25.06.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister. Som abonnent får du hver år: 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter samt bl.a. den nye ebog “Velkommen til en verden med tre stormagter” (normalpris: 149 kr.)

_____________________________________________________________

I fremtiden skal mindst to tredjedele af Folketinget stemme for at sende Danmark i angrebskrig. I et nyt udspil gør Alternativet op med de seneste 20 års militære aktivisme.

Kommentar af Rasmus Nordqvist, udenrigsordfører for Alternativet

VORES STØRSTE udfordringer i det 21. århundrede er grænseoverskridende og kræver globale løsninger. Klimaforandringer, ekstrem ulighed, flygtninge/migranter, terrorisme, digitalt privatliv og skattely for bare at nævne nogle få. Derfor lancerer Alternativet en ny global politik, hvor vi forsøger at samtænke udenrigs-, forsvars- og udviklingspolitik samt den grønne omstilling og kampen mod ekstrem økonomisk ulighed. Det gør vi, fordi vi mener, at tiden er løbet fra snævre danske interesser i udenrigspolitikken.

De globale udfordringer er gigantiske, og rige, velfungerende lande som Danmark har et kæmpe ansvar for at søge nye løsninger og bidrage efter evne. Derfor foreslår vi, at det skal være sværere for Danmark at gå i krig. Vi vil ændre Grundloven, så det kræver et kvalificeret flertal på to tredjedele af Folketingets medlemmer at deltage i krigshandlinger mod en fremmed stat og sende danske soldater af sted i modsætning til et simpelt flertal (over halvdelen af Folketingets medlemmer) nu. Vi vil samtidig kræve, at en eventuel dansk krigsindsats følges op af midler til forebyggelse og genopbygning, ligesom alle missioner efterfølgende skal følges op af en uafhængig kommission, som ser nærmere på, om vi levede op til mandat, forudsætninger og forventninger. Det vil være Alternativets ønske næste gang en regering vil sende danske soldater i krig.

 

De globale udfordringer er gigantiske, og rige, velfungerende lande som Danmark har et kæmpe ansvar for at søge nye løsninger og bidrage efter evne. Derfor foreslår vi, at det skal være sværere for Danmark at gå i krig
_______

 

Derfor mener vi også, at det er en skandale, at Irak-kommissionen blev nedlagt af den tidligere Venstre-regering i 2015. Den skal genoprettes øjeblikkeligt, og de ansvarlige skal stilles til ansvar

Vi ønsker at gøre det sværere for et snævert flertal i Folketinget at kaste Danmark ud i uigennemtænkte, dyre og årelange krige. At gå i krig er blandt de mest alvorlige beslutninger, et land kan tage, og ligesom vi kræver fem sjettedeles flertal for suverænitetsafgivelse, skal vi også have højere krav til krigsdeltagelse.

Vi vil i stedet rette Danmarks udenrigspolitiske indsats mod en styrkelse af fredsskabende og -opbyggende indsatser. De seneste årtiers militære aktivisme, dikteret af USA, har ikke bidraget til en bedre verden. Tværtimod, som vi har set i det kaos, som Irak-krigen har efterladt i Mellemøsten. Derfor skal vi finde tilbage til rødderne for dansk diplomati gennem internationalt samarbejde, konfliktmægling og humanitære bidrag. Vi skal styrke fredsskabende og -opbyggende indsatser, som fokuserer på at skabe og bygge fred – ikke bare bevare.

Vi skal i langt højere grad engagere ekskluderede grupper som fx minoritetsgrupper, kvinder og unge. Vi skal fokusere inkluderende forhandlinger, mægling og konfliktløsning i områder som for eksempel Kashmir, Libyen, Yemen og Somalia.

DEN DANSKE militære aktivisme har i høj grad haft til formål at bekæmpe terrorisme, men kampen mod terror kan ikke vindes militært – og slet ikke på den lange bane. Naturligvis skal vi ikke være naive og vende ryggen til reelle udfordringer, men vi kan og skal ikke føre angrebskrige for at komme terror til livs. Kampen mod terror ude såvel som hjemme vindes bedst gennem håndhævelse af internationale normer, uddannelse og en højere grad af social lighed, antidiskrimination og politisk ytringsfrihed.

 

Naturligvis skal vi ikke være naive og vende ryggen til reelle udfordringer, men vi kan og skal ikke føre angrebskrige for at komme terror til livs
_______

 

Mange lande fokuserer dygtigt på fredsskabelse (bl.a. Norge), men der er plads til en engageret aktør, der fokuserer endnu mere på årsagerne til konflikter, inden de bryder ud. Vi skal bruge vores diplomati til at inddrage marginaliserede grupper i alle de udviklingslande, som vi engagerer os i, og fokusere på de underliggende årsager til konflikt såsom ulighed internt i landene.

Samtidig skal vi gøre op med de danske ambassaders fokus på at pleje danske erhvervsinteresser. Det er ikke i verdens interesse, at Danmark sælger flere produkter i udlandet. Det er i Danmarks interesse, og vi skal skelne mellem de to og fokusere vores udenrigspolitik på at skabe en bedre verden for alle borgere – ikke kun danskere.

En nylig undersøgelse af Danmarks placering i det diplomatiske hierarki viste, at vi nu ligger på en 46. plads efter at have været nummer 11 i midten af 1960’erne. Det er blandt andet, fordi vi har nedprioriteret udenrigstjenesten, hvor vi har lukket flere ambassader og skåret omkring 600 millioner kroner i drift fra 2000 til 2016. Men det er også, fordi de danske ambassader har skiftet fokus.

Som forfatteren bag undersøgelsen, professor Martin Marcussen, forklarede i et nyligt interview i Altinget, har danske ambassader deciderede indtjeningsmål, de skal nå. De udbyder i den forbindelse konsulentydelser til større virksomheder, så de kan sælge deres produkter i ambassadernes værtslande. Det er i meget høj grad det, ambassaderne bruger deres tid på. Den kommercielle dagsorden er blevet indarbejdet i enhver form for diplomatisk aktivitet, forklarede han.

Militariseringen og de snævre danske erhvervsinteresser viser sig også i Forsvarsministeriets attachéer, der under de nuværende forhold faciliterer salg af danske våben via de danske ambassader. Men det bør ikke være det danske diplomatis opgave at pushe militært isenkram. Forsvarsattachéerne skal hjemkaldes øjeblikkeligt og udskiftes med attachéer udsendt af Kulturministeriet til at skabe forståelse og kulturudveksling.

Alternativet ønsker grundlæggende at gøre op med snævre danske interesser i udenrigspolitikken. Vi ønsker et Danmark, som er det bedste land for verden, ikke i verden. ■

Rasmus Nordqvist (f. 1975) er udenrigsordfører for Alternativet. ILLUSTRATION: Militærbase på Hawaii, 1. juni 2012: En amerikansk soldat hænger et “hundeskilt” fra en dræbt kammerat på et “slagmarkskors” rejst til minde om de 116 soldater fra korpset (3rd Marines), der på dette tidspunkt var faldet i Afghanistan og Irak [foto: DoD photo by Cpl. Reece Lodder, U.S. Marine Corps]