18.05.2018

”Forestillingen om at vi lever i en tid, hvor vi i langt højere grad er udsat for usandheder, synes jeg er et spin, som en stribe kommentatorer, intellektuelle og medier har bidraget til. Jeg er med på, at der formentlig er mere løgn i omløb nu, men der er også mere sandhed – og forholdet mellem de to har ikke ændret sig”.

Interview af Mads Vikkelsø

RÆSON: Hvad er god journalistik?
BUCH-ANDERSEN: God journalistik skildrer virkeligheden så sandfærdigt og virkelighedstro som muligt. Når det så er sagt, så er der altid begrænsninger som journalistens synsvinkel, vidensmæssigt, tidsmæssigt og holdninger. Det bliver aldrig én-til-én, men det må være det, der er ambitionen, når vi taler troværdig journalistik. Det er klart, at der er en del journalistik, som er mere debatterende, hvor det i høj grad handler om at få holdninger frem. Men ambitionen må alligevel være nogenlunde den samme: at få den mest virkelige repræsentation af de holdninger, man forsøger at bringe en debat omkring.

RÆSON: Er de journalister, vi har i dag, gode til at gøre det?
BUCH-ANDERSEN: Jeg synes, vi kan være stolte af den danske presse. Der er rigtig meget god journalistik i Danmark, og sammenligner man med andre lande, så ligger vi på et beundringsværdigt højt niveau.

RÆSON: Er der noget, danske journalister generelt har et problem med?
BUCH-ANDERSEN: Høj hastighed er et grundvilkår for journalistik i dag på grund af elektroniske- og sociale medier. Det betyder, at der er en højere grad af videreformidling af overfladiske historier, der ikke er blevet undersøgt til bunds, som man ikke bliver klogere af, og som ikke tjener noget formål for andre end dem, som gerne vil have noget i en fart. Vi kan ikke ændre på den hastighed, der er, men man kan som forbruger arbejde med at nedsætte sin iver efter at kaste sig ud i den vanvittige strøm af nyheder, som hele tiden driver forbi en.

RÆSON: Er det forbrugerne, der skal ændre på deres adfærd?
BUCH-ANDERSEN: Jeg synes, det starter hos forbrugerne, fordi medierne, trods alt, i høj grad er fokuseret på forbrugernes behov og forbrugernes adfærd. Hvis forbrugerne ikke efterspørger hurtige, overfladiske nyheder, så tror jeg ikke, de vil blive produceret i samme grad, men selvfølgelig ligger der også et ansvar hos medierne. De etablerede medier har et ansvar, fordi de har det privilegium at publicere på troværdige platforme.

RÆSON: Er de hurtige nyheder kun kommet af digitaliseringen?
BUCH-ANDERSEN: Nej, men digitaliseringen accelererer det. Men nu taler vi jo også om fake news og måden, det bliver italesat på. Påstanden om, at vi lever i en tid, hvor forholdet mellem sandhed og løgn skulle være tippet til fordel for løgnen, finder jeg ikke noget belæg for. Jeg er med på, at påstanden eksisterer, og jeg er med på, at der formentlig er mere løgn i omløb nu, men der er også mere sandhed – og forholdet mellem de to har ikke ændret sig.

RÆSON: Så du mener ikke, at det er lige så stort et problem, som det bliver gjort til?
BUCH-ANDERSEN: Det siger jeg ikke. Vi skal bare have en forståelse for proportionerne. For mig at se, er der tre niveauer i det. Et godt spørgsmål, når man taler om et fænomen, er at prøve at definere, hvad det er – og hvad er fake news? Der er de historier, som er decideret fup. Det er fx, når en pizzeriaejer i Washington bliver kædet sammen med pædofili med forbindelse til Hillary Clinton. Historien fik den vanvittige konsekvens, at en fyr, der havde læst det, dræbte den pågældende pizzeriaejer. Det er selvfølgelig fuldstændig vanvittigt, at det kan ske. Fake news i sin strammeste definition er en bevidst løgneagtig historie, som har det uhæderlige formål at skade en politisk aktør.

 

Fake news i sin strammeste definition er en bevidst løgneagtig historie, som har det uhæderlige formål at skade en politisk aktør
_______

 

RÆSON: Tror du, det kan ske i Danmark?
BUCH-ANDERSEN: Nej. Men der har fx været en historie om, at Johanne Schmidt-Nielsen var død. Det fik heldigvis ikke fatale konsekvenser, men de der historier findes også i Danmark, men i langt mindre omfang. Jeg synes, generelt at danske medier er hurtige til at få slået sådan nogle historier ihjel.

Den form for fup ser man ikke fra politikere. Det ved de godt, ikke kan betale sig, fordi i længden ryger deres politiske troværdighed fuldstændig. Man ser det heller ikke hos etablerede medier, men nærmere fra enkeltpersoner eller mere suspekte organisationer, som har en eller anden ondsindet agenda.

Så er der det man kan kalde fordrejninger, som man typisk ser som fordrejninger fra politikere, interesseorganisationer og i et vist omfang fra medier og masser af enkeltpersoner. Det er, når man tvister noget, man siger. Det er godt nok rigtigt, det man siger, men man udlader en væsentlig del af sandheden. Man fordrejer den, tager det ud af en sammenhæng eller giver det en proportionsforvrængning, som gør, at man fremstiller det på en særlig måde. Det kan være at udelade væsentlige dele af en statistik eller stille ting op overfor hinanden, som ikke rigtig tåler sammenligning.

RÆSON: Brugerne efterspørger vel også noget mere baggrund?
BUCH-ANDERSEN: Der er både efterspørgsel efter de skarpvinklede nyheder og de mere komplicerede historier. Jeg tror, der er en efterspørgsel på begge ting. Det, man kunne ønske sig, var, at brugerne i højere grad efterspurgte de mere komplicerede og komplekse ting.

RÆSON: Er det et problem, at så mange brugere ikke har lyst til at betale for nyheder?
BUCH-ANDERSEN: Vi har jo DR, som sikrer en fin strøm af nyheder. Vi har også TV2, og vi har faktisk en ret fin, gratis nyhedsstrøm på et højt niveau. Det synes jeg, vi skal prise os lykkelige for. Forsøgene på at begrænse den form for nyhedsstrøm er sørgelige, for det tjener os som et oplyst demokrati.

RÆSON: Skaber det ikke en skævhed i oplysningen?
BUCH-ANDERSEN: Der er ikke et behov for at betale for nyheder i Danmark. Der er et behov fra mediernes side for, at der bliver betalt, men den enkelte bruger har jo ikke et behov, fordi der er så mange gratis ting.

 

Der er et behov fra mediernes side for, at der bliver betalt, men den enkelte bruger har jo ikke et behov, fordi der er så mange gratis ting
_______

 

RÆSON: Risikerer man ikke, at befolkningen bliver mindre oplyst?
BUCH-ANDERSEN: Der er selvfølgelig en udfordring, men vi er jo heller ikke en nation, hvor alle skal vide det samme. Vi er jo forskellige mennesker. Jeg synes selvfølgelig, det er et demokratisk problem, og svaret er DR og TV2’s nyhedsdækning, men det er også andre medier, som stiller nyhedshistorier gratis til rådighed for brugerne, der er løsningen på det. Det ville være et åbenlyst problem, hvis alle nyheder var gemt bag betalingsmure, og ikke alle havde råd eller vilje til at betale for dem.

RÆSON: Det er ikke et demokratisk problem?
BUCH-ANDERSEN: Jeg synes, at det, man har adgang til via DR, kan man komme rimeligt langt med i forståelsen af det danske samfund. Det er klart, at jo mere man supplerer, jo bedre. Det ville være bedre, hvis endnu flere betalte for endnu mere, men der er også en begrænsning for, hvor meget folk kan og vil læse på en dag.

RÆSON: Er sociale medier en udfordring for mediebranchen?
BUCH-ANDERSEN: Det er en udfordring, at vi har et stort amerikansk selskab som platform, som dybest set redigerer en del af medievirkeligheden i Danmark. Det er åbenlyst et problem. De sociale medier er også en indgang for nogle grupper til noget af det indhold, som produceres i DR, TV2 og andre etablerede kommercielle medier, så på den måde har det også sine positive sider.

RÆSON: Du ser ikke nogle reelle problemer med de sociale medier?
BUCH-ANDERSEN: Det er klart, at der er troværdighedsproblemer. Man kan ikke nødvendigvis regne med, hvad der står på Facebook. Derfor er det vigtigt at have troværdige aktører i medielandskabet. Det er fint, at DR og andre medier publicerer på sociale medier, fordi så kan man se, at her kommer der en troværdig udbyder med stof, som kan ramme ens interesse. Det skulle gerne være sådan, at hvis man kan se DR’s logo, så kan man regne med, at indholdet har en høj grad af sandhedsværdi, og sådan er det jo også i langt de fleste tilfælde. Men man kan jo ikke udelukke folk fra at få oplysninger andre steder fra, og det synes jeg heller ikke, man skal. Jeg er glad for, at vi lever i et frit land. Det, man kan gøre, er at inspirere folk til at være mere kritiske.

RÆSON: Er konstruktiv journalistik en ny måde at fange brugerne på?
BUCH-ANDERSEN: Vi har arbejdet en del med konstruktiv journalistik på P1 siden årsskiftet gennem det nye program ”Public Service”. Det har i løbet af kort tid udviklet sig til at være en succes, som kombinerer regionale historier med konstruktiv journalistik, iværksætterånd og andre, som har et drive til at udvikle ting og gøre dem bæredygtige og rentable – og samtidig inddrager vi lytterne. Den firkløver af forskellige elementer er vi lykkedes rigtig godt med. Noget af det, som jeg er rigtig glad for ved det program, er, at det har vist en ny måde at tale om de samme ting på. Sådan set også om nye ting, men også om ting, som, vi godt var klar over, var et problem. Det at gå konstruktivt til det og at vi godt kan diskutere ting, men at vi diskuterer ting for at blive klogere sammen. Det, kan jeg se, også har ændret de emner, som folk ringer ind til programmerne på med.

RÆSON: Hvordan har det ændret folk?
BUCH-ANDERSEN: De ringer ind med en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang – ikke for at diskutere med nogen eller for at for at fortælle dem, de tager fejl. De søger ikke konflikten, de søger en form for løsning i stedet.

RÆSON: Burde der være mere af det?
BUCH-ANDERSEN: Jeg mener, at TV2 også har noget kørende. Jeg synes meget journalistik, som vi ikke kalder konstruktiv journalistik, faktisk er konstruktivt. Det er jo ikke sådan, at alt andet end konstruktiv journalistik bare er negativt og destruktivt. Vi har ikke nødvendigvis brug for mere konstruktiv journalistik, men vi har selvfølgelig brug for en konstant udvikling af journalistikken i forhold til samfundstrends og nye platforme. Målet med journalistik er ikke at blive underholdt, men at blive klogere.

RÆSON: Er det ikke DR’s opgave at underholde?
BUCH-ANDERSEN: Man må gerne føle sig underholdt, men det er ikke alene målet at underholde. Det er målet at gøre folk klogere på sig selv, hinanden og vores samfund. ■

 

Vi har ikke nødvendigvis brug for mere konstruktiv journalistik, men vi har selvfølgelig brug for en konstant udvikling af journalistikken i forhold til samfundstrends og nye platforme
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland