19.11.2018

”Det er helt forkert at betegne krigen som en stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien, og det maskerer de virkelige grunde til, at krigen brød ud i 2015. Det er nærmere en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien, Qatar og UAE og handler om den globale økonomi og om at bevare koalitionens økonomiske interesser.”

Interview af Johannes Sartou

RÆSON: Yemen står midt i en blodig konflikt mellem en shiamuslimsk fraktion, houthierne, og en Saudi-ledet koalition. Siden konfliktens begyndelse i 2015 er flere tusinde civile blevet dræbt og flere millioner fordrevet. Hvordan er den nuværende situation i landet?
BLUMI: I øjeblikket er der konstante luftangreb i både hovedstaden, Sana’a, og i havnebyen, Hudaydah. Antallet af civile tab er uhyggelig underrepræsenteret i de officielle statistikker. De officielle tal fra FN viser, at 10.000 civile har mistet livet i konflikten, men det tal gjorde sig allerede gældende i 2016, og FN har siden nægtet at revidere det. Médicine sans Frontières [Læger uden grænser, red.] nævner, at 63.000 børn døde alene i 2016. Læger uden grænser er holdt op med at opgive dødstal på grund af det politiske pres. Det er umuligt at angive et nøjagtig dødstal på nuværende tidspunkt.

RÆSON: Hvem har overtaget i kampene lige nu?
BLUMI: Der er dødt løb. De største tabere er naturligvis de civile, forestillingen om et forenet Yemen, fremtiden for landet, og de store dele af landets infrastruktur, der er blevet ødelagt. Flere generationer vil blive påvirket af krigens efterdønninger. At krigen stadigvæk er i gang på fjerde år, indikerer, at der ikke er nogen vindere. Men den største taber er i mine øjne Saudi-Arabien De tabte allerede en stor del af deres indtægter i 2015 pga. lave oliepriser. Nu taber de flere milliarder dollars i denne krig, som i deres øjne ikke skulle have varet mere end et år. Hvis vi skal tale om en vinder, vil det være det internationale militærindustrielle kompleks, der har haft gavn af at sælge enorme mængder våben.

RÆSON: Hvor længe kan houthierne holde stand uden at falde sammen eller gå i intern opløsning?
BLUMI: Det er umuligt at svare på. Den næste måned kommer til at blive særdeles voldelig. Målet er at blokere civile fra havnen i Hudaydah, hvor den internationale bistand kommer ind i landet. Havnebyen er under konstant belejring, og strategien er at marginalisere de civile. De næste par uger vil vise, hvorvidt koalitionen kan tillade sig at ignorere det yemenitiske civilsamfund endnu engang. Det vil i sidste ende bestemme houthierne og de civile yemenitters fremtid.

RÆSON: Hvor længe har saudierne råd til at fortsætte krigen?
BLUMI: Saudi-Arabiens engagement i konflikten startede i den interimistiske periode fra 2012-2014, hvor den tidligere præsident Saleh havde overdraget magten til vicepræsidenten, Hadi. De søgte at standse oprørernes reaktioner og bremse et forestående statskup på den interimistiske regering ledet af Hadi, som Saudi-Arabien selv havde pålagt Yemen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er en samlet koalition, men at det faktisk er tre særskilt konkurrerende regionale magter i form af Saudi-Arabien, Qatar og UAE [De Forenede Arabiske Emirater, red], der forsøger at sikre sig Yemens ressourcer. De har allerede brugt milliarder af dollars på konflikten, men for ikke at tabe ansigt, fortsætter de krigen, selv om de ikke har midlerne til det. Koalitionen har ikke råd til at opretholde krigen uden støtte fra USA og Storbritannien. Amerikanerne bidrager med teknologi, lufttankninger og efterretninger. Der er endda fundet døde amerikanske soldater på jorden. Saudi-Arabien har ikke kompetencerne til at føre krig; selv deres hær er private lejesoldater, ikke saudiarabiske borgere.

 

Koalitionen har ikke råd til at opretholde krigen uden støtte fra USA og Storbritannien. Amerikanerne bidrager med teknologi, lufttankninger og efterretninger. Der er endda fundet døde amerikanske soldater på jorden
_______

 

RÆSON: USA og Storbritannien støtter koalitionen med efterretninger og våbensalg. Især USA er blevet kritiseret for deres vedvarende støtte til koalitionen, som gentagne gange er blevet anklaget for krigsforbrydelser. USA var allerede tilstede i regionen, da krigen brød ud i 2015. De havde bekæmpet al-Qaedas yemenbaserede afdeling, AQAP, i årevis. Hvordan ser du USA’s rolle og intentioner i konflikten?
BLUMI: Da amerikanerne opgav guldstandarden for dollaren og erstattede den med benzinstandarden i begyndelsen af det 21. århundrede, gav det Saudi-Arabien en særdeles vigtig rolle i forhold til USA’s økonomi, som de stadig har. Yemen er i særlig grad kommet ind i billedet siden finanskrisen i 2007, hvor det økonomiske verdensbillede vendte på en tallerken og Kina kom til at spille en vigtig rolle på den internationale scene. I Yemen er der en uudnyttet kilde til rigdom i form af store mænger af naturressourcer, som olie og gas, der endnu ikke er blevet udvundet. Saudi-Arabien løber snart tør for olie. Ifølge mine fortrolige kilder i olieindustrien køber de bogstaveligt talt olie fra det internationale marked og ompakker det, så det fremstår som deres egen, så de kan opretholde et billede af, at de producerer flere millioner tønder om dagen. Det er en metode, som i andre sammenhænge praktiseres for fx at omgå sanktioner – Islamisk Stat har brugt den meget. Yemen har de naturressourcer, som Saudi-Arabien mangler, men de har brug for finansiering til at udvinde den. Kina kunne formodentlig finansiere udvindingen, men USA kan ikke tillade, at Kina får fodfæste på den Arabiske Halvø. Derfor støtter amerikanerne Saudi-Arabien.

Også houthierne udgør en trussel mod amerikanerne. Oprørsgruppen er først og fremmest et nationalistisk parti, som foragter Saudi-Arabien og den politiske islamisme, som Qatar og Saudi-Arabien promoverer. Her kan houthierne finde et fælles fodslag med UAE, der har samme bekymringer over for den saudiske politiske Islamisme.

Så USA’s indledende intention for at gå ind i krigen var, at de skulle vende den udvikling, der var sket i slutningen af 2014, navnlig houthiernes oprør mod marionetregeringen under Hadi. De ønskede at sikre sig, at den nationalistiske og folkelige bevægelse, der var stadigt stigende over store dele af Yemen, blev stoppet. En anden ting, der er værd at bemærke, er den hastighed, hvorved oprørerne spredte sig sydpå fra hovedstaden, Sana’a. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt de nåede havnebyen Aden, og hvor hurtigt de ødelagde de AQAP-baser på deres vej, som havde ligget der i næsten 20 år. I mine øjne er det en indikation på, at de var – og til stadighed er – en bevægelse med opbakning fra befolkningen. Men hvad der er særligt interessant er, hvor hurtigt de ødelagde de islamistiske styrker, som formodentlig har taget amerikanske styrker flere år at bekæmpe. Det berettigede deres brug af droner, retfærdiggjorde deres baser i regionen og berettigede dem til at overdrage magten i Yemen til en marionetdukke som Hadi. Det indikerer, at noget var fundamentalt forkert i de forhold, som amerikanerne har gjort gældende for deres tilstedeværelse i Yemen gennem de seneste 10-15 år. Narrativet, der antyder, at der er en Saudi-Iransk konkurrence om Yemen, distraherer folk. Det er tværtimod amerikanerne, der er centrum for krigen i Yemen.

RÆSON: Du nævner i din bog Destroying Yemen at en af årsagerne bag Saudi-Arabiens intervention i 2015 var, at de havde tabt en stor del af deres indtægter grundet de lave oliepriser i 2014 og 2015. Hvordan skulle interventionen hjælpe dem økonomisk?
BLUMI: Antagelsen var, at de ville vinde krigen hurtigt. De forventede ikke yemenitternes modstandsdygtighed. Hensigten var, at Yemens naturressourcer skulle fordeles ligeligt mellem Qatar og Saudi-Arabien. Der er et stort grænseområde mellem Yemen og Saudi-Arabien, Rub al-Khali. Området har enorme mængder naturressourcer, som endnu ikke er blevet udvundet. Derudover ligger der naturressourcer ved kysten, som er endnu større. Yemen er utrolig velhavende, når man ser på det fra det perspektiv, men i løbet af det 20. århundrede har der været næsten konstant lave oliepriser, så hvem skulle have finansieret olieboringerne? Alle Golfstaterne, især Saudi-Arabien, mister mange penge hver dag, når de skal udvinde deres naturressourcer. Hvis Saudi-Arabien skal kunne vedligeholde en balance i statsbudgettet, så skal de have i omegnen af 85 dollars per tønde olie. Det faktum, at prisen har været konsekvent under det, betyder, at der er underskud på det saudiske statsbudget.

Den eneste måde, hvorpå de kan finansiere sig selv, er ved at låne penge billigt. Problemet er dog, at ingen vil låne Saudi-Arabien penge længere, fordi de ikke har samme mængde olie tilbage, så nu må de købe det fra det internationale marked og ompakke det for at vedligeholde illusionen om, at de har olie. Sandheden er, at det har de ikke, og derfor går de efter Yemens olie og gas.

 

Problemet er dog, at ingen vil låne Saudi-Arabien penge længere, fordi de ikke har samme mængde olie tilbage, så nu må de købe det fra det internationale marked og ompakke det for at vedligeholde illusionen om, at de har olie
_______

 

RÆSON: Hvordan forholder du dig til den officielle forklaring bag Saudi-Arabiens intervention om, at de søger at genindsætte landets internationalt anerkendte præsident, Hadi?
BLUMI: Et af de primære medlemmer af koalitionen, UAE, anerkender ikke Hadi som den legitime præsident. Han har ingen politisk fremtid i Yemen. UAE, Qatar og Saudi-Arabien har modstridende mål for Yemens fremtid, og af den grund vil de aldrig komme til at vinde krigen, fordi de først og fremmest kæmper mod hinanden. Så det narrativ burde være aflivet for længst.

RÆSON: Hvis ikke Hadi, hvem er så Yemens fremtidige politiske leder?
BLUMI: Yemen vil forblive opdelt. Man må ikke glemme, at de har en regering i nord, som er en koalition bestående af 39 politiske partier, en statsminister, et parlament og ministerier. Men de er aldrig blevet inviteret til forhandlingsbordet om fremtiden for Yemen. Så er der Hirak, også kendt som den sydlige bevægelse, der er en separatistisk bevægelse, der bygger på resterne af den politiske og sociale elite i det daværende Sydyemen. UAE støtter denne gruppe og har undersøgt, hvorvidt de kan bringe Hirak og houthierne til forhandlingsbordet og derved ekskludere Saudi-Arabien og Qatar. Endelig er der en af Salehs sønner, som er i Abu Dhabi. Problemet er, at han er af Saleh-familien, og der er stadig en vis mistillid mellem det yemenske folk og Saleh-familien. Der er altså ingen politisk persona. Den eneste bæredygtige løsning er et parlamentarisk styre. Problemet for koalitionen er, at hvis der blev udskrevet et frit valg, ville de „forkerte‟ blive valgt, hvad angår koalitionens interesser. Det drejer sig om nationalistiske partier, der vil beskytte Yemens rigdom og advokerer for en omfordeling af magten fra internationale interesser tilbage til befolkningen.

RÆSON: Drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i Istanbul har vakt harme og interesse for Saudi-Arabiens øvrige anliggender. USA og Storbritannien har taget bestik af situationen og har sat en deadline for fredsforhandlingerne. Kan det pres, som Mohammad bin Salman er under nu, være dét, der får ham til at trække sig fra Yemen?
BLUMI: Muhammad bin Salman vil blive fjernet fra magten, hvis Saudi-familien overhovedet får en plads ved bordet i den fremtidige løsning for Yemen eller fordelingen af Yemens ressourcer. Én ting er sikkert, han vil ikke komme til at være der, og det er allerede blevet bestemt. Han er blevet for stor en byrde for ethvert langsigtet politisk samarbejde, både internt i Saudi-Arabien og internationalt. Hvis de skal finde en erstatning, bliver det højst sandsynligt prins Ahmed bin Abdulaziz, som lige er kommet hjem fra London. Muhammad bin Salman kan risikere at falde ved et snigmord i morgen. Eller også kan han træde af ”frivilligt” og begrunde det med den seneste tids fokus på og kritik af hans person.

RÆSON: Så for MbS markerer de seneste begivenheder hans politiske afslutning, men hvad med Saudi-Arabiens tilstedeværelse i Yemen?
BLUMI: Jeg tror, at det er mere og mere sandsynligt, at Saudi-Arabien politisk kommer til at blive transformeret fuldstændigt. Men det bliver næppe slutningen på tilstedeværelsen i Yemen, fordi GCC [Gulf Cooperation Council, red.] stadig bekæmper hinanden i landet. Krigen kan ikke ende, mens de kæmper mod hinanden, fordi uanset om der bliver indgået en aftale med houthierne, er der stadig store områder i det sydlige Yemen, hvor GCC fortsat vil bekrige hinanden. Der er eksempelvis ingen houthier i Hadramaut-regionen i syd, men der er kampe mellem UAE, Saudi-Arabien og Qatar. Så måske markerer de seneste begivenheder en afslutning på luftangrebene, men, igen, der er vedvarende kampe i andre områder af Yemen.

RÆSON: Yemen ligger på den sydvestlige spids af den arabiske halvø ved siden af Bab-el-Mandeb, et smalt stræde, der forbinder Rødehavet og Det Indiske Ocean. USA har en stor interesse i, at opretholde sikkerheden ved Bab-el-Mandeeb, og derfor sikkerheden i Yemen, da der transporteres tre til fire millioner tønder olie gennem det strategiske stræde hver dag. Hvordan ønsker USA, at fredsforhandlingerne ender?
BLUMI: Idéen om, at det ville være i nogens interesse at blokere strømmen af olie ind og ud ad den globale økonomi, kan måske tjene som en retfærdiggørelse af USA’s tilstedeværelse, men det undergraver deres reelle økonomiske og finansielle intentioner i regionen. Hvis den internationale oliestrøm rent faktisk var i fare, ville hele det internationale samfund have blandet sig for længst. Så forestillingen om, at interesserne i Bab el-Mandeeb er en grund til USA’s intervention, er bare en officiel begrundelse – endda en kynisk en – der dækker over de underliggende økonomiske interesser i Yemen. Den egentlige årsag bag den amerikanske intervention er at udnytte Yemens ressourcer, der skal indgå i verdensøkonomien.

 

Den egentlige årsag bag den amerikanske intervention er at udnytte Yemens ressourcer, der skal indgå i verdensøkonomien
_______

 

RÆSON: Hvilken rolle spiller al-Qaeda for kampen om magten mellem houthierne og koalitionsstyrkerne?
BLUMI: Al-Qaeda er salafistiske, fundamentalistiske styrker, der har sin grobund i de store investeringer i indoktrinering af den saudiske politiske islam. De tog del i borgerkrigen fra 1993-94 mellem den nordlige og den sydlige del af Yemen, hvor Saleh, i samarbejde med Saudi-Arabien, investerede i lejesoldater, hvoraf mange havde kæmpet i Afghanistan og Pakistan under det arabiske Talibans faner. De kommer til syvende og sidst til at udspille sig selv i regionen. Nu bruges de som lejesoldater, der indirekte er koalitionens forlængede arm. De har kæmpet imod houthierne, siden konflikten begyndte.

RÆSON: Mange er af den opfattelse, at houthierne er en iransk stedfortræder. Kan du uddybe Irans rolle i konflikten?
BLUMI: Historisk har Iran ikke spillet nogen rolle i Yemen overhovedet. Primært fordi shia-grenen zaydi-islam, som praktiseres i Yemen, ikke praktiseres i Iran. Idéen om, at de våben, der bliver brugt nu, skulle være fra Iran, er latterlig. Størstedelen af de våben, som houthierne er i besiddelse af har de fra den yemenitiske hær. Den yemenske hær var ganske stor før konflikten. Desuden er houthierne berygtede for at tage koalitionens våben som krigsbytte.

RÆSON: Hvad med de adskillige fund af iransk-mærket våbenforsyning til houthierne? Afviser du, at Iran spiller nogen rolle i konflikten?
BLUMI: Det kan aflives relativt let ved et simpelt spørgsmål: Hvordan ville de nå ind til houthierne? Tanken om, at havnebyen Hudaydah kan fungere som en rute for våbenskibe, er fuldstændig obskur. Ethvert skib, der går gennem Hudaydah, skal screenes i Djibouti, og der er desuden en omfattende embargo omkring Hudaydahs havn, som sørger for, at ingen ulovlige våben kommer ind i landet. De missiler, houthierne bruger, produceres lokalt.

RÆSON: Men kan man ikke argumentere for, at konflikten i Yemen er opportun for Iran, da de derigennem kan få et fodfæste ved Saudi-Arabiens grænse?
BLUMI: Bestemt! Der er ingen tvivl om, at situationen er opportun for Iran, men de har ingen indflydelse på, hvad der foregår i Yemen. Irans hovedfokus er Irak og Syrien. Selv idéen om, at nogle rådgivere fra Hezbollah rådgiver houthierne, er langt ude, da de har rigeligt at se til i Syrien.

RÆSON: Er det korrekt at betegne konflikten som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran?
BLUMI: Det er helt forkert, og det maskerer de virkelige grunde til, at krigen brød ud i 2015. Det er nærmere en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien, Qatar og UAE og handler om den globale økonomi og om at bevare koalitionens økonomiske interesser.

RÆSON: Halvdelen af befolkningen er på randen af hungersnød, og et af de største koleraudbrud i moderne historie er brudt ud i Yemen i 2017. Hvordan er det gået så slemt til for civilbefolkningen?
BLUMI: Yemenitterne har længe ligget under for dårligt politisk lederskab, der er dikteret af udenlandske interesser. Det første, som koalitionen gik målrettet efter, da krigen brød ud, var landets infrastruktur, og dermed mistede Yemen evnen til at være selvforsynende. De bombarderede alle markerne, gårdene og broerne. Den eneste måde, man kan undertrykke yemenitterne på, er ved at eliminere deres evne til at være selvforsynende.

RÆSON: FN’s seneste rapporter tyder på, at hungersnøden i Yemen kan gå hen og blive den værste i historien. Hvordan ser Yemens overskuelige fremtid ud?
BLUMI: Flere dødsfald. Der kommer til at være langvarige konsekvenser for civilbefolkningen, og efter krigen slutter, vil der komme en oversvømmelse af international bistand. Det, mener jeg, vil være en katastrofe for yemenitterne, da det ødelægger post-konflikt-økonomier. Se bare på Rwanda og Sudan, hvor internationale aktører har gjort civilbefolkningen afhængige af den internationale bistand. Det betyder i Yemens tilfælde, at de sandsynligvis ikke får lov til at genopbygge deres selvforsynende økonomi. Støtten vil erstatte det, som de tidligere kunne producere selv. Yemenitterne kan vinde krigen, men fordi infrastrukturen er blevet knust, vil de komme til at være afhængige af international hjælp. Hvis støtten ikke kommer fra neutrale aktører, vil økonomien i Yemen blive overtaget af eksterne aktører. ■

 

Yemenitterne kan vinde krigen, men fordi infrastrukturen er blevet knust, vil de komme til at være afhængige af international hjælp. Hvis støtten ikke kommer fra neutrale aktører, vil økonomien i Yemen blive overtaget af eksterne aktører
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland