14.10.2018

.

International handel er ekstremt gavnlig, ikke mindst for små økonomier som den danske, men handel påvirker ikke beskæftigelsen udover simple konjunkturfluktuationer. Gevinsten består derimod i, at de nye jobs, der skabes, er mere produktive end dem, der nedlægges.

Kommentar af Christian Bjørnskov

I sidste weekend kunne Politiken rapportere, at 805.000 jobs nu er knyttet til eksport. Den hidtidige rekord var fra umiddelbart før finanskrisen, men det ser ud til, at der nu ikke blot er flere jobs i eksportsektoren end dengang, men også en større andel af Danmarks samlede beskæftigelse er nu forbundet med eksport.

Implikationen er, som Politiken skriver, at eksporten ”skaber jobs”, så en stigende eksport skaber flere jobs. Dansk Industris cheføkonom Allan Sørensen udtalte direkte, at når danske virksomheder orienterer sig mod internationale markeder, er effekten, at ”Det kaster flere jobs af sig,” ligesom hans chef, Karsten Dybvad, hyldede de eksportskabte jobs på sin Facebookprofil.

Rekorden synes at bekræfte adskillige politikeres ideer om handel, når de fremhæver de mange jobs, der skabes som resultat af vores eksport. Problemet er blot, at eksport ikke skaber flere jobs på langt sigt, men kun flytter jobs. Jobbene flytter både fra en sektor til en anden og mellem virksomheder internt i sektoren.

Handel ødelægger faktisk lige så mange jobs, som den skaber, så bundlinjen på beskæftigelseskontoen er et nul. Selvom politikere og repræsentanter for industrien taler om effekten af eksport, kommer gevinsterne ved handel ikke kun fra eksport, og eksport har intet at gøre med den samlede beskæftigelse. Det drejer sig derimod om, hvilke jobs der skabes, og hvilke der ødelægges.

En stor del af dynamikken blev beskrevet for 15 år siden af Harvard-forskeren Marc Melitz i sit pionerarbejde inden for det felt, der nu har det lidt sære navn ”ny-ny handelsteori”. Allerede i 1930’erne udviklede svenskerne Eli Heckscher og Bertil Ohlin en vigtig del af den klassiske handelsteori, der nu går under navnet Heckscher-Ohlin-modellen. Hecksher og Ohlin forklarede effekten af handel som et sektorskifte – at ressourcer inklusive arbejdskraft kommer til at flyde til de sektorer, der er forholdsvist mere produktive. Den ene sektors gevinst er dermed den anden sektors tab, da der ikke på magisk vis kommer flere ressourcer i økonomien.

Det betyder med andre ord, at handel ikke skaber jobs – heller ikke hvis der er ledighed. Grundene er, at de ledige kun sjældent har kompetencer, der er brug for, der hvor den ekstra aktivitet ligger. Det er en af grundene til, at de er ledige. For det andet vil mange ledige ikke finde det attraktivt at flytte derhen, hvor de nye jobs er – mange eksportrelaterede jobs ligger fx i Midtjylland. Som David Ricardo indså for 200 år siden, er effekten af handel derimod, at åbne økonomier kan udnytte deres ressourcer mere effektivt.

 

Eksport er nemlig ikke bare noget, man gør, men noget man må investere i – det er en beslutning, der koster noget. Det er derfor kun de mest produktive virksomheder, der er i stand til at bære eksportomkostningen
_______

 

Marc Melitzs nye indsigter hviler på den observation, at det kun er en mindre del af alle virksomheder i en bestemt sektor, der faktisk eksporterer varer eller serviceydelser til udlandet. I Danmark er det som en grov tommelfingerregel kun hver tiende virksomhed, der eksporterer. Eksport er nemlig ikke bare noget, man gør, men noget man må investere i – det er en beslutning, der koster noget. Det er derfor kun de mest produktive virksomheder, der er i stand til at bære eksportomkostningen, mens de mindre produktive forbliver på hjemmemarkedet.

Sker der noget, der påvirker omkostningerne ved at eksportere – fx hvis en handelsaftale gør det billigere at eksportere til udlandet, eller at transportomkostningerne falder – vil det blive profitabelt for flere virksomheder at eksportere. De skal derfor producere noget mere og har således brug for mere kvalificeret arbejdskraft med brugbare kompetencer i deres specifikke sektor. Indenfor sektoren sker der derfor det, at arbejdspladser flytter fra virksomheder, der ikke er specielt produktive til virksomheder, der er tilstrækkeligt produktive til at kunne eksportere. Fordi arbejdskraften flytter fra mindre til mere produktive virksomheder – og fordi den skal lokkes til med en form for gevinst – stiger lønnen i sektoren. Som Melitz indser, betyder det ofte, at de mindst produktive virksomheder ikke længere er profitable grundet de højere omkostninger til arbejdskraft, hvilket indebærer, at de på længere sigt lukker.

Skal man tro Politiken og DI, betyder den ekstra handel, at der bliver skabt flere jobs i Danmark. Politikens læsning af tallene indebærer, at der på magisk vis også må komme flere ressourcer i den danske økonomi – de nye medarbejdere må jo ikke komme fra andre jobs, og de skal under alle omstændigheder også have maskinel og andet at arbejde med, som må komme et sted fra. Det er en påstand af typen, som Duke-professoren Michael Munger kalder ”enhjørninge-økonomi.”

Gevinsten af handel består i, at de nye jobs, der skabes, er ’markedstestede’. Det vil sige, at de nye jobs er konkurrenceudsatte, så man kan være rimelig sikker på, at der ikke umiddelbart findes en bedre brug af ressourcerne. De gamle jobs, der ødelægges af handel, er omvendt ikke særligt produktive og dermed heller ikke økonomisk attraktive. Handel gør Danmark rigere ved at gøre alle mere produktive.

Det, Politikens artikel er et af mange eksempler på, er, at man ofte overser mange virkninger på økonomien. En af dem er, at den arbejdskraft, som eksportvirksomhederne tiltrækker, og som derfor kommer ind i det politiske lys, kommer andre steder fra. For en fagøkonom med en smule indsigt i de sidste 20 års forskning på området, er det ufrivilligt komiske i Karsten Dybvads kommentar derfor, at han først tæller arbejdspladser, hvis de rykker til virksomheder, der faktisk eksporterer varer eller ydelser til andre lande. Det er bare ikke ekstra arbejdspladser, men blot arbejdspladser, der er flyttet hen, hvor Dybvad bliver opmærksom på dem. ■

 

Den arbejdskraft, som eksportvirksomhederne tiltrækker, og som derfor kommer ind i det politiske lys, kommer andre steder fra
_______

 

Christian Bjørnskov (f. 1970) er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og affilieret forsker ved Institutet för Näringslivsforskning i Stockholm. Hans forskning drejer sig primært om politisk økonomi og langsigtet udvikling og er publiceret i bl.a. American Journal of Political Science, Journal of Development Economics og Public Choice. Bjørnskov er også tilknyttet tænketankene Cepos i København og the Institute of Economic Affairs i London og er fast økonomisk kommentator for dagbladet Børsen. ILLUSTRATION: Metalarbejde under produktion [foto: Niels Hougaard/Scanpix]