18.10.2018

CSU har tabt vælgere til både højre og venstre og mistet sit absolutte flertal. Noget tyder derfor på, at CSU’s konservative og patriarkalsk prægede politik er utidssvarende selv i Bayern. Delstaten er blevet mere moderne end sin egen regering; CSU har formået at modernisere delstaten, men ikke sit eget partiprogram.

Analyse af Philipp A. Ostrowicz

Valget i den tyske delstat Bayern i søndags skabte store overskrifter i ikke bare tyske, men også internationale medier. Amerikanske New York Times skrev sågar om et „politisk jordskælv“. Ved delstatsvalget fik det konservative parti CSU (bayersk søsterparti til kansler Merkels CDU) kun 37,2 pct. af stemmerne. Partiet har ellers i årtier har regeret med et absolut flertal. Også Socialdemokratiet oplevede en stor tilbagegang fra 20,6 pct. i 2013 og landede på kun 9,7 pct. Begge de såkaldte folkepartier, som sammen danner regering i den store landspolitiske koalition i Berlin, må dermed acceptere et smuldrende vælgergrundlag i landets største delstat.

Samtidig fik det nye højrepopulistiske parti AfD (Alternative für Deutschland) 10,2 pct. af stemmerne og valgforbundet Freie Wähler – som politisk set ligner CSU – fik omkring 11 pct. De liberale, FDP, nåede med 5 pct. lige over spærregrænsen. Endelig stormede partiet De Grønne frem med 17,5 pct.

Bayern er en særlig delstat
For at kunne forklare det særlige ved dette resultater er det vigtigt at forstå Bayerns særlige status i Tyskland. Bayern er ikke blot en „normal“ delstat med skiftende regeringer, men har i årtier været i CSU’s hænder. Siden 1966 har partiet med kun én undtagelse regeret med absolut flertal. Valgresultater over 50 pct. blev ikke betragtet som en stor succes i Bayern, men var almindelige for partiet. Så set i et samlet tysk perspektiv er Bayern den mest konservative delstat i Tyskland.

Den særlige position kommer bl.a. til udtryk ved, at man kalder sig selv en „fristat“. Bayern har en stærk regional kultur, katolicismen har altid været kendetegnende for delstaten, den store folkefest – Oktoberfest – i München er internationalt kendt, man plejer sin dialekt, er stolt af sin uafhængighed, og CSU får altså altid ministerpræsidentsposten. Det særlige kommer også til udtryk ved, at Bayern med CSU har sit helt eget konservative folkeparti. CSU eksisterer kun i Bayern og indgår med det store søsterparti CDU i en fælles union i Forbundsdagen. Et kendetegn, som ingen anden af de 16 tyske delstater har.

Bayerns udvikling gennem de sidste tre årtier
For at kunne forstå valgresultatet må man rette blikket mod den sydtyske delstats rivende udvikling gennem de sidste 30 år. Fundamentet for denne udvikling blev lagt af den tidligere bayerske ministerpræsident Franz-Josef Strauß. Strauß var kendt i tysk politik som modspiller til den socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt (Strauß var spidskandidat for CDU/CSU i 1980, hvor han tabte valget til Schmidt) og senere som Helmut Kohls interne partirival. I sin tid som bayersk ministerpræsident fra 1978 til 1988 lagde Strauß grunden for delstatens udvikling fra at være en delstat med fokus på landbrug til at være en fremadstormende delstat med enorm udvikling inden for high tech.

 

I dag har Bayern imidlertid udviklet sig til den suverænt største indbetaler, og står med end indbetaling på knap seks mia. euro for mere end halvdelen af alle delstaters bidrag
_______

 

Bayern var i mange år relativ fattig og indtil 1980’erne var man afhængig af andre delstaters indbetalinger til den fælles udligningsordning (Länderfinanzausgleich). I dag har Bayern imidlertid udviklet sig til den suverænt største indbetaler, og står med end indbetaling på knap seks mia. euro for mere end halvdelen af alle delstaters bidrag. Denne positive udvikling skyldes CSU‘s meget succesrige erhvervspolitik de seneste 30 år.

Den bayerske regering brugte fra 1980’erne de overførte midler til at påbegynde en moderniseringsproces på universiteterne, hvilket har resulteret i, at både det Tekniske Universitet og Ludwig-Maximilians Universitet i München nu hører blandt verdens bedste. Desuden udviklede man målrettede støtteordninger til erhvervslivet indenfor high tech, industri og mediebranchen.

Sloganet ”In Laptop und Lederhosen”, som blev opfundet i 1998 af forbundspræsident Roman Herzog, der kom fra Bayern, blev overskriften for Bayerns måde at forene konservative regionale værdier og traditioner med en rivende økonomisk udvikling i high tech-branchen. Den økonomiske udvikling er i øvrigt årsagen til, at Danmark har etableret sit eneste innovationscenter i Europa i München.

Betydningen af traditionelle værdier ændrer sig
Men konservatismen, herunder den kristne tro og særligt katolicismen, præger Bayern, som –derfor også har en meget konservativ familie- og socialpolitik.

I 2013 pressede CSU den såkaldte „Betreuungsgeld“ igennem, som er en ydelse, der sikrer familier, hvis børn bliver passet i hjemmet, ekstra støtte fra staten. Da forfatningsdomstolen erklærede, at ordningen ikke var i overensstemmelse med den tyske forfatning, indførte Bayern selv ordningen, efter at den var blevet sløjfet på forbundsniveau. Både i staten og på delstatsniveau er dette blevet kritiseret af Socialdemokraterne og De Grønne.

Da Forbundsdagen i 2017 – efter lange diskussioner især internt i CDU/CSU – indførte ”ægteskab for alle” (det vil sige ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle), overvejede delstaten Bayern under ministerpræsident Horst Seehofer at bede forfatningsdomstolen undersøge, om loven var forfatningsstridig. Først efter to juridiske undersøgelser, der ikke så muligheder for en succesfuld klage, droppede den bayerske regering planerne herom.

Selvom Bayern i dag står økonomisk stærkt med en arbejdsløshed på kun 2,8 pct. og en andel af det tyske BNP på 18,2 pct., klager borgerne i delstaten over manglende børnehavepladser, en fejlslagen uddannelsespolitik og boligmangel. På valgaftenen viste tal, at det netop var emner som disse, der havde interesseret vælgerne under valgkampen, men det var flygtningedebatten, som Horst Seehofer, nu partiformand for CSU og indenrigsminister, havde lagt stor vægt på.

 

Seehofer krævede en mere restriktiv flygtningepolitik og satte sågar partifællesskabet mellem CDU og CSU på spil. Hans sigte var at genvinde vælgerstemmer fra det nye højrepopulistiske parti AfD
_______

 

Seehofer krævede en mere restriktiv flygtningepolitik og satte sågar partifællesskabet mellem CDU og CSU på spil. Hans sigte var at genvinde vælgerstemmer fra det nye højrepopulistiske parti AfD, som næsten udelukkende sikrede sig stemmer ved at kræve en meget restriktiv flygtningepolitik. Disse vælgere skulle genvindes, og derfor var en restriktiv flygtningepolitik afgørende. Samtidig skulle CDU/CSU, som under kansler Merkel har bevæget sig mere mod midten indenfor bl.a. familie- og socialpolitik, vende tilbage til partiets konservative værdier.

Dette mente Seehofer muligvis kunne forhindre, at CSU ville tabe deres absolutte flertal i Bayern. Men planen lykkedes ikke. I stedet tabte CSU ca. 200.000 stemmer til AfD. De, der ville en mere restriktiv flygtningepolitik, stemte på „originalen”, altså AfD. Samtidig afgav CSU 180.000 vælgere, som ikke var indforståede med at føre en så restriktiv og konservativ politik, til De Grønne. CSU tabte hermed stemmer i begge politiske retninger og mistede det absolutte flertal.

Det er blevet klart, at Bayern i 2018 ikke kan sammenlignes med Bayern i 1980’erne. Med den økonomiske vækst og de mange jobs til højtuddannede er Bayern nu præget af en bybefolkning, som har helt andre erhverv end tidligere. Dermed ser det ud som om, at CSU’s konservative og patriarkalsk prægede politik er blevet forældet. Delstaten Bayern er blevet mere moderne end sin egen regering; CSU har formået at modernisere delstaten, men ikke sit eget partiprogram.

De Grønne som magtfaktor og under forandring
De Grønne har imidlertid også udviklet sig meget de sidste 30 år. Partiet var efter grundlæggelsen i 1980 domineret af de såkaldte ”fundis”, dvs. ”fundamentalister”, som var tilhængere af en meget venstreorienteret ideologi, da partiet var opstået af fredsbevægelsen med miljø som mærkesag. Siden da har partiet ændret karakter – især i Sydtyskland. Da Bayerns nabodelstat Baden-Württemberg, der ligesom Bayern er moderne og velstående, skiftede regering fra CDU til en koalition mellem De Grønne og SPD ved delstatsvalget i 2011, havde CDU haft ministerpræsidentposten uafbrudt siden 1953 i forskellige koalitioner. Over en lang periode i 1970’erne og 1980’erne havde CDU ligesom CSU i Bayern et absolut flertal. Men på baggrund af en stor samfundsmæssig konflikt i Baden-Württemberg om en ny banegård fik De Grønne pludselig regeringsmagten i 2011 med Socialdemokraterne som juniorpartner. Dette skyldtes blandt andet CDU’s politiske ageren, da CDU under konflikten om banegården afviste enhver borgerinddragelse og ikke lyttede til de massive protester.

De Grønne har siden 2016 regeret sammen med CDU og har afløst CDU som det stærkeste politiske parti. Dette har kun været muligt, fordi De Grønne i Baden-Württemberg har formået at tiltrække et mere konservativt vælgerlag, idet partiet har skiftet kurs fra ”fundi”-politik til ”realo”-politik. Realisterne havde allerede i slutningen af 1980’erne overtaget partiet i Baden-Württemberg og bevægede sig mod konservative politiske positioner. De Grønne har siden da været en markant stemme i delstaten, og mærkesagen om miljø og natur har vundet genklang i befolkningen, for hvem naturen og de naturskønne områder er en vigtig del af borgernes og delstatens stolthed og selvbevidsthed. Partiet er efterfølgende blevet fast forankret i delstatens parlament med omkring 10 pct. af stemmerne siden 1992 og har spillet en stor rolle; også i kommunalpolitik, hvor De Grønne fik deres første overborgmesterpost i 1996.

Delstatsvalget i Bayern 2018 minder altså tilnærmelsesvis om den politiske udvikling i Baden-Württemberg. Dog er der en vigtig undtagelse: I Bayern kan CSU danne en regering med valgforbundet Freie Wähler og på denne måde opretholde et konservativt flertal. Freie Wähler er et valgforbund, som eksisterer i hele Tyskland, men mest på kommunalt niveau. I Bayern besluttede forbundet at stille op til delstatsvalg for første gang i 1998 og nåede over spærregrænsen i 2008 med 10,6 pct. Freie Wähler står for mere direkte demokrati og borgerinddragelse, men især i Bayern også for konservative værdier, som er identiske med CSU’s kerneværdier.

 

En mulig koalition mellem De Grønne og CSU kunne således bane vejen for den politiske forandring, som det bayerske samfund trænger til
_______

 

Andre stemmer peger på, at CSU offensivt skal imødekomme vælgernes krav om politisk forandring. En mulig koalition mellem De Grønne og CSU kunne således bane vejen for den politiske forandring, som det bayerske samfund trænger til.

Konsekvenserne for den store koalition i Berlin
Men hvad betyder valget i Bayern for forbundsregeringen i Tyskland, og hvilken indflydelse havde forbundsregeringen modsat på delstatsvalget? Konflikten mellem Merkel og Seehofer om flygtningepolitikken har svækket tilliden til den store koalition. Dette tynger CSU og ikke mindst Socialdemokratiet. Selvom Socialdemokratiet historisk set har været mindre i Bayern, har partiet med 9,7 pct. fået deres hidtil dårligste resultat her. Valgresultatet kan ses som en almindelig politisk reaktion (i hvert fald i Tyskland): Utilfredshed med de to store partier CDU/CSU og SPD udmønter sig i flere stemmer til FDP og De Grønne. På samme måde har begge partier også profiteret af de klassiske folkepartiers svækkelse ved valget i Bayern. De to store folkepartier fortsætter altså deres nedtur. Det har populistiske partier som AfD også haft gavn af denne gang, og tendensen lader til at forsætte.

Det sætter spørgsmålstegn ved, om den store koalition grundlæggende er egnet som regeringsmodel i Tyskland. Når begge de store folkepartier samler sig ved midten i en fælles regering, bliver forskellene ikke synlige nok. Socialdemokratiet, som i dag mangler en klar politisk profil, har i længere tid mærket dette, senest ved forbundsdagsvalget i 2017. Den store koalition under Merkel vakler. Snart følger delstatsvalg i Hessen, hvor en koalition af CDU og De Grønne regerer. Dette valg vil være afgørende for den store koalitions skæbne og måske blive Merkels skæbne. Hvis den smuldrende tillid til den store koalition og dermed til kansler Merkel resulterer i, at CDU taber regeringsmagten i delstaten Hessen, sættes Merkels lederskab som kansler og partiformand for alvor på dagsordenen i Berlin.

De store folkepartier må tænke sig om: Kan de stadig adressere de store samfundsproblemer? Kan de stadig være det politiske ståsted for en stor del af befolkningen? Valget i Bayern tyder på, at folkepartiernes tid er forbi, også i Tyskland. Nu er det op til Merkel og koalitionen i Berlin at drage konsekvenserne heraf. De interne diskussioner i CDU/CSU, især mellem Merkel og Seehofer, men også i den store koalition med Socialdemokraterne, skal afsluttes nu, hvis ikke virkningerne skal blive for omfattende. Partierne skal finde tilbage til en saglig politik, som afspejler væsentlige samfundstemaer og løsninger – også selvom dette betyder nye partiformænd og en ny kansler. ■

 

Partierne skal finde tilbage til en saglig politik, som afspejler væsentlige samfundstemaer og løsninger – også selvom dette betyder nye partiformænd og en ny kansler
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt