne man være sikker på, at de leverede objektiv og kritisk journalistik, når de journalister, der holdt mikrofonerne inden valget, arbejdede for ministrene efter valget?

De særlige rådgivere bliver ofte skydeskive for det, mange mener er galt med moderne politik. Alt for meget newspeak og fiks designerpolitik og alt for lidt indhold og substans. Alt for megen talen-uden-om og alt for lidt ærlig snak. Dansk politik har alt for længe været martret af en legitimitetskrise. Men måske er rådgiverne en del af løsningen på den tillidskrise, der er opstået mellem politikere og befolkning. For politikerne har i dag brug for en ny type politisk rådgivning, der handler mere om indholdet end indpakningen. Og som sætter politikerne i stand til at udvise politisk lederskab. Vejen ud af krisen er efter min overbevisning ikke at svække vores politikere, men at styrke folkestyrets aktører, herunder regering og folketing. Det er de særlige rådgivere og det politiske sekretariat i statsministeriet netop et eksempel på.

Jeg er helt med på, at den til enhver tid siddende chefredaktør for Ekstra Bladet aldrig bliver den siddende regeringens største støtte. Det ligger ligesom i stillingsbeskrivelsen. Pressen skal gå regeringen efter i sømmene. Men selv i formiddagspressen må man kunne forvente, at anklagerne bakkes op af substantielle argumenter.

Kritikkerne af de konkrete ansættelser og af rådgiversystemet i det hele taget bør komme ud af busken og forklare deres kritik med andet end forargelse over, at socialdemokrater kan blive ansat til at rådgive en socialdemokratisk regering. Hvorfor denne dæmonisering af mennesker, der har arbejdet for et politisk parti? Og hvorfor denne mistænkeliggørelse af dem og deres faglige kvalifikationer?

Jeg mener, at vælgerne fortjener, at vores ministre har musklerne til at sætte sig igennem i deres ministerier. Danmark har ikke et teknokratisk lederskab, men et politisk. Sagsmængden, kompleksiteten og ikke mindst arbejdsbyrden for ministrene vokser og vokser. Hvis vælgerne skal kunne regne med, at ledelsen af Danmark fortsat er et politisk anliggende, så skal vores regering have de rette forudsætninger for rent faktisk at drive politisk ledelse.

Danmark er i bund og grund et lilleputland, når det handler om rådgivning af vores regering. I Norge og i Sverige har man længe haft den anerkendelse, at ministre har brug for politiske rådgivere. Lad os få en ærlig debat om dét fremfor trivielle beskyldninger om vennetjenester i formiddagspressen. Det fortjener vi, hvis vi skal tage udviklingen af folkestyret seriøst. ■

 

I Norge og i Sverige har man længe haft den anerkendelse, at ministre har brug for politiske rådgivere. Lad os få en ærlig debat om dét fremfor trivielle beskyldninger om vennetjenester i formiddagspressen
_______

 

Alexander Grandt Petersen (f. 1989) er folketingskandidat for Socialdemokratiet, opstillet i Odense. Han er tidligere forbundsformand for DSU. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og særlig rådgiver Martin Rossen ankommer til regeringsforhandlinger på Christiansborg, 18. juni 2019 [Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix]