31.10.2018

“Hvis det, der skete i 2012, gentager sig ved dette års midtvejsvalg, så vil både Kongressen og en masse delstatsregeringer være kontrolleret af det parti, der proportionelt fik færrest stemmer. Gerrymandering fratager befolkningen valgmuligheder, og det nedbryder demokratiet på flere niveauer.”

Interview af Magnus Kirkebæk

RÆSON: Hvad er gerrymandering, og hvorfor er det en trussel mod USA’s demokrati?
DALEY: Gerrymandering er kunsten at tegne grænserne mellem valgdistrikter, så ét bestemt parti favoriseres. Det gøres enten ved at pakke modstanderens vælgere sammen i nogle få valgdistrikter, som de vinder overlegent med et stort antal spildte stemmer, eller ved at sprede dem tyndt ud over flere valgdistrikter, så de ikke har en chance i nogen af dem. USA er det eneste moderne demokrati, hvor politikerne på denne måde vælger deres vælgere i stedet for, at vælgerne vælger deres politiske repræsentanter.

Teknikken kan spores helt tilbage til USA’s selvstændighed og nationens grundlæggere. Virginias første guvernør Patrick Henry forsøgte at tegne valgdistrikterne på en måde, som skulle forhindre James Madison i at blive valgt til USA’s første kongres i 1780’erne. Elbridge Gerry, den tidligere republikanske guvernør i Massachusetts, brugte også teknikken i 1812, da han tegnede valgdistrikterne til statssenatet omkring Boston på en måde, så hans parti havde en klar fordel mod føderalisterne. Så længe vi har haft politikere i USA, har de forsøgt at bruge gerrymandering til deres egen fordel.

Republikanerne revitaliserede teknikken med hidtil uset perfektion i 2010, da de kombinerede deres valgstrategi med den nyeste teknologi. De skabte dermed et Frankenstein-uhyre, som kom ud af kontrol. GIS-mapping [Geo Information Systems, red.] kombinerer data og kort, og teknologien gjorde det muligt at trække ekstremt præcise grænser mellem valgdistrikterne på grund af de store datasæt om befolkningen, der er tilgængelige i vore dage. Hvis du ved, hvilke tv-shows folk ser, hvad de køber på Amazon, hvilken bil de kører i og deres postnummer, så har du en rimelig god idé om, hvilket parti de stemmer på.

Gerrymandering er en trussel mod demokratiet, fordi vi har meget få sving-distrikter, hvor løbet mellem de to partier er tæt, fordi valgdistrikterne er blevet tegnet med det formål at favorisere ét parti over det andet. Teknikken udvander stemmerne, og nogles stemmer tæller mere end andres, og andre stemmer tæller slet ikke.

 

Gerrymandering er en trussel mod demokratiet, fordi vi har meget få sving-distrikter, hvor løbet mellem de to partier er tæt, fordi valgdistrikterne er blevet tegnet med det formål at favorisere ét parti over det andet
_______

 

RÆSON: Begge partier bruger teknikken, men den forbindes primært med Republikanerne. Hvad var baggrunden for Republikanernes REDMAP-strategi [REDistricting Majority Project, red.] fra 2010?
DALEY: I 2008 vandt Demokraterne en knusende valgsejr over Republikanerne: Obama blev valgt som præsident, og Demokraterne fik flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Republikanerne så på den demografiske udvikling og måtte erkende, at befolkningen bliver yngre og mindre hvid. Så derfor måtte de finde på noget nyt, hvis de ville have indflydelse fremover. Og det, de blev enige om, var denne her REDMAP-strategi, som gennem gerrymandering skulle sikre dem indflydelse i de næste årtier.

Forfatningen kræver, at valgdistrikterne gentegnes hvert tiende år på baggrund af den seneste folketælling, således at alles stemmer tæller lige meget. 2010 var året for den næste folketælling, og i 2011 skulle alle valgdistrikter til valg til Kongressen, og delstatsregeringerne tegnes på ny. Det gik op for Republikanerne, at valget i 2010 havde potentiale til at blive langt vigtigere end de foregående valg, fordi en sejr i 2010 ville betyde, at Republikanerne fik muligheden for at gentegne alle valgdistrikterne til deres egen fordel. For at få denne magt var de nødt til at vinde en masse lokale valg i delstaterne, fordi delstatsregeringerne har ansvaret for at gentegne valgdistrikterne. Så Republikanerne begyndte at studere lovgivningen og den politiske situation i de enkelte stater. Det gik op for dem, at de kun behøvede at vinde 107 statsregeringssæder i 16 stater – hvilket ikke er så mange igen – for at få mulighed for at tegne valgdistrikterne for 193 ud af 435 sæder i Repræsentanternes Hus uden indblanding fra en eneste demokrat.

2010 var et fantastisk valgår for Republikanerne, og de brugte denne nyvundne magt til at gentegne valgdistrikter i svingstater som Michigan, Ohio og Pennsylvania på en måde, så deres magt er sikret de næste årtier frem.

Det var en kæmpesucces for dem. I 2012 var der flere amerikanere, der stemte demokratisk end republikansk, men på grund af de nye valgdistrikter fik Demokraterne ikke flertallet i Repræsentanternes Hus. For at genvinde de afgørende valgdistrikter, som Republikanerne tegnede i 2011, har Demokraterne ikke bare brug for et godt valg den 6. november – de har brug for et fuldstændig fantastisk valg. Proportionelt er de simpelthen nødt til at få mange flere stemmer end Republikanerne, og det er de færreste eksperter, der tror på, at det vil ske ved dette års midtvejsvalg. Derfor tyder meget på, at Republikanerne i mange af landets afgørende delstater får mulighed for at tegne valgdistrikterne igen efter den næste folketælling i 2020, hvilket vil stille Demokraterne endnu dårligere, end tilfældet er i dag.

RÆSON: Hvad kommer dette års midtvejsvalg til at betyde for gerrymandering i fremtiden?
DALEY: Gerrymandering har eksisteret i hele USA’s historie, men Republikanernes målrettede indsats for at skævvride valgdistrikterne kombineret med GIS-mapping gør problemet større og mere aktuelt end nogensinde. Hvis vi kommer til at se en gentagelse af det, der skete i 2012, hvor Demokraterne proportionelt får flest stemmer, men ikke får flertal i Repræsentanternes Hus, så har vi et Senat, et Repræsentanternes Hus og en masse delstatsregeringer, hvor dem, der sidder på magten, var dem, som fik færrest stemmer.

Vi står over for en yderst skræmmende demokratisk krise, hvis et flertal af vælgerne ikke længere kan afgøre, hvem der har magten i Repræsentanternes Hus, der burde være det kammer i Kongressen, som er mest følsomt over for skift i den offentlige mening.

Selv hvis Demokraterne genvinder flertallet i Repræsentanternes Hus, så vil de være nødt til at føre valgkamp i de manipulerede valgdistrikter, som Republikanerne har tegnet til præsidentvalget i 2020. Demokraterne er nødt til at finde ud af, hvordan de genvinder kontrollen med alle de delstatsregeringer, de har tabt, men det er lettere sagt end gjort pga. Republikanernes omfattende gerrymandering, og det kommer til at tage mere end et par år. Der er også en del borgerforslag på stemmesedlerne i stater som Colorado, Michigan og Missouri, hvor borgerne forsøger at tage ansvaret fra politikerne og give det til uafhængige kommissioner, som skal tegne valgdistrikterne i stedet.

