22.01.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Flere og flere danskere spørger: Hvorfor finder V og S ikke fælles grund?

Kommentar af Stine Bosse

I DECEMBER skrev jeg på denne plads: Danmark har ingen værdipolitisk opposition. Spillet før – og særligt efter – forhandlingssammenbruddet mellem regeringen og DF har vist, jeg havde ret.

DET ER TANKEVÆKKENDE at Kristian Tørning (DF) (i RÆSONs Kommentarserie 5/1) gør sig selv og Dansk Folkeparti til de store humanister, alene fordi de kan udregne hvad det koster at modtage ikke-vestlige flygtninge. Det regnestykke kan vi alle lave. Det til trods er vi altså et bekvemt flertal i Danmark, der stadig mener, at vi i Europa har en egen interesse i at hjælpe mennesker på flugt fra krig og forfølgelse. Tørnings indlæg – der besvarer mit – er interessant. Jeg beskrev (i Kommentarserien 23/12) hvordan Danmark ikke har nogen værdipolitisk opposition – og præcis dét har finanslovsforhandlingerne underbygget. Ikke så meget gennem det ucharmerende cirkus, der i hele december fik karakter af gade-teater til glæde for samtlige medier. Men snarere i efterspillet.

Vi er altså et bekvemt flertal i Danmark, der stadig mener, at vi i Europa har en egen interesse i at hjælpe mennesker på flugt fra krig og forfølgelse
_______

 

Om Statsministeren selv satte den berømte streg i sandet eller om det var DF, der fik kolde fødder ved udsigten til at skulle stemme skattelettelser igennem, henstår nu i det uvisse. Visket bort af Venstre selv, af DF selv – og af Socialdemokratiet. Hverken Venstre eller Socialdemokratiet har sagt tydeligt: ”Nej. Her går grænsen. Vi vil ikke træde bevidst over menneskerettighedskonventionens grænser. Ikke på grund af juraen, men på grumd af opbakningen til det princip, at menneskers ret er væsentlig, også når det koster os noget”. Ergo: Ingen opposition.

Om Statsministeren selv satte den berømte streg i sandet eller om det var DF, der fik kolde fødder ved udsigten til at skulle stemme skattelettelser igennem, henstår nu i det uvisse. Visket bort af Venstre selv, af DF selv – og af Socialdemokratiet
_______

 

TØRNING ER VELKOMMEN til at være uenig med undertegnede. Det er jo de demokratiske spilleregler. Disse er ganske vist ikke DFs store bekymring, idet Messerschmidt helt uimodsagt kan ytre: “Fædreland før demokrati”, og DF vælger åbent at bakke op bag regimerne i både Polen og Ungarn. Er det iøvrigt derfor vores liberale udenrigsminister, lægger vores æg i Vissegradslandenes kurv, i stedet for at stille sig sammen med bl.a. Tyskland, Frankrig og Sverige i kritikken af regimerne i disse lande? Og også i denne sammenhæng må man spørge: Hvor bliver oppositionen af? Findes den?

Det er et kendt trick lægge folk, man er uenig med, ord i munden og tilføje betegnelser. Således også denne gang. At jeg er formand for en folkelig bevægelse (Europabevægelsen – en civil medlemsbaseret organisation i fremgang) oversættes til at jeg er ’lobbyist’. At jeg skulle have anvendt mavefornemmelser, som Tørning postulerer, er på ingen måder tilfældet. Og at Rockwool Fondens undersøgelse skulle modbevise mit oprindelige udsagn er decideret forkert. Det er derimod Inger Støjbergs spin i en debat på Folkemødet, der må have sat sig som sandhed. Læser man imidlertid rapporten fra Rockwool Fonden om ikke-vestlig indvandreres beskæftigelse i Danmark (2016) er der intet, der underbygger tanken om at syrerne ikke skulle være istand til hurtigt at tilegne sig relevant viden i forhold til jobmuligheder i Danmark. De seneste tal og statistikker underbygger iøvrigt dette. Det fremgår af en artikel i Berlingske fra september 2017: 30 pct. er i job efter 3 år. Dette tal underbygger ambitionen om 50 pct. 2020. I september kaldte Troels Lund Poulsen dette for et paradigmeskift – et noget andet et af slagsen, end dét DF nu efterlyser.

DF’s dagsorden består i konsekvent at mistænkeliggøre os, der ene og alene ønsker at mennesker ses som mennesker og ikke risikerer stigmatisering i kraft af religion eller kultur
_______

 

DANSK FOLEKPARTIS DAGSORDEN består i konsekvent at mistænkeliggøre os, der ene og alene ønsker at mennesker ses som mennesker og ikke risikerer stigmatisering i kraft af religion eller kultur. Og lad det stå lysende klart: Jeg er ikke imod krav, fordeling mellem lande, hjemsendelse af migranter eller flere penge til de kæmpelejre, der allerede er i landene umiddelbart omkring EU og som i årtier har huset flygtninge. Jeg er fór en fælleseuropæisk asylbehandling i nærområderne. Jeg er fór fordeling i hele EU, slet og ret fordi man må yde – i mere end én forstand – for at kunne nyde af fællesskabet. Og naturligvis skal vi i Danmark ikke tage på os at inkludere menneskers i nød, medens Polen f.eks. slipper. Hvad er lige logikken i det?

Det er min holdning. Groet ud af det simple rationale, at vi efter bedste evne skal hjælpe mennesker, der flygter fra en krig, der føres i vores interesse. Vi har en langsigtet interesse i at mennesker, der opholder sig her, kommer i arbejde hurtigt og således bidrager til vores fællesskab.

Den eneste risiko, vi løber, er at børnene bliver bare nogenlunde almindelige voksne – om at forbedre vilkårene i Udrejsecenter Sjælsmark
_______

 

NÅR MATTIAS TESFAYE i gårsdagens udgave af Politiken omtaler nødvendigheden af at holde børn indespærret i Udrejsecenter Sjælsmark, mærker man for alvor afmagten i relationen til DF. Ja, det er et stort problem at lande ikke modtager afviste asylansøgere. Nej, vi kan ikke løse dette i Danmark – ansvarlig politisk ledelse kræver, at vi samlet i EU lægger maximalt pres på for at få løst denne situation. Og i mellemtiden? Der kan vi vel overveje at mildne opholdet i centeret. Således at mennesker f.eks. får lov at lave mad – og at børn kommer i almindelig skole. Den eneste risiko, vi løber, er at børnene bliver bare nogenlunde almindelige voksne, der kan tænke på os som mennesker, der på trods af omstændighederne så dem som børn.

Almindelige mennesker spørger oftere og oftere hinanden, hvorfor Venstre og Socialdemokratiet ikke danner en samlende koalition
_______

 

ALMINDELIGE MENNESKER spørger oftere og oftere hinanden, hvorfor Venstre og Socialdemokratiet ikke danner en samlende koalition. Med et løfte til danskerne om løsning af de egentlige udfordringer. Det ville kræve kompromisser – og indebære et tydeligt brud med den blokpolitik, vi kender. Men det ville samtidig skabe en sund plads for den grundlæggende nytænkning af velfærdsmodellen, som er den eneste sikkerhed for vores børnebørn. Det er den kæmpe opgave, der vandres rundt om, og det er den, der trænger sig på.

At Thulesen Dahl nu bejler både til S og V på én gang, underbygger min oprindelige tese. Det er ikke meningen nogen skal opdage det, men designet er tydeligt: Vi tager dem indefra. Først spiser vi en liberale tanke i Venstre og derefter æder vi os ind på Socialdemokratiet gennem “loyal” afvisning af skattelettelser. Hverken S eller V opdager det, for toppen i begge partier har blikket fast rettet mod magten. Det har Thulesen Dahl også, men han lader nu som om det er de andre to, der skal finde sammen. Forbrødres med DF.

Det er derfor ubekvemt, hvis nogen drister sig til at forslå en egentlig opposition til DF. I øvrigt er der nok at tage fat på for dem, der vil forlade populismen og tage fat på de store udfordringer, der ikke lader sig løse af hverken ridende politi, grænsevagter eller miskreditering af mennesker, der lærer vores sprog og vil arbejde her.

Hverken S eller V opdager det, for toppen i begge partier har blikket fast rettet mod magten. Det har Thulesen Dahl også, men han lader nu som om det er de andre to, der skal finde sammen. Forbrødres med DF
_______

 

Stine Bosse (f.1960) cand.jur., ansat i Tryg 1987-2011, direktør 1999-2003, koncernchef 2003-2011. Idag medlem af en række bestyrelser. 2015 valgt til formand for Europabevægelsen. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto