22.10.2018

”Hvis amerikanerne trækker sig ud af Europa, så ryger hele deres alliancesystem. Derfor kan jeg simpelthen ikke se hverken de strategiske eller lavpraktiske årsager til, at USA skulle forlade NATO, selvom de europæiske lande ikke når op på 2 pct. af BNP.”

Interview af Max Secher Quorning

RÆSON: Vi har lige fået et nyt forsvarsforlig, der løber frem til 2023. Med dette forlig får vi det største forsvarsbudget i mange år. Er det ensbetydende med, at den forsvarspolitiske situation kræver det?
JAKOBSEN: Det er rigtigt nok, at vi får et substantielt løft, som det hedder, når de skal forklare det inde på Christiansborg. Men man skal se det her løft i sammenhæng med, at man har skåret ned på forsvarsbudgettet i rigtig mange år. Det der skete i det forrige forlig var, at man fjernede næsten 3 mia. kroner samtidig med, at man lod forsvaret operere mere internationalt, end der var afsat ressourcer til.

Derfor har forsvaret været vildt presset i sidste forligsperiode fra 2013-2017, fordi der overhovedet ikke var sammenhæng mellem de ressourcer man havde, og de opgaver man skulle løse. Der er lige kommet en rapport fra Rigsrevisionen, som peger på, at mange af Forsvarets kampvogne ikke er kampklare, at der mangler reservedele, at der ikke har været den fornødne kvalitet på skibene og så videre. Der er en hel masse huller, som skal lukkes for bare at kunne løse de opgaver, der blev krævet i sidste forlig.

Samtidig med, at Forsvaret har fået tilført flere penge, har det også fået pålagt en del nye opgaver i det nye forlig. Vi skal ikke bare sende soldater ud for at udføre stabiliserings- og fredsbevarende operationer i blandt andet Irak, Afghanistan og Mali, hvilket vi ellers har været vant til efter afslutningen på den kolde krig. Men nu skal vi igen til at afskrække den nye trussel fra Rusland. Truslen fra Rusland har materialiseret sig siden 2014, hvor russerne annekterede Krim og begyndte at lave ballade i det østlige Ukraine, og der er blevet dræbt 10.000 mennesker siden da. Nu har vi igen behov for at sende soldater til Østeuropa for at signalere over for russerne, at de skal blive hjemme hos sig selv.

 

Samtidig med, at Forsvaret har fået tilført flere penge, har det også fået pålagt en del nye opgaver i det nye forlig […] nu skal vi igen til at afskrække den nye trussel fra Rusland
_______

 

RÆSON: Grunden til, at vi ikke regnede med at Hillary eller Obama ville lige noget til, at vi ikke levede op til 2 pct.-kravet, er vel også fordi USA har nogle interesser i, at vi er så nære allierede. Hvorfor har amerikanerne ikke gjort noget før nu, hvis det er så stort et problem?
JAKOBSEN: Det er heller ikke noget stort problem nu. Hvis jeg skulle rådgive regeringen, så ville jeg også sige: ”uanset om i bruger 1 pct., 1,3 pct. eller 2 pct., så kommer russerne ikke og tager os, for amerikanerne render ingen steder. Det er udelukkende en selvforståelsesting og en prestigeting, da man vil blive ved med at være den bedste dreng i NATO, og man gerne vil bevare det tætte forhold til amerikanerne.

Det, som politikerne skal spørge sig selv om, er, om vi har fået så mange fordele af at være nært allieret med USA de sidste mange år, at det kan betale sig at bruge 0,3 pct. mere af BNP for at fastholde det. Vi behøver jo ikke nødvendigvis at komme op på 2 pct., men hvis man gerne vil være kerneallieret, kan man ikke ligge i bunden, når man laver det regneark, der viser hvor meget de forskellige NATO-lande bruger af BNP på deres forsvar.

Det vi kan se er, at nordmændene, hollænderne og tyskerne, som vi normalt sammenligner os med, og som også er meget pro-atlantiske og allierer sig med amerikanerne, når der er uenighed i alliancen, nok kommer op på 1,5 pct. Det vil sige, at vi kommer til at ligge under dem, og dermed i den meget tunge ende, hvis vi ikke kommer op på 1,5 pct. Måske kunne man løse problemet ved at åbne budgettet efter næste valg, og så tilføje 0,2 pct. Men spørgsmålet er om man vil det.

