16.01.2019

.

Regeringen finder det uforklarligt, at offentligt ansatte er mere syge end privatansatte. Men de ansatte i den offentlige sektor køres i sænk af bl.a. besparelser, underbemanding og meningsløse dokumentationskrav. Det ville regeringen vide, hvis den kiggede ud i virkeligheden.

Kommentar af Abir Al-Kalemji

IFØLGE EN RAPPORT fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har ansatte i det offentlige i gennemsnit flere sygedage end ansatte i den private sektor. Tal, som regeringen har fremhævet fra rapporten, viser, at de ansatte i regioner og kommuner har henholdsvis fem og seks sygedage mere end privatansatte.

Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, forstår det ikke og kalder fænomenet ”uforklarligt”, imens beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, udtaler følgende til Berlingske: ”Det kan ikke passe, at man er syg fem dage mere i kommunen”. Regeringen står allerede klar med initiativer for 100 millioner kroner rettet mod offentlige arbejdspladser med et højt sygefravær og dårligt arbejdsmiljø.

Hermed stiller regeringen en forhastet diagnose uden at spørge ind til symptomerne. På den måde kommer den til at give den forkerte medicin. Det er direkte uforsvarligt. Man skulle forvente, at toppolitikere med så vigtige poster formår at forholde sig kritisk til rapporter og rådfører sig med eksperter, før de udtaler sig om løsninger. Særligt når sygefraværet kommer bag på de to ministre, og de tilsyneladende er helt på herrens mark i forhold til årsagssammenhængen.

Jeg ved ikke, hvor de har opholdt sig de sidste mange år, mens offentligt ansatte er kommet med det ene opråb efter det andet om de uhensigtsmæssige arbejdsvilkår med øget arbejdsmængde, underbemanding, besparelser, travlhed og meningsløse dokumentationskrav, der smadrer arbejdsglæden og muligheden for at løse kerneopgaven ordentligt. Men de har tydeligvis ikke lyttet særlig godt efter, når det personale, de er øverste chefer for, har forsøgt at råbe dem op.

 

Hvis man indregner centrale forhold som demografi og forskelle i arbejdsopgaver, ville de offentligt ansatte kun være syge 2,5 dage mere årligt end de privatansatte
_______

 

Desuden er det ganske foruroligende, at man direkte har overset vigtige forhold i rapporten, som har været kritiseret af eksperter. De påpeger, at der er forskellige faktorer, man burde tage højde for, før man kan drage så bastant en konklusion, som ministrene gør. Der er fx flere kvinder, som er offentligt ansatte, og de er generelt mere syge end mænd. Og flere offentligt ansatte er langtidssygemeldt sammenlignet med den private sektor. Arbejdsopgaverne er heller ikke sammenlignelige. En af de væsentligste forklaringer på, at de kommunalt ansatte lærere, pædagoger, hjemmehjælpere og plejepersonale har et højere sygefravær, er, at de er tættere på borgerne og derfor mere udsat for smitte. Det kommunalansatte plejepersonale har godt 40 pct. mere fravær end de privatansatte. Hvis man indregner centrale forhold som demografi og forskelle i arbejdsopgaver, ville de offentligt ansatte kun være syge 2,5 dage mere årligt end de privatansatte.

FOR MIG ER DET uforklarlige her, at sygefraværet ikke er højere! Når jeg sidder med en stressramt social- og sundhedshjælper, der fortæller mig om sit arbejde, er det typisk en hårrejsende beretning.

Han står sammen med en anden kollega i nattevagten og passer 80 ældre på plejecentret med alt, hvad der hører med af forflytninger, hygiejne, bleskift, medicinering, opringning til vagtlæger, afstemning af medicin med sygeplejerske og dokumentation. Læg dertil varetagelse af akutte problemstillinger, som ofte opstår, og som gør, at han er nødt til at smide alt, hvad han har i hænderne for at tage sig af den dårlige beboer.

Dermed kommer han bagud med de øvrige arbejdsopgaver. Så er det da ikke så uforklarligt, at han går ned med stress. Det er faktisk uforståeligt, at vedkommende har kunnet holde til dette arbejde i 12 år! Og aldrig meldte sig syg, fordi han er pligtopfyldende og ved, hvor pressede kollegerne er.

Offentligt ansatte må altså ofte overtræde egne grænser og gå på kompromis med deres trivsel for at gøre arbejdet fyldestgørende, indtil de går ned med flaget. Inden da går de ofte længe med tiltagende koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, irritabilitet, manglende overskud, social isolation, søvnbesvær, dårligt humør, angstsymptomer som hjertebanken, uro og svedtendens. Nogle udvikler endda depressioner.

Derfor fortjener de offentligt ansatte en hyldest for deres arbejdsmoral og ikke to ministre uden indblik i deres hverdag, som udskammer dem på baggrund af en omstridt rapport.

 

Vil man nedbringe sygefraværet i det offentlige, bør man investere i at ansætte flere for at afhjælpe underbemandingen og lette presset på de offentligt ansatte
_______

 

REGERINGEN BØR HAVE fokus det rette sted. Den er nødt til at lytte til opråbene fra de ansatte og Arbejdstilsynets rapporter, som entydigt peger på, at de vedvarende besparelser og effektiviseringer betyder, at de offentligt ansatte bukker under for arbejdspresset.

Vil man nedbringe sygefraværet i det offentlige, bør man investere i at ansætte flere for at afhjælpe underbemandingen og lette presset på de offentligt ansatte. Ikke mindst på sygehusene, hvor sundhedspersonalet løber så stærkt, at travlheden går ud over behandlingskvaliteten, patientsikkerheden og de ansattes arbejdsmiljø. Desuden bør de rigide arbejdsgange, som ikke bidrager til løsningen af kerneopgaven, omorganiseres, fordi de udelukkende tjener et bureaukratisk system, hvor tiden spildes på meningsløse dokumentationskrav og ligegyldige registreringer. Kun halvdelen af de danske lægers tid går fx til patientbehandling, resten går bl.a. til dokumentation og indberetning. Sundhedspersonalet er presset til smertegrænsen, og især læger er blandt de mest stressede faggrupper, ikke mindst pga. travlhed og besparelser.

Fokus på medarbejders trivsel i den offentlige sektor er afgørende i en hver indsats rettet mod at nedbringe sygefravær. Det er væsentligt, at medarbejderne laver det, de er sat til; kerneopgaven: at behandle patienter, undervise elever, pleje de ældre osv. Det kræver god tid til forberedelse, arbejdsro, få afbrydelser og at stille rimelig krav der matcher kompetencerne og ressourcerne. Det giver de ansatte en følelse af anerkendelse og medindflydelse på deres arbejdsvilkår. Det vil betyde i den sidste ende færre sygedage og udgifter til vikarer og overarbejde og samtidig skabe større arbejdsglæde og bidrage til en mere effektiv løsning af kerneopgaven. Sæt i gang. ■

 

Det er væsentligt at medarbejderne laver det, de er sat til; kerneopgaven: at behandle patienter, undervise elever, pleje de ældre osv.
_______

 

Abir Al-Kalemji (f. 1974) er læge, PhD og klummeskribent. Oprindeligt fra Irak og Syrien. Skriver primært om integration og sundhed. ILLUSTRATION: Innovationsminister Sophie Løhde og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen præsenterer regeringens ledelses- og kompetencereform ‘En offentlig sektor rustet til fremtiden’ på et pressemøde i Finansministeriet i København, onsdag den 9. januar 2019 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)