21.09.2018

.

Tommy Ahlers har gode intentioner med sin fleksibilitetsdagsorden, men den kræver flere midler og et reelt opgør med fremdriftsreformen, hvis den skal lykkes. Udspillet er et vidnesbyrd om, at vi studerende har haft ret i, at fleksibilitet og kvalitet går hånd i hånd.

Kommentar af Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd

DE SENERE ÅRS uddannelsespolitik har ikke været spor imponerende. Nedskæringer, begrænsninger og fremdriftstænkning har været tilbagevendende temaer. Studerende skulle piskes igennem systemet for enhver pris; mistrivsel, frafald og ringere faglighed havde ingen betydning. Derfor er det glædeligt, at Tommy Ahlers med regeringens nye uddannelsesudspil anerkender behovet for mere fleksibilitet og indleder et opgør med den rigide kassetænkning af studerende og uddannelse. Vi må konstatere, at vi studerende har haft ret i vores kritik af den kassetænkning og rigide uddannelsespolitik, der er blevet ført.

Regeringen præsenterer en række tiltag, som vi studerende har efterspurgt længe. Blandt andet øget fleksibilitet i kraft af et udvidet retskrav, der giver os mulighed for at tilrette vores uddannelser bedre. Er et udvidet retskrav på tre år nok til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet? Nej. Man må gå længere og fjerne diverse fremdriftsmekanismer, der fortsat eksisterer. Det gælder fx aktivitetskravene på universiteterne, der gør det svært for studerende at gå på nedsat tid for eksempelvis at arbejde under studierne – noget, der var ganske almindeligt før fremdriftsreformen. Det er rigtig godt, at vi nu får bedre muligheder for at prøve vores teoretiske viden af i praksis, tage et udlandsophold eller måske endda stoppe op i uddannelsen, reflektere og prøve os selv af i andre sammenhænge. Derfor handler retskravet ikke blot om at skabe et bachelorarbejdsmarked, men om at give unge bedre muligheder for at vælge andre veje end den snorlige.

Derudover vil regeringen langt om længe fjerne den såkaldte “1,08-regel”: Den udskældte karakterbonus, der belønner studenter, der påbegynder en videregående uddannelse inden for to år. Endnu en usund og ikke-faglig regel, der kun har til formål at skynde på de studerende. Det er sød musik, at man nu vil fjerne reglen. Igen må vi dog spørge os selv, om det er nok? Nej. Hvis mekanismerne, der presser unge hurtigt i gennem, endeligt skal til livs, så må vi også kigge på SU-reformen fra 2013. Reformen betyder, at man mister retten til det sjette SU-år, hvis man holder mere end to sabbatår. Det burde Tommy Ahlers også have kigget nærmere på.

 

Det skader nysgerrigheden og den kritiske tænkning, hvis man kun rækker hånden op, når man har det rigtige svar for at få en god karakter. Det skal vi til livs, og her er optagesystemet fuldkommen centralt
_______

 

REGERINGEN VIL påbegynde arbejdet med en ny optagemodel for de videregående uddannelser, som i højere grad bygger på optagelsesprøver frem for karaktergennemsnit. Det er fantastisk nyt! Det nuværende system, med sit ensidige fokus på karakterer, har desværre vist sig at skabe et stort pres på gymnasieeleverne, der bliver målstyrede og overdrevent strategiske ift. deres læring. Det skader nysgerrigheden og den kritiske tænkning, hvis man kun rækker hånden op, når man har det rigtige svar for at få en god karakter. Det skal vi til livs, og her er optagesystemet fuldkommen centralt.

Sidst men ikke mindst vil regeringen give os studerende mere undervisning og feedback. Her kan vi igen kun være glade, da det er en absolut mangel på størstedelen af landets studier. Spørgsmålet er bare: Følger der penge med til disse mange spændende ambitioner? Det lyder det desværre ikke til. Regeringen vil fastholde sine uambitiøse nedskæringer, der udhuler uddannelserne bid for bid. Kvalitet koster, og derfor er det svært at forestille sig, at planerne vil lykkes, hvis ikke der tilføres flere midler til universiteterne.

SELVOM DER ER mange positive tiltag, så er der desværre også dele af udspillet, der går i den forkerte retning. Regeringen lægger blandt andet op til at lukke bacheloruddannelser med den eneste begrundelse, at det efter sigende skulle skabe ”overskuelighed” for ansøgerne. Det er ikke et substantielt argument, at vi skal ofre hele uddannelses- og forskningsmiljøer, der har faglig relevans, for nemheds skyld. Lukning af fag- og forskningsområder vil kunne få store konsekvenser, der i sidste ende kan betyde, at vi mister hele forskningsfelter. Således risikerer vi at miste dansk ekspertkompetence på de pågældende områder. Det lugter af en spareøvelse, der allerede sker på mange universiteter, hvor økonomien i forvejen er under pres. Hvis man ønsker at skabe større overskuelighed for ansøgerne, så bør det gøres gennem grundig vejledning af de unge. En indsats som vi gerne ser styrket.

 

Vi lokaliserer ikke et behov for mindre uddannelse i fremtiden, men nærmere at vi som studerende klædes grundigt på med en stærk kernefaglighed, og det kræver tid til faglig fordybelse
_______

 

På trods af regeringens ambition om at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt, så foreslår de paradoksalt nok en ny uddannelse, i form af en et-årig masteroverbygning til bacheloruddannelser. Altså vil man skabe et lag af uddannelse mere. Vi lokaliserer ikke et behov for mindre uddannelse i fremtiden, men nærmere at vi som studerende klædes grundigt på med en stærk kernefaglighed, og det kræver tid til faglig fordybelse. I stedet for at bruge midler på at oprette nye og kortere uddannelser, så bør man i stedet prioritere at styrke de eksisterende kandidatuddannelser med bedre mulighed for faglig sparring, undervisning og feedback.

OG HVAD MED uddannelsesloftet, fremdriftstænkningen og uddannelsesnedskæringerne? Dette er dagsordener, der er hjerteblod for os studerende. Selvom de desværre ikke blev imødekommet med dette udspil, så er det krystalklart, at det er dagsordener, der bliver valgtemaer i den kommende folketingsvalgkamp. Partier på begge sider af midten oplever i højere grad konsekvenserne af deres uddannelsespolitik. Derfor må regeringen komme med klare svar på sit syn på unge. Er vi blot statens skaffedyr, der skal produceres hurtigst muligt til et arbejdsmarked, eller er vi unge i egen ret med mulighed for reel fleksibilitet til faglig udfoldelse?

Det er tydeligt, at der er rigtig mange gode intentioner i regeringens udspil, men det kræver flere midler, ikke nedskæringer, hvis de skal lykkes. Udspillet er et vidnesbyrd om, at vi studerende har haft ret i, at fleksibilitet og kvalitet går hånd i hånd. Tænkningen om unge som produktionsapparater for staten har slået fejl, og det vil kræve hårdt arbejde at skabe strukturer, der fordrer bedre trivsel, faglighed og dannelse frem for blot hastighed og produktion. Forhåbentlig bliver flere af disse tiltag et første skridt mod, at politikerne når erkendelsen af, at de senere års uddannelsestænkning må ændres. ■

 

Det er tydeligt, at der er rigtig mange gode intentioner i regeringens udspil, men det kræver flere midler, ikke nedskæringer, hvis de skal lykkes
_______

 

Sana Mahin Doost (f. 1994) er forkvinde for Danske Studerende Fællesråd, hvilket hun har været siden februar 2017. Hun studerer statskundskab på Aarhus Universitet, som hun på nuværende tidspunkt har orlov fra. ILLUSTRATION: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) [foto: Liselotte Sabroe/Scanpix]