 

Selv hvis Demokraterne genvinder flertallet i Repræsentanternes Hus, så vil de være nødt til at føre valgkamp i de manipulerede valgdistrikter, som Republikanerne har tegnet til præsidentvalget i 2020
_______

 

RÆSON: USA’s Højesteret skulle i år tage stilling til flere sager om partipolitisk gerrymandering i fx Wisconsin og Maryland, men de undlod at gøre noget ved problemet – hvorfor det? Og er det et udtryk for, at Højesteret er blevet mere politiseret?
DALEY: Højesteret havde i sommer sin bedste chance nogensinde for at erklære gerrymandering forfatningsstridigt og sætte rammer for, hvornår noget kan betegnes som partipolitisk gerrymandering. Men i stedet undlod den at leve op til sit ansvar og sendte sagen tilbage til de lavere instanser til yderligere granskning og debat. Det er muligt, at der kommer flere sager om gerrymandering i Højesteret i fremtiden, men jeg tror, at Højesteret har forpasset sin mulighed for at sætte grænser for, hvornår noget kan betegnes som gerrymandering, og hvis det er tilfældet, vil det have vidtgående konsekvenser. Med valget af Kavanaugh er Højesteret tiltet i en konservativ retning, som ikke er specielt interesseret i at behandle sager om partipolitisk gerrymandering, og den kunne beslutte, at den ikke vil beskæftige sig med spørgsmålet. Højesteret kunne dermed blive en blindgyde for dem, som ønsker reformer, og de vil i stedet skulle gå gennem det juridiske system på delstatsniveau.

RÆSON: Aktivistgrupper som fx Voters not Politicians i Michigan forsøger at reformere afstemningssystemet over hele landet. Hvilke reformer går de ind for, og har de succes?
DALEY: Voters not Politicians er en fantastisk politisk græsrodsgruppe, der har indsamlet 425.000 underskrifter til et borgerforslag, som vil være på stemmesedlen i Michigan til midtvejsvalget den 6. november. Ved valget i 2012 i Michigan fik Demokraterne 240.000 flere stemmer end Republikanerne, men på grund af de nye valgdistrikter kunne Republikanerne stadigvæk sætte sig på 9 ud af 14 af statens sæder i Repræsentanternes Hus. Det var det præcis samme resultat ved valgene i 2014 og 2016: Demokraterne fik flest stemmer, og Republikanerne fastholdt de 9 sæder i Repræsentanternes Hus.

Så i år har vælgerne muligheden for at tage ansvaret for udformningen af valgdistrikterne fra politikerne og give det til uafhængige kommissioner. Der er flere forskellige forslag på bordet i de enkelte delstater i forhold til sammensætningen af kommissionerne. Nogle har foreslået, at de skal bestå af en tredjedel Demokrater, en tredjedel Republikanere og en tredjedel uafhængige borgere, som skal enes om at tegne fair valgdistrikter. Andre steder foreslås det, at kommissionerne udelukkende skal bestå af uafhængige borgere uden personlig eller professionel tilknytning til politik. De vil så blive indkaldt og baggrundtjekket for at sikre, at de ikke repræsenterer nogle bestemte interesser, hvorefter de i fællesskab skal tegne de nye valgdistrikter. Meningen er, at det skal minde om at blive indkaldt til nævningeting i en retssag.

Processen med at tegne valgdistrikterne i de her kommissioner, hvor medlemmer skal diskutere, indgå kompromisser og nå til enighed er virkelig noget, som amerikansk politik godt kunne bruge mere af. Retfærdigt indstillede personer, som ønsker at arbejde i offentligt embede, som diskuterer og når til enighed om vigtige spørgsmål.

 

I halvdelen af valgdistrikterne til sæder i delstatsregeringerne – den tætteste lokale stemme, du har som borger – havde du som vælger ikke et reelt valg mellem to kandidater
_______

 

RÆSON: Har gerrymandering nogen effekt på valgdeltagelsen?
DALEY: Både og – vi står over for et midtvejsvalg, hvor valgdeltagelsen ser ud til at blive relativt høj, så jeg vil være forsigtig med at sige, at gerrymandering går ud over valgdeltagelsen på et generelt plan. Men gerrymandering har betydet utrolig meget i løbet af dette årti. Ved valget i 2016 i North Carolina og Wisconsin – to stater, som førhen var svingstater, men hvor gerrymandering er blevet brugt i stor stil – var der ingen modkandidater i 49 pct. af alle valgdistrikterne til sæder i de to delstatsregeringer. Ingen stillede op, fordi resultatet allerede var givet på forhånd. Det vil sige, at i halvdelen af valgdistrikterne til sæder i delstatsregeringerne – den tætteste lokale stemme, du har som borger – havde du som vælger ikke et reelt valg mellem to kandidater. Det skyldes, at valgdistrikterne var blevet tegnet på en måde, så ingen troede, de havde en chance for at vinde, og derfor var der ingen, der stillede op. Gerrymandering fratager befolkningen valgmuligheder, og det nedbryder demokratiet på flere niveauer.

Mange vælgere bor i en delstat, hvor præsidentvalget stort set er givet på forhånd, vi har i virkeligheden kun 10 rigtige svingstater til præsidentvalget, og valgdistrikterne til kongresvalg og delstatsregeringer er blevet udsat for så høj en grad af gerrymandering, at din stemme ikke rigtigt tæller. Hvis alt dette er givet på forhånd, hvorfor skulle folk så stemme? Hvis man ikke giver befolkningen meningsfulde valg, så er det fuldkommen forståeligt, at de på et tidspunkt giver op og siger: ”Min stemme betyder alligevel ikke noget, så hvorfor skulle jeg gå ned og stemme”.

RÆSON: Vil du ligefrem sige, at USA er på vej mod en tilstand, hvor det eneste valg, der virkelig betyder noget, er valget forud for en folketælling?
DALEY: Ja, jeg tror, at det er præcis det, vi alle går og frygter. Der er jo en grund til, at vi vælger vores politikere for en toårig periode. Netop fordi vi vil have, at de skal stå til ansvar for vælgerne hvert andet år. I stedet har vi en situation, hvor en politiker, som vinder lige før en folketælling, har mulighed for at tegne valgdistrikterne i sit område, så han/hun kan blive siddende på magten de næste ti år. Og det er farligt, fordi de politikere føler sig isolerede fra vælgerne, og så begynder de måske at tage beslutninger, som et flertal af vælgerne er uenige i. De kan gennemføre politikker, som flertallet ikke ønsker, men fordi de sidder så sikkert i deres valgdistrikter, er der ingen, der kan røre dem.

RÆSON: I din bog Ratf**ked: Why your vote doesn’t count skriver du, at det efterhånden næsten er ligegyldigt, hvem der stiller op. Hvad er løsningen på hele miseren?
DALEY: Kongressen skal snart tage stilling til en lov kaldet The Fair Representation Act, som kan ændre valgsystemet henimod et mere fair proportionelt system, som minder om det, I har i Europa og andre steder i verden med velfungerende demokratier. Jeg har ligeledes høje forventninger til de her borgerforslag om at indføre uafhængige valgkommissioner, som er på stemmesedlen i flere stater til midtvejsvalget.

Der er også 25 delstater, som har indskrevet et princip om frie og retfærdige valg i deres delstatsforfatninger, og det garanterer virkelig en robust ret til, at ens stemme skal tælle. Så lovgivere, aktivister og andre, som ønsker at ændre systemet, har mange steder et godt udgangspunkt for at fortsætte kampen mod gerrymandering. Det ville uden tvivl være lettere, hvis Højesteret kunne tage stilling til spørgsmålet i stedet for at kæmpe denne kamp i 50 stater, men det lader til at være den eneste mulige løsning på nuværende tidspunkt. ■

 

Lovgivere, aktivister og andre, som ønsker at ændre systemet, har mange steder et godt udgangspunkt for at fortsætte kampen mod gerrymandering
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne