05.02.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

Analyse af dansk politik nu: Vilas Holst Jensen

»I DAG ER DER JO INGEN, DER TAGER ANSVAR for, hvor mange mennesker, der kommer hertil«, Så hård lød kritikken af det nuværende asyl- og udlændingesystem fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i 21Søndag på DR1 i aftes. Her optegnede S-formanden de overordnede streger for det første socialdemokratiske valgoplæg frem mod det næste folketingsvalg.

DET NYE UDLÆNDINGEOPLÆG er den første rigtigt konkrete politik, som Mette Frederiksen præsenterer som formand for Socialdemokratiet. Dermed understreger hun, at det største politiske problem i socialdemokraternes øjne er den – efter deres opfattelse – fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik.

Partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, har flere gange i denne valgperiode gentaget at »Vælgerne ønsker Mette Frederiksen som Statsminister«. Men det har været langt mindre tydeligt hvad partiet planlægger gå til valg på. Alligevel stod S i forvejen til solid fremgang ved næste folketingsvalg –2 pct. i Berlingskes vægtede snit, hvilket vil bringe partiets mandattal op på 50 (nu: 46). Man skal tilbage til 2001 for at finde samme opbakning til partiet ved et folketingsvalg.

Analysen internt i Socialdemokratiet er, at det er partiets markante højredrejning på udlændingeområdet, som har trukket vælgere tilbage. Partiet høster nu vælgere fra især Dansk Folkeparti, hvis fordelingspolitiske vælgergrundlag er så godt som det samme som Socialdemokratiets.

Analysen internt i Socialdemokratiet er, at det er partiets markante højredrejning på udlændingeområdet, som har trukket vælgere tilbage

 

METTE FREDERIKSENS gradvise distancering fra Helle Thorning-Schmidts og Margrethe Vestagers politik på grundlæggende alle punkter, skal også ses i det lys. Nok vendte Thorning-Schmidt – takket være en ualmindelig gennemtænkt valgkampagne – 14 års tilbagegang, da partiet vandt tre mandater ved folketingsvalget i 2015. Men DF fik 37 mandater fordi partiet stormede frem i hele landet og satte sig som det største borgerlige parti. Få måneder senere stod Danmark og Europa overfor en af de største flygtningekriser i nyere tid, da tusinder og atter tusinder vandrede op gennem Europa og ind på de danske motorveje. Alt det dannede ramme for det måske største politiske ryk på udlændingeområdet siden Dansk Folkepartis stiftelse – et ryk, der har skabt helt nye parlamentariske muligheder på Christiansborg, fordi S, V og DF nærmer sig hinanden.

HVAD ER SÅ de nye idéer fra S? Et loft over, hvor mange med ikke-vestlig baggrund, der kan komme til Danmark, et totalt stop for spontant asyl og udsendelse af alle spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland er nogle af de væsentligste punkter i det socialdemokratiske udspil. Samtidig åbner Mette Frederiksen for et standpunktsskifte hvad angår det mest kritiserede S-budskab i 2017, nemlig et stop for modtagelsen af kvoteflygtninge. Med det nye udspil vil S tage imod flere kvoteflygtninge fra FN mod at spontane asylansøgere i stedet sendes til et tredjeland i f.eks. Nordafrika, hvor at de så skal bo i dansk betalte flygtningelejre under ledelse af FN. Alt sammen noget som Enhedslistens Stine Brix kalder for et opgør med både Flygtninge- og Menneskerettighedskonventionen.

Forslaget møder også krads kritik fra en stor del af de øvrige partier i Folketinget. Det regeringsbærende parti Venstre kalder forslaget ’urealistisk’ – et udtryk for symbolpolitik. S har ikke skyggen af en aftale med hverken FN eller et tredjeland for at etablere en flygtningelejr, mener Venstre. Samtidig pointerer partiet, at de nordafrikanske lande i forvejen er plaget af flygtninge- og immigrantkrisen. Hos regeringens øvrige partier er man mere positive. Partiets mindste parti, De Konservative, glæder sig over, at udspillet er i tråd med partiets eget ”Vision 2034”-udspil (2016) og hos LA minder man om, at man selv længe har argumenteret for, at vi i stedet skal hjælpe flygtninge i nærområderne fremfor i Danmark.

S har ikke skyggen af en aftale med hverken FN eller et tredjeland for at etablere en flygtningelejr, mener Venstre

 

DF er ikke imponerede. De mener, at S også i 2011 gik til valg på en hård udlændingepolitik – og her blev resultatet blot en S-ledet regering med deltagelse af SF og de Radikale, som førte en lempeligere udlændingepolitik end 00’ernes VK-regering. DF hæfter sig også ved, at Socialdemokratiet før har stemt i mod lignende forslag fra DF i folketingssalen.

Hvis der er nogen, som kan – og vil – blive interessant i den kommende valgkamp er det Morten Østergaard. Hvordan vil han forholde sig? Hvad vil han føle han skal gøre for at vende De Radikales halvering fra sidste valgkamp? I går var det netop ham, som partiet lod besvare alle spørgsmål fra pressen på dette udspil. Østergaard kalder – som Venstre – forslaget for urealistisk og karakteriserer det som et valgoplæg. Og han minder Mette Frederiksen om, at en sådan løsning kræver forpligtende samarbejder med andre lande og EU, hvilket han opfordrer sin socialdemokratiske kollega til ærligt at fortælle danskerne.

Det er statsministerens privilegium formelt at udskrive valget, men i går skød Mette Frederiksen reelt valgkampen i gang. Nu må de andre partier gribe bolden og give os svar. Hvor langt kan Socialdemokratiet gå på udlændingeområdet førend at De Radikale, Alternativet og Enhedslisten må overveje støtten til hende? Vil Dansk Folkeparti stadig stramme mere end Socialdemokratiet? Og hvor langt tør Venstre gå i forhold til konventionerne, når det kommer til stykket?

Vil Dansk Folkeparti stadig stramme mere end Socialdemokratiet? Og hvor langt tør Venstre gå i forhold til konventionerne, når det kommer til stykket?

 

ILLUSTRATION: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017