09.11.2018

Udenlandsk arbejdskraft er nødvendigt for at sikre opsvinget, lyder budskabet fra ministeren: ”Hvis vi ikke finder en fornuftig løsning, så tror jeg, at det skyldes andre partiers overvejelser om et folketingsvalg. Det er ikke i regeringen, at der er en reformtræthed, men den er desværre udbredt på Christiansborg”

Interview af Eugen Shapiro

RÆSON: I oktober udtalte du følgende til Berlingske: „Når det går godt i Danmark, er der som regel mindre salg i de klassiske, borgerlige budskaber. Det er nu, vi burde lave reformer, for det er nu, det ikke vil ramme så mange, og hvor vi kan forlænge opsvinget. Men det, der altid sker, er, at de politiske partier i stedet har travlt med at dele gaver ud“. Hvad er det for reformer, der er behov for, som de politiske partier ikke vil gå med til?
AMMITZBØLL-BILLE: For det første er det helt åbenlyst, at der ikke bliver gjort nok for at øge arbejdsudbuddet. For det andet er der behov for at lave nogle reformer, der kan øge produktiviteten. Med hensyn til arbejdsudbuddet har regeringen prøvet at angribe det fra en række forskellige vinkler: først med tilbagetrækningsudspillet og sidenhen gennem skattereformen. Men disse reformer kunne desværre ikke få det omfang, regeringen ønskede. Senest har vi forsøgt at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, hvilket heller ikke er populært. Det vil sige, at der ikke er overensstemmelse mellem nødvendigheden for at lave reformer og den politiske villighed til at gøre det. Når det går godt, er der desværre en tendens til at dele gaver ud til højre og venstre i stedet for at gøre, hvad der ville være klogt. […] Virksomhederne tørster efter arbejdskraft, så hvis man laver reformer nu, der øger arbejdsudbuddet, bliver der suget flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Hvis man laver reformerne i tide, så får det også en positiv effekt på den længere bane, hvilket sikrer en øget beskæftigelse.

RÆSON: Flere cheføkonomer – Tore Stramer fra Nykredit og Las Olsen fra Danske Bank – frygter en overophedning i dansk økonomi og opfordrer derfor til at bremse væksten. Er den frygt begrundet? Hvor ser du det store behov for mere opsving?
AMMITZBØLL-BILLE: Det handler netop om at holde hånden under dansk økonomi og sørge for, at det er en holdbar vækst, der kommer. Hvis ikke du laver reformer, er det klart, at man på et tidspunkt støder på problemer. Virksomhederne vil gerne fortsætte med at vokse. Det vil øge konkurrencen om arbejdskraften, lønnen vil stige for hurtigt, og det er ikke godt for økonomien.
Så på den måde er jeg sådan set enig i den advarsel. Det er også derfor, at jeg mener, at man skal være påpasselig i forhold til det offentlige forbrug. Hvis valget står mellem at øge det offentlige forbrug eller privatforbruget, så ved man, at hvis man øger det offentlige forbrug, bliver hver en krone brugt. Hvis man i stedet giver skattelettelser og hermed øger privatforbruget, så bliver alle pengene ikke brugt, for nogle bliver lagt til opsparing. Hvis man er bange for overophedning, og hvis valget er mellem skattelettelser og offentligt forbrug, så er skattelettelser mere økonomisk ansvarligt. Derudover er spørgsmålet vel, hvor meget man sparer op, når det går godt under en højkonjunktur, og om man ikke bare bruger de ekstra penge på fx at rejse […] Hvis man laver skattelettelser på en klog måde og samtidig øger arbejdsudbuddet, øger man dermed muligheden for, at opsvinget kan fortsætte.

RÆSON: For nylig viste en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at på trods af det økonomiske opsving, så er andelen af penge, som danskerne bruger på privatforbrug historisk lavt i forhold til deres indkomst. Er det en situation, man bør gøre noget ved fra statslig side?
AMMITZBØLL-BILLE: Der er sikkert et vist efterslæb fra både finanskrisen og statsgældskrisen, der har sat sig lidt dybere i kroppen hos folket, som derfor tænker, at det måske er meget godt at være mindre forgældet og have lidt opsparing på kistebunden, så man er bedre polstret, hvis der kommer en økonomisk krise.

RÆSON: Ifølge Las Olsen fra Danske Bank kan det lave forbrug skyldes, at opsvinget er skævt fordelt og primært gavner dem med de største indkomster. De højest lønnede er generelt mindre tilbøjelige til at bruge flere penge. Er den skævvredne effekt problematisk ifølge dig?
AMMITZBØLL-BILLE: Hvis du ser på nogle enkelte år, kan du måske godt se, at der kan være en lidt skæv fordeling, men over en årrække på 10-15 år, fordeles velstandsstigningen faktisk ret jævnt i Danmark mellem forskellige indkomstgrupper, hvilket vi har lavet en undersøgelse af her i ministeriet – ”Fordeling og Incitamenter 2018”. Den viser, at lønspredningen blandt fuldtidsbeskæftigede i Danmark omtrent er uændret siden 2007. Den er kun steget en smule siden 1995.

RÆSON: Det er ikke overraskende, at du, som medlem af Liberal Alliance, mener, at den skævvredne effekt i sig selv ikke er så stort et problem. Men privatforbruget udgør omkring halvdelen af det samlede BNP, så det er vel et problem for selve opsvinget, når man ved, at dem med højest indkomst generelt forbruger mindre?
AMMITZBØLL-BILLE: Over en længere årrække har vi set, at et opsving og den vækst, der følger med, bliver ret ligeligt fordelt mellem forskellige indkomstgrupper. Det kan vi dokumentere. Derudover er grunden til, at dette opsving er stabilt bl.a., at en stor del af væksten kommer fra reformer, der er lavet tidligere. Det er primært tilbagetrækningsreformerne og dagpengereformerne i Lars Løkkes VK-regering. Og så må jeg alligevel vise den fairness at sige, at det også er Thorning-regeringens skattereformer, som har sikret, at der egentlig er gode rammer for væksten.

RÆSON: Så det, vi ser nu, er et midlertidig fænomen, men ikke en symptom på nogen krise?
AMMITZBØLL-BILLE: Det er ikke nogen krise. Vi har en højkonjunktur, som godt nok ligger på et lavere niveau end tidligere højkonjunkturer, men det er stadig en højkonjunktur. Jeg ønsker, at væksten i BNP bliver højere, og at vi sikrer, at den bliver ved i en længere periode.
Hvis man ser på de rene tal, er der 700.000 i den arbejdsdygtige alder, der er udenfor arbejdsmarkedet. Antallet af offentligt forsørgede toppede i 1. kvartal 2010 på over 800.000 men nu taler vi 700.000, så det er ret positivt. Intet er bedre for dem, der er i periferien af arbejdsmarkedet, end at væksten og produktionen i virksomhederne buldrer derudaf, for det er dét, der skaber arbejdspladser. De 80-90 pct. som er i beskæftigelse nu, eller som har været i beskæftigelse hele deres liv, skal nok komme igennem de udsving, der er i økonomien på en forholdsvis god måde. Dem, der bliver ofre hvis ikke der bliver ført en markant reform- og vækstpolitik, er jo dem, der har den mest løse tilknytning til arbejdsmarkedet, fx socialt udsatte, flygtninge og handicappede.

 

„Det er ikke nogen krise. Vi har en højkonjunktur, som godt nok ligger på et lavere niveau end tidligere højkonjunkturer, men det er stadig en højkonjunktur“
_______

 

RÆSON: I august fastslog regeringens økonomiske redegørelse, at vi vil se en markant fremgang på arbejdsmarkedet, som vil øge den samlede beskæftigelse til over tre millioner i slutningen af 2019. Samtidig er der flere virksomheder, som mangler arbejdskraft. Både Dansk Industri og Dansk Byggeri mener, at det kan blive svært at følge udviklingen i beskæftigelsen. Deler du deres bekymringer?
AMMITZBØLL-BILLE: Ja, det er en risiko. Arbejdsudbudsreformer vil være det nemmeste svar på problematikken, men det andet svar er udenlandsk arbejdskraft. Hvis du ser på den beskæftigelsesstigning, der har været de seneste fem-seks år, så er 40 pct. faktisk udenlandsk arbejdskraft. Det er en stor fordel. Udfordringen er, at demografien er ved at ændre sig i nogle af de østeuropæiske lande, som vi typisk har fået arbejdskraft fra. Det vil sige, at det bliver nemmere for folk at få arbejde i deres eget land, og der kan selvfølgelig være en masse andre faktorer, der gør, at man vil foretrække at blive boende med sin familie og venner. Det betyder, at konkurrencen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft bliver større. Så bliver vi nødt til at se udenfor EU-landene, og der støder vi igen på politisk modstand.

 

”Konkurrencen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft bliver større. Så bliver vi nødt til at se udenfor EU-landene, og der støder vi igen på politisk modstand”
_______

 

RÆSON: Altså den stramme udlændingepolitik?
AMMITZBØLL-BILLE: Ikke den stramme udlændingepolitik, for man kan sagtens føre en stram udlændingepolitik i forhold til flygtninge. Men hvis du ser i forhold til udenlandsk arbejdskraft, så bliver der hurtigt panik ved tanken om, at der skulle komme et menneske udenfor EU og arbejde for en dansk virksomhed. Man kan ikke holde fast i den forudsætning, at mange står udenfor arbejdsmarkedet, samtidig med, at man ikke vil tillade import af arbejdskraft for at finansiere hele systemet. Så vil man overlade en endnu større regning til dem, der er på arbejdsmarkedet. Vi synes, at folk, som står op morgenen og går på arbejde, bliver der tænkt alt for lidt på i den politiske debat i Danmark. Alt handler om, hvordan vi kan sørge for, at flest muligt er på understøttelse i stedet for, at der er frie rammer for, at folk lever deres eget liv og tjener deres egne penge.

 

”Man kan sagtens føre en stram udlændingepolitik i forhold til flygtninge. Men hvis du ser i forhold til udenlandsk arbejdskraft, så bliver der hurtigt panik ved tanken om, at der skulle komme et menneske udenfor EU og arbejde for en dansk virksomhed”
_______

 

RÆSON: Et af de tiltag, som I har arbejdet for at fremme, er at forbedre virksomheders muligheder for at hyre udenlandske medarbejdere ved at sænke beløbsgrænsen for, hvad udlændinge fra lande udenfor EU årligt skal tjene for at kunne komme til Danmark. Hvor nødvendigt var det tiltag?
AMMITZBØLL-BILLE: Det kunne i hvert fald give en ny buffer for nogle af de virksomheder, der havde brug for arbejdskraft. Men igen kan vi jo se, at visse partier i Folketinget ser for kortsigtet på det. Det er ikke godt for nogen i Danmark, hvis virksomhederne ikke har den arbejdskraft, de har brug for. Alle har glæde af det, og hvis virksomhederne kan få udenlandsk arbejdskraft, der kan skabe vækst, kan man både finansiere et velfærdssamfund og sørge for at skabe andre arbejdspladser, så flere danskere, som måske har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, kan få et job.

RÆSON: Et notat fra Finansministeriet har konkluderet, at dette tiltag kun øger beskæftigelsen med 1200 personer, hvilket ifølge Mads Lundby Hansen (cheføkonom i CEPOS, red.) er et meget begrænset antal. Er det her tiltag tilstrækkeligt i sig selv, eller burde man fokusere på andre tiltag?
AMMITZBØLL-BILLE: Man bør fokusere på en række forskellige tiltag, og i den forbindelse er arbejdsmarkedsreformer, skattereformer og udenlandsk arbejdskraft de tre hovedelementer. Finansministeriet estimerer, at det vil øge arbejdsudbuddet med 1200 personer. Men det kan godt være, at det reelle antal er højere. Det ved man jo ikke. Antallet er estimeret ud fra de forudsætninger, vi kender i dag, og hvis presset på arbejdsmarkedet stiger yderligere, så giver det i hvert fald virksomhederne en mulighed for at ansætte flere.

RÆSON: Er der generelt stemning i regeringen for at lave mere vidtgående tiltag til at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft?
AMMITZBØLL-BILLE: Det forslag, som du har spurgt ind til, er regeringens politik. Hvis du spørger, hvad Liberal Alliances politik er, så synes vi, at det generelt skal være meget nemmere at hyre udenlandsk arbejdskraft, for hvis en virksomhed og en medarbejder finder hinanden, så skal medarbejderen kunne starte på virksomheden, hvis medarbejderen overholder landets love og arbejder på folkestyrets grund.

 

”Hvis du spørger, hvad Liberal Alliances politik er, så synes vi, at det generelt skal være meget nemmere at hyre udenlandsk arbejdskraft”
_______

 

RÆSON: Mads Lundby Hansen har udtalt, at det godt kan se ud som om, regeringen „op til et folketingsvalg er bange for at tale om de reformer, der for alvor kan flytte noget på beskæftigelsen“ og arbejdsudbuddet. Har han ret i, at der er sådan en frygt?
AMMITZBØLL-BILLE: Nej, det mener jeg faktisk ikke. Der er ingen på Christiansborg, der vil mere end regeringen i forhold til at sikre arbejdsudbuddet. Vi har sagt fra starten, da vi gik ind i regeringen med Venstre og Konservative i november 2016, at vi fra tid til anden spiller virkeligt hårdt ud for at vise, hvad vi ideelt set ville gennemføre. Og så må også man tage nogle nederlag på sig. Det her forslag blev modtaget med en større skepsis, end vi havde forestillet os – for nu at tale lige ud af posen. Vi har set repræsentanter fra eksempelvis fagbevægelsen, som faktisk har været ude med forslag, der har været mere positive overfor udenlandsk arbejdskraft, end man har været vant til – fx Dansk Metal, som har haft en meget klar stemme i denne debat. Hvis vi ikke finder en fornuftig løsning, så tror jeg, at det skyldes andre partiers overvejelser om et folketingsvalg, mere end overvejelserne inden for regeringens partier. Det er ikke i regeringen, at der er en reformtræthed, men reformtrætheden, eller reform-vrangvilligheden, er desværre udbredt på Christiansborg.

 

”Det her forslag blev modtaget med en større skepsis, end vi havde forestillet os – for nu at tale lige ud af posen. Det er ikke i regeringen, at der er en reformtræthed, men den er desværre udbredt på Christiansborg”
_______

 

RÆSON: Men hvad får dig til at tro, at den liberale dagsorden, som I som parti står for, stadig er efterspurgt af befolkningen?
AMMITZBØLL-BILLE: Jeg tror på, at gode argumenter og sund fornuft altid kommer til at vinde til sidst, og det er sjovt nok det, jeg selv mener, vi står for. Hvis vi ser historisk på det, kan jeg huske, at vi blev skældt ud af Claus Hjort Frederiksen for at tale om efterlønsreduktioner, lige før VK-regeringen selv fjernede efterlønnen. Vi har jo diskuteret topskat, og hvis du ser på, hvor mange skattelettelser, der er blevet gennemført af den her regering, er det en del flere, end alle andre partier ville have ønsket sig i den her valgperiode. Derudover har vi fået reduceret registreringsafgiften tre gange, det er ikke sket siden 1924, hvor den blev indført, og i forhold til mediepolitikken har vi gjort Danmarks Radio mindre og afskaffet licensen.
Man kan godt få gennemført ting, der ikke er 90 mandater for i Folketinget, for man skal jo indgå kompromisser. Det er den ene ting – realpolitikken og pragmatismen. Den anden ting, som i virkeligheden er vigtigere, er at ændre, hvad der foregår inde mellem ørene på folk, så vi får flere til at synes, at frihed, vækst og lav skat er en god idé. Det er vel også derfor, at Thorning-regeringen i 2011 – hvor SF også gik til valg på, at nu skulle man bare bruge løs – også endte med at føre en økonomisk ansvarlig politik ved at sænke selskabsskatten og hæve topskattegrænsen.
Og jeg tror, at vi i næste eller næste valgperiode igen kommer til at se nogle markante reformer. Lige meget, hvem der sidder på magten, kommer man til at føre en liberal økonomisk politik, fordi det er det eneste, som har vist sig at have en effekt igennem de seneste mange årtier. ■

 

”Lige meget, hvem der sidder på magten, kommer man til at føre en liberal økonomisk politik, fordi det er det eneste, som har vist sig at have en effekt igennem de seneste mange årtier”
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne