13.08.2018

I den politiske debat i Danmark – som i mange europæiske lande og i USA – forbliver udlændingepolitikken et af altdominerende emner, her tre år efter asylkrisen der begyndte i august 2015. I Sverige står Sverigedemokraterna til et historisk godt valg i september – en udvikling, nogle danske iagttagere tager som et tegn på, at Danmark har været foran, både i diskussionen og politikken. Formatet for RÆSONs duel er ligetil: Duellanterne skriver på skift – hver skriver 5 afsnit, der ikke må overstige 300 ord.

RÆSON SPØRGER GRENOV: Mener du, at Danmark og de andre europæiske lande kan og skal gå tilbage til en udlændinge-, asyl- og integrationspolitik, som den så ud før 2015?

STIG GRENOV: MOBILITETEN ER KOMMET FOR AT BLIVE. Vi kan lære af historien, men ikke drive politik ud fra dens præmisser. Vi skal fastholde det kristne menneskesyn frem for at kaste det over bord i Middelhavet, fordi det føles for tungt. Vi skal overholde menneskerettighederne. Migranter er mennesker, ikke tal på et regneark.

Mobiliteten er kommet for at blive. Og antallet af mennesker, der flygter fra krig og klimaforandringer eller ønsker en bedre fremtid, vil øge presset på Europas grænser. Den udvikling bærer Europa tragikomisk nok selv en del af ansvaret for.

Vi frygter folkevandringen men overser, at årtiers manglende balance mellem job og familieliv har gjort udefrakommende arbejdskraft nødvendig. Danskerne ønsker sig mellem to og tre børn, men får under 1,7 (og gennemsnittet i Europa er 1,5). Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Velfærden er afhængig af den indvandring, regeringens uendelige række af udlændingestramninger modarbejder.

EU’s ydre grænser SKAL sikres mod illegal indvandring! Valget står imellem at satse på højere mure eller massive investeringer i nabostaterne. Singapore har gjort det sidste med succes. Det kræver samarbejde mellem EU’s medlemsstater, og det kræver, at ulandsbistanden sættes op til 1 pct. af BNI. For menneskesmuglerne stopper først, når de har et andet arbejde.

Idéen om at behandle migranters ansøgninger i Nordafrika er fin – lige bortset fra, at ingen vil lægge territorium til. Skal forslaget tages alvorligt, kræver det også enighed om, hvornår man er flygtning, og derefter en intern fordelingsnøgle i EU. At løfte i flok er derfor den eneste vej frem.

 

Idéen om at behandle migranters ansøgninger i Nordafrika er fin – lige bortset fra at ingen vil lægge territorium til. Skal forslaget tages alvorligt, kræver det også enighed om hvornår man er flygtning og derefter en intern fordelingsnøgle i EU
_______

 

På to punkter skal vi tilbage til før 2015 1) Danmark igen tage imod kvoteflygtninge. Det er bl.a. forfulgte, kristne mindretal 2) Dansk Flygtningehjælp skal genindsættes i Flygtningenævnet. Organisationens viden om hjemlandet forbedrer vurderingen af behovet for beskyttelse.

Integrationsindsatsen skal derimod nytænkes. Vi skal stille krav om sprogtilegnelse. De nytilkomne skal spredes geografisk. Til gengæld skal integrationsydelsen, der fastholder i fattigdom og isolerer fra det øvrige samfund, afskaffes. Det koster statskassen. Men den højeste pris betales af flygtningen selv. Ny kultur, nyt sprog, nye normer. Frustrationen over, at børnene ofte orienterer sig væk fra forældrenes baggrund. Her spiller civilsamfundet en altafgørende rolle. At Ringkøbing-Skjern kommune er danmarksmester i integration skyldes afgjort den store andel af frivillige foreninger. God integration kræver relationer mellem mennesker. Styrk dem.

RÆSON SPØRGER VERMUND: “Mobiliteten er kommet for at blive”, skriver Stig Grenov: “Erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Velfærden er afhængig af den indvandring, regeringens uendelige række af udlændingestramninger modarbejder”. Har han ret?

PERNILLE VERMUND: VI BØR DROPPE ULANDSBISTAND HELT: Stig har ret i, at globaliseringen ikke kan stoppes. Det ville da også være ret dumt at forsøge på det, da det utvivlsomt er den voksende internationale handel, den øgede mobilitet og den mere effektive arbejdsdeling globalt, som har betydet, at velstanden i verden stiger hurtigere, end den nogensinde har gjort før i menneskehedens historie.

Den ekstreme fattigdom er blevet mere end halveret i de seneste tre årtier. Aldrig har så stor andel af børn gået i skole, og aldrig tidligere har børnedødeligheden været så lav som nu.

Globaliseringen har især været til gavn for klodens fattige, som takket være liberale reformer og den øgede samhandel har fået muligheder for jobs og indkomst, der har løftet dem ud af håbløs fattigdom.

Det skal vi glæde os over og lære at forstå. Det er nemlig ikke ulandshjælpen, der har halveret fattigdommen. Ulandshjælpen har ifølge eksperterne i bedste fald ingen virkning, men har sandsynligvis været direkte skadelig.

Så Stig Grenov taler imod både viden og erfaring, når han plæderer for ligefrem at sætte udviklingshjælpen op og lade danske skatteydere finansiere det. Vi bør gå den modsatte vej og droppe ulandsbistand helt. Det vil være fornuftigt. Danskere politikeres opgave er ikke at være ’gode’ og redde verden. De skal varetage danskernes interesser.

Vores udlændingepolitik har igennem en menneskealder været ført på samme naive og selvbedrageriske godheds-præmis som ulandsbistanden: ”Vi danskere skal frelse verdens ulykkelige og forfulgte. Vi vil lære dem at blive som os, og de vil vise os deres taknemmelighed”. Nej, sådan er det ikke gået, for sådan er verden ikke skruet sammen. Det har den aldrig været.

 

Vores udlændingepolitik har igennem en menneskealder været ført på samme naive og selvbedrageriske godheds-præmis som ulandsbistanden
_______

 

Politikerne er ved at indse, at de tog voldsomt fejl, og at de har påført det danske samfund nærmest uoprettelig skade, men deres svar i form af den endeløse række af lappeløsninger virker ikke.

Hvis vi skal redde Danmark efter 40 års skadevoldende politik, skal politikerne droppe lappeløsningerne og gøre det nødvendige og rigtige: Stoppe totalt for asyl, smide kriminelle udlændinge ud og forhindre adgangen til offentlig forsørgelse for udlændinge.

Danmark skal være et attraktivt land for arbejdsomme udlændinge, der anerkender vores værdier. I alt for mange år har vi lukket de forkerte ind.

STIG GRENOV: ULANDSHJÆLP VIRKER. ”Trade not aid” har været ulandenes ønske de sidste 40 år. Frit at kunne sælge til den rige verden er en nøgle til større velstand i de fattige lande. Tragikomisk nok modarbejdes dette aktivt af en amerikansk præsident med mottoet ”America First”. Det ligner Pernille Vermunds holdning om, at vore hjemlige politikere skal tage vare på danskernes interesser. Man er liberal, så længe det tjener én selv.

Det kræver imidlertid ulandshjælp, hvis samhandlen skal hjælpe fattige lande. Uden de nødvendige rammebetingelser kan de ikke tiltrække udenlandske investeringer. Det er hjælp til erhvervslovgivning, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, men også til uddannelse og fysisk infrastruktur. Den holdning deler KristenDemokraterne med Dansk Industri.

Pernille Vermund har ikke forladt 70´ernes forestilling om, at ulandshjælp er at tage fra de fattige i rige lande og give til de rige i fattige. Men uden statslige bistandsmidler ville børnedødeligheden ikke være faldet og analfabetismen ikke reduceret. Ulandshjælp virker!

Måske Pernille ikke finder det umagen værd at redde et barn, forhindre børneægteskaber og omskæring af pigebørn. Måske kvinders adgang til uddannelse og prævention er hende ligegyldigt. Men ulandshjælp handler også om menneskesyn.

Trivsel og tro på fremtiden mindsker migration. Det har KristenDemokraternes bevågenhed, fordi vi også kæmper for danskernes og deres børnebørns interesser.

 

Danmark skal naturligvis modtage FN-kvoteflygtninge. KD arbejder for, at hele familier reddes. Familiesammenføring skal ske straks. Integrationen lykkes lettere, og børns kroniske skader efter ophold i flygtningelejre undgås. Det er ikke bare næstekærligt, men økonomisk smart
_______

 

Danmark skal naturligvis modtage FN-kvoteflygtninge. KD arbejder for, at hele familier reddes. Familiesammenføring skal ske straks. Integrationen lykkes lettere, og børns kroniske skader efter ophold i flygtningelejre undgås. Det er ikke bare næstekærligt, men økonomisk smart. Alternativet er, at flygtninge får posttraumatisk stress af angst for deres families ve og vel. KD tør stille krav om sprog og arbejde, men vi husker også den fremstrakte hånd. Arbejdsomme og integrerede flygtninge skal have lov at blive – uanset indkomstniveau. Der er plads til den, der vil Danmark.

PERNILLE VERMUND: SE PÅ FAKTA. Inden vi kommer for langt ud, så lad mig slå fast, at jeg anerkender til fulde den indsats, som mange idealistiske mennesker rejser ud og yder i fattige lande for at hjælpe og bistå fattige mennesker til at få et bedre liv. Lægen, der vaccinerer børnene, jordemoderen, der hjælper med at sænke barselsdødeligheden, ernæringseksperten, der uddanner i småbørnsernæring osv. Hver for sig gør de en indsats for deres medmennesker – og får deres løn derfor.

Det er bare ikke den enkelte, det handler om. Det er effekten af ulandshjælpen på længere sigt, der er vigtig. Og den er ikke positiv.

Stig Grenov mener sig i sin gode ret til at opkræve mere end 4.000 kroner fra hver eneste danske familie hvert år og sende dem videre til fremmede regeringer og organisationer, som skal bruge dem til at skabe vækst og fremgang i de fattige lande i Afrika. Han mener sig også i sin gode ret til at invitere flygtninge til Danmark på andres regning. Han mener, det handler om menneskesyn. Hvilket menneskesyn er det? Egoistens? For nok kan Grenov føle sig ’god’ for andres penge, men han gør intet godt – udover at pleje sin egen selvfølelse.

 

[Grenov] mener, det handler om menneskesyn. Hvilket menneskesyn er det? Egoistens? For nok kan Grenov føle sig ’god’ for andres penge, men han gør intet godt – udover at pleje sin egen selvfølelse
_______

 

Der er i dag litteratur på mere end 150 internationalt publicerede undersøgelser af ulandsbistandens makroeffekter. Martin Paldam fra Aarhus Universitet har sammen med australieren Chris Doucouliagos vist, at cirka 80 pct. af alle studierne ikke finder nogen bistandsvirkning på den langsigtede, økonomiske udvikling. De sidste 20 pct. er ligeligt delt mellem studier, der faktisk finder en positiv virkning og andre studier, der finder, at bistanden er decideret skadelig. Angus Deaton, som modtog Nobelprisen i økonomi i 2015, er efter årtiers forskning og lange ophold i ulandene nået frem til, at megen ulandshjælp ikke kun er spild. Den er direkte skadelig for ulandenes mulighed for at sikre vækst for de fattige.

Selv har jeg arbejdet med miljøplanlægning i Sydafrika under mine arkitektstudier og har ved selvsyn oplevet det håbløse i ulandsprojekter, som forfaldt hurtigere end tidevandet skiftede. Fri mig for ’godhedsapostle’, der lukker øjnene for fakta og lader andre betale regningen.

RÆSON TIL GRENOV: ”Effekten af ulandshjælpen er ikke positiv”, skriver Pernille Vermund og mener, at du ”inviterer flygtninge til Danmark på andres regning”. Lad os høre: Hvad siger du til argumentet om, at flygtninge- og ulandspolitikken, uanset hvor gode intentionerne er, og hvor stort et ansvar du mener, vi har, ikke bidrager til en bedre verden?

STIG GRENOV: SKAL ASYLSØGERE RETURNERES TIL TORTUR? ”Udviklingsbistand bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang. Punktum!” Ordene er Finn Tarps, direktør for World Institute for Developement Economics Research og professor ved Københavns Universitet. Hans internationale studium påviser ikke alene, at bistand giver massiv økonomisk vækst. Det undergraver samtidig de populære doktriner om ulandshjælpens skadelige virkninger.

Fejl er der begået mange af. Erfaringerne har gjort os klogere. Nutidens indsats bygger på grundige analyser, lokalt ejerskab og effektiv kontrol med hjælpeorganisationers indsats. Donationer og landsindsamlinger hjælper til, men uden en forudsigelig statsfinansiering umuliggøres den langsigtede indsats.

Ulandsbistand og flygtningeproblematik hænger sammen. Lærer lokale bønder om andelstanken, giver det fødevaresikkerhed og et livsgrundlag. Færre søger til Danmark. Afskaffes bistanden til klimasikring, genbosætning, mv., kommer der flere. Vi efterlader en tikkende bombe til vores børn.

Demonteringen kræver indsats i nærområderne, men også at Danmark løfter sin lille del af det internationale ansvar og kontrolleret modtager kvoteflygtninge. I 30´ernes Europa afvistes tyske flygtninge under påskud af økonomisk krise. Man talte om ”bekvemmelighedsflygtninge”. Den socialdemokratiske Udenrigsminister K. K. Steinke returnerede tyskere til nazisterne: ”…thi vort lille Land er jo under ingen Omstændigheder i Stand til at yde noget væsentligt Bidrag til det saakaldte Jødespørgsmaals Løsning” – Atter en politiker, der kun arbejdede for danskernes vel.

På 2. Verdenskrigs ruiner opstod FN’s menneskerettigheder. Tværnationalt samarbejde om internationale problemer afløste nationalstaternes sololøb. Skræmmende er nutidens antal af historieløse, der sværger til enegang.

 

På 2. Verdenskrigs ruiner opstod FN’s menneskerettigheder. Tværnationalt samarbejde om internationale problemer afløste nationalstaternes sololøb. Skræmmende er nutidens antal af historieløse, der sværger til enegang
_______

 

Pernille roser humanitær indsats men afskaffer den ”skadelige” ulandshjælp. Hun ønsker ulandene fremgang, men går hun ind for frihandel? Skal underernærede børn bare afvente erhvervslivets vækst? Skal asylsøgere returneres til tortur og migranter drukne i Middelhavet, fordi Pernille ikke er nogen ”godhedsapostel”? Skal ulandenes veluddannede arbejdskraft tiltrækkes med løftet om nul offentlig forsørgelse, hvis behovet opstår? Hvilke ”danske værdier” skal sortere ”gode” fra ”onde”? Hvor let et evangelium har man lov at prædike uden at skulle forklare sig?

PERNILLE VERMUND: NAIV GODTROENHED HAR PÅFØRT DET DANSKE SAMFUND NÆR UOPRETTELIG SKADE. Lad os slutte denne ret futile debat om ulandshjælp med Grenovs egen vision: ”Lærer lokale bønder om andelstanken, giver det fødevaresikkerhed og et livsgrundlag”. På en måde i al sin godtroende naivitet lidt sødt, at man i 2018 stadig kan have en tro på, at hvis bare vi ’lærer’ de sorte om ’andelstanken’, bygger nogle højskoler og opretter en brugsforening, så bliver idylliske Danmark repliceret i et tilfældigt afrikansk land.

Det knap så søde ved det er, at de mange milliarder, der postes i dette fatamorgana hvert år, kunne være brugt på langt mere prosaiske men dog nyttige formål i Danmark.

Naiviteten er heller ikke længere så sød, når den projiceres over på dansk udlændingepolitik. Bare de muslimske indvandrere ’lærer’ om demokrati, ligestilling mellem kønnene og respekt for frihedsrettighederne, så bliver de ligesom os, og så er der om føje år ingen problemer længere.

Jeg må desværre fortælle Grenov, at der ikke længere er tålmodighed med denne naivitet, som han og hans ligemænd har hældt på flaske og serveret for den danske befolkning i 40 år. Som deres naive fatamorgana med at ’udvikle’ de sorte i Afrika er slået fejl, har deres naive godtroenhed i forhold til indvandring fra muslimske lande påført det danske samfund nær uoprettelig skade. Tiden til erkendelse og tid til handling er kommet. Handling på baggrund af viden og erfaring – ikke på drømme og naive håb.

Migranterne drukner i dag i Middelhavet – ikke på grund af min insisteren på et asylstop, men fordi Grenov og hans ligemænd insisterer på at fortsætte med at lade dem komme hertil.

 

Migranterne drukner i dag i Middelhavet – ikke på grund af min insisteren på et asylstop, men fordi Grenov og hans ligemænd insisterer på at fortsætte med at lade dem komme hertil.
_______

 

Islamister foragter i dag danske værdier, mens de hæver bistandshjælp, får boligsikring og børnetilskud – ikke på grund af min insisteren på, at kun danske statsborgere skal have ret til offentlig forsørgelse, men fordi Grenov og hans ligemænd har opgivet at give indhold og værdi til det at være dansk. Den ’godhed’ har vi ikke længere tålmodighed med.

Hvis vi ikke vrister monopolet over ’godheden’ fra Grenov og hans ligemænd, så forsvinder det frie og trygge Danmark for evigt.

STIG GRENOV: KRISENDEMOKRATERNES VÆRDIER ER STÆRKERE END BÅDE VERMUNDS OG ISLAMISTERNES. Modsigelserne får ingen ende. Vermund synes om idealister, der arbejder for børnevaccine i ulandene – og siger, at de ”får deres løn derfor”. Spørgsmålet er, om udbetalingen først sker i himlen, hvis Nye Borgerlige får magt? Hvis humanitær hjælp skal være afhængig af medieopmærksomhed og private donationer, vil enhver indsats miste sin effekt.

Vermund mener, at øget mobilitet løfter ud af fattigdom. Men mobiliteten gælder kun ulandenes, lille, veluddannede elite – hvis de da ikke er muslimer.

Vermund afviser ulandsbistand og kvoteflygtninge som naive tiltag, men tror et asylstop stopper flugten over Middelhavet. Kan jeg få et klart svar på, hvordan asylstoppet fjerner sult, krig, religionsforfølgelse, klimaudfordringer og andre årsager til flugt?

KristenDemokraterne vil præge Danmark med det kristne menneskesyn. Det er forvalteransvaret for jorden, menneskers unikke værdi, den enkelte borgers ansvar og frihed til at tro og tænke. De værdier har skabt vores ”lykkelige” Danmark. Og værdierne er stærkere end både Pernille Vermunds og islamisternes.

Hun fremmaner en Morten Korch-kliché af Danmark uden indvandrere. De truer demokratiet, fordi de alle er muslimer. I næste afsnit er de islamister, som nasser på de offentlige ydelser. Der tegnes en grotesk karikatur af et religiøst mindretal, hvoraf mange har dansk statsborgerskab. Taktikken er set før og yderst effektiv, når man skal forklare, hvorfor landet stander i våde.

Ahmed Akkari mener, at ca. en fjerdel af muslimerne har islamistisk tilknytning. Det er et problem. Men det efterlader 75 pct.! Og de resterende nås ikke ved at råbe ”Assimilér jer!” fra Christiansborgs klokketårn. Det løses med Grundtvig og Folkeskolen – ånd og oplysning. De to faktorer gjorde, at Ahmed forlod islamisterne.

 

De resterende nås ikke ved at råbe ”Assimilér jer!” fra Christiansborgs klokketårn. Det løses med Grundtvig og Folkeskolen – ånd og oplysning
_______

 

De ”fremmede” bor her. Hvad vil NB gøre? Religiøs udrensning? Sociale ydelser efter etnicitet? Skal indvandrere ligne dig eller mig, når du kræver assimilation? Hvis danske værdier hentyder du til? Lighed for loven synes ikke at være en af dem.

PERNILLE VERMUND: JEG VIL IKKE ACCEPTERE, AT DEN AFVIKLING AF VORES FRIE OG TRYGGE SAMFUND FORTSÆTTER. Kære Stig Grenov. Det har ikke været en god oplevelse at have denne maildebat med dig. Vi har manglet en fælles præmis at tale ud fra, så vi er ikke kommet hinanden nærmere. Jeg havde håbet, at vi kunne have fundet en fælles præmis i erfaring og viden og i en fælles kærlighed til fædrelandet. Det kunne vi ikke – denne gang. Der kommer måske en anden gang.

På falderebet vil jeg gerne komme dig i møde på et punkt. Ja, det er vigtigt, at vi holder fast i vores kulturkristne fundament. Men det er også vigtigt, at vi holder fast i vores nationale værdifællesskab. Det undrer mig, at du som kristen og som demokrat, bekymrer dig så lidt om islams indflydelse i det danske samfund. En indflydelse, der er en konsekvens af, at politikerne gennem så mange år har lukket uintegrerbare flygtninge og migranter fra de muslimske lande ind.

Jeg har den bekymring. Det handler ikke om hudfarve eller race. Det handler om værdier. Og islams værdier er i direkte opposition til de vestlige – og på sæt og vis kristne – frihedsidealer.

Jeg vil ikke acceptere, at den afvikling af vores frie og trygge samfund, fortsætter. Mine børn skal vokse op i et trygt og frit samfund. Det skylder jeg dem at tage ansvar for.

Hvis ikke vi danskere, der er ansvarlige for udviklingen i vores samfund, sætter foden ned og kræver vores frihed og tryghed tilbage, hvem skal så? Vi har et ansvar for den fremtid, vi ønsker for vores børn – et Danmark med frihed, velstand og tryghed.

Friheden er ikke en naturlov. Friheden skal man kæmpe for hver dag. Gør man ikke det, kommer der nogen og tager den. Velstanden skal man arbejde for. Og trygheden får vi, når vi passer på hinanden. Drager omsorg for de ældre, løfter de svage, plejer de syge og sikrer lov og orden i vores land.

Rammen om det hele er det nationale værdifællesskab. Vi danskere har kun ét land, og det er Danmark. Det er her vi bor. Det er her, vi hører til. Det er vores land – vores ansvar. Sådan tænker jeg. Håber vi kan mødes et sted i en forståelse. ■

 

Friheden er ikke en naturlov. Friheden skal man kæmpe for hver dag. Gør man ikke det, kommer der nogen og tager den. Velstanden skal man arbejde for. Og trygheden får vi, når vi passer på hinanden
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?