Det er svært at argumentere for, at der er nogle objektive sikkerhedspolitiske trusler derude, når vi taler cyber, problemerne i syd med flygtninge/migranter, terror og ustabilitet, eller Rusland, som tilsiger, at Danmark nødvendigvis behøver bruge mere end de 1,3 pct., som politikerne har vedtaget i forliget. Det er de andre implikationer, særligt forholdet til USA, der udfordrer politikerne, som skal afgøre, hvorvidt man skal betale ekstra for at bevare det gode forhold til USA. Man kunne også spørge sig selv, om regeringen regner med, at 1. Trump taber næste valg, og 2. han indtil da vil blive ’contained’ af resten af Det Hvide Hus. Eller om man kan smigre ham til at være ligeglad med, hvor mange penge, vi bruger.

RÆSON: Det lyder som om, du er villig til at lægge hovedet på blokken og sige, at Trump ikke går nogen steder?
JAKOBSEN: Der er ikke noget, der tyder på, at Trump går nogen steder.
Amerikanerne render ingen steder, fordi de stadigvæk har store fordele ved at være i NATO-alliancen. USA’s engagement i Europa kan fx ses ved, at det er dem, der går forrest i at tilvejebringe den militære afskrækkelse af russerne, til trods for at europæerne ikke bruger de penge, som USA godt kunne tænke sig. Amerikanerne har sat en meget stor pose penge til side til at lave den såkaldte REASSURANCE-pakke, som skal gøre amerikanske soldater i stand til at komme Europa til undsætning i en krigssituation. Man opbygger lagre af våben, øver mere med europæiske soldater og prøver gamle flyvestationer af, for at sikre sig at amerikanerne kan lande der, og indsætte militært materiel og personel på østfronten på meget kort tid. Den pose penge er blevet større under Trump.

Amerikanerne er begyndt at gøre alle de ting, som de gjorde under den kolde krig, og der er flere amerikanske soldater og flere fly end der var før annekteringen af Krim. Og den politik har Trump skruet op for. Trump bruger endnu flere penge end Obama gjorde.

Den amerikanske hær ser den nye mission mod russerne som Guds gave, fordi den har haft svært ved at finde en rolle efter Irak og Afghanistan, der jo ikke gik som forventet. Der er ikke flere af den slags operationer i horisonten og hæren har heller ingen rolle i den strategi, som USA har lavet for at inddæmme Kina. Det klarer flyvevåbnet og flåden. Hæren har derfor desperat ledt efter noget at lave, og denne mission, som handler om panser, kampvogne og konventionel afskrækkelse med hærsoldater stående i Europa imod russerne, er derfor som sendt fra himlen.

 

Hæren har derfor desperat ledt efter noget at lave, og denne mission, som handler om panser, kampvogne og konventionel afskrækkelse med hærsoldater stående i Europa imod russerne, er derfor som sendt fra himlen
_______

 

Man kan også se lidt mere lavpraktisk på det: Hvad vil der ske hvis Præsident Trump beslutter sig for at ignorere alle sine rådgivere og går ned i Kongressen og siger: ”Nu skal i stemme for, at vi skal melde os ud af NATO, fordi de her europæere tærer alt for meget på os”. Så vil den amerikanske våbenindustri kontakte alle kongresfolkene og sige: ”Hvis i stemmer for at USA skal trække sig ud af NATO, så kommer det til at betyde at så og så mange arbejdspladser forsvinder, fordi vi sælger for over 7 mia. dollars om året i våben til europæerne.”

Grunden til at Danmark og andre europæiske lande fx køber F35 og en række andre våbensystemer er, at de forsøger at fastholde det amerikanske engagement i Europa. Jeg har fået at vide, at jeg ikke må kalde det beskyttelsespenge – det er de lidt trætte af, i Forsvarsministeriet – men det er det, som det handler om. Vi giver nogle beskyttelsespenge til amerikanerne, til gengæld beskytter de os mod russerne.
Hvis amerikanerne tager hjem, så vil de europæiske lande droppe købet af F35 og i stedet købe grej af hinanden. Danmark ville i stedet lægge sine beskyttelsespenge i Frankrig, Tyskland og Storbritannien for så vil det være dem, der skal forsvare os imod russerne. Det vil altså sige, at den amerikanske våbenindustri vil miste enorme beløb, hvis USA melder sig ud af NATO-alliancen.

Det kan også meget nemt få en dominoeffekt i Asien fordi japanerne vil tænke: ”Okay, de gider ikke beskytte europæerne imod Rusland, hvis magt er svindende.” Til gengæld står japanerne overfor et meget magtfuldt Kina, der bliver stærkere og stærkere, og så kan de godt regne ud, at amerikanerne nok heller ikke kommer den dag, kineserne begynder at tage de øer, de gerne vil have. Så bliver japanerne nødt til at finde et alternativ til amerikanerne. Så hvis amerikanerne trækker sig ud af Europa, så ryger hele deres alliancesystem.

Derfor kan jeg simpelthen ikke se, hverken de strategiske eller økonomiske årsager til, at USA skulle forlade NATO, selvom de europæiske lande ikke når op på 2 pct. af BNP. Alle i Kongressen vil vide, at de mister arbejdspladser og dermed de valgbidrag, som de får af våbenindustrien, når de skal genvælges. Så de kommer alle sammen til at stemme imod. For at illustrere det med et enkelt eksempel bliver F35’eren produceret i alle stater undtagen 5. Det vil sige at alle kongresfolk – bare hvis man peger på det program – vil stemme imod. Og så kan man lægge alle de andre store våbensystemer, som amerikanerne også sælger til Europa oveni.

Derfor er risikoen for, at Trump stopper opbakningen til NATO cirka lig nul. Jeg synes også, at opløbet til det seneste NATO-topmøde, hvor Pentagon, bureaukraterne inklusiv John Bolton gjorde alt, hvad de kunne for at forhindre at det blev en fiasko, illustrerer USA’s engagement i Europa. Imod al sædvane fik man kørt hele topmødeerklæringen gennem, inden Trump kom. Og det er sådan noget man normalt forhandler indtil sidste sekund. Alt var klappet og klart inden Trump kom til byen, for at han ikke skulle ødelægge noget.

Både den danske statsminister og forsvarsminister blev dog meget overraskede over den meget aggressive adfærd, de oplevede, da de personligt blev overfuset af Trump, og jeg vil sige, at de nærmest har mistet tilliden til manden. På den måde havde topmødet en skadelig effekt, men når man kigger på de underliggende strukturelle ting omkring alliancen, så står den stærkt.

Europæernes evne til at kunne agere militært uafhængigt af amerikanerne, er ikke eksisterende. Der er mange af mine EU-kollegaer, som siger, at vi er ved at få et mere intensiveret forsvarssamarbejde i EU. Man har det privilegerede samarbejde, hvor stater kan gå forrest og lave noget uden at have de andre med, man begynder at få fælles finansierede militære operationer, og man har nu afsat en meget stor pose penge i en fond, som skal finansiere europæiske våbenprojekter. Hvis vi lader som om, at det rent faktisk bliver til noget, så bliver de her våbenprojekter dog ikke operative før 2035. Så frem til da har vi ikke noget militært alternativ til amerikanerne. Derfor kan europæerne heller ikke sige til Trump, at han skal gå hjem, og derfor er vi bundet sammen med amerikanerne indtil i hvert fald 2030.

Det er ikke sådan, at amerikanerne forlader NATO, hvis vi ikke leverer mere end 1,3 pct. i 2024, og det var nok også derfor, man endte på det niveau. De er jo ikke dumme inde i Folketinget. De er nok bare blevet overrasket over, at amerikanerne er blevet så sure over, at vi kun når op på 1,3 pct. Jeg tror ikke, de havde regnet med, at det ville koste os vores status som kerneland i NATO. Der tror jeg måske, de har været lidt for naive. Men med hensyn til om dansk sikkerhed er truet, der kan jeg ikke se nogen konsekvenser.

 

De er jo ikke dumme inde i Folketinget. De er nok bare blevet overrasket over, at amerikanerne er blevet så sure over, at vi kun når op på 1,3 pct.
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland